Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575207Visninger
AA

6. Lad Os Prøve..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 21. Juli, 2017. Kl. 20.45.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’Hvad er lykke?’.. Det spørgsmål havde nok omkring én million forskellige svar og ingen af dem kunne stemples som hverken rigtige eller forkerte.. Nogen mente at lykke var noget der skulle være der hele tiden før man virkelig var det. Andre mente at penge var lykken, og nogen helt tredje mente at lykke slet ikke eksisterede, da lykken aldrig var der helt nogensinde, fordi man altid kunne finde på mere man ville have i sit liv som ville kunne gøre en endnu mere lykkelig.. For mig var lykke, og dét at være lykkelig noget helt andet..

Lykken var umulig at have hele tiden, hvis man så i det store billede. Lykken var ikke noget der hverken kunne eller skulle være der hele tiden. Jeg var ret overbevist om, at man ikke kunne være lykkelig hele tiden. Hvis man konstant gik og var lykkelig hele tiden, så ville man aldrig komme ud for noget rigtig spændende. Noget som kunne forvirre, provokere og skræmme én selv en smule. Der ville aldrig være noget der gjorde en såret, spændt eller oprørt.. Jo, måske for nogen, men for mig, ville alt det være virkelig kedeligt og så fandens forudsigeligt..

Men lige nu.. Lige her.. Der mærkede jeg den glædelige følelse der var så stærk, at jeg godt turde kalde den lykke.. Lige nu – i det her moment -  var jeg lykkelig, når jeg mærkede efter og tænkte på hvordan mit liv havde ændret sig igennem det sidste stykke tid.  

En klog gammel dame, som jeg engang mødte ved hendes gadebutik på en ferie med min familie til Tunesien, sagde engang til mig: ’’Lykken ligger altid i en lige rød snor foran os allesammen, men vi mennesker har en tendens til altid at zigzagge henover den hele tiden, så lykken kun mærkes de få øjeblikke vi løber henover den’’. Dengang forstod jeg hende ikke rigtig. Okay, jeg var trods alt også kun 14-15 år, så i det hele taget forstod jeg ikke meget. Men hendes ord havde virkelig formået at sætte sig fast, og idag forstod jeg det faktisk..

Den røde snor kunne man sikkert sagtens finde en måde at følge til fulde, men ville det ikke bare blive kedeligt i længden?. For mig så jeg det som om, at vi allesammen skulle væk fra den snor engang imellem for at opleve og lære noget. Hvis ikke vi kom derud og fik de erfaringer, hvad brugte vi så livet til?. At rende rundt og være lykkelig i en lille boble med kun én vej frem?. Ej, så hellere komme udover kanten engang imellem og mærke det spændende og oprivende, der gav livet krydderi.. Og hvis man som jeg godt kunne lide livet sådan?. Jamen, så var man vel lykkelig alligevel?. Én ting var i hvert fald sikkert.. Min røde snor lå ikke i en lige linje foran mig. Den zigzaggede, snoede sig, slog knuder og splittede sig over det hele. Det var bare ikke altid, at jeg mærkede, at jeg rent faktisk var lykkelig og rigtig glad for det liv jeg havde fået foræret.. Men som jeg lå her, så kunne jeg rigtig mærke det. Mærke, at mit liv faktisk havde været ret så perfekt for mig indtil videre og gjort mig lykkelig.. Og det virkede kun til at blive bedre og bedre..

Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding for at køle den dejlige glædesfølelse lidt ned, så jeg kunne trække vejret ordentligt. Ja, det var sådan med mig, at jeg havde en tendens til at holde vejret, når jeg fik en alt for god følelse i kroppen. Virkelig underligt, men sandt..

Jeg pustede tungt ud og kiggede tilbage på den smukkeste udsigt, som jeg lå og kiggede ud imod. Solnedgangen over byen og det berømte Space Needle Tower, med den dyre roterende restaurant på toppen, var virkelig til at dø for.

Jeg elskede solnedgange og som i nok allerede har fundet ud af, så var det imens jeg så på solnedgange og også klare stjernehimler, at jeg tænkte så filosofisk og prøvede at finde meninger med forskellige ting.. Man kunne vel sige, at det var der jeg tænkte klarest?.

Jeg lå helt henne ved Jamies store vinduer i en grå og dejlig blød diva-stol af en art og var helt alene i hele den store stue, hvor der var helt bumstille. Okay, Jamies bodyguards var til at få øje på henne ved entréen ved elevatoren, men de kom dårlig nok med en lyd, så jeg glemte faktisk helt at de overhovedet var her ind imellem.. Heller ikke engang lidt musik på anlægget var der sat til.. Men faktisk gjorde det mig ingenting. Det var skønt at ligge her og nyde stilheden og udsigten i denne her lækre og sikkert møgdyre stol, som nok mest lignede en lille sofa.

 

 

Det var efterhånden en vane at se mig ligge i denne her stol. Hver eneste gang jeg var her om aftenen omkring solnedgang, lå jeg her. Ikke at jeg planlagde det. Det skete faktisk bare af sig selv. Den var virkelig også bare behagelig og dejlig at ligge i.

Jeg havde sovet her i sidste weekend, men valgte søndag aften at tage hjem. Ikke lige noget der behagede Jamie, men jeg følte det bedst sådan. Sidste weekend havde været med meget blandede følelser. Mest pga Justin, som var her konstant. Det var faktisk derfor, at jeg valgte at tage hjem og sove hele ugen. Jeg ville gerne lige vænne mig til at når jeg var her, var Justin her også, og samtidig havde Justin det nok også bedst med, at jeg ikke var her konstant og hele tiden?.

Jeg havde selvfølgelig besøgt Jamie et par gange i løbet af ugen efter arbejde, som jeg også skulle passe. Jeg løj ikke, men det var faktisk også den undskyldning jeg brugte overfor Jamie, så han bedre kunne forstå hvorfor jeg sov hjemme hele ugen.

Jeg arbejdede jo mandag til fredag i den dyre møbelforretning, som lå 2 minutter væk fra mig på gåben. Hvis jeg skulle gå fra Jamies lejlighed ville det tage mig omkring 20 minutter, og det – ja, bare kald mig doven – orkede jeg simpelthen ikke..

Jamie havde tilbudt, at han kunne køre og hente mig hver eneste dag, så jeg kunne komme på arbejde og samtidig sove hos ham, men det takkede jeg pænt nej tak til. Til gengæld lovede jeg ham, at jeg ville komme og sove i weekenderne, når jeg alligevel havde fri, og det endte Jamie med at gå med til..

Men igennem hele ugen havde Jamie virkelig sørget for, at jeg på ingen måder kom til at glemme ham ét eneste sekund. Der var faktisk ikke gået én dag, hvor der ikke var kommet et bud med blomster, chokolade, biografbilletter og små søde kort med ord fra Jamie, som beskrev, hvor meget han savnede at have mig hos ham, så han kunne holde om mig og sådan nogen ting.

Bare tanken om de ’’gaver’’ jeg i løbet af ugen havde fået tilsendt fik mig til at smile kærligt for mig selv imens en kildrende følelse spredte sig i maven på mig. Det var jo virkelig sødt, det kunne jeg ikke løbe fra.. Men samtidig kunne jeg ikke lade vær med at have det lidt underligt med at få alt det af ham. Jeg vidste godt at det nok ikke betød at Jamie skulle spare resten af måneden, når han sendte mig de ting, men alligevel. Det var sku dyre blomster og meget dyrt fyldt chokolade. Det var af og til ret svært at tage imod uden en smule dårlig samvittighed. Han behøvede jo ikke.. Men det virkede ikke engang at sige det til ham. Jeg havde forsøgt, men det stoppede ham ikke. Han var ligeglad og fortsatte bare med at sende mig alle de blomster og chokolade og hvad han nu ellers kunne finde på..

’’Så ligger du bare der igen, hva?’’

Bare dét at høre hans stemme afbryde mine tanker, fik mig til at smile og kigge mig over skulderen imens jeg lå med siden op af den buede kant på divaen og med min underarm på den tykke øverste del af kanten, så jeg kunne hvile mit hoved på min hånd.

’’Mm..’’ Mumlede jeg kærligt smilende til ham, så han fik et lille smil i mundvigen imens han nærmede sig mig. Jeg fik et sug i maven, da han kravlede indover den lille kant på langsiden af divaen og lagde sig ned bag mig og hurtigt smed en arm om mig, så han kunne trække mig godt ind til sig. Jeg nød det virkelig og mærkede alle sommerfuglene pible rundt i maven på mig, bare ved det, at han gled sin hånd ned af mit halvnøgne lår.

Jeg havde ikke særlig meget tøj på idag. Kun en enkel sort stram stropkjole som gik til midten af mine lår, og så en sort løs strik-cardigan udover, som nogenlunde havde samme længde og som var åben. Rimelig afslappet, hvis jeg selv skulle sige det.

’’Gik det godt?.. Dit møde?’’ Spurgte jeg roligt bare for at sige noget imens vi lå sammen og kiggede ud på solnedgangen. Jamie og jeg havde siddet og spist aftensmad sammen indtil hans bodyguards kom og sagde ’’at der var gæster’’.. Op i elevatoren kom en gruppe drenge, deriblandt også Justin, da han ikke var hjemme i forvejen, og som Jamie sagde, skulle de have et kort møde.. Det møde var så blevet til over en time.. Lidt kedeligt for mig, men Jamie forklarede kort, at det var ret vigtigt, og det måtte jeg jo respektere.

’’Ja, stille og roligt.. Det var bare sådan ren rutine’’ Svarede han mig roligt og placerede et blidt kys på min hals.

’’Var det spændende?’’ Spurgte jeg bare videre og mærkede et lille pust på min hals, som fik mig til at smile, da den pustende lyd Jamie kom med, gav mig en mistanke om, at han nok smilede lidt over mig og mine spørgsmål.

’’Nææ..’’

Jeg smilede hurtigt med lidt lyd på selv og drejede mig rundt og lagde mig på ryggen, så jeg kunne kigge ham i øjnene og sende ham et sødt og roligt blik.

’’.. Jeg ville sku meget hellere ligge her med dig hele dagen..’’ Fortsatte han med et røvcharmerende smil som fik det til at kilde overalt i min krop.

’’Det er dig der er chefen.. Du bestemmer selv’’ Svarede jeg flirtende og gled blidt min hånd op af hans arm og videre over hans skulder, så jeg til sidst hvilede den på siden af hans hals.

’’Mine folk skal vide hvad de skal. Ellers tjener jeg jo ingen penge. Det er mig der holder det hele på sporet jo’’ Forklarede han kort imens han stødte sin pande ned på min imens hans nussede sin hånd henover min mave.

’’Har du ikke penge nok i forvejen?’’ Spurgte jeg roligt og løftede svagt det ene øjenbryn. Jamie smilede skævt med lidt lyd på og rystede lidt på hovedet.

’’Nej’’ Hviskede han tæt ved mine læber og placerede i det næste sine på mine. Og selvfølgelig tog jeg da imod ham med samme lidenskabelige kys som han gav mig.

Jeg gled min hånd om i nakken på ham og mærkede hans tunge bryde igennem mine læber idet hans hånd gled ned af mit lår på det ben jeg bukkede en smule op.

’’Jeg vil give dig hele verden, hvis det skulle være!.. Forstår du det?’’ Hviskede han køligt, men alligevel med sådan en intens stemme, at det fik alle sommerfugle til at starte kapløb i min mave. Det var fuldstændig ligegyldigt det han sagde. Bare den måde han sagde det på var nok for mig!.

’’Mmh..’’ Mumlede jeg blidt imod hans læber, som fortsatte sine kys på mine efter hans sætning, og trak mig lidt tilbage og kiggede ham i øjnene med en blid hånd på hans kind.

’’Jeg vil bare have dig..’’ Hviskede jeg kærligt, men alligevel seriøst tilbage til ham og kiggede ham i øjnene uden at blinke på noget tidspunkt.

’’Du får det hele’’ Brummede Jamie hviskende og overfaldt derefter blidt mine læber i et dejligt opslugende kys som fik mig til at svæve til en helt anden planet. Han kunne virkelig sit kram, når det gjaldt at forføre mig. Det var helt vanvittigt. Et blik fra ham og jeg var allerede solgt!. Oh my god!.

Jeg gispede et par små gisp imod hans læber, da jeg mærkede hans hånd snige sig op under min stramme kjole, og samtidig fik jeg den vildeste gåsehud overalt på kroppen.

’’Du er så dejlig blød..’’ Hviskede Jamie tændt og bevægede sine kys ned på siden af min hals imens han pressede hånden længere op af min mave under min kjole, men stoppede strakt ved kanten af mine sorte g-strenge som jeg havde indenunder.. Og der ærgrede det mig virkelig at tanken om, at vi langt fra var alene i huset, kom ind i mit hoved. Jamie havde alle sine folk inde på hans kontor, hvor de kunne komme ud hvornår det skulle være.. Og så stod hans bodyguards også henne ved elevatoren og havde nærmest frit udsyn til os.

’’Ohh.. Nej, skat..’’ Mumlede jeg småhviskende imens jeg gled min hånd op i hans hår i nakken og greb blidt fat i det for at trække hans hoved fra min hals. Godt nok fik jeg trukket det væk, men det fik ham på ingen måder til at stoppe med at få sine fingerspidser nedunder min trussekant. Det var faktisk virkelig frækt. Helt iskoldt ignorerede han hvad jeg sagde og valgte bare at kigge køligt og alligevel virkelig tændt ned på mig med et blik som nærmest kunne æde mig rå.. Og jeg kunne slet ikke få øjnene fra hans.

’’Skat, der er folk over det hele der kan komme hvert øjeblik’’ Hviskede jeg videre i et forsøg på at få ham til at stoppe. Det virkede på ingen måde!. Tværtimod, så fortsatte han uden tøven og uden at trække den mindste mine i ansigtet.

’’Jamie, jeg mener det.. Vi kan. O-Okay..’’ Forsøgte jeg at sige, men mærkede hurtigt at Jamie ’’fik fat’’, hvilket fik mig til at gispe mit ’’okay’’ ud, hvor man tydeligt kunne høre på mig, at jeg var overrasket over, at han på ingen måder stoppede. Okay, det var jeg sådan set ikke, men det gjorde ikke noget at Jamie troede det. Faktisk kunne jeg tydeligt mærke på ham, at det tændte ham lidt.

Jamie smilede frækt ned til mig og overfaldt derefter mine læber med hans dejlige læber. Jeg stønnede blidt og mærkede hvordan hans skægstubbe stak omkring min mund, hvilket føltes så godt.

Det var så vildt.. Jamie var den første fyr jeg overhovedet havde kysset, hvor jeg kom i totalt trance og forsvandt helt ind i drømmeland.. Aldrig havde nogen fyr kunne gøre det ved mig før, men Jamie var også noget helt specielt. Han var slet ikke som alle de andre. Han viste sin kærlighed på en helt speciel måde, uden at det blev alt for pladderromantisk. Jeg var slet ikke i tvivl om hans kærlighed til mig på noget tidspunkt.. Det var ret vildt, at han kunne få mig til at være så sikker uden at være sådan rigtig over mig, så det næsten blev klamt.. Romantik var dejligt, men det skulle helst ikke være alt for meget.. Jamie var i hvert fald den allerbedste til at finde balancen.

’’Uhmm..’’ Stønnede jeg dejligt imod hans læber, da jeg mærkede, at han gled en finger op i mig imens han fortsatte sin kælen udenpå mig.

’’Hvorfor siger du nej, når du gerne vil, huh?’’ Brummede han virkelig frækt og gjorde vores kys en smule grådigere.

’’Svar mig’’ Hviskede han tændt videre, da han bemærkede, at jeg ikke havde tænkt mig at svare.

’’Jeg ved det ikke’’ Svarede jeg bare hviskende og stønnende imod hans læber. Jeg gad virkelig ikke ødelægge det her moment med at forklare, at han var virkelig svær at sige nej til, når først han var begyndt, så det droppede jeg bare.

Jamie lænede sig længere indover mig og jeg kunne tydeligt mærke hans kæmpe boner på mit lår igennem hans jeans.. Ja, det sagde lidt om hvor hård han var lige nu..

’’Mmh’’ Stønnede jeg frækt og lod min hånd glide ned af siden på ham og stoppede ved hans nedre dele, som jeg blidt greb fat om udenpå hans jeans. Der var dog ingen tvivl om, at han virkelig kunne mærke det, da han hurtigt spændte i kroppen og straks gik mere til angreb på mig.

’’Mmhr!’’ Brummede han imod mine læber og trak sin hånd til sig og lagde sig imellem mine ben, så jeg kunne mærke hans boner endnu mere og endnu bedre..  

’’Tss.. Yo?. Jamie!..’’

Bare det at høre hans stemme kalde på Jamie og i det samme mærke Jamie trække læberne fra mig, fik mig til at sukke opgivende med måske en lidt for tændt lyd i sukket.

’’Hvad?’’ Småbrummede Jamie og kiggede over på Justin imens jeg vendte blikket ud af de store panoramavinduer og diskret tog min ene hånd op til ansigtet og gned mig lidt under mit ene øje.

’’Gutterne vil snakke med dig..’’

’’Har de fundet ham?’’ Spurgte Jamie straks spændt og løftede sig en smule fra mig, så jeg kiggede op på ham. Fundet hvem?.

’’Det kan de selv fortælle dig..’’ Svarede Justin lettere køligt og krydsede armene i takt med, at jeg vendte blikket roligt hen imod ham. Han så sku nok godt, at jeg kiggede på ham, men kiggede tilbage på mig, var jeg slet ikke i tvivl om, at han ikke gjorde. Justins blik var som frosset fast på Jamie, og hurtigt vendte jeg selv blikket op på ham, da han sukkede tungt.

’’Jeg kommer om lidt, babe’’ Pustede Jamie og kyssede mig kort på panden.

’’Laver du sjov med mig?’’ Spurgte jeg lettere mundlam, da han satte sig op på knæ imellem mine ben. Det der kunne han da ikke mene?. At køre mig helt op og så bare skride?.

’’2 minutter, okay?’’ Svarede Jamie og rejste sig op i takt med, at han lukkede mine ben sammen efter at have været imellem dem.

Jeg pustede tungt og så bare Jamie forlade mig og gå over imod Justin, som han fortsatte forbi indtil jeg ikke kunne se ham mere for væggen, hvor hans kontor lå omme bagved. Jeg skuede hen til Justin, som også fulgte Jamie med blikket indtil et lille smæk med kontordøren lød. Jamie plejede ellers altid at udskyde sit arbejde til hverdagene, hvor jeg alligevel ikke var her, da han – som han selv havde sagt – hellere ville bruge den tid han havde med mig end at lade mig sidde alene og glo.. Idag var så åbenbart en undtagelse..

Justin pustede svagt og vendte blikket direkte hen imod køkkenet, som han begyndte at bevæge sig hen imod. Dog ikke uden lige at sende mig et køligt blik, som gav mig en lille klump i halsen, da vi fik øjenkontakt.

’’En anden gang du skal kneppe min bror, kan du så ikke lige finde et sted, hvor vi andre slipper for at se på det?’’ Spurgte han lettere vrissent og vendte igen blikket imod køkkenet uden at stoppe sin gang derover.

Jeg bed mig lidt i læben og vendte blikket ud på udsigten, hvor solen så småt var begyndt at gå ned.

Det var det samme hver eneste gang. Stort set alle de gang jeg var her, talte Justin dårligt nok til mig, og når han så endelig gjorde, så var det med sådan en kølig tone, hvor han bare lige skulle pointere diverse ting.

Jeg havde faktisk tænkt meget over det her i løbet af ugen. Hver eneste gang Justin og jeg var i samme rum kunne jeg mærke den anspændte følelse fra ham af. Jeg prøvede virkelig at ignorere den, men det var fandme svært, når manden ikke engang prøvede at skjule det. Ikke engang for Jamies skyld forsøgte han. Han vidste ligeså godt som jeg, at det betød meget for Jamie, at Justin og jeg kunne sammen, så hvorfor prøvede han ikke engang?.

Jeg ønskede virkelig ikke nogen problemer i alt det her og havde tit siddet og tænkt på at tage den med Justin selv. Måske var tidspunktet det helt rigtig nu?.

Jeg vendte blikket over imod Justin som i det samme åbnede køleskabet og gav sig til at kigge grundigt ind i det. For mig virkede det som om, at han ledte efter noget bestemt.

Jeg rejste mig op fra divastolen og bevægede mig roligt over imod køkkenet uden at tage blikket fra Justin, som tydeligvis fandt hvad han søgte. En flaske med appelsinjuice, som han tog ud af køleren og derefter fandt et glas til oppe i skabet ved siden af.

Han vendte sig om imod kogeøen, som jeg satte mig ned ved og fik straks øje på mig, men fjernede dog blikket fra mig igen og kiggede ned på sit glas, som han fyldte med appelsinjuice.

’’Justin, kan vi ikke prøve at tage ordentligt sammen?’’ Spurgte jeg ham stille og roligt og kiggede roligt, men alligevel håbefuldt på ham imens jeg krydsede armene og lagde dem blidt på bordpladen.

’’Det ville være meget federe, hvis der ikke var den her dårlige stemning imellem os og vi kunne tale fornuftigt sammen istedet for bare at ignorere hinanden..’’ Fortsatte jeg roligt og mærkede, at mit hjerte begyndte at banke lidt over den konfrontation jeg lige havde startet.

’’Jeg har ikke noget at tale med dig om..’’ Var hans iskolde svar, som han skød ud uden at kigge én eneste gang op på mig.

Jeg fugtede min ene mundvig en smule med min tungespids og sukkede så tungt og kiggede opgivende ned i bordpladen imens jeg rystede lidt på hovedet. Han var jo totalt lukket og han prøvede ikke engang.. Helt ærligt, hvad fik han ud af at være så ’’fornærmet’’ og kold hele tiden?. Og hvorfor?. Jeg forstod slet ikke hvad det skulle til for.. Okay, jeg havde en idé om det, men det var ikke noget jeg havde tænkt mig at nævne før han gjorde.

Jeg tog en lydløs men dyb indånding og kiggede op fra bordet igen og lettere køligt hen på Justin som stirrede køligt på mig.

Jeg steg ned fra barstolen og vendte mig rundt for at gå igen. Hvorfor blive siddende, når manden var så pisse barnlig og ikke engang ville snakke med mig?. Ja, jeg opgav sku bare. Hvorfor bruge tid på noget umuligt?.

’’Du ved jo forhelved godt, at jeg har det stramt over at se dig sammen med Jamie!’’

Jeg stoppede straks op og vendte mig imod ham under hans ord og tøvede slet ikke med at svare.

’’Og derfor kan du ikke tale med mig eller hvad?’’ Spurgte jeg køligt og kiggede afventende på ham.

Justin sukkede tungt og vendte blikket lidt væk fra mig og det fik mig bare til at fortsætte.

’’Du havde mit nummer, Justin. Du kunne have ringet når som helst, men det undlod du.. Du kan ikke tillade dig at være mopset over, at jeg finder en anden og ikke bare sidder og venter på dit opkald, som jeg gjorde i et pænt stykke tid indtil det gik op for mig, at du ikke ringede til mig!’’ Småvrissede jeg lettere frustreret, hvilket faktisk kom lidt bag på mig.

’’Jeg ville ringe.. Hver eneste dag sad og jeg tænkte på at ringe, okay!’’ Småvrissede Justin tilbage og kiggede stramt på mig.

’’Hvorfor gjorde du det så ikke?’’

’’Fordi det aldrig er mig der ringer, forhelved!’’ Svarede Justin meget hurtigt og lød inde bag den kølige facade en smule opgivende over det han sagde.

Var det virkelig dér den lå?. Var det hans begrundelse?. At han var for stolt til at ringe til en pige, fordi han var vant til at de ringede til ham?.

’’Da jeg sagde, at jeg var vild med dig, der.. Der mente jeg det selvfølgelig ikke bogstavligt og det kunne jeg også godt mærke på dig, at du godt vidste.. Men jeg var sku ærlig, da jeg sagde, at jeg ville se dig igen..’’ Fortsatte Justin uden at kigge op på mig. Faktisk holdte han bare blikket nede i bordpladen hvor hans appelsinjuice stod lige foran ham.

Jeg satte mig roligt ned på den ene barstol og gned mig lidt i panden og tog en dyb indånding. Det lød virkelig som om, at det var svært for ham at sige det her. Det var selvfølgelig rart, at han overhovedet gad at sige noget, men.. For mig var det bare alt for sent..

’’Så kunne du have givet mig dit nummer.. Så kunne det være, at jeg havde ringet til dig’’ Svarede jeg lettere opgivende og kiggede over på ham, da jeg ud af øjenkrogen så ham kigge op fra sit glas og hen på mig.

’’Jeg er ikke for stolt til at ringe når jeg har muligheden.. Jeg venter ikke til det er for sent med at sige sådan noget’’ Fortsatte jeg og kunne straks se på Justin, at det meget svagt pinte ham lidt, da han spændte i kæben og kiggede lidt væk fra mig.

Jeg rejste mig opgivende fra stolen igen og skulle til at vende mig om, da jeg i et kort øjeblik stoppede for at sige det sidste jeg havde på hjertet.

’’Men, okay.. Hvis vi ikke kan tale ordentligt sammen pga det, så må det jo være sådan’’ Sagde jeg afsluttende og vendte mig om og gik væk fra køkkenet og ind i stueområdet.

’’Okay..’’ Lød det lettere køligt og opgivende fra Justin, som fik mig til at vende mig om igen og kigge lettere spørgende på ham.

’’Så lad os prøve..’’ Sukkede Justin opgivende og tog sit glas med appelsinjuice og gik rundt om kogeøen og hen imod mig.

Egentlig havde jeg mest lyst til at sige noget i retningen af, at man da bare af ren høflighed talte pænt til hinanden og at det da ikke var noget man skulle forsøge eller bruge kræfter på, men med Justin kunne jeg nok ikke forvente meget mere end at vi ’’prøvede’’ at tale pænt sammen. Så fint nok.. Jeg skulle i hvert fald nok gøre mit for, at vi kunne bevare en ordentlig tone imellem os.

’’I kommer ikke tilbage før i har fundet ham.. Got it?!’’

Hans stemme efterfulgt af en masse fodtrin fik straks min opmærksomhed, og jeg drejede hurtigt blikket hen imod kontoret, hvor jeg så Jamie og alle de drenge, der var inde på kontoret, komme ud. På stribe gik de allesammen hurtigt hen imod elevatoren imens Jamie selv drejede imod mig og Justin med et lettere skarpt og bestemt udtryk i ansigtet. Dog ændrede det skarpe blik sig til et lettere mildt udtryk, da han nærmede sig os og til sidst stod ved os og placerede et kys i tindingen på mig.

’’Hvem er det i skal finde?’’ Spurgte jeg roligt, men nysgerrigt og kiggede spørgende på Jamie som kiggede lettere ulæseligt på mig uden at sige noget i et godt stykke tid.

’’Det er bare en jeg skal lave nogen vigtige forretninger med.. Ikke andet’’ Svarede han mig roligt. Dog kunne jeg godt fornemme en hvis anspændthed inde bagved. Det undlod jeg dog at kommentere på og nikkede derfor bare og sendte ham et roligt og afslappet svagt smil. Jamie gengældte mit svage smil og trak mig ind til ham og placerede et kys i håret på mig og omfavnede mig blidt.

’’Jeg tænkte, at vi kunne tage ud og spise imorgen aften?. Hvad siger du til det?’’ Spurgte ham mig.

’’Det kan jeg ikke. Jeg har lovet at tage i byen med de andre’’ Svarede jeg hurtigt og kiggede op på ham med et blik som tydeligt viste, at det var en aftale jeg ikke kunne brænde af. Vi plejede altid at ses i weekenderne men her på det sidste var det ikke blevet til så meget eftersom, at jeg for det meste havde været hos Jamie. Det var på tide, at jeg valgte mine venner frem for kæresten, så derfor kunne der ikke rokkes ved den aftale.. Heller ikke selvom Jamie så temmelig overrasket ud over, at jeg havde lavet en anden aftale uden ham her i weekenden.

’’Så du sover ikke her i nat?’’ Spurgte han mig lettere køligt og rynkede panden en smule.

’’Jojo, jeg skal bare hjem og gøre mig klar imorgen aften, så jeg er her også hele dagen imorgen, og så kan det være, at jeg også kommer søndag når jeg er vågnet og har plejet mine tømmermænd’’ Svarede jeg roligt.

’’Jeg kunne også bare tage med i byen imorgen og så tage dig med hjem bagefter og pleje dine tømmermænd herhjemme?’’ Forslog Jamie og kiggede afventende på mig. Jeg smilede svagt og nikkede afslappet.

’’Hvis det er okay med de andre, så synes jeg, at det er en rigtig god idé’’ Svarede jeg med et kærligt smil og stillede mig op på tæer og placerede blidt mine læber på hans, hvilket han bestemt ikke stoppede mig i. Jeg stoppede dog kysset, da jeg fornemmede en skikkelse smutte diskret forbi os.

’’Hey, Justin?’’ Kaldte jeg efter ham og fik ham til at stoppe op på vej hen imod trappen der førte ovenpå. Han vendte sig om og kiggede afventende på mig og Jamie, som begge stod med blikkende imod ham.

’’Kunne du have lyst til at tage med imorgen?’’ Spurgte jeg ham venligt og kiggede på ham med et lillebitte smil gemt i mundvigen. Ja, jeg spurgte om han ville med for at bevise overfor ham, at jeg faktisk ønskede, at det her kom til at fungere. At vi kunne lave ting sammen uden dårlig stemning, og at jeg faktisk ikke så noget problem i, at han var med. Måske det også ville bløde ham lidt op og måske det kunne ende med at vi kunne blive.. Ja, venner?..

’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin undrende og lettere anspændt og rynkede panden lidt.

’’Det kunne da være hyggeligt?’’ Svarede jeg afslappet og smilede lidt sødere og bredere til ham. Ja, jeg forsøgte lidt med charmen, men hvad pokker. Så kunne han da se, at jeg mente det, ikke?.. 

________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...