Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
579867Visninger
AA

33. ’’Slog Du Ham Ihjel?’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 5. August, 2017 Kl. 13.15.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg tog en dyb indånding og gik hen imod Jamies kontor, hvor jeg gættede på, at han ville være.. Og ganske rigtigt, så sad han inde på kanten af sit skrivebord med krydsede arme og begge fødder i gulvet. Som om, at det eneste han gjorde var at vente på mig.

’’Luk døren’’ Sagde han køligt idet han så mig træde meget forsigtigt ind.

Uden indvendinger gjorde jeg som han sagde og lukkede døren og allerede dér blev jeg en smule nervøs. Ikke fordi, at jeg var bange for, at han ville slå igen, men.. Fordi jeg var bange for hans reaktion på mine spørgsmål, som jeg virkelig brændte inde med.

’’Kom herhen’’ Sagde han kort og holdte sit blik på mig.. Og igen gjorde jeg som han sagde og gik med rolige skridt hen imod ham.

Jeg stillede mig foran ham og kiggede ned med blikket, men holdte mit hoved ret. Jamie rakte ud efter mig og greb så fat om min ene hofte og trak mig længere ind til ham uden at han flyttede sig fra skrivebordet.

’’Undskyld, baby’’ Sagde han stille og tæt ved mit ansigt.. Og dér mærkede jeg igen tårerne få frit løb i mine tårekanaler. Jeg rynkede ansigtet lidt og pustede en lille lyd, som nærmest lød som et hulk og mærkede den første tåre glide ud af mit ene øje.

’’Baby, please. Du må ikke græde..’’ Sagde han stille og gled sin frie hånd op på siden af halsen på mig og nussede mig på kinden med sin tommelfinger imens han stødte sin pande til min.

’’Hold nu op.. Jeg lover, det sker ikke igen..’’

’’Du lovede mig, at du ikke engang ville true med at gøre det..’’ Svarede jeg hurtigt og kiggede smågrædende på ham imens jeg roligt trak min pande fra hans.

’’Jaer, jeg ved det godt, men forhelved altså..’’ Pustede Jamie opgivende og kørte sin ene hånd igennem håret på sig selv imens han så væk fra mig og hen imod panoramavinduerne.

’’Du kan ikke love mig, at det ikke sker igen.. Det her er den du er, Jamie. Indse det.. Dit temperament er for stort til sådan et løfte’’ Sagde jeg ærligt og fik hurtigt hans blik tilbage på mig.

’’Nej, det er ikke.. Så længe du bare lover mig, at du aldrig nogensinde blander dig i sådan en situation igen’’ Svarede Jamie mig hurtigt.

’’Slog du hans bror ihjel?’’ Spurgte jeg hurtigt og så direkte på ham for at få hver en reaktion med.

Jamie så bare på mig uden at sige noget, men gav rigeligt svar, da han pustede tungt ud og slap min hofte imens han fugtede sin underlæbe med tungen og vendte sit blik tilbage imod vinduerne, hvor han klemte øjnene lidt sammen pga sollyset.

’’Du slog hans bror ihjel?.. Pga penge!’’ Spurgte jeg målløst og inderst inde også småbange, da jeg var rimelig sikker på det jeg sagde.

’’Jeg skulle aldrig have taget dig med herind..’’ Svarede Jamie og kiggede køligt tilbage på mig, som lod endnu en tåre rende ned af min kind.

’’Det er jeg glad for, at du gjorde.. Så fik jeg set hvem du virkelig er’’ Sagde jeg grædende og helt knust og skulle til at vende mig om, da Jamie hurtigt greb blidt fat i min arm og holdte mig tilbage og fik mig til at kigge på ham igen.

’’Du ved godt hvem jeg virkelig er!’’ Sagde Jamie skarpt og så mig direkte i øjnene.

’’Nej jeg gør ej!. Den Jamie jeg kender ville aldrig kunne tage et andet menneskets liv for penge, som han har rigeligt af i forvejen!..’’ Svarede jeg næsten hysterisk af bar gråd og kunne dårligt få vejret.

’’Det var ikke direkte mig der gjorde det, forfanden!.. Det var..’’

’’Det er ligemeget, Jamie!. Det er dig der bestemmer!. Ingen af dine drenge ville gøre noget uden din tilladelse!’’ Afbrød jeg ham, da jeg næsten vidste hvad han ville sige. Men det var totalt ligegyldigt for mig om det var ham eller en af hans folk der gjorde det.. Det ville aldrig være sket, hvis Jamie havde sagt nej til det!.

’’Han kendte konsekvensen ved at tage røven på mig, Molly!. Du ved ikke hvad du snakker om, okay!.. Det er præcis derfor, at jeg beder dig om at blande dig helt udenom, men du vil absolut vide alt og ikke have nogen hemmeligheder imellem os.. Prøv at se hvad det fører til!’’ Svarede Jamie mig meget bestemt og fik mig til at hulke svagt, da.. Ja, da han jo nok havde ret. Hvis det ikke var fordi, at jeg ønskede at vide alt og ikke ønskede nogen hemmeligheder, så havde vi aldrig stået her nu.. På den anden side, så ville jeg leve på en løgn, og det havde jeg bestemt ikke lyst til.

’’Hvis ikke jeg vidste det ville jeg jo leve på en løgn..’’ Svarede jeg stille og snøftede.

Jamie sukkede opgivende og slap min arm roligt og gned sig lidt frustreret i hovedet.

’’Jeg kan ikke det her..’’ Sagde jeg stille og forsøgte endnu engang at vende mig om for at gå, men igen stoppede Jamie mig ved at gribe fat i min arm igen.

’’Hvad kan du ikke?’’ Spurgte han mig anspændt og så på mig med det stiveste blik.

’’Det her.. Alt det her du laver.. Det er så langt fra det jeg kommer fra og jeg kan virkelig ikke lide det..’’ Sagde jeg ærligt, men blev rimelig nervøs indeni, da Jamies blik blev skarpere og skarpere.

’’Det siger du ikke til mig, det der!’’ Brummede han og kæmpede virkelig for at beherske sig. Jeg rynkede trist ansigtet og kiggede lidt væk fra ham imens jeg tog en dyb indånding og kort kneb øjnene sammen.

’’Du elsker mig.. Gør du ikke?’’ Spurgte Jamie mig stille. Jeg pustede tungt ud og bøjede nakken.

’’Hvor er du dum at spørge om det.. Selvfølgelig elsker jeg dig, Jamie..’’ Græd jeg stille og mærkede, at det han sagde og med den tone han sagde det, virkelig påvirkede mig og gjorde mig ked af det. Hvorfor skulle han også være sådan?!. Kunne han ikke forhelved bare være en helt almindelig fyr med et helt almindeligt arbejde!. Så slap vi for alt det her!.

’’Kig på mig’’ Sagde han blidt og løftede blidt mit ansigt ved at placere sin hånd under hagen på mig, så vi fik øjenkontakt.

’’Jeg elsker dig, Molly..’’ Startede han.

’’Forhelved’’ Klynkede jeg og vendte blikket væk fra ham, men nåede dårligt nok at se imod vinduerne før Jamie roligt havde vendt mit blik imod ham igen ved hjælp af hans hånd under min hage.

’’Jeg elsker dig!.. Jeg vil gøre alt for, at du bliver hos mig.. Det er kun mig der skal passe på dig. Ikke nogen andre..’’ Sagde han og så mig direkte i øjnene.

’’.. For fremtiden sidder du med til hvert et møde jeg skal have. Du hører alt hvad der foregår.. Jeg skal nok ændre nogen ting i alt det her. Det lover jeg..’’ Fortsatte han med et så ærligt blik vendt direkte imod mine øjne.

’’.. Det du har hørt idag sker ikke igen.. Hvis det er sådan du vil have det, så bliver det sådan..’’ Sagde Jamie og virkede meget oprigtig i sine ord..

’’Du skal bare love mig én ting..’’ Indskød han kort.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg stille og snøftede svagt.

’’Du blander dig ikke.. Ligemeget hvad der sker, så blander du dig ikke i noget af det der sker.. Forstår du det?’’ Spurgte han mig seriøst.

’’Jamie’’ Pustede jeg hviskende og kiggede ned imellem os imens jeg rystede lidt på hovedet.

’’Jeg ved ikke om jeg kan det her’’ Sagde jeg ærligt og med mega hjertebanke.

’’Stop!.. Lad mig nu bevise, at det godt kan være anderledes.. Stop med at dømme mig’’

’’Jeg dømmer dig ikke’’ Sagde jeg hurtigt og kiggede op på ham.

’’Jo, du gør. Du står og siger sådan nogen dumme ting udelukkende pga det du har hørt idag.. Du tænker slet ikke på alt det andet jeg er.. Alt det jeg er for dig’’ Svarede Jamie med en lav tone, men alligevel rimelig seriøst.

Jeg gned mig lidt i hovedet med min ene hånd og kiggede hen imod vinduerne. Han gjorde det satme ikke let det her. Dog havde jeg noget jeg stadig havde brug for at få svar på.. Måske kunne det hjælpe mig i retningen af hvad jeg skulle gøre.

Jeg kiggede tilbage på Jamie og tog en dyb indånding.

’’Hvis jeg overhovedet skal kunne leve med det her.. Så er du nødt til at fortælle mig, hvad der skete’’ Sagde jeg og kiggede ham direkte i øjnene, så han kunne se, at jeg mente det. Han så først lidt tænksomt på mig, men nikkede så svagt.

’’Ryans lillebror har længe skyldt mig penge, og sidst jeg snakkede med ham sagde han, at han ville give mig dem inden måneden var slut.. Han endte med at forsvinde fra jordens overflade istedet.. Men så fandt drengene ham nede i parken, liggende på en bænk, og de ringede så efter mig den aften.. Vi gik over til ham, da jeg mødtes med drengene og.. Ja, han fik nogen slag, da han forsøgte at stikke af, men.. Det var ikke slemt..’’ Forklarede Jamie og havde endnu ikke formået at fjerne knuden der havde groet sig fast i maven på mig.

’’Patrick fik ramt ham med et slag i hovedet og han faldt ned på græsset ved siden af den sti vi stod på.. Og så rejste han sig ikke igen..’’

Jeg rynkede panden lidt og blev lidt underlig.

’’Hvad skete der?’’ Spurgte jeg og kunne nærmest høre mit hjerte slå i mine ører.

’’Han var røget direkte ned i en bunke glasskår der lå gemt i græsset.. Og et af dem var gået lige ind i hjertet på ham’’ Svarede Jamie og virkede kølig, men samtidig også en smule trist over det han sagde..

’’Så?.. Det var et uheld?’’ Spurgte jeg og mærkede knuden i min mave løsne sig.

’’Ja.. Den aften havde jeg ikke planer om at det skulle ske.. Men det skete’’ Svarede han og så mig køligt i øjnene.

’’Hvorfor sagde du ikke det til hans bror, da han kom her?’’ Spurgte jeg mundlamt og næsten hviskende. 

’’Hvad tror du der var sket ved mit ry, hvis jeg havde lagt mig fladt ned og sagde: Undskyld, det var et uheld?’’ Spurgte han mig og rynkede øjnene lidt.

’’Vel ingenting?’’ Svarede jeg hurtigt. Jamie rystede på hovedet.

’’I denne her branche har folk kun respekt for dig, hvis du er iskold og aldrig bøjer nakken eller taber ansigt. Hvis jeg stillede mig op og undskyldte for noget jeg måske var skyld i, så ville jeg være en svagpisser.. Jo mere iskold og jo mindre grænser du har, jo mere respekt opnår du.. Og med alt den respekt jeg har opnået, ville jeg aldrig kunne sige undskyld, for så ville det hele falde på gulvet.. Desuden skete det pga jeg var der, så et eller andet sted er det min skyld alligevel.. Så i princippet gør det ingen forskel, hvad jeg så end havde sagt til Ryan..’’ Forklarede Jamie, hvorefter han tog fat om mine hofter og trak mig ind til ham.

’’Men det håber jeg, at det gør for dig?’’ Fortsatte han stille og tæt ved mit ansigt.

Jeg nikkede svagt. For ja.. I mine øjne ændrede det lidt mit syn på ham i denne her sag. Det var et uheld, og jeg kunne se på Jamie, at det var nederen, at det skete.. Men jeg forstod det stadig ikke. Betød respekten virkelig så meget?. Og ville han virkelig kunne risikere at miste det hele, hvis han indrømmede, at det var et uheld?..

’’Jeg forstår bare ikke..’’

’’Du behøver ikke forstå det, baby. Jeg kan godt forstå det er svært at forstå, men det er sådan det er.. Hvis folk ved, at jeg er i stand til at tage et liv uden at blinke.. Så tør de ikke fucke med mig.. Det hele handler om omdømme og respekt, hvis man skal overleve i det her’’ Svarede Jamie roligt.

’’Men.. Så ville alle jo kunne gå og sige at de har dræbt en og så få respekt for det?’’ Spurgte jeg undrende.

’’Nej, sådan fungere det ikke.. Det kræver også vidner.. Og ikke kun nogen der står bag dig. Også dem der er imod dig skal se det’’

Jeg rynkede panden lidt og holdt vejret et kort øjeblik.

’’Har du gjort det før?’’ Spurgte jeg meget stille og begyndte hurtigt at frygte svaret.

’’Det er lang tid siden..’’ Svarede han mig stille og gav mig en ny knude i maven.

’’Hvor mange?’’ Spurgte jeg og så ham direkte i øjnene.. Først vidste jeg slet ikke hvorfor jeg overhovedet ville vide det, men langsomt gik det op for mig, at det handlede om ærlighed.. Hvis jeg skulle kunne være i det her, så ville jeg ikke kunne blive overrasket eller chokeret mere.

’’To.. Den ene fordi vi stod to grupper overfor hinanden og det gjaldt enten hans eller mit liv..’’ Forklarede Jamie kort.

’’Og den anden?’’ Spurgte jeg ind og holdt vejret.

’’Ja.. Øhm.. Det var nok mere.. Hævn.. Og som et bevis på konsekvensen af at snyde mig’’ Svarede han og fik mig til at knibe øjnene sammen og bukke hovedet.

’’Baby, det er 100 år siden, okay..’’

’’Ja, men hvem siger ikke at der kommer en dag, hvor du gør det igen?’’ Spurgte jeg en smule frustreret og kiggede ham i øjnene.

’’Jeg vil gøre mit bedste for at det ikke bliver nødvendigt.. Og hvis det er, så bliver det ikke mig der får beskidte hænder..’’ Svarede Jamie.

’’Forhelved, Jamie..’’ Sukkede jeg og tog mig til ansigtet med begge mine hænder.

’’Lad mig nu bevise det overfor dig.. Der skal nok komme styr på det hele. Det lover jeg dig’’ Sagde Jamie og tog fat i mine håndled og fjernede mine hænder fra mit ansigt og trak dem om bag ham omkring nakken, så jeg kom tættere på ham. Han spredte sine ben og lagde armene om ryggen på mig og trak mig helt ind til ham, så vi endte i et kram, hvor han kyssede mig meget intenst og lidenskabeligt på kinden.

’’Forstår du overhovedet hvad du har rodet dig ud i, hva?’’ Spurgte jeg med et opgivende suk og valgte at gengælde krammet ved at bøje armene rundt om hans nakke.

’’Jeg er ikke dum, baby.. Men det var sådan det gik med mig.. Og jeg sagde det ikke til dig, fordi jeg ikke ville have dig til at være en del af det, men nu ved du det, og du kommer til at være med til mine møder.. Så længe du ikke blander dig i noget som helst overhovedet.. Jeg vil ikke engang høre dig stille spørgsmål, for jeg ved allerede nu, at du kommer til at både se og høre mig true nogen mennesker med forskellige ting..’’ Svarede han mig imod min hals, midt i vores kram.

’’Hvorfor kan du ikke bare lade vær?’’ Spurgte jeg lettere pivende og mærkede igen tårerne presse sig på.

’’Det ville være det samme som at sige, at jeg har givet op.. Jeg behøver vel ikke fortælle dig, hvad der så sker, vel?’’ Spurgte han mig og gav mig et stik i brystet.

Tja, vel det samme som hvis han mistede respekten hos folk?.. Alle ville vende ham ryggen?. Måske ville de ende med at tage endnu mere fra ham end bare deres respekt.. Måske ville det betyde, at han ikke kunne bo her mere, for.. Hvis de fandt ud af, at han var alene, så ville de måske..

Jeg gispede lidt og hulkede imens jeg strammede grebet om halsen på ham. Mine tanker tog rimelig meget over og gjorde alting meget mere uhyggeligt end det var i forvejen.. Men bare tanken om at vide, at der var sket Jamie noget.. Det kunne jeg slet ikke tage!.

’’Årh, du er et kæmpe fjols, du er!’’ Udstødte jeg frustreret og løsnede krammet lidt, men kun for at trække mit ansigt til mig, så jeg kunne komme i kontakt med hans læber, som jeg ikke tøvede med at placere mine på.

___________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Hvad tænker i der sker nu?. Og hvad synes i om at Molly ikke gik fra Jamie som nogen af jer havde håbet/regnet med? :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...