Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
574978Visninger
AA

24. Helt Paf..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 31. Juli, 2017 Kl. 09.42.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg drejede afslappet rundt om vinhylden efter at have været ude på badeværelset. Jeg gabte og kløede mig træt i håret imens jeg med tunge skridt gik imod stuen, hvor morgensolen stod skarpt igennem vinduerne, hvor gardinerne ikke havde været trukket for. Det var faktisk også noget Jamie plejede at glemme, eftersom, at han jo ikke sov i stuen og boede så højt oppe at ingen kunne se ind af vinduerne.

Apropos sov, så var jeg nok den eneste vågen lige nu. Jamie vidste jeg stadig sov, eftersom, at han snorkede svagt, da jeg listede ud af værelset iført hans storeT-shirt, som jeg havde sovet i, i nat og som nærmest var som en kjole på mig.

Ikke engang hans bodyguards stod ved elevatoren. De stod sikkert stadig nede i stue- og kælderetagen, for heroppe var det mildest talt så tomt og stille, at jeg kun kunne høre mine egne næsten lydløse trin og mit eget åndedrag.. Hvorfor de ikke stod heroppe, var jeg faktisk slet ikke klar over?. De plejede da altid at stå der?. Mindst 2 og så en i elevatoren?..

Jeg rystede lidt på hovedet og besluttede mig for ikke at gruble over sådan en ligegyldig ting lige nu, og valgte derfor istedet at gå imod køkkenet, da min mave kun havde én ting at sige mig.. Jeg var sulten!.

Jeg gik ind under trappen, der førte ovenpå, og drejede rundt om kogeøen, for at komme til køleskabet. Dog gik jeg lige kort forbi det for at komme hen til den lille højtaler, som stod på en hylde over køkkenbordet. Jeg tændte for den og trykkede hen på ’’radio’’ og trykkede derefter play, så lave toner og sang lød i baggrunden.

Jeg gik tilbage til køleskabet og åbnede begge låger og blev nærmest overvældet af alle de forskellige ting der lå i køleskabet, som mildest talt var helt proppet. Jeg bed mig lidt i underlæben imens jeg kiggede efter noget jeg kunne tænke mig at spise, men endte med at vælge det helt klassiske.. Æg, bacon og nogen røde peberfrugter, så jeg også fik noget sundt allerede fra morgenstunden.

Jeg begyndte at hive tingene ud af køleskabet og ligge dem over på kogeøen, men blev meget hurtigt distraheret, da jeg pludselig hørte elevatorens ’’ding-tone’’ henne ved entréen.

Jeg stoppede helt op og så bare imod elevatoren bagved trappen og ventede snart at se en person komme frem. Mit hjerte begyndte at banke lidt, da jeg blev en smule nervøs over hvad og hvem der ville møde mig om lidt. Tænk, hvis det var en der skulle have fat i Jamie og så fandt vedkommende mig sådan her?. Kun iført Jamies bluse og morgenhår sat op i en knold?..

Jeg trak en god klump luft ind, da jeg så det nederste af et par ben under trappen, på vej forbi den og et kort øjeblik inden vedkommende kom til syne forbi trappen, gik alt i min krop et kort sekund i baglås.

Et stød gik igennem hele min krop, da jeg så hvem det var. Først blev jeg utrolig lettet over, at det bare var Justin, men derefter blev jeg hurtigt ret anspændt eftersom at vores samtale igår ikke var særlig rar.

Jeg gav ham et elevatorblik og så hans påklædning. Et par sorte løse shorts, nogen skrigende orange sneakers.. Og bar overkrop, men dog med hvad der lignede en grå og meget svedig bluse hængende over den ene skulder, som han tørrede sit smådryppende og røde ansigt og fugtige hår med. Min allerførste tanke var, at han havde været ude og løbe.. Hvorfor kom man ellers sådan hjem?..

Et sug gik direkte i maven på mig, da Justin vendte blikket imod mig, efter at have tørret ansigtet, og fik øjenkontakt med mig. Jeg slap den meget hurtigt og vendte mig om for at få det sidste jeg skulle bruge til min morgenmad frem på bordet. Ja, jeg valgte at lades som ingenting uden at sige det mindste overhovedet, for som sagt.. Så endte vores samtale igår ikke lige som forventet..

Bare det at stå her i køkkenet uden Jamie, gjorde mig nervøs, og faktisk fik jeg det lidt dårligt ved tanken om, at Justin havde sagt igår, at han faktisk slet ikke ønskede mig her.. Og så stod jeg bare her som om, at jeg ejede køkkenet, når han kom hjem?.. Det var slet ikke fedt, men hvad skulle jeg gøre?. Kunne jeg bare gå uden at sige noget?.. Skulle jeg overhovedet gøre det?..

Mit hjerte begyndte at banke, da jeg bag mig hørte en af barstolene ved kogeøen blive trukket lidt ud, og straks fornemmede jeg et blik i nakken på mig.

Jeg bed mig selv hårdt i læben og tog en dyb indånding..

’’Mand dig op, Molly!. Han har ingen ret til at styre hvor du skal være!!’’

Min ukontrollerede tanke, fik min krop til at reagere og uden at tænke videre, tog jeg æggene ud af køleskabet og smækkede lågen imens jeg vendte mig om og satte dem på kogeøen, hvor jeg i det samme så, at Justin sad.. Præcis ligesom jeg før havde regnet ud med ryggen til ham.

Jeg kiggede rundt på kogeøen og bemærkede hurtigt, at jeg manglede krydderier i form af salt og peber, plus nogen pander og andet køkkenudstyr, og straks gav jeg mig til at finde det.

Som det første vendte jeg mig om og gik hen til skabet med krydderier, for at få fat i saltet og peberen. Dog blev jeg noget overrasket, da jeg åbnede skabet og så en masse forskelligt krydderi stå på de små hylder..

Jeg tog en dyb indånding imens jeg holdte min hånd på lågen og kiggede på hver eneste krydderi jeg kunne se i håb om at læse navnet på det jeg skulle bruge. Det tog lidt tid, men jeg fik fundet saltet og peberen, som jeg tog ud af skabet og satte hen på kogeøen.

Jeg vendte mig igen om for at finde nogen pander, men nåede kun halvt rundt, da hans stemme fik mit hjerte til at banke endnu hårdere og endnu mere nervøst end det gjorde i forvejen..

’’Molly?’’

Jeg stoppede brat op og tøvede en smule med at vende mig om, men valgte dog alligevel at gøre det, da hans stemme lød så blid, at jeg ikke kunne forestille mig, at jeg ville opleve ham så hård som han var overfor mig igår.. Dog forhindrede det mig ikke i at sætte en facade op og kigge en smule køligt på ham.. Ja, et smil havde han sku ikke lige fortjent, hvis jeg skulle være helt ærlig.

’’Kan du ikke lige tage en vand til mig i køleren?’’ Spurgte Justin efter en kort stilhed, hvor jeg bare så afventende på ham.

Ærlig talt, så blev jeg faktisk rigtig skuffet lige i dét øjeblik.. Var det bare det han ville?.. Nar!.. Men selvfølgelig viste jeg mig da fra min bedste side og uden at sige et ord, vendte jeg mig om til køleskabet, som jeg åbnede og tog en flaske vand ud af.

Jeg stillede vanden foran ham og han takkede kort med et lille nik til mig imens han skruede proppen af og derefter tog en ordentlig tår.

Det var vildt akavet, det her!.. Den anspændte stemning der hang i luften var til at dø over.. Jeg kunne slet ikke tage det!..

’’Hvorfor står Jamies bodyguards ikke heroppe, som de plejer?’’ Fløj det ud af mig inden jeg overhovedet nåede at stoppe mig selv i mit håbløse forsøg på at få den akavede stemning imellem os væk..

Justin kiggede på mig og fjernede sine læber fra vandflasken, som allerede var næsten tom og helt klemt sammen. Flasken lavede en skrattene lyd, da der kom luft i den og Justin satte den fra sig på bordet.

’’De står der når de bliver bedt om det af enten mig eller Jamie.. For det meste er de kun heroppe, hvis der skal holdes ekstra opsyn med hjemmet, når der ikke er nogen hjemme, eller når Jamies.. Hvad siger man?. ’’Forretningsforbindelser’’, har et møde med Jamie herhjemme’’ Svarede Justin mig kort.

Tænk, nu havde jeg været her i et stykke tid og jeg havde altid troet, at de altid skulle stå der.. Men der tog jeg åbenbart fejl?..

Jeg nikkede bare til Justin og bukkede mig ned og begyndte at kigge i skabene under kogeøen, og fandt hurtigt skabet med pander og gryder, hvor jeg tog 2 pander ud og satte op på komfuret. Jeg gav mig til at finde en skål, som jeg kunne røre mine æg op i og et skærebræt som jeg kunne skære mine peberfrugter på..

’’Hvad skal du lave?’’ Spurgte Justin roligt, da jeg havde fundet alle de nødvendige ting frem og begyndte at slå æg ud i skålen.

’’Morgenmad’’ Svarede jeg bare og lød måske en anelse flabet, hvilket jeg i et kort sekund fortrød eftersom, at Justin selv lød helt roligt.

’’Hmm.. Okay..’’ Svarede Justin bare og nikkede svagt, hvilket jeg kunne fornemme ud af øjenkrogen.

Blev han lige skuffet over mit svar?.. Ej, det var også ret tarveligt af mig at snakke sådan, var det ikke?. Jeg kiggede op på ham og fik hurtigt øjenkontakt med ham.

’’Skal du have noget med?’’ Spurgte jeg ham roligt, men dog uden at smile.

’’Ja?..’’ Svarede Justin lettere tøvende, som om, at det kom lidt bag på ham, at jeg spurgte.. Jeg nikkede bare og tog nogen flere æg, som jeg kunne slå ud i skålen.

I lang tid var der ikke nogen der sagde noget, og jo længere tid der gik, jo mere akavet følte jeg, at det blev. Og samtidig gjorde det mig også virkelig nervøs, at se ham sidde her og følge med i hver eneste bevægelse jeg lavede.

’’Molly.. Øhm?...’’ Lød det pludselig fra Justin, som straks fik min opmærksomhed. Måske en anelse for hurtigt, men virkelig.. Jeg gjorde alt for at mindske denne her stemning imellem os, og hvis vi kunne snakke om bare det mindste uden, at det blev akavet, så var jeg glad!.

’’.. Det der igår, ikke?’’ Fortsatte han og kiggede mig direkte i øjnene.

’’Mm?.. Hvad med det?’’ Spurgte jeg med en kæmpe knude i maven og en klump i halsen, som jeg dog valgte at synke væk. Jeg prøvede virkelig at lyde afslappet, men jeg var ret sikker på, at Justin godt kunne høre nervøsiteten i min stemme.. Den var alt for tydelig til at gemme væk, og jeg var dum, hvis jeg troede, at han ikke bemærkede den..

’’Jeg havde virkelig en dårlig dag igår, og..’’ Sagde han og stoppede sig selv lidt imens mit hjerte begyndte at hamre voldsomt imod mit bryst.

’’Det skulle ikke være gået udover dig’’ Fortsatte han og kiggede på mig med et blik, som jeg ikke kunne lade vær med at stole lidt på.. Han var ærlig nu.. Hvis ikke, så var han virkelig klar til skuespillerskolen. Det var helt sikkert!.

Jeg sukkede svagt og mærkede på mine skuldre, at jeg begyndte at slappe meget mere af imens jeg kort tænkte over, hvad jeg skulle svare ham.

’’Det ramte mig faktisk ret meget, det du sagde..’’ Svarede jeg helt ærligt og kiggede derefter op på ham, så han kunne se mit blik, der var ligeså ærligt som hans.

’’I know.. Men altså.. Det jeg sagde.. Altså med, at jeg ikke ville have dig her?’’ Sagde Justin med en stemme, så jeg slet ikke var i tvivl om, at det var lidt svært for ham at sidde her og sige sådan, eller i det hele taget snakke om det her.. Tja, man var vel ikke en badboy for ingenting, vel?.

’’..Faktisk så har jeg det rigtig go..’’

Et sug gik igennem min krop ved hans ord, men til min ærgrelse stoppede han dem hurtigt, da vi begge hørte en dør blive åbnet og smækket kort efter..

Jeg kiggede efter lyden, og det samme gjorde Justin ved at kigge sig selv over skulderen, hvor vi kort efter begge så Jamie komme ud iført et par grå joggingbukser og intet andet end et afslappet smil på læben.

Justin kiggede hurtigt tilbage på mig, og jeg kiggede straks tilbage på ham og gengældte den øjenkontakt han gav mig. Mest i håb om at kunne læse noget i hans øjne. Dog kom der ikke rigtig noget til mig eftersom, at Justin bare sukkede og derefter fjernede blikket fra mig igen, imens Jamie kom hen til køkkenet og gik rundt om kogeøen og hen imod mig.

’’Godmorgen, smukke’’ Sagde Jamie sødt og lagde armene om mig bagfra og kyssede mig i nakken.

’’Godmorgen’’ Svarede jeg roligt og fik et sus igennem kroppen, da Jamies læber ramte min hud i nakken.

’’Hva så, bro?. Var det en god løbetur?’’ Spurgte Jamie Justin, som straks kiggede på ham.

’’Ja, fin?’’ Svarede Justin en smule undrende, hvilket jeg tydeligt kunne høre, men også kunne se pga den rynkede pande han lavede.

’’Fedt.. Næste gang, så væk mig lige, så løber vi sammen, okay?’’ Sagde Jamie glad og slap grebet om mig for at tage en vand i køleskabet.

’’Øhm, okay?.. Hvad sker der for, at du er så glad idag?’’ Spurgte Justin, da Jamie smækkede køleskabet og tog en lille tår af den vandflaske han netop havde taget ud.

Jeg kiggede på Jamie, som smilede skævt til Justin og kort sendte mig et ligeså skævt smil, før han igen kiggede på Justin, som så afventende og virkelig undrende på ham.

’’Jeg friede til Molly i nat..’’

Mit hjerte sprang straks helt op i halsen idet Jamies ord lød.. Faktisk havde jeg fuldstændig glemt den episode!. Mest nok fordi at Jamie jo snakkede i søvne, da han sagde det?.. Men åbenbart ikke?..

Billederne fra i nat kørte straks henover min nethinde, og det stod helt klart for mig. Det var hverken en drøm jeg havde, eller noget Jamie havde sagt i søvne.. Det skete faktisk?..

Jamie vendte sig søde smil, som han havde gemt i mundvigen, imod mig og lagde en arm om min læn.

’’.. Men hun er lidt svær at få til at svare, synes jeg.. Right, baby?’’ Fortsatte Jamie flirtende i mit øre og afsluttede sine sidste ord ved at placere et blidt kys på min hals, da han trak mig helt ind til ham.

Jeg kiggede hen på Justin, som jeg nu straks kunne læse. Helt paf var han ligesom jeg selv var. Dog havde Justin et køligt udtryk i ansigtet, og det gav mig den vildeste knude i maven..

’’Du snakkede i søvne?’’ Lød det fra mig helt mundlam, da jeg vendte blikket imod Jamie, som bare smilede og kyssede mine læber.

’’Troede du..’’ Svarede han virkelig sexet og sendte mig et meget kærligt blik imens jeg bare blev endnu mere mundlam og havde meget svært ved at tage blikket fra ham. Okay, fint, han var vågen da han sagde det, men.. Jeg havde sku da aldrig troet, at han virkelig mente det?...

’’Jeg går i bad..’’ Lød det tørt fra Justin, som fik min opmærksomhed meget hurtigt vendt over på ham, der rejste sig fra stolen med et stift blik imod mig, hvilket gjorde mig rimelig utilpas, da tanken om, at det her slet ikke behagede Justin, kom ind i mit hoved.

Jeg fulgte Justin med øjnene hele vejen hen til trappen, som han forsvandt op ad, idet Jamie blidt greb fat i mine hofter og drejede mig imod ham, så mit blik flyttede sig fra trappen og op på Jamie.

Han tog en dyb indånding og plantede et dejligt kys på mine læber, som jeg selvfølgelig tog imod imens jeg gled mine hænder blidt op af hans nøgne stærke overarme.

Han trak sig kort efter igen, hvilket fik mig til at bide mig svagt i underlæben imens han strammede grebet om mig og holdte mig endnu tættere ind til ham.

’’Den drøm jeg havde i nat..’’ Startede Jamie med hans dybe brummende stemme, som var lige til at dø for.. Den var så sexet, så man slet ikke kunne beskrive det!.

Jeg nikkede kort for at vise ham, at jeg vidste hvad han talte om, og for at få ham til at fortsætte.

’’..Den var om dig..’’ Fortsatte han med et lettere alvorligt udtryk direkte imod mig. Jeg så bare afventende på ham, da jeg ventede på, at han skulle snakke færdig, men også fordi, at jeg var rimelig mundlam og ikke helt vidste hvad jeg skulle sige overhovedet..

’’Du gik fra mig.. Og efter du havde forladt min lejlighed, var du ude for en ulykke. Jeg fandt dig på vejen og du kom på hospitalet, hvor du lå og kæmpede for livet med drop og slanger og pis og lort..’’

Hans forklaring gav mig en rimelig god forklaring på det i nat.. Det var derfor han stønnede sådan i søvne?. Han lå og havde mareridt om mig?..

Et eller andet sted var det virkelig synd, at han skulle drømme sådan noget, men samtidig var det også ret vildt.. Selv i drømme var hans værste mareridt, at der skete mig noget..

’’Jeg mente det.. Jeg vil giftes med dig’’ Sagde Jamie efter en kort stilhed og så mig direkte i øjnene og fik mit hjerte og alle mine tanker i galop..

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg meget forvirret og med en rynket pande, da jeg ærlig talt ikke helt kunne forstå ham.. Giftes?.. Altså jeg mener.. Selvfølgelig havde jeg haft tanker om et stort bryllup i mit liv, men.. Ham?.. Var han virkelig typen der ville giftes?.

’’Fordi jeg vil bruge resten af mit liv sammen med dig.. Og på at passe på dig og sikre mig at der aldrig nogensinde vil ske dig noget’’ Svarede Jamie uden den mindste tøven eller usikkerhed i sin stemme..

’’Jeg har aldrig haft det sådan her med nogen før.. Overhovedet’’ Fortsatte han og fik mig igen til at stå og være totalt mundlam uden at have det mindste ord i min mund.. Det kom som det vildeste chok for mig, det her.. Og samtidig var det så surrealistisk, da jeg aldrig havde prøvet sådan noget før.. Tænk, at han var parat til at gå hele vejen med mig?..

Jamie tog sin ene hånd op til min kind og nussede den blidt og behageligt imens han blidt stødte sin pande til min.

’’Jeg forventer ikke, at du siger ja lige med det samme.. Jeg ved godt, at jeg er kompliceret at være sammen med..’’ Sagde Jamie roligt og fik mig til at smile lidt imens jeg trak på skuldrene og holdte vores øjenkontakt.

’’Bare en lille smule’’ Svarede jeg og fik midt i min sætning Jamie til at smile sødt tilbage til mig, hvorefter han gav mig et dejligt kys og derefter trak mig ind i et dejligt og dybt kram, som jeg tog imod ved at glide mine hænder og arme op omkring hans nakke.

Jamie kyssede mig på halsen og strammede grebet om min ryg imens han tog en dyb indånding imod min hals.

’’Hvis der nogensinde skete dig noget.. Jeg ville aldrig tilgive mig selv..’’ Sagde han roligt imod min hals og gav mig sommerfugle i maven og kuldegysninger i hele kroppen.

Han var virkelig dejlig, og alt det han sagde.. Jeg elskede hvert et ord.. Men hvorfor kunne jeg så ikke være helt glad?.. Ja, det var ret let at svare på.

Jeg havde kun Justin i hovedet og som vi stod her og krammede, var det eneste sted mine øjne ville kigge hen, hen imod trappen.. Hvad betød den reaktion han gik fra os med?. Ja, glad kunne jeg godt se, at han ikke var, men hvorfor ikke?. Hvis han virkelig mente, at det han sagde igår ikke var helt sådan han havde det, hvorfor så reagere sådan?.. Det var i hvert fald ikke kun Jamie der var kompliceret.. Men okay, de var jo også brødre, så det var jo ikke mærkeligt, at de lignede hinanden.. Selvom det var meget sjældent, at jeg tænkte tanken, at de mindede om hinanden.. Faktisk tænkte jeg mest på, at det var ret vildt, at de var brødre men alligevel så forskellige... 

__________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Hvad tror i der sker nu?. Siger Molly ja?. Opdager Jamie mon, at Justin ikke er helt så begejstret for det her scenarie?.. Hvad bliver Justins næste træk?. Fortæl gerne hvad i tænker :D 

 

Knus 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...