Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575409Visninger
AA

44. Pengeskabet.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 1. September, 2017 Kl. 14.10.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg ved ikke om det bare var mig der var en pisse god skuespiller eller om det faktisk var panserne der havde ladet deres hjerner ligge derhjemme, men én ting var sikkert.. De lod mig gå.. Trods det, at hvis de havde tænkt sig lidt om, så havde de spurgt meget mere ind end det de gjorde..

Jeg havde sagt, at jeg sjældent var hjemme og at Jamie havde lovet mig ikke at lave sådan noget lort mere.. Måske var det mere min reaktion, da de røbede overfor mig, at Jamie faktisk stadig lavede alt det lort, der fik dem til at tro, at jeg faktisk ikke anede det?. Måske var det den vrede og skuffelse jeg viste dem, der fik dem til at tro på mig, når jeg sagde, at jeg bare havde adresse hos Jamie, men for det meste overnattede hos venner og forskellige tøser, da Jamie og jeg ikke kunne rigtig sammen efter dengang jeg blev taget. Som jeg beskrev det, delte vores veje sig lidt dengang, hvor jeg droppede ham og alt det han lavede, fordi jeg ikke brød mig om det.. Og da de spurgte hvorfor jeg så var indblandet dengang?. Tja, nemt svar. Jeg var desperat efter pengene, som jeg skyldte til nogen der ville slå mig halvt ihjel, og det var min eneste mulighed..

Ærligt, så var det nok min store overbevisning på, at jeg talte sandt, og mit hamrende gode skuespil der fik dem til at tro på mig og derved lod mig gå.. Ej, det var sku også fordi, at de var snotdumme.. Eller også havde de bare ikke nogen beviser overhovedet for, at jeg havde noget med noget som helst at gøre mere?. I dont know, and I dont fucking care.. Snakken med panserne var overstået og jeg var fri til at gå, trods det, at det kunne være endt meget anderledes, hvis jeg havde sagt én ting forkert..

Dørene i elevatoren gik fra med den sædvandlige dingene lyd, og lejligheden kom til syne foran mig.. Og det allerførste jeg fik øje på, var Molly der tydeligvis var vågnet. Da jeg gik i morges, havde hun været kort vågen, men var faldet i søvn igen på sofaen, hvor hun havde sovet, lige inden jeg gik. Men forståeligt nok, når vi havde været vågne til kl. halv 5 og bare siddet og snakket.

Jeg trådte ud af elevatoren og nåede knap nok at tage 2 skridt, før Mollys blik vendte sig fra tv’et og hen imod mig. Det var tydeligt at se, at hun ikke havde været vågen så længe eftersom, at hun stadig sad i det tøj hun havde været oppe og tage på i nat. Et par lyserøde stof-shorts og en hvid stroptop. Hendes hår var småuglet og så sad hun under dynen med en dampende kop i hånden. Hvis jeg ikke gættede meget forkert, så drak hun te, så hun kunne komme lidt hurtigere af med den spjældsyge hun havde pådraget sig.

’’Hey?’’ Sagde hun afslappet og satte sin kop fra sig på bordet og rejste sig op fra sofaen.

’’Hey’’ Svarede jeg med rolige skridt imod trappetrinene, som jeg stoppede op ved.

’’Hvordan gik det?’’ Spurgte Molly og virkede spændt imens hun gik op af trappetrinene og stillede sig med fronten imod mig og krydsede sine nøgne arme.

’’Helt fint’’ Svarede jeg helt kort og nikkede svagt, hvilket Molly spejlede forstående.

’’Hvordan havde han det så?’’ Spurgte hun med en lettere trist stemme og et lettere mut ansigtsudtryk. Ja, klart. Hun var ret påvirket af det hele stadigvæk og så snart samtalen handlede om Jamie, så blev hun så trist..

’’Han havde det helt fint’’ Svarede jeg helt kort og enkelt imens jeg kom i tanke om det pengeskab han havde snakket om, og som jeg konstant havde husket mig selv på, at jeg ikke skulle glemme at tjekke.

’’Kom lige med..’’ Sagde jeg hurtigt til Molly og vendte mig om og gik direkte imod trapperne.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte hun bag mig, men fulgte tydeligvis med eftersom, at jeg kunne høre hendes skridt lige bag mig.

’’Noget Jamie fortalte mig, at vi lige skulle finde..’’ Svarede jeg kort og småløb op af trapperne og fortsatte hen imod Jamies walk in closet, som jeg bare braste ind i uden tøven. Hvorfor også tøve?. Molly og jeg var de eneste der var her..

Jeg huskede på Jamies forklaring om hvor det pengeskab var placeret og gik direkte imod endevæggen, hvor jeg gik over i venstre side og satte mig ned på hug foran de åbne skab.

Til at starte med, så jeg ikke andet end nogen af Jamies sko stå inde på den nederste hylde, men da jeg fjernede dem og bankede lidt på pladen inde bagerst i skabet, kunne jeg godt høre, at det var helt hult.

Jeg stak begge hænder derind og trykkede i kanterne af pladen i et forsøg på at få den til at vride sig lidt, så jeg kunne få fat i den og komme ind til pengeskabet.

’’Hvad laver du, Justin?’’ Spurgte Molly lidt opgivende bag mig og fik mig til at kigge tilbage på hende og så, at hun havde sat sig på puffen midt på gulvet.

’’Jamie har et pengeskab herinde bagved..’’ Svarede jeg hende imens jeg kiggede tilbage ind på pladen og bankede min kno imod et af hjørnerne for at få den til at give sig.

’’Hvad skal du med det?’’ Spurgte Molly undrende.

’’Jamie har fået frosset alle sine penge, og alle mine vil også blive frosset så længe Jamie er sigtet. Han fortalte, at han har nogen penge til at ligge herinde som jeg kunne bruge til at overleve for’’ Forklarede jeg uden at kigge på hende, men imens jeg fortsatte med at få pladen løs. Det stramme lort sad sku godt fast, men dog kunne jeg mærke, at den gav sig meget få millimeter for hver gang jeg bankede på den. Derfor fortsatte jeg med mine slag, som jeg gjorde en smule hårdere indtil pladen gav sig helt og gik løs med et ret stort brag.

’’Endelig’’ Pustede jeg og tog pladen ud af skabet og så derind, hvor jeg ganske rigtigt fik øje på et ret stort pengeskab.

Jeg stak min hånd ind for at trykke koden, men idet jeg skulle til at trykke, gik det op for mig, at jeg fuldstændig havde glemt tallene. Dog glemte jeg ikke hvilke tal det var.

’’Hvornår har du fødselsdag?’’ Spurgte jeg Molly og så tilbage på hende.

’’21. Januar’’ Svarede Molly og virkede på ingen måder overrasket over, at det lige netop var hendes fødselsdag jeg skulle bruge.

Jeg nikkede kort til hende og kiggede ind i skabet, hvor jeg tastede 2101 på pengeskabet, som i det næste bippede 3 hurtige gange og derefter lavede en kliklyd, så jeg kunne dreje på håndtaget og åbne lågen.

’’Hold da kæft’’ Sagde jeg lettere målløst, da jeg så hvor mange bundter penge der lå derinde. Selve pengeskabet af ret stort, men at det også var så dybt kom virkelig bag på mig.

Pengene var pakket i bundter og lå virkelig tæt presset sammen med hinanden. Kæft man!. Jeg kunne ikke engang gætte på, hvor mange penge der var her, men i hvert fald var der nok til, at jeg ikke engang ville bekymre mig om at have råd til at betale Jamies regninger og leve for de her penge i meget meget lang tid.

Det slog mig hurtigt, at Jamie nok havde set denne her dag komme, siden han havde lagt så mange penge væk. Kæft, han var smart. Var der overhovedet noget han ikke tænkte eller forberedte sig på?..

Jeg stak igen hånden ind og rev et par bundter ud af pengeskabet, som jeg lukkede og låste igen. Jeg smed pengebundterne ved siden af mig og tog pladen igen og bankede den på plads for at gemme pengeskabet. Jeg satte Jamies sko tilbage som de stod før og tog så pengene og rejste mig op.

Jeg kiggede ned på Molly, som bare sad og kiggede op på mig med et lettere ulæseligt blik imens jeg foldede bundterne og stak dem i baglommen.

’’Hvad er der?’’ Spurgte jeg hende roligt, da jeg blev rimelig nysgerrig overfor hendes ulæselige blik.

’’Jamie har vidst, at det her ville ske, ikke?..’’ Spurgte hun og virkede lettere trist ved tanken om det. Forhelved altså..

’’Han har lavet det der, så hvis noget gik galt, så havde han stadig penge?’’ Fortsatte Molly og lød nærmest skuffet.

’’Hvorfor lyder du så skuffet?. Det er sku da smart tænkt, og godt for os?’’ Svarede jeg hende lettere uforstående og så en smule undrende på hende.

’’Jeg er ikke skuffet.. Jeg forstår bare ikke hvad han gør alt det her for, når han ved hvad konsekvenserne er.. Og når han oven i købet har set det komme, så..’’ Forsøgte Molly sig med at sige, men stoppede sig selv og gav mig indtrykket af, at hun faktisk ikke havde særlig meget at sige til det.

’’Jamie er ikke nem at blive klog på, Molly.. Men han er til gengæld klog nok, når det gælder om at sikre sig selv.. Og os’’ Svarede jeg hende roligt.

’’Jeg er ligeglad med de penge.. Jeg har mine egne’’ Svarede hun med en dyb indånding og rejste sig op. Tja, som altid, pisse stædig overfor alt hvad der havde med penge at gøre. Det var da helt vildt.

’’Hold nu op. Det er sku da ligemeget. Det er bare penge, forfanden’’ Sagde jeg og forsøgte at lyde lettere opmuntrende imens jeg gik hen til hende og nussede hende kort på ryggen imens jeg fortsatte med at gå, så jeg sådan lidt trak hende med hen imod døren, så vi kunne komme ud igen.

Uden at sige noget fulgte Molly med mig ud og lukkede døren efter os. Vi gik sammen hen til trappen og fulgtes ned af den. Vi splittede først op, da vi nåede stueetagen og jeg drejede af for at komme hen til køkkenet, hvor en god kold øl stod og kaldte på mig i køleskabet.

Da jeg havde taget øllene gik jeg imod sofaerne, hvor Molly havde sat sig. Jeg valgte at sætte mig i samme sofa som hende og rakte hende så den ene af de 2 øl jeg havde taget med.

Molly kiggede straks på øllen jeg rakte hende og så derefter op på mig.

’’Nej tak’’ Sagde hun pænt og roligt og rystede svagt på hovedet.

’’Kom nu. En enkelt øl kan du sku godt drikke med mig’’ Sagde jeg med et roligt smil og så hvordan Molly tøvende kiggede ned på den øl jeg rakte hende, og som hun til sidst greb fat i og åbnede.

Jeg smilede lidt for mig selv og åbnede så min egen og tog en tår i takt med at Molly gjorde det samme.

’’Adr.. Jeg kan ikke fordrage øl’’ Vrængede hun af øllen og fik mig til at smile med lidt lyd på.

’’Hellere en enkelt øl end alt det vin du drikker hele tiden’’ Smilede jeg skævt og fik Mollys blik op på mig.

’’Du får mig til at lyde som en alkoholiker’’ Svarede hun hurtigt.

’’Hvis du er alkoholiker, så er jeg også... Skål’’ Smilede jeg skævt og rakte min øl imod Molly, som smilede sødt med lidt lyd på og derefter skålede med mig, så endnu en tår gled ned.

’’Hvordan kan det egentlig være, at du fik lov at besøge Jamie i så lang tid?. Plejer man ikke kun at have en halv time eller sådan noget?’’ Spurgte Molly mig efter at have slugt sin tår og kiggede op på mig.

’’Jeg var der også kun meget kort tid.. Jamie havde lavet en aftale med nogen betjente om, at hvis han fik mig på besøg, så skulle jeg også frivilligt tage med til afhøring.. Så da jeg havde talt med Jamie, stod der 2 betjente og ventede pænt på mig i forhallen i fængslet’’ Forklarede jeg og så hurtigt, at Molly blev lidt underlig og undrende i ansigtet.

’’Han solgte dig?’’ Spurgte hun mundlamt. Jeg nikkede svagt imens jeg trak på skuldrene.

’’Tja, på en måde, men det er okay. De har ingenting på mig og samtalen med Jamie var jo nødvendig, så jeg forstår ham godt. Han vidste godt, at jeg nok skulle klare den afhøring. Det tog heller ikke mere end én time, så fik jeg lov til at gå igen’’ Forklarede jeg roligt og afslappet imens Mollys ansigt blev mere afslappet, men dog var det stadig undrende. Ja, hun forstod det nok ikke helt, det spil her, men det var jo også ligemeget. Så længe der ikke skete hverken mig selv eller hende noget, så var alt vel fint?.

’’Den afhøring tog da længere tid end én time?. Du har været væk i lang tid?’’ Spurgte Molly uforstående ind, så jeg fik et lille sug i kroppen ved tanken om, at hun havde lagt mærke til, hvor længe jeg havde været væk.

Jeg fik et smil på læben og kiggede ned imod hende imens jeg kort fugtede mine læber.

’’Jeg havde lige noget jeg skulle ordne..’’ Svarede jeg hende med et afslappet smil og bemærkede, at hun rynkede panden og så undrende på mig ved mit svar.

’’Vil jeg vide, hvad du..’’ Mere nåede Molly ikke at spørge om, før elevatoren dingede og småsnak lød derovre fra, hvilket straks fik Mollys blik til at vende sig imod det. Jeg selv holdte mit blik på hende for at se hendes reaktion, og ærligt, så kunne jeg ikke lade vær med at tage det positivt, da hun straks så rimelig overrasket ud.

’’Waow.. Hold da kæft.. Shit et sted!’’

’’Ja.. Det tror jeg gerne, at du vil vide’’ Indskød jeg roligt til Molly, som straks tog sit blik fra hendes venner, der kiggede sig godt omkring for at tjekke lejligheden ud. Ja, det var jo første gang de var her, og det overraskede dem tydeligvis, at lejligheden var så stor... Og ja okay. Fed var den også..

’’Har du ringet efter dem?’’ Spurgte Molly mundlamt og helt diskret imens hun kiggede på mig.

’’Jeg tog hen og snakkede med dem efter jeg havde været til afhøring.. Jeg havde brug for hjælp til at muntre dig lidt op efter den oplevelse du har haft med alt det her lort der er sket..’’ Svarede jeg hende og fik straks det sødeste og mest taknemmelige smil tilbage.. Og dér vidste jeg, at min indsats var den helt rigtige!..

De kom fandme også på det helt rigtige tidspunkt. Så slap jeg for at forklare, at hun ventede gæster, som jeg havde sørget for blev lukket ind af Fred, som altid stod i elevatoren og hjalp folk op til de etager de skulle til – Selvfølgelig med godkendelse først..

___________________________________________

Fortsættelse Følger På Fredag - Og det er udelukkende fordi, at jeg kun har et forudskrevet kapitel tilbage at give, så jeg giver mig selv lidt mere tid til forhåbentlig at kunne få skrevet noget mere :) Håber det er i orden med jer :)

 

#MuchLove <3 

Hav en vidunderlig uge :) 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...