I found a girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Alice Sabella Dawson på 17 år, arbejder i familiens musikbutik sammen med hendes familie, og hendes tvillingesøster Rose, imens hun går i High school på sidste år sammen med sine venner Zara, Fiona, og Nora. Alice har sceneskræk, hvilket hun hader for hun elsker at spille på instrumenter og synge i hemmelighed.

Bradley Simpson 20 årig fyr. Medlem af The vamps, har pengene, lever livet og har tøserne, som han dropper efter 24 timer. Brad vil gerne finde "Pigen" men det er lidt svært når man er berømt. Men måske er man lidt heldig.

Alice leder efter noget nyt musik, som hun kan putte ind i butikken, så hun vælger at gå ind i en butik som sælger cd'er. Med det samme Brad får øje på hende, vil han have kontakt med hende, men der er bare et problem. Alice vil ikke have kontakt til Brad fordi hun tror at han bare er en typisk berømt fyr, der tror at han kan få den pige han vil have.

Brad bliver ved med at prøve, at få kontakt til hende og en dag lykkes det. Brad og Alice bliver venner

1Likes
0Kommentarer
262Visninger
AA

8. Kapitel 8

Jeg var nede i vores musikbutik, hvor jeg spillede klaver imens jeg prøvede at skrive en sang. Mine forældre stod og hjalp kunder imens, Rose kiggede sig i spejlet og snakkede med sine venner. Jeg fjernede mine hænder fra klaveret, hvor jeg kiggede rundt med et lille smil. Jeg tog min sangbog, hvor jeg skrev videre i den, imens jeg tænkte på en tekst. Folk i butikken begyndte at skrige, som fik mig til at kigge op. The Vamps kom ind. Brad kiggede rundt, hvor hans blik stoppede da han så mig. Han smilede til mig, hvor jeg smilede tilbage. En gammel dame kom hen til mig.

"Arbejder du her frøken?" "Ja det gør jeg. Er der noget du skal have hjælp til?" "Mit barnebarn ønsker sig et violin, og jeg vil gerne vide hvilket der er bedst" "Okay. Lad mig hjælpe dig med det"

Jeg kiggede hurtigt på Brad som kiggede på mig, og gik hen imod mig. Jeg rejste mig op, hvor jeg gik hen til hvor violinerne stod. Jeg tog en violin ned, hvor jeg forklarede damen hvorfor hun skulle vælge den. Efter et stykke tid, hvor vi snakkede om violiner havde damen endelig valgt en. Vi gik hen til disken, hvor hun betalte og jeg pakkede den ind i gave papir. Jeg kiggede rundt, for at lede efter Brad. Han stod og snakkede Rose. Jeg sukkede lidt, hvor jeg lage min sangbog på bordet og begyndte at skrive i den. 

"Hey"

Jeg kiggede op, og så brad kigge på mig med et smil. 

"Hey" "Det tog noget tid. Den dame ville virkelig have den bedste violin" "Ja men sådan er kunder. Havde du ikke travlt med at snakke, med min søster?" "Faktisk var det hende, der havde travlt med at fortælle hvor fantastisk hun er" "Typisk. Som du kan høre og se, så er hun den flotte og divaen af os" "Jeg synes nu ellers det er dig, der er den flotte af jer" "Tak. Hvorfor står jeg stadig og snakker med dig" "Måske fordi jeg er en kunde og måske en ven" "Dig og mig venner? Det tror jeg ikke. Vi er så anderledes og forskellige" "Ellers er vi mere ens end vi tror. Du fandt en fyr og jeg fandt en pige" "Som er mest til piger" "Virkelig?" "Ja" "Okay fedt. Må jeg låne et papir og en blyant?" "Selvfølgelig. Her" "Tak" "Hvad skal du bruge et papir og blyant til?" "Jeg tror at jeg har fundet titlen til en ny sang, til vores album" "Virkelig? Hvad?" "I Found A Girl" "Mærkelig titel, men held og lykke" "Tak. Så har du lyst til at hænge ud?" "Det troede jeg ellers vi gjorde" "Jeg mener om du vil med ud i byen og have det sjovt?" "Som en date?" "Som venner der har det sjovt sammen" "Du er stadig fremmede" "Ja. Derfor kunne vi lære hinanden at kende" "Okay"

Jeg gik hen til min mor og sagde at jeg smuttede fordi, jeg lige skulle ordne noget. Mig og Brad gik ud af butikken, hvor vi gik ned i byen. På vej derned snakkede vi og grinede. Vi kom ned i byen, hvor vi gik kiggede rundt med et lille smil. Vi gik ind i en isbutik, hvor vi bestilte vores ynglings smag af is, også gik vi ud efter vi havde betalt. Vi begyndte at gå imens, vi snakkede. 

"Så hvordan startede The Vamps?" "James fandt mig på Youtube, hvor jeg lavede små covers. Vi begyndte at skrive sange for sjov, også fandt jeg Tristan på Facebook hvor vi kom i snak. Vi fandt ud af at han spillede trommer så vi lavede en video, hvor vi spillede en sang og det fik faktisk godt" "Hvordan kom Connor så?" "Vi fandt ham gennem en ven, hvor vi spillede en sang sammen for sjov og vi synes at det lød rigtig godt. Så vi spurgte ham om han ville være med, i vores bandt og det ville han gerne. Så nu er vi i gang, med vores andet album" "Dine forældre på være stolte" "Det er de. Dine forældre må også være stolte" "Hvad er der at være stolt af?" "Du kan synge, og spille klaver imens du kan skrive gode sange" "Ja men ellers er der ikke noget" "Du får sikkert også gode karakter i skolen, arbejder hårdt og passer på dine venskaber" "Waow du kender mig allerede vildt godt, eller også er du menneske kender" "Nej overhovedet ikke. Men Jeg kender typer som dig. Det synd at du gemmer dit talent" "Jeg kan jo ikke gå op på en scenen, også bare synge. Folk kender mig ikke, jeg er bare en normal pige" "Ja men hvad nu hvis, du kom med op på scenen og sang en af vores sange, til vores koncert en dag?" "Så vil jeg sige at du på være sindssyg" "Så ville jeg sige at vi kunne synge en af dine sange" "Så ville jeg sige, at jeg stadig er bange for at synge foran tusinder af mennesker" "Det har du gjort" "Nej. Det var kun 4 personer" "Kom nu. Det kommer til at blive vildt fedt" "Hvornår er koncerten?" "Om 2 dage" "Lover du at du er der oppe samme med mig?" "Selvfølgelig. Jeg kommer til at være der oppe med dig, og synge med dig. Jeg kunne synge først" "Okay fint, så gør jeg det" "Virkelig?" "Ja" 

Brad kom hurtigt hen til mig og krammede mig. Vi trak os hurtigt fra krammet.

"Det må du virkelig undskylde" "Det gøre ikke noget" "Betyder det så at vi er venner?" "Ja"

Vi begge begyndte at smile. Vi gik hjem af imens vi snakkede og grinede. Da vi kom ind af hoved indgangen til musikbutikken, gik jeg videre med at arbejde imens min mor hjalp The vamps. Nogle gange kiggede mig og Brad på hinanden, hvor vi smilede også kiggede vi på det vi lavede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...