Ond kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2017
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ordblind, så det er på eget ansvar.

Angelina er 18 år og lever et helt almindeligt liv, som en helt almindelig pige. Men alt ændre sig, da den mystiske og tiltrækkende dreng Sebastian begynder på hendes skole.
Hvor kommer han fra?
Hvorfor er han besat af Angelina og hvad vil han med hende?
Og er Angelina virkelig en helt almindelig pige som hun troede?

14Likes
9Kommentarer
5057Visninger
AA

6. kapitel 6

Jeg hader virkelig offentlig transport, tænkte jeg da jeg igen skyndte mig hen til mit skab. Jeg var ved at komme forsendt til engelsk og Lise var ikke glad for at man kommer forsendt. Hun var ikke lige så formæl som Hr. Jensen, men hun var stadig skrap.

Jeg småløb hen til mit skab, men stansede brat. Oscar stod lidt længer nede af gangen med sine venner og Caroline, som stod tæt op af ham. De snakkede højlydt om noget og Oscar gestikulerede med stor arm bevægelser.

Jeg så mig over skulderen og forventede halvt om halvt at se Sebastian, men for en gangs skyld var han ikke at se nogle stader. Jeg tog en dyb indånding og gik videre, med højt hovede gik jeg forbi Oscar og hans venne.

Jeg kastede med håret og vuggede lidt ekstra med hofterne, da jeg gik forbi dem. Oscar tav midt i en sætning og så på mig, imens jeg låste mit skab på og tog mine bøger.

Jeg så ikke på ham da han kom hen til mig "Angelina vi må tale sammen" sagde han og rakte ud efter mig. Jeg trådte væk fra han "jeg syndes selv at jeg gjorde det helt klart i min besked igår" jeg vende mig for at gå.

Han grab fat om min arm "Angelina der er ikke noget mellem mig og Caroline, jeg elsker dig". Jeg så op på ham "jeg elsker også dig, men det går ikke" jeg kunne mærke en tår trille ned af min ene kind.

"Og jeg tror desuden ikke på at der ikke er noget mellem dig og Caroline" jeg forsøgte at rive min arm til mig og tabte mine bøger, men Oscar strammede grebet. Klokken hade ringet og gangen var næsten tom.

"Angelina hør nu på mig!" vrissede Oscar "jeg elsker dig". Jeg så overrasket på ham, jeg kunne ikke huske at Oscar nogensinde hade visset af mig. "Oscar giv slip" min stemme var helt rolig.

Han så bare på mig "nej Angelina, du må forstå" jeg afbryd ham og hævede stemmen "Oscar slip mig!". Jeg grab fat med min fire hånd om den hånd som han holde mig med og forsøgte at rive mig fri.

I samme sekund var der nogen der rav Oscar væk fra mig, så han faldt om på gulvet.

Sebastian stod lænet ind over Oscars fanden skikkelse, med hænderne knyttede ned langs siderne.

"Og hvad tror du så lige du har gang i med min engel?" Spurgte Sebastian rasende og så ned på Oscar. Oscar tog sig til hovedet og så op på Sebastian med forvirring og vantro i øjnene.

"Din engel? Hvad fanden snakker du om mand" spurgte han og kom på benene. "Jeg snakker om at du ikke skal røre min engel igen, hold dig fra hende!" svaret Sebastian koldt og prikkede Oscar i brystet.

Jeg gik imellem dem før det udviklede sig til reguleret slagsmål "Sebastian du skal ikke blande dig, det her har intet med dig at gøre!" næsten råbte jeg og skubbet ham i brystet. Han så besidderrisk på mig og skubbede mig om bag sig "bliv bag mig Angel, han skal ikke røre dig igen".

Jeg rynkede panden og skulle til at sige noget da Oscar snerrede "Du skal ikke blande dig, hun er min kæreste". "Nej hun er ej, hun er mig" sagde Sebastian og så overlegne på Oscar.

Oscar stivnede i overraskelse og så på mig, jeg var også stivnet. "Jeg er ikke" begyndte jeg, men bliv afbrudt af Oscar. "Så var det derfor at du slog op med mig, så du kunne være sammen med ham! Det hade intet med mig og Caroline at gøre".

Jeg stampede i gulvet og så rasende på Oscar "jeg slog ikke op med dig for at være sammen med Sebastian, jeg slog op med dig fordi je" jeg tav da en tange slog ned i mig. "Vent lige et sekund, dig og Caroline" jeg hævede et øjenbryn af ham "så du indrømmer at du har noget med hende?".

Oscar lagde armene over kors og så ned på mig "og hvad så hvis jeg har" spurgte ham. Der var intet spor af den søde dreng som jeg havde været kærester med nu, ham her var en helt fremmed.

"Hvor længe" spurgte jeg iskoldt og så ned på mine støvler, jeg stod imellem dem igen og jeg kunne mærke Sebastian bag mig. Han svarede ikke, men så bare væk. "HVOR LÆNGE" råbte jeg og skubbet dengang ham i brystet.

Han vakle et skridt tilbage og så overrasket på mig "i næsten et år" sagde han endelig. Jeg slog ham, ikke en tøset lussing men en lige højer. Jeg ramte rent, lige på kæben. Oscar faldt om på gulvet igen og denne gang var det mig der så ned på ham "jeg vidste det, jeg vidste at der var noget imellem jer og du løj for mig".

Jeg kunne godt selv høre vores skingre min stemme lød, men lige nu var jeg bedøvende ligeglad. "Du har løjet for mig i over et halvt år og jeg vidste at der var noget galt, hvorfor var jeg så dum at stole på dig!" jeg dirret over hele kroppen af raseri imens jeg så ned på ham.

Jeg trådte et skrid frem, sikkert for at slå ham igen, men et par stærke muskuløse arme lage sig omkring mig. Sebastian holte mine arme stramt ind til kroppen, så jeg ikke kunne bruge dem. Oscar kom på benene og nærmest løb væk fra os, jeg hørte ham svagt råbe noget over den ene skuler "sindssyg kælling" så var han væk.

Jeg vred mig i Sebastians grab "giv slip!. Han løj for mig, jeg vil!" han afbryd mig. "Rolig Angel, hvor maget jeg end ønsker at se dig I aktion så er det hverken rette tid eller sted" sagde han med en underligt hæs stemme.

Jeg skulle til at trampe ham over foden, da han løftede mig op fra gulvet. "Hvad har du gang i, sæt mig ned!" Skreg jeg og sparkede ud efter ham. Han strammede bare gravet om mig og begyndte at bage "jeg elsker når du er vred" viskede ham ind i mit øre.

Jeg kunne høre ham åbne en dør, før han bar mig ind i pedellens skab og satte mig ned igen. Jeg vendte mig rasende om mod Sebastian, kun for at se ham låse døren og stikke nøglen i sin lommen.

Jeg spærrede øjnene op "Sebastian hvad laver du?" spurgte jeg med bange anelser.

"Du er så smuk, min engel" hans stemme var dyb og lidt hæs, af... af begærer?. Han begyndte at gå hen mod mig, men da han var halvvejs gennem det lille rum strøg jeg forbi ham og greb fat i dør håndtaget.

Jeg havde set ham låse døren, men jeg bliver nødt til at tjekke det, den var låst. "Sebastian give mig nøglen" bad jeg og rakte hånden frem. Jeg nåede ikke at opfatte hvad der skete, men pludselig stod han lige foran mig.

Han grab fat om mit håndled og tvang min fremstrakte hånd op over mit hoved og skubbede mig op mod døren. Jeg så rædselsslagen op i hans kul sorte øjne, de brande næsten. Jeg slog ud efter ham, med mig frie hånd. Men før jeg viste af det så hade han også tvunget den op over mit hoved, så han nu holde bege mine hænder i et jerngreb over mit hoved med sin ene.

Den anden hånd lage han mod min kin "du er så smuk" gentog han. Jeg forsøgte at sparke ham, men han lænede sig frem, så han holde mig krop fast med sin. "Sebastian lad mig gå" bad jeg og vred mig i hans grab.

"Den går ikke Angel, du tilhøre mig og jeg vil have dig. Jeg ville egentlig have vente til at jeg hentede dig hjem til min verden, men jeg kan ikke vente længer" han lænede sig ned mod mig og jeg kunne mærke hans varme ånde mod mit øre.

Jeg stivnede da hans læber berørte min hud og hans hånd forlod min kin og gled ned langs min krop og lage sig til rate på min hofte. Hans læber dansede hen langs min kæbe, imens han passede sin krop endnu hårdere end mod min.

Jeg kunne mærke hans begær efter mig, da han gned sig op af mig. "Sebastian lad mig gå". Det var meningen at det skulle lyde strengt og hårdt, men det slap ud som et støn.

En underlig følelse bredte sig inde i mig og han lod sin hånd glide fra min hofte og om til min røv "indrøm det Angel, du vil have mig lige så maget som jeg vil have dig". Jeg åbnet munde for at svare, men ordene slap aldrig ud.

Sebastian pressede sine læber mod mine og jeg kunne mærke hans tunge mod min og smagen af ham fylde min mund. Hans onde var varm og han smagte både sødt og surt op en gang. Da han trak sig lidt tilbage bed jeg ham så hårdt i under læben, at jeg kunne smage hans blod. Han trak sit hoved helt væk fra mit og så overrasket på mig.

Han fjernet sin hånd fra min røv og tog sig til lægen "av" han så undrende ned på blodet på sine finger. "Av"gentog han og så nu på mig imens han stadig holde mig fast mod døren med sin krop.

"Du er vist en slem engel" sagde han og kørte sine blodige fingre hen over mine læber "det kan jeg godt lig". Han pressede igen sine læber mod mine og snagen af blod fylde min mund.

Jeg knep mine læber hårdt sammen og tvang mit hoved væk fra hans "du har rat min engel, det her er heler ikke rate tid eller sted. Men snart vil vi ikke have andet end tid". Han slap mine hænde og låste døren op, men før jeg kunne nå at åbne den og løbe væk greb Sebastian fat i mig igen og presset sine blodig læber mod min hals.

"Snart Angel, meget snart" viskede han og forlod lokalet. Jeg faldt ned på alle fire og hev efter været, hvad skete der lige. Jeg tog mig til halsen hvor Sebastian hade kysede mig, det føltes som om at det brande. En kuldegysning løb igennem mig og jeg kom hurtigt på benene.

Jeg måtte væk, jeg kunne ikke blive her hvis Sebastian kom tilbage. Jeg kom på benene og løb ud af døren og ned af gangen, hvor jeg løb ind i Maja. Jeg løb bogstaveligtalt ind i hende, så vi bege væltede om på gangen.

"Angelina hvad fanden laver du, hvor har du været" spurgte hun og rejste sig op og rakte mig sin ene hånd. Hun hjalp mig op og stå og rakte mig mine bøger "hvorfor lå dine bøge på gangen?"

Jeg så mig om og opdaget at gangen var fyldt med mennesker, en tanke strejfede mig "Maja hvad er klokken?" Spurgte jeg med usikker stemme og så igen på min veninde. "klokken er næsten 10, vi har pause" hun så undrerligt på mig "du var ikke til den første timer".

Jeg kunne mærke en kold føles brede sig inden i mig, var der gået 2 timer? Jeg hade kun været låst inde sammen med Sebastian i et par minutter, hade jeg ikke? Jeg gned det sted hvor han hade kysset mig, hvad var der sket.

"Angelina hvad er det?" Hun pegede på min hals. "Hvad er hvad?" Jeg så mig rundt. "Det der" hun fjernet min hånd og prikkede på min hals. "Det liner et S omkranset af noget som liner en fulde vinge? Er du blivet tatoveret, eller hvad?"

Jeg stivnede på stedet og smækkede en hånden over det, som jeg endnu ikke hade set. "Jeg har det ikke så godt" viskede jeg nærmest og vaklet ud på det nærmest toilet, hvor jeg stalde mig foran et af spilede og stirrede på mig selv.

Maja hade rat, på siden af min hals sad noget som lignede en tatovering af et S omkranset af en fuglevingen. Det sad lige der hvor Sebastian hade kyset mig, med sine blodig læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...