Elektrisk Blå Årer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2017
  • Opdateret: 30 jan. 2018
  • Status: Igang
To usædvanlige søskendepar kompliceres i det sociale liv i Springville, Utah. Vi har et offer, en morder, et vidne og én, der kom for sent. Hvem er hvad?

– Stolt vinder under kategorierne ‘Årets Movella (Klassisk Fiktion)’ og ‘Årets Forfatter (Klassisk Fiktion)’ samt nomineret under kategorien ‘Årets Cover’ i Movellys 2017. Uendelig mange tak for hver en stemme!

30Likes
215Kommentarer
5363Visninger
AA

16. 🂮 Kapitel 12: Steve

29. oktober år 2016

Jeg havde sat mit våde hår op i en mandeknold, da jeg forlod bokseklubben. Det var stadig vådt efter, at jeg havde handlet købsmandsvarer ind og var kørt hjem i min røde Chevrolet Impala. De små, stikkende hårstrå på mit baghoved klistrede mod min nakke som fugtigt udslet. Mens jeg styrede bilen, plukkede jeg dem ud én efter én.

  Foran hovedindgangen til teaterbygningen stod Noah lænet op som en form for velklædt junkie. Dunkle, elegante slangekrøller hang ned over hendes lysebrune læderjakke, mens hun nynnede en melodi fra vores musical. Det var den fra hendes solo. Jeg kunne med det samme sige mig selv, hvorfor hun var i god tid før vores dramahold skulle samles.

  “Med den fart kører du sgu galt engang.” Blikket var ikke rettet hen mod mig, men op mod de krakelerede grå skyer.

  “Lad os håbe det bliver efter vores præmiere.” Jeg var lige stået ud af bilen med indkøbsposerne i begge hænder, smilede køligt; nød at jeg ikke behøvede at putte masker på for at være i hendes selskab. Efter at have været afsted til boksning var mine muskler usædvanligt ømme – specielt i ansigtet. “Du er her nu på grund af …?”

  “… Min solo, duh. Alt skal være perfekt.”

  “Og du har ikke selv remedierne til at afgøre om du gør det godt, middelmådigt eller elendigt? For jeg vil nyde at være din hjælp, men jeg har bogstaveligt talt hænderne fulde.”

  Nu så hun på mig. Stirrede direkte ind i mine øjne med sine smalle blå og med øjenbrynene løftet. Det var som at være vidne til en teenagers indre oprør at se hende stå der, altid opførende så grænseløst barnligt. Hun vidste, at jeg ikke havde tid til hende nu. Hvis jeg havde troet, at hun ikke kunne gøre sig klar nok på al den tid, hun havde fået tildelt at øve sig i, havde jeg selv haft ringet hende op og fået hende herhen flere gange. Men det havde jeg ikke gjort.

  “C’mon. Jeg går ikke igen, så du kan lige så godt lytte til min syngen og vurderer.”

  Åndende tungt ud og ind gennem næseborene stillede jeg varerne fra mig foran hende. Hun skyldte mig for dette. “I gang.”

  “Skal vi ikke op i din lejlighed?”

  “I gang.”

  For nogle langsommelige sekunder fortsatte hun med at stå lænet op ad fordøren. Sangen flød ud mellem hendes læber, idet hun rettede sig op; flød ud engleligt. Det var smukt som at se bølger vælte ud over et vandfald, indtil man indså at der aldrig ville komme noget nyt efter man havde set vandet skumme for enden. Det var måske ikke en fejltagelse, at hun kom her for at blive hørt. Selvom der var god tid til musicalens præmiere, kunne vi ikke risikere at en af hovedrollerne sang som havde hun været en indsat i et fængsel hele sit liv. Det var langt fra tilfredsstillende.

  “Din stemme er livløs,” sukkede jeg, da hun havde sunget den sidste linje. Jeg åbnede døren op bag hende med indkøbsposerne i hænderne igen, gik ind med hurtige skridt uden at snitte hendes gnistrende figur.

 

Efterhånden var der gået flere år, siden jeg havde taget mine dansekurser. Det var tilbage i år 2011, dengang jeg fik ordnet papirerne til at jeg kunne åbne teatret her på byens største grund. Der var ikke noget at sige til, at min krop føltes stiv i betrækket. Det meste af mine hverdage forløb foran bærbaren, hvor jeg ordnede hjemmesiden, købte ting ind, lejede folk og snakkede business og sørgede for budgettet. Når jeg ikke gjorde det, gjaldt det om at holde øje med mine få ansatte. Det var vigtigt, at betjeningen i den lille kiosk var i orden, og at her var pænt og rent selv når forestillinger ikke fandt sted.

  Noah var selvfølgelig den arbejder, jeg lænede mig mest op ad. De andre kom og gik, men hun var her altid. Ikke valgfrit, men dog. Hun kunne have takket nej til dansekonkurrencen. Som jeg vidste, krævede hun bare penge for meget til at afvise. Hvem ville også sige nej til at få halvdelen af et sum på 5000 dollars så godt som serveret? Vi havde øvet i flere timer efter ungeholdet var gået ved en 18-tiden, og desuden var det næsten med sikkerhed, at vi ville vinde.

  “Shit, vi har overset noget.” Noah stoppede op, mens jeg var ved at svinge hende rundt. Vi stod stille og kiggede på hinanden, sat på pause midt i dansen. “Hvad dato ligger konkurrencen?”

  “Den 24. i næste måned. Hvad har vi overset?” Næsten på samme tid slap vi hinandens hænder. Jeg lod mine hænge, hvilede mig tilbage på mine hæle.

  “Thanksgiving,” svarede hun med en kant af irritation, men begyndte så pludseligt på absurd vis at grine. “Vi fucking glemte Thanksgiving. Vi er nok de eneste, der ku’ glemme fucking Thanksgiving. Der vil være familier til den konkurrence overalt. Publikum. Vi har tænkt på den helt forkerte målgruppe.”

  ‘Det er lige meget.’

  “Hvad foreslår du vi ændrer?” spurgte jeg uden at trække en mine.

  “Det hele? Sangvalget, dansen, det hele er alt for seksuelt.”

  ‘Det samme er samfundet. Hvad er problemet?’

  “Okay,” nikkede jeg og pressede læberne sammen i en falsk anerkendelse. “En mindre seksuel, stadig populær sang. Vi kommer til at arbejde ekstra intenst, hvis vi skal til at ændre det, men … Jeg kan komme på et par sange, vi kan prøve med.” Som forventet var Noah ligeglad med, hvad jeg sagde. Hun ventede bare på, at jeg handlede. “Starboy.”

 

Når hun var taget hjem, ville en ny komme.

  Vi stod i døråbningen på hver vores side som for tre dage siden, hvor hun havde afvist mit tilbud om at blive. Det var ikke et tilbud, jeg havde tænkt mig at bringe op igen foreløbigt. Som nævnt var det heller ikke nødvendigt, for jeg ville ikke tilbringe resten af aftenen alene. Der var hende Hannah, som jeg havde set de to sidste nætter. At være sammen med hende havde dog mere været af andre grunde end nydelse, så i aften ville det være med en ubetydelig kvinde her fra byen. En anden Noah.

  Hun kom ind ad teaterbygningens fordør, som jeg havde sagt farvel til Noah. De stødte ind i hinanden uden at udveksle en hilsen, på trods af at de for et kort øjeblik fik øjenkontakt. Damen, jeg havde mødt på Hookup, bar et smørret smil, der fik mig til at ønske, at jeg kunne se Noahs udtryk. Hun havde ryggen vendt til mig og nåede lige at gribe fat om fordøren, før den smækkede i. Jeg bemærkede hende ikke engang gå ud, så optaget var jeg af denne dame på vej op til mig. Hendes barm var ikke imponerende af størrelse, men en lækker gyldenhed var spredt ud over hendes glinsende lyse hud. Jeg tog imod hende og viste hende ind med min lune hånd let presset mod hendes skulderblad.

  Fra skabene i køkkenet fandt jeg to glas og min yndlingsvin frem. Jeg spurgte først om hun drak, efter jeg havde hældt op, for hendes stil reflekterede at hun gjorde det; hendes frække røde kjole, der sad stramt, blottede alle kurverne og hverken var for fin eller sjusket til anledningen; hendes erfarne, lystfulde blik i de smukke øjnene, der røbede hendes japansk-amerikanske etnicitet; duften af gin og billig parfume, der fulgte efter hende; det fortalte mig alt sammen, at hun var en kvinde, som ikke havde et problem med at tilbringe aftenen på en røgfyldt mellemklasse club. Men, hun foretrak det delikate med en tilfredsstillende bitter eftersmag.

  Mere end et par minutter – højest ti – hvor vi snakkede dæmpet og lod vinens dybrøde konsistens glide ned gik der ikke, før vi rykkede helt tæt på hinanden på køkkenets barstole. Det svage hvide lys fra loftet hang over os på en måde, der fik rummet til at se fjernt og uvirkeligt ud. Men det var virkeligt. Bag flæsk og knogler kunne jeg mærke mit hjerte hamre af tørst efter blod. Jeg glemte at spørge om navn, og så uden videre var mine fingre viklet om hendes hofte og hals. Hun var løftet op på køkkenbordet, mine ben mellem hendes spredte og vores tunger strejfende mellem afrundingerne af vores læber. Hun bed mig i et støn, klemte en bloddråbe ud. Mit greb om hendes hals blev hårdere, før jeg flåede al beklædning af hende og fjernede mit bagefter. Vores nøgne kroppe pressede mod hinanden som vilde dyr, borede negle ind i hud og min penis op i hendes skede. Hun skreg. Jeg tog fat om hendes ene balle med venstre hånd, støttede hendes ryg med den anden, da jeg hev hende op fra køkkenbordet. Hendes fulde vægt var skubbet ned om mit underliv. Min penis dunkede mod hendes stramme, våde kød, som blev strakt længere og længere ud. Jeg knugede hendes bryster ind til mig, mens jeg gjorde kraftige bevægelser for at penetrere hende oprejst. Hun bad mig stoppe i et hvin, men jeg sank farten i stedet og det holdt hendes mund lukket.

  Efter hendes første orgasme skyllede ned over mig, tog jeg os ind i stuen ved siden af, lå hende på sofaen. Jeg beordrede hende til at vende sig, så hun hang over sofaens ryglæn med enden i vejret. Hun gjorde som jeg sagde, fik min pik skudt op i sig lige efter. Smerten rystede gennem hendes ben, jeg kunne se det, men jeg fortsatte hårdt, mens hun strammede. Svedet begyndte lige så langsomt at forme sig på min pande og under armhulerne. En stemme i mit hoved sagde at jeg skulle flå hende i stykker. Jeg stødte hårdere og hårdere med hvad der føltes som jern mellem mine ben. Jeg ville knuse hende. Jeg ville komme. Hendes skede spjættede som bare pokker. Blodet dunkede, som ville det ud. Jeg lænede mig forover og greb fat om hendes nakke igen med den ene hånd, masede mine fingre om hendes bryst med den anden. Hendes små brystvorter var stive som metalkugler. Da jeg klemte til om den ene med to fingre prøvede hun at vride sig fri. Det gav mig en lyst til at blive ved, så derfor jeg holdt fast, stædigere.

  Endeligt sprøjtede jeg spermen op i hende. Det var som om, at min krop føltes lettere i de få sekunder orgasmen varede, hvorefter den blev tung som uendelige kilo bly. Jeg havde nær lagt al vægt over på damen, der sad på knæ på sofaen foran mig. Hun var hæs og stakåndet. Igen tog jeg min penis ud af hende, stod og nød øjeblikkets fred, mens der gik et par sekunder, før hun vendte sig om mod mig. Hendes øjne var små, hendes kinder røde.

  “Av.”  Hun sad stille, men alligevel kunne jeg mærke hendes tilstedeværelse med mig i køkkenet, hvor jeg hentede vores tøj. Jeg kastede hendes over til hende, men det landede på gulvet. “Har du hørt om begrebet ‘stopord?’”

  “Vi aftalte ikke et.” Jeg trak i mine boxers og tog min skjorte på igen, gad ikke til at knappe den op.

  “Stop betyder stop.”

  “Nogle siger det, fordi det tænder dem. Beklager, hvis det ikke var tilfældet. Så må man åbne munden inden.”

  Hun fnøs, fiskede sin kjole op fra gulvet og holdte den om sig som et lille tæppe. “Og vice versa.”

  Jeg fandt næsten hendes tøsefornærmede opførsel morsom. Hun havde ikke fået en orgasme flere gange, hvis hun ikke brød sig om det. Hendes hjerne kunne lyve, men hendes krop kunne ikke. Hun var våd, dækket af lyst.

  “Du kan gå ud af døren nu, hvis du vil lege moralkompas.”

  “Nej,” skyndte hun og rejste sig op. Hun begyndte også at iføre sig sit tøj igen. “Undskyld. Du har ret, jeg kunne have sagt noget.”

  “Mere vin?” Jeg gik ud efter det. Vi havde ikke engang drukket et helt glas hver.

  “Øh, ja.”

  Jeg tog flasken med ind i stuen, stillede det på det lille bord over for sofaen. “Værsgo. Du er ikke vant til BDSM?”

  Hendes stive ansigt flækkedes med det samme smørrede smil, som hun kom ind med. “Jo. Bare ikke … uden stopord.” Idet hun havde fået trusserne hevet op igen, langede hun ud efter sit glas rødvin. “Du er hård.”

  “Er det ikke pointen?” spurgte jeg på en måde, der virkede mere som et svar end et spørgsmål.

  Hun havde nu ellers ret. Min mandeknold var blevet skubbet løs, mens vi knaldede, så jeg måtte rette den til nu.

  “Muligvis. Men hør, jeg har et tilbud.”

  ‘Tilbud?’

  “Fortæl.”

  “Mm, men du står op; det er stressende at se på.”

  Jeg sukkede tungt, tog mit glas vin og satte mig ned ved siden af hende. En varme og den begærende duft af sex bølgede rundt om os. Hun lå sin ene hånd på mit lår, drak en tår af sit vin og så lokkende på mig. Det var tydeligt, at det ikke var hvilket som helst tilbud, hun havde i tankerne. Det var noget specielt. Noget, jeg umiddelbart ikke så frem til, hvis det ikke gavnede mig.

  “The Sin, den club nede i byen, ikk’?” hviskede hun i mit øre, og jeg nikkede svagt. “Det er ikke bare en club. Der er andre ting der. Du kan komme med ovenpå. Der er åbent hele aftenen og natten på mandag den 31., og jeg vil være der.”

  Det lød som en fælde fra politiets side af, specielt hvis jeg havde ret i at damen refererede til prostitution. Jeg kendte hende ikke det mindste. For en gangs skyld havde jeg ikke tjekket op på, hvem jeg skulle have sex med, men jeg begyndte så småt at fortryde det. Noget virkede lusket ved det tilbud.

  “Du er bange for at jeg er involveret med politi eller noget, ikk’?” fortsatte hun i sit samme langsomme, sensuelle toneleje. “Hvis jeg var, tror du så virkelig jeg havde fundet mig i den dyriske måde du kneppede mig på?”

  Jeg svarede ikke, selvom hendes ord var røget direkte ned mellem benene på mig. Jeg skuede hende ikke et blik, før hun selv var ved at dreje hovedet væk, og jeg greb fat om det. Jeg kyssede hende på en måde, så hun vidste, at jeg var med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...