He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54012Visninger
AA

4. en mørkere side

Justins synsvinkel

 

 ”hvor fanden er Bryan?” spurgte Cole irriteret ”fuck ham, vi er nødt til at smutte nu, hvis vi skal nå at få fat på Gabriel” svarede Nick og startede bilen. ”sagde Jones, hvad vi skulle gøre med Gabriel?” spurgte Liam, jeg kunne tydeligt høre nervøsiteten i hans stemme. Selvom vi havde gjort det her 100 gange før, var han stadig nervøs, når Jones bad os om at ”skræmme” en af hans kunder. Ja, jeg bryder mig sgu heller ikke om det, men han har jo for helvede selv sat sig i denne situation.

 

”bare det sædvanlige” mumlede Cole. Det sædvanlige vidste vi alle sammen hvad var. Find ham, fang ham og op med ham til Jones. Sådan går det når man ikke gør hvad han siger, nogen kommer derfra med en sidste chance, andre kommer slet ikke ud derfra. Mig og drengene, havde arbejdet for Jones siden vi var 15 år. ja mit liv var sgu noget lort den gang, det er det stadig, men dengang var jeg et forældreløst barn, som ikke lavede andet end at stjæle. Det så Jones og han tog mig ind, sagde at hvis jeg gjorde ham nogle små tjenester, som at bringe coke ud  til hans kunder, så ville han betale mig, og siden dengang har jeg arbejdet for ham.

 

Jeg ved sgu godt at han ikke gjorde mig en tjeneste ved at lukke mig ind i hans liv. Det var sgu kun for ham selv. Men nu er jeg ”forfremmet” kan man vel godt kalde det og jeg tjener meget mere end de fleste på det.

 

Jones er 28 år og noget af et hårdt svin. Han er fuldstændig ødelagt, han snyder folk så groft og derefter skal sådan nogle som mig, ”rydde op” efter ham. Jeg ved sgu godt jeg lyder som en af hans hunde, men det er jeg ikke. Jeg kan sagtens sige fra overfor Jones, ja så er der selvfølgelig nogle konsekvenser. Men ærligt, så er jeg sgu ligeglad. Jeg er fandme ikke nogens bitch.

 

Jeg må indrømme, at jeg var virkelig pissed over at jeg blev afbrudt, midt i mig og Havannas, lille sammenkomst. Jeg plejede som regel at være fuldstændig ligeglad med om jeg blev afbrudt, mens jeg havde gang i en.

 

Men lige Havanna, der må jeg indrømme, det gjorde mig sgu sur. Jeg har altid haft lyst til hende. Hvorfor jeg ikke havde lavet hende endnu, ved jeg sgu ikke. Jeg har altid haft mere lyst til hende, end de andre piger. Ja det var måske også derfor havde holdt mig væk fra hende. Jeg har sgu ikke brug for en fast dame og da slet ikke at blive forelsket. Men da jeg snakkede med Havanna for første gang inde i byen, så var der bare et eller andet der slog klik og jeg skal bare have hende.

 

Ja jeg føler fandme at jeg er ved at blive sindssyg! Jeg æder ikke, jeg sover ikke. Og når jeg lægger og knepper en eller anden so, kan jeg ikke lade vær med at tænke på Havanna. For fanden det irriterede mig! Så måske, hvis jeg får kneppet Havanna, så får jeg det ud af mit system, og ligesom med de andre piger, slutter det lille eventyr der.

 

”der er han sgu!” sagde Nick og pegede ud på gaden, hvor en dreng sad gennembanket. Nick bremsede bilen hårdt op, det fik Gabriel til at kigge op med et skræmt blik. ”lad os få det overstået” sagde Cole, med et suk ”nej lad mig, vi behøver ikke at skræmme ham mere end han allerede er” sagde jeg og åbnede bildøren, jeg trådte ud i kulden og smækkede døren i, Gabriels ansigt, sagde det hele. ”du er nødt til at komme med os” sagde jeg roligt og stillede mig foran ham, med hænderne i lommerne. Han rystede på hovedet ”nej” sagde han og prøvede at kontrollere hans vejrtrækning. Jeg sukkede ”prøv at hør her, du kan enten gå frivilligt med, eller vi kan gøre det her på den hårde måde” sagde jeg og satte mig på huk foran ham, jeg kunne se han begyndte at græde. Hvilket er forståeligt, han er kun 15 år, han er barn. ”han slår mig ihjel” sagde Gabriel, han turde ikke kigge på mig. Jeg må indrømme, at det ikke føles godt at sidde foran et barn, som har rodet sig ud i alt muligt lort som han ikke kan komme ud af ”hey, han slår dig ikke ihjel. Jeg skal nok snakke med ham” sagde jeg og gav ham et klap på skulderen ”men du er nødt til at komme med nu, ellers vil de drenge der sidder inde i bilen være tvunget til at give dig nogle slag og tro mig, det er der ingen af os der har lyst til” sagde jeg ærligt, for selvfølgelig er der ikke nogen af os, der ville synes det er fedt at give et barn slag.

 

Gabriel kiggede op på mig og sank en klump, han nikkede lidt for sig selv og rejste sig så. Jeg åbnede døren for ham og han satte sig ind. Nu skal jeg bare have overbevist Jones om, at han skal have en chance til. Hvilket ikke bliver nemt. Man fucker ikke rundt med Jones.

 

Da vi kom op i det store penthouse som Jones ejede, stod han klar. Han stod som han plejede. Med sit grå jakkesæt og et dybt seriøst blik. Han stod midt i den store stue, hvor der ingen møbler var. Det var heller ikke her Jones boede, han havde kun det her sted til sine forretninger.

 

”der har vi ham jo!” sagde Jones og klappede sine hænder sammen. Jones havde sine mænd fordelt rundt i rummet. ”kom nærmere, Gabriel” sagde han og viftede med hånden, som tegn på han skulle komme tættere på. Gabriel tøvede, men gik forsigtigt hen til ham. Han fjernede ikke blikket fra gulvet. Han var skide bange. Med god grund.

 

Jones var helt klart en mand, man skulle være bange for. Han havde så meget magt, at det næsten var åndsvagt. Hvordan han havde fået det, anede jeg sgu ikke. Det gad jeg ærligt heller ikke at vide. Han er et rigtigt svin, så det har sgu nok ikke være velfortjent.

 

Gabriel stod en meter fra Jones. Uden nogen form for advarsel, slog Jones ud efter Gabriel og ramte ham lige i maven, Gabriel udbrød et smertefuldt støn og bukkede sig ned, han ladte med endnu et støn på sine knæ. Jones satte sig på huk foran ham ”så Gabriel” startede han ud ”hvad fanden, for dig til at tro, at du kan rende rundt og fucke med mig?” spurgte han køligt. Gabriel svarede ham ikke, han holdte bare blikket nede på gulvet og prøvede at håndtere den smerte Jones havde givet ham.

 

”og du gik jo ikke kun til politiet og sladret, nej, du stjal også fra mig og solgte mit coke” sagde Jones, man kunne høre vreden bygge sig op i hans stemme ”forpulede møgunge” sagde han og gav ham en ordentlig knytnæve i ansigtet, så Gabriel røg lige på ryggen, han vendte og drejede sig rundt, men han havde presset øjnene helt sammen.

 

Jeg kiggede op på Jones, som hev efter noget på hans ryg, da det kom til syne, sprang mit hjerte et slag over. Det var en pistol. Jones så iskoldt ned på Gabriel, der endnu ikke havde opfanget hvad der skulle til at ske. ”Jones” sagde jeg og prøvede at virke afslappet ”han er 15 år” sagde jeg i håb om at det ville ændre hans mening om at skyde ham. Han kiggede op på mig med et irriteret blik ”det er jeg sgu da klar over” sagde han og vendte blikket tilbage på Gabriel ”giv ham for helvede en chance!” Sagde jeg, da jeg blev desperat.

 

Han skal for helvede ikke slå et fucking barn ihjel. Det irriterede mig, at Jones ikke havde en grænse. Han bukkede sig ned og tog fat i Gabriels kæbe ”hvis jeg ser dig igen, så er du færdig, forstået?” spurgte han lavt og ondt, Gabriel svarede ikke, han var ligeså stille som han havde været hele aftnen ”FORSTÅET?!” råbte Jones og strammede grebet om Gabriels kæbe, ”ja” sagde Gabriel i hans gråd.

 

Jones rejse sig op igen, han folede ærmerne ud på hans jakke og stod helt ret igen ”sørg for at jeg aldrig skal se hans fjæs igen” sagde han tydeligt og gik så lige forbi drengene og jeg, hans 4 mænd gik med ham.

 

Jeg gik over til Gabriel, som ikke havde rykket sig en cm, jeg satte mig ned på huk foran ham ”hey, vi kører dig hjem” sagde jeg og rejste mig, jeg hev ham med op da han tydeligvis havde brug for støtte. Jeg tog hans ene arm over mig og begyndte at gå ”du skal nu nok klare den” sagde Liam og tog Gabriels anden arm over ham.

 

Drengenes hus. Kl. 11:32

 

Jeg sukkede og smed mine ting på sengen foran mig, ”fuck” mumlede jeg for mig selv. Ja aftner som de her, hvor Jones har en opgave til os, er sgu ikke noget jeg ser frem til. Jeg havde det altid så tomt efter dem. Jeg havde også lige været nede i vaskerummet, bare for at se om Havanna stadig var der, hvilket hun ikke var. Det havde jeg sgu heller ikke forventet. Hvis hun havde ventet, havde hun siddet i 40 minutter og det havde sgu været for latterligt.

 

Ja jeg forventede sgu heller ikke at hun blev der, selv hvis det kun havde taget 5 minutter. Jeg smed mine sko over i hjørnet af mit værelse, jeg smed mig opgivende ned på sengen, med begge mine arme spredt ud, jeg tog en dyb indånding. Jeg vil skrive til Havanna i morgen. Så vi kan afslutte hvad vi startede.

 

Jeg måtte sgu indrømme, at det er svært at lade vær med at tænke på hende. Jeg har altid holdt lidt øje med hende, men nu er hun i mit hoved 24/7. Det er til at blive sindssyg af!

 

Døren til mit værelse blev åbnet og Bryan kom ind ”hva så bieber?” spurgte han flabet og smed sig ned i stolen overfor min seng ”ik nu” sagde jeg koldt uden at kigge på ham ”fik i ordnet det med Jones?” jeg kiggede op på ham ”hvorfor fanden fik du et fripas?” spurgte jeg og ignorerede hans spørgsmål. ”jeg havde en aftale med Jones” mumlede han ”hva stak Havanna af fra dig?” spurgte han og rejste sig, jeg kiggede forvirret op på ham ”hvad fuck mener du?” ”ja da jeg kom herop stod hun inde på gæsteværelset og gemte sig” jeg svarede ham ikke ”kællingen er sgu en fin lille sag, hvis du ikke ordner hende gør jeg” jeg rejste mig hurtigt om, så vi stod ansigt til ansigt ”luk røven, Bryan” sagde jeg hårdt ”jeg magter ikke det der” jeg prøvede at styre den vrede der pludselig var kommet. ”og du skal ikke kalde hende kælling” forsatte jeg og gik over til det store vindue ”tsk, det er jo det hun er” mumlede han og grinede lidt. ”ud” mumlede jeg uden at vende mig om. jeg havde mest af alt lyst til at give ham en ordentlig knytnæve,  sige til ham, at hvis han nogensinde snakkede sådan om Havanna igen, var han færdig. Men det har sgu været en hård nok aften, så jeg valgte at forholde mig i ro.

 

Jeg hørte Bryan mumle et eller andet og efter blev min dør smækket i. svin.  

 

________________

så kom det fjerde kapitel:) hvad synes i om at læse fra Justins synsvinkel? jeg synes personligt at det var meget sjovt at skrive fra hans vinkel. det vil dog ikke ske så tit, da det også var virkelig svært at skrive fra hans synsvinkel.

hvad synes i om historien indtil videre? 

btw, så ville jeg også lige undskylde for, at der ikke kom et kapitel op i går, men jeg havde virkelig travlt og da jeg kom hjem var kl. allerede 10 og synes det er lidt for sent at lægge et nyt kapitel op. så vil i have et til i dag? :D

husk at farvorite så i får besked om, når næste kapitel kommer ud :D

- Amanda 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...