Klaras Dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2017
  • Opdateret: 5 sep. 2017
  • Status: Igang
Dette er en aftendisk Bog så der går derfor et sykke tid før det næste kapitel bliver skrevet jeg håber i kan lide det og vil følge med. <3 <3 <3 - hey. det er lang tid siden jeg har fået skrevet noget nyt i denne her jeg har heller ikke lige fået rettet nogle små fejl men det skal nok komme jeg arbejder på sagen men lige nu har jeg en masse skole ting igang som også lige skal passes, håber i stadig vil følge med

0Likes
5Kommentarer
162Visninger

1. Kapitel 1.

Hej. Jeg hedder Klara, Jeg er 13 år gammel snart 14. Der er denne her dreng som jeg er helt vild med og jeg skal holde fødselsdag og diskotek lige her om lidt og jeg har inviteret ham jeg er så nervøs når jeg snakker med ham.

Det er i morgen jeg skal holde fest og jeg glæder mig meget lige nu sidder jeg og skriver med den søde dreng jeg er vildt forelsket i, Jeg tror også han kan lide mig men jeg er ikke sikker.

DE andre er nede på havnen jeg går ned til dem og der var han igen…… den søde dreng….. vi grinede og hyggede os meget men så skulle de andre hjem og det var kun ham og jeg tilbage, det regnede og tordnede så vi søgte i læg og der stod vi så i den mest akavet stilhed jeg nogensinde har prøvet. Han gik over mod mig og tog om livet på mig og spurgte om han måtte jeg mumlede svagt mmm, og nikkede og så skete det endelig vi kyssede det føltes som at flyve jeg kunne ikke forstå det jeg ved ikke hvor lang tid det varet men det føltes så uendelig dejlig langt, vi stoppede og lagde bare panderne mod hinanden og bare kiggede på hinanden jeg kunne være blevet stående i en evighed sådan men sådan skulle det altså ikke være regnen tog til og det begyndte at tordne mere og mere så vi blev enige om at gå hjem til os selv, han skulle den ene vej og jeg skulle den anden vej.

De næste 2 dage efter fulgtes vi hjem og vi kyssede også og vi blev bosted af noget familie men vi var ligeglade det føltes så rart men efter de 2 dage skete der noget mærkeligt han sagde at han ikke ville mere og han slog op jeg var self ked af det men ikke så slemt igen.

Der gik 3 dage mere og han begyndte at skrive til mig igen jeg svarede ham og vi begyndte at skrive meget frem og tilbage igen og vi mødes så og så skete det igen han kyssede mig og jeg var stadig virkelig forelsket i am så jeg kyssede tilbage og vi blev kærester igen og det gik super godt det var virkelig hyggeligt og vi tilbragte okay meget tid sammen og det hele føltes så fantastisk men så gik der 8 dage og det var den sidste skoledag en dag man normalt er virkelig glad men ikke mig jeg var så ked af det fordi at han slog op med mig den dag, jeg græd meget og i lang tid, han sagde til mig ”vi kan stadig være venner” og jeg håbede det blev sådan Jeg ved selv godt hvorfor at han slog op og jeg gjorder også selv noget dumt men what ever sket er sket og det kan ikke laves om der går 7 uger og vi begynder i skole igen men han undgår mig jeg er som luft der får ca. 2 måneder og jeg vælger at skrive til ham og beskeden lyder sådan. F

 

Hej. Du har slettet mig på snapchat og også på facebook og jeg har aldrig fået dit nummer...... Jeg kan godt forstå hvis du stadig er sur over det før sommerferien og du må virkelig undskylde men jeg var virkelig ked af det så jeg tænkte mig ikke om. Du sagde at vi bare kunne være venner og tro mig jeg håbede virkelig lige fra du sagde ordene og til nu og frem i tiden at du mente det og det ville holde, Men................... NU.......................... er jeg som luft du taler ikke til mig og undgår mig hele tiden jeg prøver at komme i kontakt med dig men det er som om du ikke kan hører eller se mig. tro mig når jeg siger jeg stadig er ked af det og uanset hvad så vil jeg virkelig gerne ikke mindst bare være venner med dig, jeg forstår godt det ikke gik det andet men bare venner det ville gøre mig så glad hvis du ikke undgik mig hele tiden. ( undskyld beskeden blev lidt lang) jeg ville helst have snakket med dig i virkeligheden ansigt til ansigt men det er svært at få fat i dig. Jeg håber inderligt du vil svarer på denne besked. med venlig hilsen "hende den usynlige pige fra din klasse"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...