Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575207Visninger
AA

74. Starbucks Cravings!.

 

Location: City Centre, H&M butikken, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 11.33.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’101 kr. igen, værsgo’’

’’Tak’’ Svarede Becca kasseekspedienten venligt, imens hun tog imod sine byttepenge og lagde dem ned i sin pung. Hun smed sin pung ned i sin taske, som hun svang op på skulderen, og greb sin halvfyldte pose med tøj på disken.

’’Jeg forstår altså ikke, hvorfor du ikke købte den kjole, Mo. Den var vildt flot til dig’’ Sagde Becca håbløst imens vi sammen gik imod udgangen af butikken.

’’Ja, den var sød.. Og virkelig dyr’’ Svarede jeg hende imens mit indre shopping-hjerte grad bare en lille smule igen eftersom, at Becca skulle nævne den kjole. Den var vildt flot ja, men 700 kr. var måske lige i overkanten.

’’Kom ikke og fortæl mig, at du ikke har de penge på dig nu’’ Sagde Becca lettere opgivende og kiggede på mig.

’’Det har jeg, men hvem er det der om lidt ikke har nogen penge og måske må sælge sin lejlighed for at overleve?’’ Spurgte jeg hende selv lettere opgivende og fik en lille knude i maven bare ved tanken.

Jeg havde jo fået 3 måneders løn, da jeg blev fyret fra mit arbejde i møbelforretningen, og jeg havde netop modtaget min 3. og sidste løn her d. 1. Oktober. Jeg havde ikke fundet noget andet endnu, trods det, at jeg havde søgt mange steder.. Okay, indrømmet, jeg kunne helt sikkert have gjort et mere ihærdigt forsøg, men mit privatliv havde været.. Ja, hvad kunne man sige?. Lidt turbulent?.. I hvert fald, så var det 100% min egen skyld, hvis ikke det lykkedes mig at finde et job. Så var jeg tvunget til at gå af med min lejlighed, og den tanke brød jeg mig virkelig ikke om. Jeg kunne virkelig godt lide min søde lille lejlighed, men hvis ikke jeg havde penge til at have den, ja så var der jo ikke meget andet at gøre end at gå af med den.. Desværre..

’’Som om Jamie ville lade dig gå rundt uden penge’’ Kommenterede Becca ligeud og uden nogen former for filter, så jeg bare kiggede på hende, hvilket hun tydeligt kunne mærke, så hun igen kiggede på mig.

’’Ja, manden har sku da penge som græs, forfanden. Som om han ikke ville hjælpe dig, hvis..’’

’’Becca, hvem kender mig bedre end mine egne forældre?’’ Afbrød jeg hende kort imens vi stillede os op ved elevatoren der kunne føre os videre rundt i centeret.

’’Det gør jeg’’ Svarede Becca og satte sin ene hånd i siden og så afventende på mig imens jeg nikkede kort til hende.

’’Netop. Så ved du også godt, at jeg aldrig ville lade Jamie hjælpe mig økonomisk med min lejlighed. Jeg klarer mig selv, og hvis ikke jeg kan det, så må jeg bare gøre hvad der skal til.. Også selvom det stinker virkelig meget’’ Svarede jeg hende alvorligt, men selvfølgelig uden at være sur overhovedet.

’’Ja, i know, men vi snakker her om 700 kr. til en kjole. Hvis du stod og manglede lige netop 700 kr. i sidste ende, så ved jeg, at Jamie ville give dig dem’’ Sagde Becca roligt og ærligt, så jeg igen nikkede imens jeg, ud af øjenkrogen, bemærkede, at elevatoren kom op til os og dørene gik fra.

’’Og jeg ville ikke tage imod dem’’ Svarede jeg selvsikkert imens vi trådte ind i elevatoren, hvor Becca sukkede opgivende og rystede på hovedet af mig.

’’Du får sku problemer den dag i skal giftes, skat. Sorry to say’’ Kommenterede hun afslappet og med et lille skævt smil. Udenpå gengældte jeg hendes smil ganske kort, men inderst inde fik jeg den vildeste knude i maven.. Jeg behøvede vel ikke fortælle, hvorfor, vel?..

Jeg kiggede på displayet i elevatoren og trykkede på 3. sal, så dørene langsomt begyndte at lukke sig i.

’’Hvor skal vi så hen nu?’’ Spurgte Becca og skiftede endelig emne.

’’Nu skal vi på Starbucks!’’ Sagde jeg hurtigt og så seriøst på Becca, som grinede lidt og nikkede forstående.

Ja, lige siden vi var kommet, havde jeg sagt, at jeg ville på Starbucks, men så typisk som det var med Becca, så skulle hun lige ind i 100 butikker inden, så hendes shopaholic-gen kunne få lov til at gå amok. Hver eneste gang vi var trådt ud af en butik havde jeg nævnt Starbucks, hvor hun så havde sagt ’’ej, vi skal lige herind også, og så tager vi derned’’ og hver gang gav jeg mig, da jeg godt kunne se hendes pointe i, at det var komplet åndssvagt at tage elevatoren hele vejen ned til 3. sal for derefter at køre hele vejen op til toppen af det her højhus-center, for at shoppe videre. Det var klart mere praktisk, at vi fik det shopping overstået.. Eller, i hvert fald det shopping, der skulle ordnes på de øverste etager, for hvis jeg kendte Becca ret, så var hun langt fra færdig med at shoppe tråds det, at hun allerede nu slæbte på 7-8 forskellige poser..

’’Det er også godt, at vi gør det nu. Jeg skal seriøst havde styr på alle de poser her’’ Svarede Becca mig og viste sine hænder, med alle poserne i, kort frem imens hun så ned på poserne.

’’God idé. Måske du burde samle det hele i 1 eller 2 poser istedet for alt det der?’’ Forslog jeg og lænede mig op af elevatorvæggen imens Becca kiggede op på mig.

’’Wow, det er en rigtig god idé, Mo!. Det var slet ikke den idé, der lå bag ordene, at få styr på poserne’’ Svarede Becca mig vildt sarkastisk og ironisk, så jeg grinede svagt og rystede lidt på hovedet.

’’Jaer, okay’’ Smågrinede jeg, da jeg godt kunne høre, hvad hun mente. Hvordan fanden skulle man ellers få styr på sine poser?..

Elevatoren stoppede på 3. sal, ligesom jeg havde bedt den om, og dørene gik fra og Becs og jeg trådte ud. Jeg spottede hurtigt Starbucks skråt til venstre for os og bevægede mig hurtigt i den retning. Ja, jeg havde fandme ventet så længe på at komme derind og jeg nægtede at gå så langsomt og roligt, så Becca kunne nå at spotte en ny butik hun skulle ind i inden.. Hvis hun så en butik, så måtte det sku vente til bagefter.. Eller også måtte hun gå derind selv. Jeg skulle bare have Starbucks nu!.

Vi kom indenfor og fik hurtigt sat os ned ved et ledigt bord. Jeg blev nærmest lykkelig fra det øjeblik vi trådte ind og så, at det knap nok var nogen mennesker herinde. Om det bare var fordi, at det var så tidligt på dagen, om det var fredag, eller om vi bare var heldige, anede jeg virkelig ikke, men jeg følte klart at kaffeguderne var med mig her. Ingen kø betød, at jeg hurtigt kunne få stillet min mega craving og føle mig endnu mere lykkelig end jeg gjorde i forvejen!.

’’Hvad skal du have?. Jeg går op og bestiller for os’’ Sagde jeg kort, da jeg fik smidt jakken på sofaen, hvor jeg havde valgt at sidde imens Becca satte sig ned på stolen overfor, på den anden side af det lille kvadratiske bord.

’’Hmm?.. Bare giv mig en Vanilje Latté og så den sædvandlige kalkun-sandwich’’

Jeg nikkede kort og fiskede min pung op af min taske og gik så op til kassen, hvor der var helt frit og klart til mig. Dog stod jeg lige få sekunder lidt væk fra kassen, så medarbejderne kunne se, at jeg ikke var helt klar til at bestille, da jeg lige skulle tjekke deres kølemontrer ud.

Jeg savlede næsten ved synet af alle de lækre ting der var at se. Nogen ville nok mene, at det aldrig kunne se helt så delikat ud, at se på færdiglavet mad igennem en kølig glas-beholder, men jeg var virkelig ligeglad. Det så vildt lækkert ud i mine øjne!.

Jeg trådte hen til kassen, da jeg havde besluttet mig for, hvad jeg skulle have, og ikke engang 3 sekunder senere, stod der en smilende barista med forklæde på foran mig. En meget flot fyr med et vildt charmerende smil, hvis jeg skulle være helt ærlig..

’’Ja, hvad kan jeg hjælpe dig med?’’ Spurgte han venligt og stod klar til at taste ind.

’’Jeg skal bede om en Vanilje Latté og en kalkun-sandwich.. Og så skal jeg have en Cupcake Creme Frappuccino med flødeskum og ekstra krymmel i bunden.. Og en ægge-rugbrøds-sandwich, en chokolade chunk muffin, en dobbelt chokolade chunk brownie, en peanut butter cup cookie og en kylling-wrap..’’

’’Ja?.. Skal der en cookie-stav i frappuccinoen?’’ Spurgte fyren så høfligt og med et smil. Jeg så kort og tænksomt på ham, og nikkede så kort.

’’Ja tak’’ Svarede jeg og trak mit dankort op af min pung.

’’Okay.. Ellers andet?’’ Spurgte han høfligt, så jeg igen kiggede op på ham og så hans smil. Ja, nok var han virkelig høflig og så sød at spørge på den måde, som han spurgte alle andre kunder, men det var tydeligt se at, at han inderst inde tænkte ’’hold da op’’.. Jeg var dog pisse ligeglad.

’’Ikke lige nu nej, men måske kommer jeg tilbage om lidt’’ Smilede jeg skævt, så fyren grinede kort og nikkede imens han tastede en enkelt tast på kasseapparatet. Han forstod tydeligvis min lille joke, som jeg kun fyrrede af, fordi han var så sød og flink at spørge om der var mere jeg skulle have. Altså, ærlig talt, så kunne han vel fornemme, at jeg nok havde fået det hele med og nok ikke behøvede mere, men okay. Hvad vidste han?. Det kunne jo være, at jeg havde glemt noget.. Okay, det kunne det faktisk.. Måske en.. Ej, stop, Molly!. Ikke mere nu!..

Jeg satte mit dankort i maskinen og tastede min kode, så jeg kunne betale for mine ting. Dankortterminalen bippede og jeg trak mit kort til mig igen og lagde det på plads i min pung.

’’Jeg skal nok komme ned med din bestilling’’ Smilede fyren til mig og fik mig til at smile høfligt og tilfredst igen.

’’Mange tak’’ Svarede jeg ham venligt og vendte mig derefter om og gik ned til Becca der sad ved vores bord og tydeligvis var ved at få styr på alle sine poser.

’’Hva så?. Er der kommet styr på det?’’ Spurgte jeg hende, da jeg satte mig ned i sofaen med et tungt og afslappet pust og mærkede den vildt dejlige følelse af endelig at sidde ned.. Ja, dovenskaben længe leve!.

’’Jaer..’’ Pustede Becca og satte den sidste pose fra sig på stolen ved siden af hende, hvor der stod 3 halvfyldte poser.

’’Jeg har virkelig tøjkrise’’ Sukkede hun og så opgivende på mig. Jeg fnes kort og rynkede panden lidt.

’’Tøjkrise, hvad mener du?. Har du ikke lige købt 2 nye sæt tøj?’’ Spurgte jeg undrende og smågrinende.

’’Jo, og det er det der er problemet!. Jeg aner ikke hvad for noget af det jeg skal have på i aften’’ Svarede Becca og fik det virkelig til at lyde som et dilemma som var umuligt at overskue, hvilket bare fik mig til at fnise lidt og ryste på hovedet af hende imens jeg lænede mig tilbage i sofaen og krydsede mine arme og ben.

’’Hvad tager du på?. Ikke stilletter, vel?’’ Spurgte Becca mig.

’’Ej, jeg tager sku flade sko på. Man kan sku ikke rende rundt nede ved søen i stilletter. Det går bare galt’’ Svarede jeg uden at tøve eftersom, at bare tanken om at have stilletter på, på en græsplæne, nemt kunne ende med to brækkede ankler.

Der var jo byfest i denne her weekend, og jeg selv og de andre havde aftalt, at vi selvfølgelig skulle derned i aften. Det var blandt andet også derfor, at Becca og jeg var ude at shoppe nu, da vi skulle finde noget nyt tøj at tage på. Becca var dog mere heldig end mig og fandt i det mindste noget. Jeg havde opgivet lidt, da alt jeg ville have var for dyrt, og tanken om, at jeg nok klarede mig med det jeg havde derhjemme og derfor kunne spare de penge, var nok til at få mig til at opgive min søgen efter nyt tøj rimelig hurtigt.

Mason og Elliot var kørt imod Tacoma for at hente Sam, som selvfølgelig også skulle med, og Justin.. Ja, han var ude med sine venner.. Eller, han var nok stadig derhjemme lige nu, men han havde planer om at tage ud med sine venner og varme op til den baseballkamp, der var i aften. Han havde sagt til mig, i formiddags inden jeg tog afsted, at han nok først kunne nå at være tilbage fra kampen, når vi andre allerede var nede ved byfesten, da man jo aldrig helt kunne regne med, hvornår sådan en kamp sluttede. Men det var også helt okay. Selvfølgelig skulle han tage med sine venner til den kamp, når det nu var noget han gik så meget op i, og da det var en ting som han og hans venner havde sammen. Det var fredag og byfesten sluttede i hvert fald ikke før midnat, så han havde god tid til at joine os senere..

Mens Becca fortsatte med at snakke om sin tøjkrise, som jeg lyttede til, spottede jeg hurtigt fyren, der havde betjent mig, komme gående imod os med en stor fyldt bakke og straks blev jeg klar over, at det var vores bestilling, der endelig var på vej!.. Okay, endelig og endelig. Der var måske gået 5-6 minutter siden jeg var oppe for at bestille det hele, men med den mega craving jeg havde lige nu, så føltes det som mindst 20 timer!.

’’Værsgo, de damer’’ Smilede fyren charmerende og satte bakken, med alle vores ting, på bordet.

’’Hold da op’’ Sagde Becca og gjorde straks store øjne, da hun så bakken, og kiggede hurtigt op på mig imens jeg venligt takkede fyren for at komme ned med tingene, for derefter at se ham gå tilbage imod kassen.

’’Så har du ikke råd til en vildt fed kjole, men halvdelen af Starbucks er intet problem, eller hvad?’’ Spurgte Becca mig grinende og så samtidig også lidt målløs ud imens jeg smågrinede lidt og begyndte at tage mine ting af bakken og sætte det op, så det så lidt mere overskueligt ud på bordet.

’’Jeg skulle jo have råd til alt det her, ikke?’’ Jokede jeg med et flabet smil, så Becca kunne se, at det slet ikke var planlagt på forhånd at købe alt det her. Men uanset om det så var, så kostede alt det her jo ikke engang halvdelen af hvad den kjole kostede, så sådan kunne hun sku ikke stille det op..

’’Amen, seriøst, Mo. Du æder hele tiden man’’ Smågrinede Becca og greb sin Latté og sin sandwich på bakken, så jeg kunne fjerne bakken hen på bordet lige ved siden af os, så vi havde mere plads på vores eget bord.

’’Hvad snakker du om?’’ Spurgte jeg og tog en bid af min kylling-wrap, som fik det til at kilde voldsomt på mine smagsløg, så jeg nærmest røg til himmels.. Der var sku ikke noget bedre end mad!. Jeg havde allerede reserveret en plads i food-heaven, når jeg døde!.

’’Da vi mødtes i morges havde du lige købt 2 chokolade-scones og 2 te-boller hos bageren fordi du ikke havde spist morgenmad, og igår åd du den is du købte på Ben&Jerry’s forleden, en hel pizza plus pomfritter, og en masse af de Cake-pops vi andre havde købt med.. Og det var bare på de få timer vi sås igår allesammen sent på eftermiddagen, så du havde sikkert også spist før vi kom, og du spiste sikkert også efter vi var gået igen?’’ Remsede Becca flabet op.

’’Du har styr på det, hva?’’ Spurgte jeg smilende og lettere flabet og tog endnu en bid af min mad.

’’Amen, hvor gør du af det altså?’’ Spurgte Becca og tog en tår af sin Latté. Jeg trak bare på skuldrene og tyggede godt på min bid og nød hver eneste smag i den wrap som var helt perfekt!. Umuligt, at den kunne laves bedre!.

’’Man skulle fandme tro, at du var gravid eller sådan noget..’’

Hendes korte bemærkning, som hun selv virkede helt upåvirket af, fik mig næsten til at kløjes i min mad. Det føltes som en sten der pludselig bankede ned i maven på mig imens mit hjerte slog et ordentligt slag imod mit bryst og gjorde mig helt mundlam. Becca så op på mig og så tydeligvis mit lammede blik på hende, hvilket fik hende til at rynke panden en smule.

’’Det er du ikke, vel?’’ Spurgte hun mig pludselig meget seriøst, så et sug spredte sig voldsomt i min mave.

’’Hva?. Nej, sku da!’’ Svarede jeg hurtigt, ret overbevisende og rystede straks på hovedet, så Becca nikkede og så lidt mere rolig ud imens hun vendte blikket ned på sin mad, som hun begyndte at spise af.

’’Hvad hvis du nu er det?’’

Åh nej.. Det var den tanke der bare ikke måtte komme til mig!.. Ærlig talt, så havde jeg slet ikke skænket det en tanke, men nu hvor Becca nævnte det, så var det som om, at den lukkede kasse i mit hoved med alle de tanker i, pludselig blev åbnet, så tankerne fik frit løb i mit hoved.

Jeg prøvede virkelig, men havde faktisk svært ved at finde noget der kunne berolige mig.

Ja, jeg kunne ikke engang sige, at jeg var beskyttet for.. Ja, hvorind jeg så ville indrømme det, så måtte jeg ærligt sige, at jeg slet ikke havde tænkt på det. Jamie og jeg var jo et fast par, men.. Justin og jeg var ikke.. Hvorfor havde vi ikke tænkt på det?. Regnede han med, at jeg tog P-piller eller sådan noget, som jeg mente bare var med til at ødelægge min krop?.. Hvorfor havde han ikke spurgt mig?..

’’Måske af samme grund som du heller ikke har tænkt over det..’’

Okay. Min tanker havde nok ret.. Hvem fanden tænkte også på sådan noget, når man bare var til stede i nuet og nød en person så meget i de momenter vi havde haft sammen?!.

Det føltes som en vulkan i udbrud, da frygten i min krop voksede sig større og større, sekund efter sekund. Hvad kunne jeg sige til det?. Det eneste jeg kunne var at benægte det hele og bare svare mig selv imod og nægte at tro på, at det rent faktisk godt kunne være.. Men mit aller inderste havde for mange gode argumenter imod min benægtelse.

Hvis jeg virkelig var gravid, ville det forklare en hel del.. Blandt andet min konstante craving efter et eller andet usundt. Følelsen af aldrig at være helt mæt og altid kunne presse noget mere ned.. Trætheden, som på alle tidspunkter af dagen pludselig ramte mig sådan ud af det blå, selvom jeg ikke engang havde brugt særlig meget energi på noget som helst. Ja, det kunne ske, at jeg vågnede totalt frisk og efter at have taget et bad og taget tøj på, slog trætheden mig direkte i ansigtet og gjorde, så jeg nemt kunne tage endnu en lur.. Og så den lette kvalme jeg havde haft?.

Jeg havde godt nok bemærket kvalmen her indenfor det sidste stykke tid, men jeg havde hele tiden tænkt, at det var en slags tømmermænd. Jeg havde godt nok stillet spørgsmål omkring de tømmermænd eftersom, at jeg aldrig plejede at blive så hårdt ramt, hvis jeg kun havde indtaget et glas vin eller to dagen før. Det var kun, når jeg virkelig havde givet den gas i byen og drukket mig fuld, at jeg blev ramt af så store tømmermænd, som fik mig til at kaste op.. Hvorfor fanden havde jeg ikke set den?..

’’Fordi du er idiot..’’

-Tja.. Lige nu kunne jeg ikke rigtig modsige den tanke, følte jeg.. 

_________________________________________________

Jeg ved, at der var en enkelt af jer der havde haft tanken som Molly nu også deler :D 

Hvad tror i?. Er hun gravid, eller er det bare indbildning og overtænkning? :D 

 

Næste kapitel kommer snart :) 

Massere af krammere herfra <3 

Skøn dag til alle! :D 

-NetteC :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...