Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575602Visninger
AA

73. ’’It’s Nothing About You..’’

 

Location: Seattles gader nær lejligheden, Seattle. Dato: Onsdag d. 4. Oktober, 2017 Kl. 21.19.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

 ’’Justin!!.. Jeg mener det, lad nu vær!’’ Grinede jeg og vred mig i sædet, imens jeg forsøgte at fjerne Justins hånd, som havde godt fat i mit lår, lige over knæet. Hans små gentagende hestebid kildede helt sindssygt, men uanset hvor meget jeg så hævede stemmen, så stoppede han ikke. Det var nok fordi, at jeg grinte sådan over det, så han stadig fandt det sjovt, men.. Ej, okay. Det var også sjovt, så at sige andet ville være at lyve..

’’Du er da blevet lidt tyk om lårene, hva?. Er du ikke?’’ Fortsatte Justin uden at stoppe sine små niv på mit lår.

’’Hold nu kæft!. Av, haha!. Mine lår er fine!’’ Grinede jeg og pressede konstant til hans hånd i håb om at han ville give slip.

Den fyr havde bare været efter mig hele dagen. Ja, mildt sagt, så var han lige i sit es idag!. Alle de flabede bemærkninger, der konstant røg ud af ham altså.. Det var røvirriterende!. Men dog alligevel kun på den gode måde. Det var sjovt og skabte en sjov og afslappet stemning imellem os allesammen.. Og hvad fanden?. Jeg kunne jo tåle det. Specielt fordi, at jeg udmærket var klar over, at Justin intet ondt mente med det og at det kun var for sjov, at han f.eks. kaldte mine lår for tykke eller sagde, at jeg skulle lade vær med at spise mere is fordi det satte sig på hofterne.

Grunden til, at det slet ikke gik mig på, var fordi, at Justin efterhånden var blevet klar over, at uanset hvad jeg så end kørte ind, så satte det sig aldrig rigtig fast. Her forleden havde vi lavet et væddemål om hvem der kunne tage mest på eftersom, at han ikke troede på mig i min påstand om, at jeg aldrig rigtig tog på.. I en hel dag levede vi af det mest usunde mad og da vi dagen efter om morgenen vejede os, havde Justin taget næsten et kilo på imens jeg var endt med at have smidt 200 gram..

Lige siden dér havde Justin haft det rimelig grinern med at køre på mig omkring det.. Men ærlig talt. Om jeg så tog på af alt det usunde jeg havde spist, så havde det stadig ikke rørt mig, at han kommenterede det og drillede mig med det. Jeg var glad for min krop som den var, og også selvom der kom 5 kilo mere på siderne. Så længe jeg bare havde det godt med mig selv, så kunne folk sku sige hvad de ville omkring min krop..

’’De der to bøtter Ben&Jerry’s du fik kørt ned har sat sig lige her, kan jeg mærke’’ Fortsatte Justin skævt smilende til mig imens han igen klemte mit lår, så det kildede.

’’Hvor længe skal jeg hører for dem?’’ Smågrinede jeg og tog fat om hans håndled og trykkede lidt på hans pulsåre i håb om, at han ville slippe mit lår.

’’Amen, det er jo en syg craving.. 2 bøtter med chokoladeis man!. Come on’’ Sagde Justin ærligt og slap endelig mit lår. Jeg tog en dyb indånding og mærkede straks min krop blive helt afslappet imens jeg vendte mit smilende blik op på Justin, som kort kiggede på vejen, men derefter vendte blikket imod mig og smilede charmerende uden at sige noget.

Nej, manden løj sku ikke. Jeg havde i løbet af et par timer fået kørt 2 bøtter af min yndlings-is på Ben&Jerry’s ned. Hele dagen havde jeg gået og haft den vildeste craving efter min ’’New York Super Fudge Chunk’’ is, så til sidst besluttede jeg mig for at ringe til de andre. Ja, hvem gad tage ned på Ben&Jerry’s alene, så selvfølgelig bad jeg dem om at møde mig der, hvor jeg med glæde gav en omgang is til os allesammen, bare så jeg kunne få min is!.

Justin tog selvfølgelig med, men istedet for at gå derned, tog vi Jamies Audi R8, som Justin selvfølgelig kørte. Fuck no, om jeg skulle sætte mig bag rattet!. Hvis den bil fik så meget som en ridse, så var man død!.. Men den chance turde Justin så godt at tage, hvilket han efterhånden havde bevist mange gange eftersom, at han konstant kørte rundt i den..

Vi havde hængt ud dernede nærmest lige indtil nu. Stod det til mig, så sad vi der stadig, men både Becca, Elliot og Mason skulle tidligt op imorgen og derfor også tidligt hjem, desværre.. Men jeg fik da lige min 3. bøtte med mig hjem, bare så jeg havde den til en dag, hvor min craving igen blev for stor og jeg måske ikke lige orkede at tage derned.. Noget sagde mig, at den is nok ikke fik et så langt ophold i fryseren?..

’’Justin?..’’ Sagde jeg stille og vendte kort mit blik fremad for at se, hvor Justin kørte uden selv at kigge andre steder hen end på mig.

’’Mm?’’ Mumlede han roligt uden overhovedet at tage blikket fra mig imens jeg vendte blikket tilbage på ham og så ham i øjnene.

’’Kig hvor du kører’’ Bad jeg roligt og med et kærligt smil, men mærkede samtidig, at mit hjerte begyndte at banke lidt hårdere end normalt.

’’Hvorfor?. Tror du, at vi kører galt?’’ Spurgte Justin selvsikkert og hævede det ene øjenbryn meget svagt.

Jeg hørte motorens lyd hæve sig lidt og det gjorde mig lidt mere nervøs at vide, at Justin, flabet som han var, trådte yderligere på speederen uden overhovedet at tage blikket fra mine øjne. Jeg følte mig altid så tryg hos Justin, men.. Lige nu?. Ej, jeg blev sku nervøs, og det var så tydeligt at se på Justins skævt smil, der bredte sig på hans læber, at han nød at se mig så utryg.. Eller i hvert fald syntes han bare, at det var sjovt at se mig på glatis?. Han mente da sikkert nok, at han havde helt styr på det han havde gang i, men jeg havde sku min tvivl..

’’Justin, helt ærligt’’ Sagde jeg stille uden at tage blikket fra hans øjne og bevarede mit svage smil.

Han svarede mig ikke, men gassede bare endnu mere op uden overhovedet at kigge på vejen. Dog varede det ikke mere end måske 10 sekunder, før han endelig gassede godt ned og til sidst tændte for blinklyset og kiggede væk fra mig for at se sig over skulderen.

Jeg begyndte at trække vejret godt igen imens jeg så i sidespejlet i min side af bilen, og bemærkede, at der ikke kom hverken fodgængere eller cykler i vejen for Justins højresving, så vi kunne komme ned og parkere i husets parkeringskælder.

’’Blev du lidt nervøs?’’ Smilede Justin skævt imens han roligt og kontrolleret drejede ned i kælderen og kørte bilen over imod alle Jamies andre biler, der holdt pænt på række på deres pladser.

’’Lidt..’’ Svarede jeg med et tungt suk og et lille smil imod ham, hvor jeg så, at hans smil bredte sig lidt og fik lidt lyd på.

’’Lidt meget?’’ Spurgte Justin og så kort på mig for derefter at kigge frem igen.

’’Bare lidt’’ Grinede jeg både lettet over, at der ikke gik noget galt, og pga det adrenalinrush, som skyllede indover mig mere og mere.

Justin grinede lidt med og parkerede og slukkede bilen. Jeg tog min taske, som jeg havde sat imellem benene nede på gulvet, og steg derefter ud af bilen og smækkede bildøren efter mig imens Justin gjorde det samme i hans side. Han låste bilen og gik sammen med mig hen til elevatoren, som hurtigt var nede ved os.

’’Hvad er klokken, babe?’’ Spurgte Justin idet vi trådte ind i elevatoren og han bippede sit adgangskort og tastede den 4-cifrede kode, så vi kunne få adgang op til øverste etage.

Jeg trak min taske frem, åbnede den og rodede lidt i den for at finde min mobil iblandt makeup, nøgler og Ben&Jerry is. Jeg trak mobilen op, da jeg fik fat i den og så kort på klokken. Dog tog noget andet hurtigt min opmærksomhed.

’’Shit..’’ Hviskede jeg pustende og bed mig lidt i læben over de 4 missede opkald fra Jamie.

’’Hvad er der?’’ Spurgte Justin og så spørgende på mig imens jeg kiggede op fra telefonen og gned mig lidt i panden.

’’Jamie har ringet 4 gange.. Nu skal jeg igen høre ham brokke sig over, hvorfor jeg ikke har taget den, når jeg ved, at han ringer hver aften..’’ Sukkede jeg og så opgivende på Justin, som ikke rigtig havde noget at sige til det. Han så bare på mig med et ulæseligt blik, og da jeg ikke brød mig særlig meget om det blik, kiggede jeg igen ned på telefonen for at tjekke det som jeg egentlig tog min mobil frem for.

’’Klokken er 21.32’’ Sagde jeg kort og lukkede skærmen på telefonen og trak min taske op på skulderen igen uden at smide min mobil deri.

’’Ringer du til ham?’’ Spurgte Justin og så afventende på mig.

’’Jeg har ikke noget valg..’’ Svarede jeg med en lille knude i maven. Den knude kom sig både af at skulle deale med Jamies utilfredshed og mine egne følelser, og så også pga Justins tomme blik. Jeg var næsten sikker på hvad han havde i hovedet, men han sagde intet.. Men det behøvede han så heller ikke, kunne man vel sige?.

Justin var aldrig begejstret for, at jeg snakkede med Jamie, men samtidig vidste han også godt, at jeg ikke havde noget særligt valg. Så længe jeg var sammen med Jamie, så måtte jeg holde kontakten til ham. Om ikke andet, så for at undlade at give ham paranoia og måske blive mistænksom.

Den samtale havde Justin og jeg så sent som igår, da jeg skulle ind og besøge Jamie og Justin begyndte at virke utilfreds bare ved tanken om det. Justin kunne selvfølgelig godt se min pointe, men det stoppede ham slet ikke i at være utilfreds over det. Hvis han kunne bestemme, så skulle jeg bare droppe Jamie nu og her og så skride sammen med Justin.. Så simpelt var det dog ikke for mig.. Desværre..

Jeg havde forklaret Justin, at uanset hvor meget jeg så ville ham, så kunne jeg ikke få mig selv til at gå fra Jamie, så længe han sad inde. Det var på sin vis også rigtigt, men.. Det dækkede nok også lidt over, at jeg stadig var totalt i vildrede over hvad fanden jeg skulle stille op, men det kunne jeg ikke lide at sige til Justin eftersom, at jeg kunne se på ham, at det frustrerede ham virkelig meget, når jeg nævnte noget der bare mindede om en tvivl..

Jeg var virkelig forelsket i Justin!. Uden tvivl!. Han gjorde mig så tryg, han var så god ved mig, han var sjov, nede på jorden og vanvittig charmerende.. Ja, mildt sagt, så var han alt hvad jeg godt kunne lide.. Men det samme var Jamie. Dog bare lidt på en anden måde end Justin..

Jamie var så beskyttende. Han passede virkelig godt på mig, han gav mig virkelig modstand og satte mig på plads, men behandlede mig alligevel som en ægte prinsesse. Han var spændende.. Jeg havde bare et virkelig svagt punkt for ham. Når han kiggede på mig, rørte ved mig, snakkede til mig.. Det dragede mig virkelig.. Og så elskede jeg ham virkelig!.

Elevatoren dingede og dørene gik fra, så den tomme lejlighed kom til syne. Justin og jeg gik sammen ud og jeg smed hurtigt mine sko og min taske i entréen og fortsatte ned imod stuen imens jeg så ned i min mobil, hvor jeg gled en finger over Jamies navn, så jeg ringede ham op.

’’Jaer?’’ Lød det meget hurtigt i den anden ende, så jeg dårligt nok nåede at høre den første dut-tone helt færdig. Det var tydeligt at høre, at han var lidt småirriteret og det fik knuden i min mave til at vende sig.

’’Ja sorry, at jeg ikke lige har taget telefonen, men jeg hørte den ikke’’ Forklarede jeg hurtigt og helt roligt imens jeg gik ned af de få trappetrin til stueområdet.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte Jamie køligt og virkede ikke til at tage imod min forklaring.

’’Jeg er lige kommet hjem..’’ Svarede jeg roligt.

’’Hvor har du været?’’ Spurgte han hurtigt og uden at lyde mindre kølig.

’’Bare ude med mine venner.. Og så Justin’’ Svarede jeg tøvende og bed mig svagt i underlæben imens jeg vendte blikket imod Justin, som også havde bevæget sig herned og havde sat sig i sofaen et stykke fra mig.

’’Lån mig lige Justin..’’

Hans kølige måde at spørge efter Justin på, gjorde mig ærlig talt nervøs. Han virkede meget opsat på at tale med Justin. Næsten som om, at det var det han ringede for?..

Uden at sige noget fjernede jeg telefonen fra øret og gik hen imod Justin, som havde et fast blik på mig.

’’Han vil tale med dig..’’ Sagde jeg stille og rakte ham telefonen uden at slippe den øjenkontakt vi havde. Justin rynkede panden lidt og så ned på telefonen. Han tøvede lidt med at tage imod den, men gjorde det dog til sidst imens han rejste sig fra sofaen.

’’Jaer?..’’ Startede han samtalen med Jamie og vendte ryggen til mig og gik ud på gulvet, hvor han stoppede op med blikket vendt imod udsigten i de store panoramavinduer.

’’Om hvad?.. Hvad handler det om?.. Jamie, come..’’ Justin sukkede, da han tydeligvis ikke fik lov til at gøre sin sætning færdig.

’’Jaer okay.. Hey..’’ Afsluttede Justin samtalen med Jamie og drejede sig imod mig og så på mig med et tomt blik imens han rakte mig telefonen igen.

Jeg sank en klump i halsen og gik roligt hen til ham og tog telefonen fra ham uden at slippe vores øjenkontakt.. Det gjorde Justin dog idet jeg fik telefonen, da han gik udenom mig og hen imod trappetrinene. Jeg fulgte ham med blikket og så, at han gik over imod køkkenet imens jeg langsomt satte røret til øret

’’Jaer?..’’ Sagde jeg roligt i røret imens jeg så Justin tage en dyb indånding idet han tog en flaske vand fra køleskabet og derefter bevægede sig imod trapperne der førte ovenpå, med lidt mere rolige skridt. Dog var jeg slet ikke i tvivl. Der var et eller andet galt..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Onsdag d. 4. Oktober, 2017 Kl. 22.12.

 

Jeg lagde røret på efter at have talt længe med Jamie. Det var bare den sædvandlige godnat-samtale og det gik da også helt fint. Dog var mine tanker for det meste kun på Justin.

Jeg havde spurgt Jamie, hvad han skulle tale med Justin for, men det fik jeg ærlig talt ikke meget ud af. Det eneste Jamie sagde var, at han havde sagt, at han bare skulle tale med Justin på et tidspunkt, men at det ikke kunne blive lige nu..

Ærligt, så forstod jeg godt Justins reaktion på det eftersom, at Justin vidst heller ikke havde fået meget mere af vide, så igennem resten af samtalen med Jamie sad jeg bare og ventede på, at jeg kunne komme op og tale med Justin, som endnu ikke var kommet ned efter at være gået ovenpå.

Jeg lagde min mobil fra mig på sofabordet og bevægede mig med målrettede skridt op af trappetrinene i stuen og videre hen til trapperne, der førte ovenpå. Jeg småløb op af dem og kom hurtigt ovenpå, hvor jeg gik direkte imod Justins værelse. Ja, jeg kunne ikke forestille mig, at han var nogen andre steder heroppe.. Eller jo, teknisk set kunne han være på toilettet eller inde i træningslokalet, men ærligt, så tvivlede jeg meget på, at han var inde og træne nu..

Jeg bankede forsigtigt på Justins dør og åbnede den derefter og stak hovedet ind. Som forventet stod Justin herinde, dog kun iført et hvidt håndklæde om livet, og lettere foroverbøjet over hans kommode med undertøj og sokker. Hans hår var gennemblødt og det krævede ikke meget af mig at regne ud, at han havde været i bad imens jeg havde siddet nedenunder og talt med Jamie..

Jeg trådte ind på værelset og lukkede roligt døren efter mig imens jeg havde mit blik fast på Justin, som trak et par hvide boxers op af skuffen, som han lukkede og vendte sig væk fra. Han sendte mig et ulæseligt blik imens han gik hen til sin seng og vendte ryggen til mig.

Jeg bevægede mig roligt hen imod ham og betragtede ham nøje, da han smed håndklædet og trak sine boxers på. Jeg fugtede blidt mine læber og stoppede op bag ham og gled mine hænder henover hans hofter og ind på hans mave imens jeg placerede et blidt kys på hans skulderblad.

’’Jeg troede vi aftalte at tage det bad sammen?’’ Sagde jeg stille og spørgende imod hans skulderblad. Ja, jeg var faktisk lidt skuffet. Lige fra da Justin og jeg sagde farvel til de andre og satte os ind i bilen for at køre hjem, havde vi aftalt, at når vi kom hjem, skulle vi tage et dejlig langt karbad sammen.. Så ja, det var sku lidt skuffende, at han havde valgt at tage et bad alene..

’’I know’’ Sukkede Justin lettere opgivende og vendte sig om i mit blide greb om ham, så vi endte med at stå face to face, og så mine hænder endte om ryggen på ham istedet for om hans mave.

’’Det er ret tarveligt..’’ Sagde jeg småhviskende og bed mig blidt i læben og mærkede, hvordan lysten steg mere og mere for hvert et sekund vi havde øjenkontakt.

Justin så bare roligt på mig uden at sige noget, så istedet for at snakke mere, valgte jeg at tage min ene hånd og lægge den i nakken på ham, så jeg kunne trække hans ansigt ned til mit og få vores læber til at mødes i et dejligt kys.

’’Mmh’’ Mumlede jeg stønnende og helt bevidst, da jeg mærkede, at Justin begyndte at kysse med helt roligt. Han placerede blidt sine hænder på mine hofter og jeg strammede grebet i nakken på ham og udviklede kysset, så han kunne mærke, at jeg virkelig havde brug for mere af ham.

Normalt var det slet ikke min stil, men lige nu valgte jeg at tage styringen. Jeg pressede mig helt op af ham og fik ham til sidst til at sætte sig ned på sengekanten. Jeg satte mig på hans skød og lod igen vores læber blive smeltet sammen imens jeg skubbede blidt til hans bryst og lænede ham helt tilbage, så han faldt ned i sengen, hvor jeg selvfølgelig fulgte med uden at slippe hans læber.

Jeg kravlede en anelse længere op på hans skød og satte mig direkte på hans boxers og fik den dejligste kuldegysning igennem kroppen. Bare tanken om Justin kunne give mig den følelse i kroppen, men det var klart bedst, når jeg virkelig kunne mærke ham og nyde ham i andet end tankerne!.

’’Mmh’’ Stønnede jeg med en lys og småklynkende tone og begyndte blidt at rokke med underlivet imod ham.

Justin pustede tungt i kysset, som samtidig blev lidt langsommere, og det tog mig ikke lang tid før jeg mærkede, at hans lyst til mig ikke var helt som den plejede.. Han virkede lidt fjern, hvis jeg virkelig skulle bruge et klassisk kvinde-udtryk..

Jeg trak blidt mine læber fra hans og åbnede øjnene og så ned på ham, hvor han straks tog en dyb indånding og vendte blikket lidt til siden imens han tog sin hånd væk fra min ene hofte, så han kunne gnide sig i øjnene.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte jeg småhviskende og med kæmpe hjertebanken. Justin rystede lidt på hovedet og fjernede hånden fra ansigtet.

’’Undskyld..’’ Pustede han sin dybe indånding ud og så lettere tomt og opgivende ned imellem os imens han igen lagde sin hånd på hoften af mig.

’’..Der kører bare en masse lort rundt i hovedet på mig lige nu.. Undskyld’’ Sagde Justin og kiggede mig til sidst i øjnene, da han igen undskyldte. Jeg nikkede kort og lagde min overkrop helt ned på ham.

’’Hey?. Det er okay..’’ Hviskede jeg kærligt og lagde min ene hånd op i hans våde hår, som jeg nussede blidt i imens jeg placerede et blidt kys på hans læber, som han straks tog blidt imod. 

’’Det har ikke noget med dig at gøre..’’ Hviskede Justin efter kysset og så mig lige i øjnene. Jeg nikkede straks forstående uden at føle den mindste afvisning, da jeg næsten var klar over, at det ikke havde noget med mig at gøre.

’’Det ved jeg godt..’’ Hviskede jeg stille og kærligt og fortsatte mine nus i hans våde hår.

’’Hvad sagde Jamie til dig?’’ Spurgte jeg stille, men ligeud.

’’At han skulle snakke med mig om noget..’’ Svarede Justin ulæseligt og så skråt ned istedet for at se op på mig.

’’Om hvad?’’ Spurgte jeg roligt og rynkede panden svagt, hvorefter Justin rystede lidt tvivlsomt på hovedet.

’’Det ville han ikke sige. Han sagde, at vi skulle tage den på et senere tidspunkt.. Han lød ret mærkelig..’’ Svarede Justin og så kort efter op på mig, så vi fik øjenkontakt.

’’Jeg tror han ved det.. Det med dig og mig’’ Sagde Justin og fik kort mit hjerte til at slå et hårdt slag imod mit bryst. Dog beroligede mine tanker mig kort efter med forskellige sætninger, som jeg havde brugt gentagende gange for at berolige mig selv, når jeg havde tankerne om, at Jamie vidste noget.

’’Hvordan skulle han kunne det, Justin?.. Vi har kun været sådan her, når vi er her helt alene?’’ Sagde jeg beroligende og fik Justin til at nikke hurtigt.

’’Ja, i know, men hvad fanden vil han ellers tale med mig om på et senere tidspunkt?’’ Spurgte Justin lettere opgivende og tog sig igen til hovedet med den ene hånd.

’’Jeg ved det ikke..’’ Svarede jeg kort og roligt, men havde egentlig mest lyst til at sige, at han skulle lade vær med at tænke på det, men det ville nok være det dårligste at sige lige nu. Mest fordi, at jeg udmærket kendte til følelsen som han lå med nu, som gjorde, at man umuligt bare kunne lade vær med at tænke over alt det her..

’’Hvorfor kan vi ikke bare sige det til ham, Molly?’’ Sukkede Justin hviskende og fjernede sin hånd fra ansigtet og så opgivende op på mig. Jeg sukkede svagt opgivende og kiggede ned på hans tatoverede og nøgne bryst.

’’Det har jeg forklaret dig, Justin’’ Svarede jeg hviskende og fugtede blidt mine læber med tungen.

’’Jeg ved det godt, men forfanden.. Hvorfor piner vi os selv?. Vi kunne fortælle ham det og så bare skride fra det hele uden at skulle tænke over om nogen så os sammen man..’’ Svarede Justin opgivende og tog sin ene hånd op på siden af min hals, hvor han begyndte at nusse min kind med tommelfingeren.

’’Jeg vil bare have dig for mig selv snart..’’ Hviskede han og så mig lige i øjnene.

’’Jaer... Men så længe han sidder inde kan jeg ikke få mig selv til at sige sådan noget.. Det er ikke fair’’ Svarede jeg stille med en kæmpe knude i maven og følte mig næsten helt kvalt.

’’Jeg er snart pisse ligeglad med hvad der er fair..’’ Kommenterede Justin imens han satte sig op med mit på skødet, hvor han lod sine hænder glide blidt ned på min røv.

’’Fuck alt det her.. Jeg vil bare have dig’’ Hviskede Justin tæt ved mine læber og fik knuden til at vride sig i min mave, da han efterfølgende gav mig et dejligt kys, som han førte videre ned af min hals.

Jeg svang armene om halsen på ham og krammede ham ind til mig imens jeg nød hans blide kys på min hals og kraveben med lukkede øjne. Det var virkelig dejligt at høre det han sagde og mærke ham holde om mig, men samtidig gav det mig også bare lyst til at skrige.

En ting var, at jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med de to fyre.. En anden ting var at deale med den frygt som konstant hvilede i mig. Frygten for hvad der ville ske, når Jamie.. Eller, hvis Jamie?.. Nå, ligemeget.. Hvad der ville ske, når eller hvis Jamie fik det her af vide..

Det gjorde mig bange, at Justin var så klar på at fortælle Jamie det. Han var faktisk virkelig modig eftersom, at han vidste, hvad Jamie var i stand til at gøre. Når bare jeg tænkte på, at Jamie var centimeter fra at slå en fyr ihjel som bare kiggede på mig i byen, ja, så turde jeg knap nok tænke på, hvad der ville ske med Justin.. HVIS Jamie fandt ud af det her..

Jeg var ret bevidst om, at jeg nok havde fået sat tanken om, at jeg ville gøre det forbi med Jamie, når han engang kom ud, i Justins hoved, men ærligt, så anede jeg ikke om jeg overhovedet turde gøre det. Jeg ville jo ikke såre Jamie, og jeg ville ikke risikere at lade Justin komme galt afsted pga mig og få splittet det sidste der nu var tilbage imellem ham og Jamie, men Justin virkede så sikker på, at vi skulle fortælle Jamie det uanset hvad. Som om, at han slet ikke frygtede, hvad der ville ske med ham og mig, når eller hvis Jamie fik det af vide..

’’Læg dig ned og put med mig, babe’’ Hviskede Justin i mit øre, da han stoppede sine kys på min hals og mit kraveben. Jeg tog en dyb, men lydløs, indånding igennem næsen og slap ham blidt, så jeg kunne se ned på ham.

’’Kom’’ Hviskede Justin stille og hintede meget svagt med hovedet ned på sengen imens han slap grebet lidt om mig. Jeg nikkede svagt og rejste mig fra hans skød.

Justin rejste sig fra sengen og trak hurtigt dynen til siden. Jeg trak hurtigt mit tøj af imens Justin selv gik hen og slukkede for lyset i værelset. Jeg lagde mig ned i midten af sengen kun iført undertøj og mærkede kun få sekunder efter, at Justin lagde sig ned bag mig og trak dynen helt over os, og derefter blidt lagde en arm om mig under dynen og trak mig helt ind til ham.

’’Vend dig om’’ Hviskede han i mit øre og nussede mig blidt på maven.

Uden indvendinger, vendte jeg mig om imod ham, så vi lå ansigt til ansigt og blidt lagde jeg en hånd på hans overarm imens han nussede mig blidt og behageligt på ryggen.

’’Du er altid så dejlig varm’’ Hviskede ham imod mine læber imens vores overkroppe var som klistret til hinanden.

Jeg svarede ikke rigtig, men gled bare min hånd fra hans overarm og om i hans nakke. Jeg nussede ham blidt og så ham i øjnene igennem mørket. Årg, hvorfor fanden skulle det føles så fucking rigtigt at lægge her med ham?!. Hvorfor var der ikke noget i mig der følte, at det var forkert?!.  

’’Den der fest som Mason talte om?’’ Sagde Justin stille imens jeg lå sagligt og nød hans nussen på min ryg.

’’Mm?’’ Mumlede jeg spørgende og huskede tydeligt, at Mason, nede på Ben&Jerry’s, havde snakket om, at der her i weekenden var fest nede ved søen, hvor der blandt andet blev sat en stor scene op, hvor en masse kunstnere ville komme og spille og sådan.

’’Du er frisk, ikke?’’ Spurgte Justin stille og så afventende på mig igennem mørket, som mine øjne hurtigt havde vendt sig til.

’’Jo’’ Svarede jeg ham roligt, men helt afklaret eftersom, at jeg allerede havde sagt til Becca, da vi på et tidspunkt begge skulle på toilettet, at vi selvfølgelig skulle med til den fest, hvilket hun var meget enig i.

Justin nikkede kort og lænede sit ansigt imod mit, så vores læber mødtes imens Justin tog en dyb indånding igennem næsen.

’’Du havde heller ikke fået lov til at blive hjemme’’ Mumlede Justin kort imellem vores kys, så jeg ikke kunne lade vær med at fnise lidt og trække på smilebåndene, hvilket smittede af på ham kort inden han igen førte vores læber sammen.

’’Du er så dejlig’’ Hviskede han, så et sug strøg igennem kroppen på mig.

’’Det er du også’’ Hviskede jeg tilbage og stødte min pande imod hans imens jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

Måske var det meget godt, at vi lå i sengen, klar til at sove?. Med alle de tanker i hovedet, så var det sidste jeg havde lyst til nok at være vågen.. Det var så drænende for mig, så søvn var nok det eneste rigtige lige nu..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...