He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54021Visninger
AA

5. en underlig weekend

Havannas synsvinkel

 

Fredag aften. Hjemme hos Havanna. Kl. 11:50pm

 

Jeg havde siddet på min seng, i den samme stilling, i mindst en time og prøvet at finde ud af, hvordan jeg skulle få sagt det her til Logan og hvis han ikke gør det, hvordan jeg så skulle gøre det forbi. For selv hvis han valgte at tilgive mig. Så kunne jeg bare ikke leve sådan her mere. Jeg ville ikke være sammen med ham, når jeg ikke elsker ham. Og slet ikke nu, hvor jeg ville have en anden.

 

Selvom jeg ville prøve så godt jeg kan, ikke at være sammen med Justin! Jeg ved godt, at jeg ikke kender ham, men jeg har en fornemmelse af, at hvis jeg involvere mig med Justin, går det galt.

Jeg måtte simpelthen slå ham ud af hovedet. Han er et dårligt menneske, et rigtig skidt menneske faktisk! Ja.

 

Men nu måtte jeg bare fokusere på at gøre det forbi med Logan. Jeg kiggede op på uret. Han skulle meget gerne være her om fem minutter. Jeg besluttede mig for at hoppe ud af Lolas festkjole og tage en løs grøn trøje på, med et par grå joggingbukser. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale. Jeg hørte det bankede på nedenunder. Jeg sukkede og kiggede mig en sidste gang i spejlet.

 

Da jeg kom ned af trapperne, var jeg midt i entreen, hvor min mor stod med Logan. Hun havde nok lukket ham ind. Ærligt så tror jeg min mor, kommer til at tage det her brud hårdere end Logan. ”hey” sagde jeg, det fik min mor og Logan til at vende blikkene fra hinanden og over på mig. Ja, de kommer til at hade mig. ”hvor hyggeligt du inviterede Logan over” sagde min mor og smilede, hun gik over til mig og tog mig kærligt på skulderen, derefter gik hun videre ind i stuen.

 

jeg vendte mig om mod Logan igen, som var kommet tættere på, han gav mig et kys på kinden ”hey skat” sagde han ”du kunne ikke vente til i morgen?” spurgte han og hentydet til vores årsdag, jeg smilede. Åh gud, jeg fik det virkelig dårligt nu. ”skal vi smutte op?” spurgte jeg, og begyndte at små løbe op ad trapperne, jeg kunne høre Logan fulgte med.

 

Da vi kom op satte jeg mig på sengen, med hænderne samlet på mine lår. Logan satte sig ved siden af mig. Jeg sank en klump der havde vokset sig i min hals. ”nå hva så?” spurgte han og drejede sin krop over mod mig. Jeg kiggede ikke på ham.

 

 

”jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her” sagde jeg og lod tårerne få frit løb. Jeg havde det simpelthen så dårligt over at skulle gøre det her, men jeg ved 100 procent, at det er det rigtige at gøre. Logan rykkede lidt på sig ”hvad mener du?” spurgte han og lød rimelig nervøs, da han nok godt vidste hvad jeg skulle til at sige. Få det nu bare overstået! ”jeg synes ikke, at vi skal være sammen” mumlede jeg efterfulgt et lavt hulk.

 

Da Logan ikke svarede, kiggede jeg op på ham. Det skulle jeg ikke have gjort. Han sad med et blik, der var så trist og stirrede lige ind i mine øjne. Det var ikke kun at såre min kæreste. Vi var jo engang også bedstevenner og lige nu, var det det eneste jeg så. At jeg havde såret min bedsteven.

 

”elsker du mig ikke?” spurgte han, uden at flytte hans øjne fra mine, jeg kiggede ned på mine hænder igen og tog en dyb indånding, derefter kiggede jeg på ham igen ”jo, selvfølgelig elsker jeg dig, men ikke på den måde som du gerne vil elskes.” sagde jeg og tog hans hånd og klemte den lidt ”ikke på den måde som jeg burde” mumlede jeg. Han kiggede væk og trak sin hånd til sig. Jeg kunne høre om snøfte.

 

Det var meningen, at jeg også ville fortælle ham om Justin. Det havde jeg sagt til mig selv hele aftnen! Men det kunne jeg simpelthen ikke sige det til ham. Så nu sad vi bare her. Begge med tåre i øjnene. Jeg tror godt Logan vidste at det her var det rigtige at gøre. Han havde bare svært ved at acceptere det. Det var forståeligt nok. Vi havde kendt hinanden, siden vi gik i børnehave. Vi havde altid haft hinanden. Når vores forældre, blev for meget, stak vi af sammen. det var først for et år siden, da vi blev kæreste, det hele begyndte at blive anderledes.

 

”vi kan jo stadig være venner” sagde jeg og kiggede op på ham. ”tsk” lød det bare fra ham. Den gjorde ondt. Men jeg havde skam fortjent den. ”jeg ved ikke om jeg bare kan være venner” sagde han og lagde tryk på bare. Jeg sukkede. ”det er op til dig. Men jeg kan ikke undvære min bedste ven” sagde jeg og håbede at han ville huske tilbage på vores venskab. ”jeg-” han stoppede og vendte sig om mod mig igen ”jeg har brug for tid” sagde han og tog hans jakke fra min seng og rejste sig.

 

Han gik overmod mit vindue, jeg var lige bag ham ”jeg tror jeg tager vinduet, jeg vil nødig støde ind i din mor på vej ud og forklare hende hvad der er sket” sagde han og hentydet til, at min mor ville blive rigtig sur når hun fandt ud af det her.

 

Jeg kunne ikke lade vær med at grine over hans kommentar ”stik af mens du kan” mumlede jeg. Han smilede til mig. Jeg kunne mærke tårerne var på vej igen, så jeg lagde mine arme om ham og pressede mig selv ind mod hans bryst. Jeg kunne mærke han også lagde armen om mig. ”undskyld” hulkede jeg, da jeg havde det oprigtigt dårligt over det her. ”du skal ikke undskylde for hvordan du føler” mumlede han ned i mit hår. Selvom jeg ikke elskede ham, på den måde, var jeg jo stadig 100% tryg ved ham! Det var nok også det der var sværest at sige farvel til. Jeg håbede sådan, at han stadig ville være venner.

 

Lørdag nat. Hjemme hos Havanna. Kl. 01:57am.

 

Efter Logan var gået, havde jeg slet ikke kunne sove. Jeg havde ligget og set Freinds på netflix, indtil nu. Alt lyset på mit værelse var slukket og jeg lå begravet i puder og min dyne, i min store seng. Jeg mærkede noget vibrere under min ryg. Det var min mobil som jeg lå på. jeg satte mig op i sengen og prøvede at finde den. Da jeg havde fået fat på den vibrerede den en gang til.

 

Jeg vendte mobilen om. det var en besked fra Lola.

 

”kig ud af dit vindue -Lola”

 

”hallo, jeg kan se du var på facebook for fem minutter siden, jeg ved du er vågen -Lola”

 

jeg sukkede og rejste mig fra sengen, jeg gik over til vinduet og trak gardinerne fra, og nede foran, stod Lola, jeg åbnede vinduet og mærkede den kolde vind ramme mine nøgne arme og skuldre ”hvad laver du Lola?” spurgte jeg forvirret ”lukker du mig ikke lige ind?” jeg sukkede og åbnede vinduet mere, som tegn på hun bare kunne komme op. Der var et lille halvtag foran mit vindue, så det var let at smutte op den vej og ind ad mit vindue.

 

Jeg gik over og satte mig på sengen og viklede dynen rundt om mig, da der hurtigt blev koldt herinde. Lola kom ind af vinduet lidt efter. Hun lukkede det efter sig og begyndte at tage sit tøj af  ”må jeg sove her?” spurgte hun og trådt ud af sin kjole, så hun kun stod i undertøj, jeg nikkede. Hun kom over i sengen og lagde sig ned, jeg lagde mig ned ved siden af hende og sprede dynen ud, så den var over os begge. ”jeg har slået op med Logan” mumlede jeg, mens jeg bare lå og kiggede op på loftet, ”hvordan var det?” spurgte hun nysgerigt, jeg vendte mig om, så jeg lå på siden, med ansigtet mod Lola. Hun lå på samme måde. ”de gik faktisk fint” sagde jeg ”det var hårdt, men på en eller anden måde, en lettelse for os begge” forsatte jeg, Lola så forvirret ud ”blev han ikke sur?” ”nej, han var bare såret” mumlede jeg og fik et billede af hans såret blik inde i mit hoved. ”jeg gider ikke rigtig tale om det” Lola nikkede forstående. Der var stille mellem os i lidt tid. Jeg troede faktisk hun sov. Men pludselig lød et fnis fra hende ”hvad er det?” spurgte jeg og kunne ikke holde et smil tilbage.

 

”jeg har haft sex med Bryan” grinede hun, jeg sendte hende det-mener-du-ikke blik, hvilket bare fik hende til at grine endnu mere ”ja, jeg ved sgu ikke lige hvad der skete, men han er satme god i sengen, det skal jeg da lige lov dig for” sagde hun og pustede ud. ”ad” mumlede jeg bare, da jeg ærligt ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige. Bryan var en pæn fyr, det var mere hans personlighed der var noget lort. ”slap nu af” sagde hun og puttede sig længere ind i dynen. ”jeg dømmer dig ikke” sagde jeg og grinede lidt. ”jeg var ved at have sex med Justin inde i vaskerummet” mumlede jeg, mens jeg grinte ”WHAT?” sagde Lola, måske lidt for højt. Jeg grinede og trak dynen over mit hoved.

 

Lola trak hårdt dynen væk fra mig ”fortæl” sagde hun seriøst, jeg sukkede ”ja altså, da jeg gik ind med min jakke, så var han der pludselig bare og så, begyndte vi at kysse, men da vi var kommet godt i gang, blev i var afbrudt af en af Justins venner også..” sagde jeg og stoppede ”jaer?” spurgte Lola nysgerrigt ”ja, så måtte han gå” sagde jeg ”skred han bare?” spurgte hun forvirret, jeg nikkede. ”men det var godt! For jeg ville alligevel ikke have sex med ham” sagde jeg, Lola grinede ”hvem prøver du at overbevise, dig eller mig?” spurgte hun flabet, jeg tyssede af hende ”godnat” sagde jeg strengt, men mente det selvfølgelig for sjovt. Lola grinede. Jeg kunne mærke hun rykkede lidt på sig, men derefter blev helt stille. 

 

Søndag kl. 1:40pm. Hjemme hos Havanna.

 

”jaer, men mor, det er sådan her jeg har det. Logan og jeg er jo stadig venner” sagde jeg til min mor og tog en bid af min sandwich. Jeg havde sagt til min mor at Logan og jeg ikke længere var sammen. hun tog det bedre end jeg forventede. Det mår jeg indrømme. Stadig ikke godt, men det kunne have været værre. ”du havde ALT sikret med Logan! Han behandlede dig ordentlig, han har en god økonomi. Ikke kun du, men alle kan lide ham!” sagde hun med en vred stemme, mens hun gik i en cirkel rundt om spisebordet hvor jeg sad ”jeg gider ikke at være sikret mor! Og jeg skal bestemt ikke være sammen med en, bare så jeg ved at min fremtid er sikker! Det behøver jeg ikke at vide lige nu” sagde jeg, med en rolig stemme, dog bestemt. Da jeg virkelig mente hvad jeg sagde. Hun tog sig frustreret til panden ”du må forstå at vi bare vil dig det bedste” sagde min far, som sad helt roligt på den anden side at spisebordet.

”det er mit liv” sagde jeg og kiggede skiftevis på min mor og far ”ja, det er det. Vi kunne bare så godt lide Logan! Men hvis du har brug for at være dig selv lidt, så gør det! Du er jo kun 18 år” jeg smilede til min far ”James!” sagde min mor hårdt ”Julia, skat. Slap nu af” min far strøg forsigtigt min mors arm da han gik forbi hende, for at sætte, hans brugte tallerken i opvaskemaskinen. Min mor sukkede, hun så ud som om hun skulle sige noget, men i stedet for flere ord, gik hun bare ud af køkkenet. Min far gik over til mig og gav mig et kys på panden ”jeg skal nok snakke med hende, stump” mumlede han og gik efter min mor.

 

Jeg rystede på hovedet over min mors opførelse. Jeg vidste udmærket godt, at hun blev så sur, fordi det her var hendes plan. At jeg skulle være sammen med Logan for evigt og have 2 fine børn, i et stort hus længere ned af gaden. Det var bare ikke min plan. Mine tanker blev afbrudt af min mobil som ringede, jeg kiggede forvirret ned på min skærmen. Det var ikke et nummer som jeg kendte.

 

”hallo” sagde jeg ”har du nogle planer for resten af dagen?” lød det fra den anden side af røret ”Justin?” spurgte jeg forvirret ”hvor har du mit nummer fra?” jeg kan da ikke huske at jeg har givet ham det ”jeg kommer og henter dig om fem minutter” sagde han, mit hjerte sprang et slag over ”nej du gør sgu ikke” sagde jeg strengt, da jeg virkelig, virkelig ikke vil have han kommer herhjem ”du ved heller ikke hvor jeg bor” sagde jeg irriteret. ”vi ses om lidt” sagde han ”nej Justin!” svarede jeg hårdt, men det var for sent. Han havde lagt på. idiot!

 

Jeg tog mig frustreret til min pande, det mener han bare ikke! Jeg skyndte mig over til det store køkkenvindue og kiggede ud på gaden, hvor en kuldsort Mercedes kom kørerne. Jeg kunne ikke se ind i bilen på grund af de tonet ruder. Men jeg kunne regne ud det var Justin. Min mobil brummede foran mig, han ringede. Jeg lagde med det samme på og et sekund efter dukkede der en besked op fra det samme nummer

 

”kom ud nu!”- ukendt nummer

 

”nej! Skrid Justin! Jeg mener det”

 

jeg kunne se han var i gang med at svare

 

”du kommer ud nu, ellers kommer jeg selv ind og henter dig!” -Justin

 

jeg valgte ikke at svare ham. Jeg vidste han kunne se mig ude fra bilen, så jeg løftede min hånd og rakte fuck til ham. Jeg vidste godt at det ikke ville hjælpe på situationen, men han irriterede mig så meget, at jeg var nødt til at skubbe tilbage!

 

Jeg kunne se hans bildør åbnede og han steg ud. han havde helt sort tøj på, hans hætte var trukket op over hans hoved og han havde solbriller på. mit hjerte begyndte at hamrer hurtigt og jeg må ærligt indrømme, at jeg gik i panik. Han gik med truende skridt op mod hoveddøren. Jeg skyndte mig at skrive til ham

 

”okay stop!! Jeg kommer ud”

 

da jeg havde sendt beskeden, kiggede jeg hen på Justin igen, som tog hans mobil op af baglommen, da han havde læst beskeden, lagde han sin mobil ned i hans lomme igen og gik videre. Hvorfor stopper han ikke?! Okay, nu går jeg virkelig i panik! Jeg løb ud mod hoveddøren, for at stoppe ham der, men da jeg kom ud i entreen stod han allerede indenfor, lænet op af døren, med krydset arme. "så skal vi gøre det her på den hårde måde eller den lette måde?" spurgte han flabet. fuck

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...