Ond kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2017
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ordblind, så det er på eget ansvar.

Angelina er 18 år og lever et helt almindeligt liv, som en helt almindelig pige. Men alt ændre sig, da den mystiske og tiltrækkende dreng Sebastian begynder på hendes skole.
Hvor kommer han fra?
Hvorfor er han besat af Angelina og hvad vil han med hende?
Og er Angelina virkelig en helt almindelig pige som hun troede?

14Likes
9Kommentarer
5056Visninger
AA

1. kapitel 1

Bib bib bib, jeg sukkede og rakte ud efter min mobil. Jeg famlede efter den på mit nat bord, uden nogen intention om at åbne mine øjne. Jeg brummede utilfreds da jeg kom til at skuppe den på gulvet, og istedet for den irriterende bib lyd så begynde den at ringe. "Jeg er så lækker, jeg er så skøn. Telefonen ringer, skynd dig nu at tage den. Jeg er så..."

jeg smilede ved lyden af min kærestes ringe tone, han havde leet og kyset mig da jeg spillede den for ham. Jeg åbnede øjne og fandt hurtigt min mobil på gulvet, den ringede stadig så jeg satte mig op i sengen og tog den.

"God morgen Skat" lød hans dybe stemme i den anden ende af røret, jeg smilede endnu bredere "morgen" svarede jeg bare og gabte. Han vidste godt at jeg ikke var noget morgen menneske, så jeg sagde aldrig 'god morgen' men bare 'morgen'.

"Har du sovet godt" spurgte han "jaaa" svarer jeg og trak på skuldrene, selvom jeg godt vidste at han ikke kunne se det. "Hvad med dig" spurgte jeg og gned mig i øjnene. "Jeg har næsten ikke sovet, jeg er bagud med nogle lektier. De skal afleveres i overmorgen og jeg er næsten kun lige begyndt" sagde han lidt træt og sukkede. Jeg sukkede også, det var så typisk ham at udsætte sine lektier til sidste øjeblik.

"Skal vi mødes i aften, så kan jeg hjælpe dig, hvis det er" foreslog jeg. Der var ikke noget nyt i at jeg hjalp Oscar med hans lektier. Han var stort set altid bagud med alle sine opgaver, han vil heller spile fodbold end at gå i skole.

Vis jeg skulle være helt ærlig, så var det på en måde godt og dårligt. Jeg satte bestemt pris på hans, mere eller mindre veltrænet krop. Men jeg kunne til tider godt ønske mig at han hade mere mellem ørene, vores samtaler havde en tildens til at gå i stå.

"Du er fantastisk Skat" udbrød han glad "vi ses på skolen" "ja, ses" svarer jeg og lagde på. Jeg havde på fornemmelsen, at han enlig kun ringede for at få mig til at love at hjælpe ham med hans lektier.

Jeg sukkede for hvad der føles som 117. gang her til morgen og rejste mig op fra sengen. På grund af min samtale med Oscar, var jeg bagud med mine morgen rutine. Jeg gik ud på badeværelset og begyndte at børste tænder og ordne hår.

Mine forældre var allerede taget på arbejde, så jeg havde hele huset for mig selv.

Jeg udnyttet det til fulde og satte noget musik på, som jeg kunne gå og danse lidt til for at vågne. Jeg valgte en tilfældig playliste og lyden af (Rasmus Seebach's, Du vover på at gå) fyldte hele huset.

45 minutter senere havde jeg børstet tænder, ordnet hår, fået tøj på og pakke min taske og stod nu og ventede på bussen. Før jeg gik ud af døren der hjemme, havde jeg taget mine hørebøffer på og startede musikken.

Lige nu spilede min mobil (Fallen Angel af Three Days Grace) for fuld hammer. Lyden var så høj at jeg var rimelig sikker på at de andre som også stod og ventede på bussen, sagtens kunne høre det. Men jeg var fuldstændig ligeglad, det var en af mine yndlings sange, så hvis de andre kunne høre det, var det bare ærgerligt.

Det var måske på grund af den høje musik, at jeg ikke hørte ham komme. Men lige pludselig stod han bag ved mig. Han lagde den ene arm om livet på mig og trak mig ind til sig, jeg så mig over skulderen og stivnede. "Sebastian!" Udbrød jeg og trak mine høre bøffer af så de hang om min hals, musikken spillede videre nu endnu højere for omverdenen end før.

"Hey Angel" sagde han og smilede frækt til mig. "Mit navn er Angeline, ikke Angel!" svarer jeg og rev mig fri fra hans greb. Han blev ved med at smile frækt til mig og stak sine hænder i lederjakkens lommer "muligvis" sagen han "men du er min engel".

"Jeg er ikke din noget som helst, jeg er min egen" svarer jeg og skulle til at sætte mine hørebøffer tilbage på plads. "Ja lidt endnu" sagde han med en ildevarslende stemme og strøg sit sorte hår tilbage "men snart er du min".

Jeg vente øjne af hans ord, det var ikke første gang han sagde den slags. Jeg rystede på hovedet og tog mine høre bøffer på igen, Sebastian var virkelig et røvhul.

Sebastian var startet på min skole for en uge siden og lige fra første gang vores øjne mødes, hans kul sorte og mine himmelblå, havde jeg fornemmet at han var en slem fyr. Min mistanke til ham blev da også bekræftet, da jeg så ham stjæle min bedste venindes pung.

Jeg havde fanget ham alene senere på dagen, bag fodboldbanens tribuner og konfronteret ham. "Hey du der, jeg så godt hvad du gjorde" havde jeg sagt og prikket ham i brystet. "Du stjal Majas pung i dansk timen, giv mig den tilbage!" forlangte jeg og holdte min hånd frem med håndfladen opad.

Han havde set ned på min hånd med undren og mødte så med foragt mit blik. Han pustede røgen fra sin cigaret ud i mit ansigt og smilede så. "Og hvem tror du så du er, tøs. Tror du bar at du kan komme her og give mig ordre".

Jeg havde hostet og viftede røgen væk "mit navn er Angelina! Ikke tøs, og jeg kommer ikke bare her. Jeg har gået her i to år og er tredje G'er nu, det er dig der kommer her og stjæler fra min veninde" sagde jeg rasende og skulede af ham.

Han havde bare puste mere røg ud imellem os, mens han betragtede mig opmærksomt. Jeg blev ved med at skule af ham og så derfor hans blik ændrer sig "nå, så du så mig Angel. Har du så nogen beviser?"

Jeg glippede med øjnene og så væk fra ham "nejjj, jeg har ikke nogen beviser, men jeg så det" sagde jeg og rettet atter mit blik mod ham. Han havde smilede hånligt til mig og smidt sit cigaret skod væk "hvis du ikke har nogen beviser kan det jo være hvem som helst" sagde han og begyndte at gå væk.

"Hey, vent" råbte jeg og stilede mig foran ham "du må ikke bare gå" havde jeg sagt og satte hænderne i siderne. "Må jeg ikke Angel, vil du da stoppe mig. Du skal være velkommen til at prøve" sagde han og trak Majas pung op af den ene lomme.

"Er det den her du vil have, så kom og tag den" sagde han og viftede med den foran mit ansigt. Jeg havde set på ham og så på pungen, så drejede jeg rundt på hælen og sparkede ham i maven så ham faldt om på jorden.

Han havde set fuldstændig forvirret op på mig da jeg satte mig på hug ved siden af ham "godt tip, jeg er ikke som de fleste piger" havde jeg sagt med en kold stemme og taget Majas pung ud af hånden på ham. Jeg hede rejst mig op og kastet med mig platin blond hår, før jeg gik.

Og lige siden den dag hade Sebastian behandlet mig som om at jeg var hans ejendom, på trods af at han godt ved hvad jeg er i stand til og på trods af mine mange protester.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...