Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575900Visninger
AA

17. Overtagelsen.

 

Location: Frolik, Cocktailbar, Seattle. Dato: Fredag d. 28. Juli, 2017 Kl. 21.25.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg gispede lidt ved lyden af hans stemme og rettede mig hurtigt op. I få sekunder kiggede jeg bare frem for mig og turde dårligt kigge mig tilbage, men valgte så alligevel at tage chancen og kigge mig til siden, hvor jeg fik et lille chok over at se, at han rent faktisk stod der, hvor jeg blev klar over, at det ikke bare var hans stemme inde i mit hoved der snakkede.. Han var her faktisk!.

’’Hvad laver du her?’’ Spurgte jeg hurtigt og hoppede ned fra min stol, så jeg endte med at stå lige overfor ham med ca. en halv meter imellem os.

’’Ja, hvad fanden tror du jeg laver her?. Du tager ikke telefonen. Du lukker ikke op, når jeg ringer på hos dig..’’

’’Måske fordi jeg ikke gider snakke med dig’’ Fløj det ud af mig med en lettere hård stemme, hvor jeg først bagefter fik følelsen af, at det nok ikke var sådan jeg skulle have sagt det.

Ja, jeg kunne ligeså godt indrømme det. Efter vores sidste skænderi og de sidste par dage, hvor jeg nærmest har måtte spærre mig inde i min lejlighed for ikke at støde på ham, havde faktisk fået mig til at tænke rigtig meget.. Og alle de tanker havde faktisk fået mig til at blive en smule bange for ham. Mest pga den trussel han viste mig sidst..

Jeg fattede stadig ikke hvordan han kunne få sig selv til at true med at slå mig.. Jeg troede han elskede mig?. Hvis han virkelig elskede mig, så ville han aldrig kunne finde på at slå mig.. Men der tog jeg åbenbart fejl?.. For han truede mig, og det var nok til at få mig til at blive virkelig utryg i hans selskab..

Jamie svarede mig overhovedet ikke, men stod bare og kiggede helt ulæseligt på mig. Det gjorde mig en smule utryg, men det valgte jeg at skjule ved at tage en dyb indånding imens jeg kort kiggede lidt væk fra ham og krydsede armene før jeg igen kiggede tilbage på ham.

 ’’Hvorfor er du her?’’ Spurgte jeg ham roligt og så ham direkte i øjnene.

’’Pga dig..’’ Svarede han roligt efter en - efter min mening – ret lang stilhed, hvor han bare så på mig.

Jeg sukkede opgivende af ham og himlede med øjnene imens jeg slap mine krydsede arme, så jeg kunne gnide mig selv lidt op af kindbenet og op imod tindingen.

’’Hey, Molly?..’’ Lød det kaldende fra Masons glade stemme, som kom bag Jamie, som kiggede sig selv over skulderen og så Mason komme småløbene hen til os.

’’Hey, Jamie?.. Nå, så inviterede hun dig alligevel.. Godt at se dig’’ Sagde Mason glad og hilste på Jamie med et mandeligt håndtryk.

’’Ja, i lige måde’’ Svarede Jamie helt diskret imens jeg fik en klump i maven, da han kiggede lettere lurende på mig.. Og dér var jeg sikker. Han kunne se det på mig.. Han kunne både se og høre på det hele, at jeg ikke havde fortalt mine venner om vores brud. Lidt noget lort, for det gav Jamie et hint om, at jeg måske ikke var sikker på det der var sket.. Jeg var ikke sikker på, at vi var færdige med hinanden, for hvis jeg var sikker, så havde jeg jo nok fortalt mine venner det istedet for at bilde dem ind, at jeg bare ønskede at det skulle være dem og jeg i aften..

Men det var jo alt sammen rigtigt.. Jeg var langt fra sikker på om jeg kunne eller ville give slip på Jamie. Jeg havde forsøgt at få ham til at tro det, for at se hvor meget han ville kæmpe for mig, men nu røg det lidt i vasken, da det jo aldrig var meningen at Jamie skulle lure, at jeg var usikker på, om det nu var det rigtige der var sket..

Sandheden var jo enkel.. Jeg savnede ham helt af helvedes til, græd mig selv i søvn hver aften og rev mit hjerte i endnu flere småstykker for hver gang han bankede på døren eller ringede og jeg ikke valgte at tage kontakt til ham.. Ja, det var sådan det var, men igen, så havde jeg virkelig forsøgt at skjule det.. Mest for at få Jamie til at indse, at jeg ikke bare fandt mig i alt det der og at jeg faktisk ville kunne reagere på det han udsatte mig for.. For det var jo rigtig nok. At han truede mig havde fået mig til at frygte ham lidt og sådan burde man jo ikke have det med en kæreste.. Og derfor kom tvivlen på vores forhold ind og erstattede den stædighed jeg først havde sat mig for at bruge imod ham.. Men nu virkede det virkelig til at være spoleret, fordi Jamie var menneskekender til fingerspidserne, og med det blik han sendte mig, var jeg slet ikke i tvivl om, at han kunne se, hvor usikker jeg egentlig var..

’’Nå, men Molly, skal du have is i din ’’Sex on the beach’’?’’ Spurgte Mason og afbrød hurtigt og groft mine tanker og min stirren ind i Jamies øjne.

’’Hva?. Is?.. Øhm?.. Ja tak’’ Svarede jeg bare og fik Mason til at nikke. Måske var det nok mere oplagt for ham at spørge hvad jeg egentlig ville have at drikke, da jeg slet ikke var blevet spurgt, men i vores gruppe var det slet ikke nødvendigt. Vi vidste lige præcis hvad vi alle startede ud med at drikke og det var altid et ensartet fad med drinks og shots som blev hentet i første omgang.. Det var sådan lidt en tradition, hvis man kunne sige det sådan?..

’’Okay.. Hvad med dig, Jamie?. Vil du have noget at drikke?’’ Spurgte Mason og kiggede op på Jamie, som rystede svagt på hovedet.

’’Ellers tak..’’ Svarede han lettere tørt og kiggede tilbage på mig imens Mason nikkede og kort smilede til mig før han forsvandt indenfor imod baren igen og efterlod mig alene med Jamie, som sukkede lidt og trådte et skridt tættere på mig.. Og af ren refleks tog jeg et diskret og lille skridt tilbage, hvilket Jamie hurtigt bemærkede, men dog ikke sagde noget til.

’’Tag med hjem..’’ Sagde han stille, men alligevel med en kølig og lettere beordrende tone.

’’Nej..’’ Svarede jeg bare og rystede svagt på hovedet, dog uden at flytte mit blik fra hans øjne, som han rynkede lidt sammen.

’’Hvorfor gør du det her?’’ Spurgte Jamie seriøst, men lavt, så samtalen blev imellem ham og jeg.

’’Det var dig der valgte det her..’’ Svarede jeg køligt og drejede udenom ham med kursen ind imod baren. Dog nåede jeg ikke meget længere end lige forbi ham før en hånd greb fat i min arm og vendte mig om, så jeg gispede og få sekunder efter stod helt tæt med Jamie. Jeg sank en klump i halsen og valgte så at kigge op på ham, så jeg fik øjenkontakt med hans meget bestemte øjne.

’’Gå med hjem nu..’’ Sagde han meget bestemt og køligt uden at slippe min arm.

’’Den chance tager jeg ikke igen..’’ Svarede jeg køligt tilbage og så i Jamies øjne, at han straks vidste hvad jeg talte om.

’’Drop nu det der. Der skete jo ikke noget, og..’’

’’Det er sikkert kun et spørgsmål om tid’’ Svarede jeg flabet og mærkede kort efter Jamies ellers så afslappede greb om min arm, spænde sig op, så det blev en anelse hårdere.

’’Ja, hvis du fortsætter med at være så fucking flabet, så..’’ Jamie stoppede sig selv og spændte i sine læber imens han kneb øjnene lidt sammen, før han pustede tungt ud og løsnede grebet lidt om min arm. Dog fik det ikke mit hjerte til at banke mindre hårdt eller hurtigt. Hans meget voldsomme temperament skræmte mig og bare det at se ham på vej op i sit temperament gjorde mig virkelig nervøs..

’’Se selv.. Du kan ikke styre dig, når du bliver vred’’ Sagde jeg meget stille og rev min arm blidt til mig imens jeg tog et lille skridt tilbage uden at fjerne blikket fra ham.

’’Forhelved, Molly..’’ Brummede han lettere frustreret og kørte sin ene hånd igennem sit hår imens han kiggede sig lidt omkring.

’’Kan vi ikke godt tale sammen.. Alene?’’ Spurgte han og kiggede spørgende og en smule bedende på mig.

’’Nej..’’ Svarede jeg meget hurtigt og bemærkede, at det bedende udtryk hurtigt blev erstattet med et meget frustreret et.

’’Jeg tør ikke være sammen med dig, så længe du har så svært ved at styre dit temperament’’ Fortsatte jeg lettere vrissent og en smule højere end vores samtale egentlig blev ført i.

’’Okay, så går vi ud og spiser eller noget. Bare kom med nu!’’ Småvrissede Jamie tilbage og tog et skridt tættere på mig.

’’Det handler ikke kun om nu.. Jeg mener hele tiden.. Jeg tør ikke være sammen med dig, Jamie’’ Indrømmede jeg og lod ham mærke, at han faktisk havde skræmt mig lidt med hans temperament og gjort mig lidt bange for ham.

’’Lad os gå ud og spise og så taler vi om det hele, okay?’’ Fortsatte Jamie og stirrede anspændt på mig imens jeg valgte at krydse armene og ikke rigtig svare ham..

’’Okay, du kan gå med frivilligt, eller jeg kan bære dig – Det er dit valg’’ Sagde Jamie efter en god tids stilhed og så seriøst på mig imens jeg rynkede panden og øjnene lidt.

’’Selvfølgelig gør du ikke det..’’ Svarede jeg seriøst, men alligevel en smule grinende, da jeg virkelig troede, at han tog pis på mig. Det virkede dog hurtigt ikke sådan, eftersom, at hans ansigtsudtryk forblev bestemt og virkelig seriøst.

’’Det er dit valg’’ Sagde han bare igen og så afventende på mig, som blev lettere mundlam. Dog lige indtil han tog en dyb indånding og bøjede sig ned. Han nåede dog kun lige at strejfe mine ben med hans hænder, før jeg skubbede til hans skuldre og tog et skridt tilbage.

’’Okay, fint!. Jeg går med!’’ Røg det hurtigt ud af mig, så Jamie rettede sig op igen og kiggede lettere tilfredst på mig. Dog uden nogen former for glæde i ansigtet.

’’Jeg går med ud og spiser.. Men kun det!. Vi snakker sammen og det er det..’’ Sagde jeg bestemt og gik derefter udenom ham uden at lade ham starte endnu en diskussion om hvorfor det nu kun skulle være sådan, eller sådan noget lignende..

Jeg sukkede over mit valg. Selvfølgelig ville jeg gerne snakke ud med Jamie, men behøvede det lige være idag?. Tydeligvis var det helt okay i Jamies øjne, at komme anstigende her og nærmest tvinge mig med ham istedet for at lade mig feste og hygge lidt med mine venner, som jeg ikke rigtig havde set ordentligt i 100 år, fordi jeg havde haft alt for travlt med at være sammen med Jamie..

’’Hey, Molly?’’

Jeg kiggede frem for mig og så Sam og Becca komme ud med spørgende blikke på mig og Jamie.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte Becca undrende og stoppede op foran mig.

’’Ja, jeg er nødt til at gå, desværre..’’ Svarede jeg sukkende.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Sam undrende og kiggede spørgende på mig.

’’Det er en længere forklaring.. Jeg kommer tilbage senere, okay?’’ Sagde jeg og fik begge piger til at nikke lettere undrende, men dog med et forsøg på at være forstående.

’’Vi ses..’’ Sagde jeg kort og krammede dem begge farvel.

’’.. Sig undskyld til drengene for mig’’ Afsluttede jeg mig selv og efterlod så pigerne alene tilbage og fortsatte indenfor sammen med Jamie.

Ja, irriterende var det sku, men sådan som Jamie opførte sig, følte jeg ikke, at jeg havde noget valg.. Havde jeg haft det, så havde jeg 100% blevet her og så snakket med Jamie imorgen.. Men sådan skulle det åbenbart ikke være.. 

__________________________________________________

Så er jeg tilbage fra min weekend hos min veninde - Håber i har haft en fantastisk weekend :D Det har jeg i hvert fald :) 

 

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...