Ond kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2017
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ordblind, så det er på eget ansvar.

Angelina er 18 år og lever et helt almindeligt liv, som en helt almindelig pige. Men alt ændre sig, da den mystiske og tiltrækkende dreng Sebastian begynder på hendes skole.
Hvor kommer han fra?
Hvorfor er han besat af Angelina og hvad vil han med hende?
Og er Angelina virkelig en helt almindelig pige som hun troede?

14Likes
9Kommentarer
5054Visninger
AA

7. Kapitel 7

Jeg ved ikke hvor længe jeg hade stået og stirrede på mig selv i spejlet, men Maja nåde at blive bekymret for mig. "Angelina er du okay" spurgte hun da hun åbnet døren og kom ud på toilettet til mig.

Hun stalde sig ved mig side og strøg mig over ryggen "Hey hvad er der galt?". Jeg så på min veninde og så ikke andet end bekymring og medfølelse, det var mere end jeg kunne klare. Jeg bryd sammen.

Maja som den fantastiske veninde hun var tjekket hurtigt alle toilet båsene og låste så døren ud til gangen, før hun lade sine arme om mig og lod mig græde ud. Hun stalde Ingen spørsmål, men var der bare.

Jeg var ikke helt sikre på hvorfor jeg græd, var det på grund af det med Oscar? Det tvivlede jeg på. Nej, jeg græd på grund af det Sebastian hade gjort. Jeg var bange for ham og hvis ham kunne finde på at gøre dette, hvad kunne han så ellers finde på at gør mod mig?

Efter nogen tid rettede jeg mig op og tørret mine øjne "Maja du er min beste ven i hele verden" jeg forsøgte at smile, men det ende vist mere i en grimasse. "Det ved jeg" hun smilede og tog min ene hånd og klæmte den.

"Angelina vil du ikke nok fortælle mig hvad der er galt, jeg vil så gerne hjælpe dig. Du er jo som en søster for mig" hun så bedene på mig og strammede grebet om min hånd.

Jeg skulle til at åbne munden og fortælle hende det hele, men en tange slog mig og den slog hårdt. Jeg ville aldrig kunne fortælle nogle om det der skete, eller jo det kunne jeg. Men de ville aldrig tror på at jeg bliver tatoveret at Sebastians blodig læber, jeg kunne knap nok tror det.

Maja så afventende på mig, hun kunne vist se at jeg havde været ved at sige noget. Hvordan i al helvede skulle jeg dog rude mig ud af den her situation, uden at lyve for min beste veninde.

Jeg bed mig i under læben og så ned i gulvet "jeg...." begyndte jeg men tav igen. Jeg kunne ikke fortælle hende det, hun ville flippe ud. "Det er bare Oscar, han" forsøgte jeg at forklare, men Maja stansede mig med en løftede hånd. "Du behøver ikke sige mere, jeg ved hvad der skete på gangen".

Jeg så forbløffet op "hvordan ved du det?" spurgte jeg og frygtede svaret. "Sebastian filmede det, da Oscar indrømmede at han var dig utro. Ikke at mange var særlig overrasket, til syndeladen var der en hel del af hans venner som godt viste det".

Det hjalp ikke på mit humør at høre at hele skolen viste hvad der var sket og måske også. "Ved du så også at jeg..." jeg tøvede. "At du slog ham i gulvet, ja. Du er alle pigernes heltinde her på skolen, du er et idol". Maja smilede glad til mig og fik i samme øjeblik en besked.

Hun fiskede sin mobil op af lommen og så på skærmen og hvinede så, så højt at jeg næsten bliv døv. "OMG der er lige startede endnu en ny fyr i vores klasse og pigerne skriver at han er vildt lækker"

Hun hoppede på stedet, før hun igen så op på mig "men det kan du jo være ligeglad med, nu hvor du har Sebastian". Jeg stivnede på stedet og en på engang kold og varm følelse brede sig inden i mig.

"Jeg er ikke sammen med Sebastian" min stemme var kold og vred og jeg kunne se forvirring i men venindes øjne. "Men han skrev at hans engel kunne slå fra sig, da han lage videoen op. Så mig og pigerne gik bare ud fra at i var sammen, han har jo altid godt kunne lig dig, så..." hun trak på skuldrene.

"VI ER IKKE SAMMEN" næsten råbte jeg og stampede i gulvet. "Okay okay tag det nu roligt Angelina" Maja så overrasket på mig og holde hænderne op foran brystet, som i overgivelse.

"Hvis du siger det, så tror jeg på dig" hun så igen ned på sin mobil "nå hivs du er okay igen, så vil jeg tjekke den nye fyr ud". Det var typisk Maja, loyal til det sidste med mindre der var en lækker fyr i sigte.

Jeg presset et smil frem "smut du bare, jeg er okay". "Tak" hun smilede også "du skriver bare hvis du får bro for mig" sagde hun på vej hen mod døren og låste den op. "Ja, ses sender" jeg vende mig om igen og så ind i igen spejlet.

Sådan stod jeg lidt indtil jeg var sikker på at alle var gået til time, så jeg ikke ville støde ind i nogle. Det sidste jeg ville lige nu var at snage med nogle og det aller sidste jeg ønskede var at møde Sebastian igen.

Jeg åbnet forsigtigt toilet døren og så ned af gangen til venstre, der var ikke en livene sjæl at se. Jeg skulle til at åbne døren lidt mere, da den pludselig bliv ravet op så jeg faldt forover.

Jeg gjorder mig mentalt klar til at ramme gulvet og forberedte mig på smerten, men den kom aldrig. Et par stærke hænde grab fat i mig og hjalp mig med at hole balancen. Jeg forventede næsten at det var Sebastian, men da jeg så op var det ikke et par sorte øjne der mødte mine, men et par gyldne.

"Er du kommet noget til?" Spurgte den høje blonde fyr, som lige hade redet mig fra at falde på hovedet. "Øøøøøøøøøø" jeg kunne ikke gøre andet end at måbe, fyren var vildt lækker. Han så bekendt ud, men jeg var sikre på at jeg aldrig hade set ham før. Han slap mig, da han var sikker på at jeg ikke ville falde igen.

"Hej mit navn er Daniel, jeg lige startede i dag" han smilede varmt til mig og rakte den ende hånd frem. Jeg gav mig selv en mental lussing og smilede til Daniel "Hey, godt at møde dig jeg hedder Angelina".

Jeg rakte også min hånden frem, men istedet for at trygge den som jeg hade forventet. Førte Daniel min hånd til sine læber og kyssede mig bildt på håndryggen. Jeg bliv så overrasket at jeg ikke kunne trække hånden til mig i et par sekunder, men så fattede jeg mig og trådte et skridt tilbage.

Der var gået et lille stød igennem mig, da hans læber berørte min hund og det var tydeligt at se at han også hade mærket det. Daniel rynkede panden og så granskninger på mig, jeg førte automatisk min højer hånd op til mærket på min hals for at skjule det.

Det virkede tilsyneladende, Daniel hade hvis ikke set noget. Han stirrede ned på mine hånde, men rystede så på hovet og møde igen mit blik. "Måske kan du hjælpe mig Angelina, jeg er vist faret lidt vild" hans smil var tilbage.

"Jo selvfølgelig, hvilken klasse skal du gå i?" Han trak et stygge papier op af lommen og rakte mig det. Jeg tog imod det og studerede hans skema, det lignede stort set mit. Han hade ikke alle sine fag på A niveau som jeg hade, ikke for at prale eller noget.

Men det så ud til at vi skulle have de næste timer sammen, men ikke den sidste som var tysk. Jeg hade misset engelsk timen, ikke at jeg var ked af det. Engelsk var ikke mit ynglings fag, men det var nødigt nok at kunne.

"Okay" sagde jeg og så op på Daniel, som studerede mig "vi kan følges til den næste time, som er dansk. Vent, vi har jo fået en opgave for fordi vores lære ikke er der". Jeg sørgede for at stå med siden til, så Daniel ikke kunne se min tatovering.

"Hvad går opgaven ud på?" Spurgte han og stak hænderne i sine bukselommer. Jeg hade været så fokuseret på hans smukke ansigt at jeg slet ikke hade lagt mærke til hans tøj.

Han hade en hvid skjorte på, fint presset og åben i halsen så jeg kunne se lidt af hans muskuløse brystkasse. Hans bukser var lyser blå men slid mærker på knæene og på en underlig måde så passede de til ham. Med det gyldne hår, hvide skjorte og blå bugser lignede han næsten en engel.

En engel, jeg himlede med øjnene af mig selv. Sebastian kalde mig for en engel og nu kalder jeg Daniel for en engel, jeg stansede den tanke. Jeg ville ikke tinge på ham nu, ikke nå jeg står og taler med en så sød fyr som Daniel.

Jeg opdaget at Daniel så underligt på mig og jeg kom i tanke om at han hade stilet mig et spørsmål. "Øøø opgaven går ud på at vi skal analysere en valgfri bog, fordi vores lære er for doven til at finde en vikar som kan give os rigtig undervisning" Daniel log og jeg log med.

"Vi budte ikke grine af ander" sagde Daniel men smilede stadig "måske ikke, men der er engen ander på gangen" jeg smilede sødt til ham "det bliver vores lille hemmelig". Daniel smilede også "hved du hvad Angelina du er ikke som jeg hade troet".

Jeg hævede et øjen bryn "si mig kender du mig?". "Nej, men jeg kender din familie og har derfor hørt om dig" han stod og trippede lidt usikkert på stedet, som om det endelig ikke var meningen at han ville sige det.

"Er det rigtigt, så du kender mine forælder?" Jeg lage hovet på skrå. "Ja og nej. Jeg har nærmer hørt om dem og der med dig, selvom at jeg ikke hade regnet med at du var så sjov og smuk" han tog min hånd.

Jeg rødmede og trak den hurtigt til mig, han så lidt såret ud "undskyld Daniel, men jeg har lige slået op med min kæreste så..." jeg tråde et skridt tilbage og vende mig helt væk for at gå.

"Nej Angelina undskyld, jeg ville ikke gøre dig utilpas. Jeg lover ikke at gøre tilnærmelse til dig igen, men du må ikke hade mig" hans stemme var bedene og ærlig" jeg vende mig overrasket igen og så på ham.

"Jeg hader dig ikke, det er bare at... det er for tæt på lige nu. Måske en gang, men ikke lige nu. Kan vi ikke bare være venner?" Jeg smilede forsigtigt til ham. Daniel så lettet ud og smilede også "det kan jeg godt leve med og skulle vi endelig ikke til time".

Jeg blinkede overrasket over det bragte emneskift og fandt min mobil frem fra baglommen. Klokken var næsten 11 "jo vi burde nok går til time, inden vi for en svider". "Får mand det for at stå på gangen i timerne?" spurgte Daniel onderne.

"Nej. men vi burde alligevel skynde os" jeg begynde at gå ned at gangen, imens Daniel små log ved min side. Gud hvor kunne jeg godt lig Daniel, han var så nem at snakke med. Jeg hade lige mødt fyren og fløde alderrede at jeg kunne snage med ham om alt, eller næsten alt.

"Er det her vejen til klassen?" Spurgte Daniel og så sig om. "Nej, jeg skal bare hende mine tig i mit skab" svarede jeg og noget i samme øjeblik mit skab. Jeg låste det op, med koden og fandt min taske.

Jeg kunne se at Maja hade fundet mine bøger igen og lagt dem ind i mit skab, hun er nemlig den eneste anden person som kende min kode. Jeg måtte huske at takke hende sender, når jeg så hende igen. Jeg fandt også et hals tørklæde og tog det på, så jeg slap for at rande rundt men den ende hånd på halsen hele tiden som en anden idiot.

"Så. klassen er nede for enden af gangen" sagde jeg og førte an. "Fantastisk, jeg glæder mig til at møde mine nye klassekammerater" han smilede skævt, et smil som jeg var sikre på at jeg hade set før. Jeg fejret tanken til side, til et sender tids punkt.

"Er mit selskab da ikke nok eller hvad" spurgte jeg med et smil over den ende skulder. Han log igen, Gud hvor var hans latter dejlig at høre på. "Du er skør" sagde han og rullede med øjne.

"Hey hurtigt spørsmål, er det okay vis jeg kalder dig Dani istedet for Daniel?" Jeg vende mig om, så jeg gik baglæns foran ham, hvilket er svært i høje hæle. Han så ud til at tinge sig om og besluttede sig til syndeladene for, at han ikke hade noget imod at jeg gav ham et kæle navn.

"Det er fint med mig" sagde han og sende mig et skvæt smil "men må jeg så kalde dig Angel?". Jeg rystede på hovedet "nej, det vil jeg helst ikke have" jeg kunne se en lille undrende rynke i hans pande.

"Okay, hvad så med...." han tinget sig om "Lina?". "Lina?" spurgte jeg og hævede et øjenbryn. "Ja" han nikkede "jeg kender ikke nogen der hedder Lina så" han trak på skuldrene "hvis du forkorter mit navn til fire bogstaver, så forkorter jeg dit navn til fire bogstaver". Jeg log over hans logik "det er vel retfærdigt".

Vi nåde klassen og jeg skulle til at åbne døren, da visseinspektøren kom hen mod os. "Åh Daniel Dark der var du og jeg kan se at du har mødt Angelina Wings" hun stansede foran os.

"Ja Angelina har vist mig hvor jeg skal være i denne time" han smilede til mig. "Godt, godt. Angelina kan du ikke vise Daniel rundt rasten af ugen, så han er helt sikker på at han ved hvor han skal være" hun så nærmest bedende på mig og jeg gættede på at hun havde rigtig meget arbejde at lave på kontoret.

"Selvfølgelig" jeg nikkede til hende og så på Dani, jeg ville afgjort gerne bruge mere tid sammen med ham. "Jamen godt så, så må i haver en rigtig god dag" hun gik hen af gangen i retning af kontorerne, mens mig og Dani veksle blikke. Han kunne også se hvor stresset hun var.

"Nå det ser ud til at vi to kommer til at ses en hel del de næste par dage" sagde jeg og tog i dør håndtaget. "Åh Gud" svarede han og tog sig til hovedet "så jeg hænger altså på dig". Jeg kunne ikke lade være med at leg, samtlige i klassen så op da jeg tråde baglæns og legene ind i lokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...