Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
576095Visninger
AA

34. God Eller Dårlig Ven?.

 

Location: Hard Rock Café, Seattle. Dato: Tirsdag d. 29. August, 2017 Kl. 14.10.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Har du tænkt over hvordan din kjole skal se ud så?’’ Spurgte Becca spændt ind med et glad smil og så afventende på mig.

’’Narh.. Ikke rigtig faktisk’’ Svarede jeg kort og rystede lidt på hovedet.. Det var for det meste sådan mine svar lød i denne her sammenhæng, da jeg ærlig talt ikke havde tænkt så meget over det som alle kvinder normalt ville have tænkt igennem lige siden de var små..

Jeg havde i alt fortrolighed valgt at fortælle Becca, at jeg havde sagt ja til at gifte mig med Jamie. Men det var udelukkende fordi, at hun var min bedste veninde og fordi jeg vidste, at jeg kunne stole på hende. Jamie havde været meget opsat på, at vi skulle fortælle det til vores venner og familie allerede nu, men jeg selv havde på sødeste vis bedt om, at vi ventede lidt.. Da jeg godt ville have, at det kom som en overraskelse for alle..

Men som jeg sad her med Becca, efter ikke rigtig at have set mine venner og veninder i flere uger, følte jeg for at fortælle hende det, da jeg havde brug for at kunne fortælle, at der var sket noget i mit liv. Dog kun hvis hun lovede og sværgede, at hun ikke ville fortælle det til nogen overhovedet.

Becca blev meget overrasket, men efter hvad jeg kunne se på hende, så var det kun på den gode måde. Og det var virkelig et samtaleemne for hende, for lige siden jeg fortalte hende det for næsten 20 minutter siden havde hun ikke snakket om andet end hvor godt det var og at hun ville være brudepige.. Og så kom alle spørgsmålene så selvfølgelig også. Men helt ærligt?. Kunne vi ikke snart snakke om noget andet?.. Bare et eller andet.. Som vejret f.eks.?. For lige idag var det faktisk værd at tale om.

Tænk engang. Solen skinnede?.. Det var et sjældent syn i Seattle. Efterhånden føltes det som om, at sommeren forsvandt mere og mere eftersom, at der alt for tit var tæt tåge, gråvejr eller regnvejr. Et vejr som idag var i hvert fald ikke noget man tog forgivet. Solskin overalt og skyfri himmel med ca. 23 grader..

Det var blandt andet pga vejret, at vi var endt på Hard Rock Café. Ovenpå deres 1. sal havde de en terrasse, hvor man kunne sidde ude, og Becca og jeg var så heldige at score en plads direkte i solen, hvor vi kunne sidde og slikke alt det sol vi overhovedet orkede. Ca. halvdelen af pladserne herude var overdækket med sådan nogen telte med fire ben og kun med tag over bordet og siddepladserne, så hvis nogen ville sidde ude, men ikke direkte i solen som vi gjorde, så kunne de sidde derinde..

Det var virkelig skønt at ses med Becca igen. Og jeg var virkelig glad for at hun havde ringet til mig og spurgt om vi ikke skulle tage ud sammen idag. Det var virkelig rart at komme lidt ud og se nogen andre mennesker end de sædvandlige som kom hjemme hos Jamie.

Jeg havde faktisk tænkt flere gange på at ringe til hende selv, men af en eller anden grund kom tidspunktet, hvor jeg rent faktisk gjorde det, bare ikke. Det var selvfølgelig ikke godt nok, men.. Ja, her kom den dårligste undskyldning af dem alle, men tiden var virkelig bare fløjet afsted for mig og der var sket en masse ting, og pludselig var der gået, hvad?.. En måned?. Men virkelig. Det var slet ikke godt nok, og det vidste jeg.. Så længe skulle der virkelig ikke gå igen før jeg snakkede med mine venner.. Og da slet ikke min bedste ven af dem alle!.

’’Altså, hvad har du overhovedet tænkt over, Mo?’’ Spurgte Becca med et lille grinende smil og løftede det ene øjenbryn, så det kunne ses over hendes solbriller.

’’Alt muligt andet end lige det’’ Svarede jeg med det samme grinende smil som hende.

’’Tss’’ Fnøs hun grinende og rystede på hovedet.

’’Og jeg som troede, at du var så tjekket, når det gjaldt alt planlægning’’ Smågrinede hun og lod det smitte lidt af på mig imens hun tog en tår af sin non-alkohol drink, som hun havde bestilt. Jeg selv havde valgt et glas køligt hvidvin.. Kæft, det blev jo næsten en vane med alt det vin der jo?.

’’Hvordan vil Jamie have det så?. Han må vel have tænkt på det nu hvor du ikke har gjort det?’’ Spurgte Becca videre ind. Jeg tog en dyb indånding og rystede lidt på hovedet imens jeg slugte min tår vin og satte glasset på bordet.

’’Han er ligeglad. Han siger jeg skal bestemme, så jeg får mit drømmebryllup’’ Svarede jeg roligt og helt afslappet.

’’Så?. Han betaler for et bryllup som endda er hans eget, men som han ikke engang selv beslutter hvordan skal være?’’ Spurgte Becca målløst men alligevel med et lille smil.

’’Jeg skal nok trække ham med ind i det. Det er sku alt for meget planlægning for mig alene. Jeg nægter at arrangere det selv og det skal ikke kun være efter mit hoved. Jamie skal også bestemme noget’’ Svarede jeg selvsikkert og helt afklaret.

’’Det lyder som om, at dét i det mindste er noget du har tænkt over’’ Smågrinede Becca.

’’Lige fra da han spurgte mig’’ Svarede jeg smågrinende og nikkede imens jeg igen greb mit glas og tog en tår af min lækre vin som fyldte min mund med en sød smag som fik det til at prikke og stikke på de bagerste smagsløg.

’’Men det er sku da altid noget, at man kan gifte sig til penge, når man selv bliver fyret’’ Smilede Becca smørret til mig.

Lige idet ordene forlod hendes læber, mærkede jeg et stik i kroppen og tabte smilet lidt.

’’Seriøst?’’ Spurgte jeg alvorligt og rynkede øjnene lidt bag mine solbriller uden at tage blikket fra hende.

’’Jaja, slap af. Det var en joke’’ Svarede Becca og tog rimelig let på det. Det gjorde jeg dog ikke..

’’Som jeg ville grine af, hvis det var sjovt..’’ Svarede jeg en smule spydigt og holdte fortsat mit blik på hende, som pludselig opfangede, at jeg faktisk mente min alvor.

’’Ej, Mo, come on.. Bliver du sur?’’ Spurgte hun mig og tabte smilet lidt.

’’Nej, men det er bare lidt noget pis at sige, synes jeg.. Du får det til at lyde som om, at det er derfor jeg er sammen med ham..’’ Sagde jeg seriøst, men var slet ikke sur, som jeg også påpegede overfor Becca selv. Det irriterede mig bare, at hun skulle sige det. I virkeligheden var det alle hans skide penge og der hvor de kom fra, der spændte lidt ben for det hele dybt indeni mig!.

’’Ej, Molly, det var slet ikke ment så..’’

’’Nej, det ved jeg, men du ved hvordan jeg har det med sådan noget. Og du ved, at da jeg fandt sammen med Jamie anede jeg slet ikke, at han havde penge..’’ Afbrød jeg hende roligt, men dog stadig seriøst.

’’Ja, det ved jeg og det er lige præcis derfor, at jeg tænkte, at jeg godt kunne joke sådan med det her imellem os, ikke?’’ Svarede hun mig hurtigt. Jeg sukkede tungt og nikkede svagt et kort øjeblik.

’’Ja okay.. Jeg gider bare ikke ses på hende der bare gifter sig til pengene. Jeg går fandme og leder efter et job konstant.. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så så jeg helst Jamie uden alle de penge.. Og uden det job han har’’ Sagde jeg roligt, men virkelig ærligt.

’’Nå, fordi han har så travlt altid?’’ Spurgte Becca ind og fik mig til at kigge op på hende igen. Jeg tøvede lidt men nikkede så, som svar og tog endnu en tår af min vin.

Egentlig var det jo slet ikke så meget det, for så travlt havde han dog heller ikke. Han havde bare nogen ’’gæster’’ rimelig tit og nogen møder med forskellige mennesker som ønskede at ’’lave forretninger’’ med ham hele tiden..

Hvorfor sagde jeg det egentlig sådan?.. Det rette ville nok være at sige, at han konstant blev forstyrret af folk der enten ville købe stoffer, låne penge eller aflevere penge de skyldte.. Og så havde han sine drenge at holde møde med og sætte til at lave noget.. Som f.eks. at sende dem ud på diskotekerne og sælge stoffer eller lede efter nogen der havde overskredet en aftale med Jamie, så han kunne få dem hjem på kontoret og få ’’snakket’’ med dem.. Eller.. Truet dem til at forstå, at de var færdige, hvis ikke de kom med hans penge..

Det var stadig svært for mig til tider at sige det så direkte. Også selvom det bare var til mig selv.. Nu havde jeg jo fået så meget syn for sagen, at der umuligt kunne være noget som jeg ikke kendte til. Jeg var med til hvert eneste ’’møde’’ Jamie havde derhjemme, når jeg selvfølgelig var hjemme.. Men det havde jeg sådan set også været, stort set hele denne her måned.

Det med at opholde sig hjemme startede faktisk efter uheldet, hvor jeg endte med at få et blåt øje. Jeg valgte selv at holde mig indendørs efter det, men når jeg tog ud med Jamie eller når der kom gæster i form af Jamie og Justins venner derhjemme, dækkede jeg det til med en masse makeup, så det ikke kunne ses så tydeligt.

Jeg selv kunne godt se det lidt altid, også når jeg havde makeup på, men det var der tilsyneladende ikke nogen andre der kunne, da jeg på intet tidspunkt hørte noget fra det. Ikke engang fra Jamies venner, som var til stede da det skete, kommenterede på det, selvom jeg til tider snakkede med dem og kiggede direkte på dem og de på mig.. Eller også valgte de bare at holde kæft og ikke blande sig?.. Det var ærlig talt nok det som det handlede mest om.. Ikke at blande sig i Jamies ting.. Det havde jeg i hvert fald selv erfaret, så mon ikke at de også havde det for længst?..

Nå, men i hvert fald, så så mit øje pænt ud igen og alt det blå var væk. Den lille flænge jeg havde fået i mit øjenbryn var også helet nogenlunde. Der sad dog stadig et lille mikro-bitte ar fra det, men det var nok kun mig der kunne se det, da jeg vidste at det var der.. Og når jeg tog makeup på var det helt væk, så jeg selv ikke engang kunne se det..

’’Tro mig, du ville blive træt af det, hvis han aldrig havde et arbejde han skulle passe’’ Sagde Becca efter en kort pause i snakken, og fik mig til at kigge opmærksomt op på hende.

’’Hvorfor er du så sikker på det?’’ Spurgte jeg hende og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Fordi jeg selv har det sådan nu..’’ Svarede hun roligt og en smule opgivende, så jeg rynkede panden lidt og lænede mig lidt frem i havesofaen som jeg sad i og kiggede direkte over på hende, som sad lige overfor.

’’Elliot er blevet fyret fra sit job nede i biffen’’

’’Nej, det er da løgn?’’ Udbrød jeg stille, men overrasket og fik Becca til at ryste på hovedet.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg mundlamt, da det virkelig kom som et chok for mig. Elliot?. Fyret?. Seriøst, manden havde været månedens medarbejder flere gange og var den bedste af dem allesammen dernede. Han kunne være alle steder. Sælge billetter, sælge slik, starte filmene, tjekke billetter og rende rundt og rydde op. Ja, hvis de bare gav ham lov, så kunne han også sidde på et kontor og styre økonomien for hele stedet.. Hvordan kunne de fyre ham?..

’’Det er det samme som det plejer at være.. Nedskæringer’’ Svarede Becca roligt.

’’Ej, nu stopper det fandme.. Det er jo latterligt..’’ Sagde jeg og gned mig lidt i hovedet omkring næsen, før jeg igen kiggede op på Becca.

’’Det er jeg virkelig ked af, Becs’’ Sagde jeg og lod hende høre alt den medfølelse jeg havde i kroppen, i mine ord.

’’Kan du ikke hjælpe ham, Mo?’’ Spurgte Becca seriøst. Jeg rynkede panden lidt og blev en smule uforstående.

’’Hvordan skulle jeg kunne hjælpe ham?. Jeg har ikke engang et job selv?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt imens jeg satte albuen på mine krydsede ben og min hånd op under hagen, så jeg kunne hvile mit hoved på den.

’’Kan du ikke tale med Jamie?’’

’’Med Jamie?’’ Spurgte jeg endnu mere undrende og rynkede hele ansigtet. Ja, jeg var sku slet ikke med her. Hvor fanden ville hun hen?..

’’Ja. Jamie har sit eget firma, ikke?.. Kan du ikke høre ham om han ikke har et eller andet til Elliot?. Du kender ham. Han kan lave alt hvad han bliver sat til’’

Jeg kiggede sukkende væk fra hendes lettere desperate og håbefulde ansigt. Jeg kunne slet ikke lide at se så meget håb sprudle ud af hende, for om lidt skulle jeg sidde og ærligt sige, at jeg ikke kunne hjælpe hende med at hjælpe Elliot.

’’Becca, jeg vil virkelig gerne kunne hjælpe ham, og jeg er rigtig ked af det, men.. Det går simpelthen ikke at han arbejder for Jamie’’ Sagde jeg ærligt og småtrist i stemmen, så hun kunne se, at det ikke var særlig rart for mig at skulle sige det..

Elliot kunne jo ikke arbejde for Jamie. Jamie havde sit eget firma, ja. Men det var slet ikke som man troede, og det kunne jeg af gode grunde ikke fortælle hende. Hvorind jeg så ville, så hun ville kunne forstå det, så kunne jeg ikke.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte Becca skuffet, ja, hvorfor mon, og rynkede panden lidt.

Den egentlige grund var jo, at jeg på ingen måder ville have Elliot rodet ind i noget som helst af alt det som Jamie havde med at gøre, men hvordan kunne jeg sige det?. Uanset hvad jeg sagde så ændrede det jo ikke noget, for jeg ville aldrig nogensinde spørge Jamie om det. Og jeg havde heller ikke tænkt mig at lyve overfor Becca og sige, at jeg ville forsøge at spørge, for når jeg så kom og sagde, at der ikke var et job til ham, trods det, at jeg slet ikke havde spurgt, så ville det jo lyde som om, at det var Jamie der var uhjælpsom. Det skulle ikke gå udover ham det her, så derfor var jeg så godt som tvunget til at afvise hende og Elliot med det samme.. Desværre.

’’Fordi.. Det Jamie laver egner Elliot sig slet ikke til at lave. Det er slet ikke hans område’’ Svarede jeg og mærkede en ubehagelig følelse i kroppen, da jeg kunne se Beccas ansigt lyse med skuffelse og irritation over, at jeg ikke engang ville forsøge at spørge.

’’Det kan han vel lære?’’ Spurgte Becca en smule fornærmet og krydsede armene uden at fjerne blikket bag hendes solbriller fra mig.

’’Nej, det går ikke, Becca.. Han må bare lave nogen ansøgninger og så..’’

’’Tror du ikke, at han allerede har gjort det?. Tror du, at jeg ville spørge dig, hvis det ikke var den sidste mulighed for ham?. Uden et job ryger han ud af sin lejlighed og der må kun bo 1 person i min lejlighed, og hans forældre er flyttet til New York!’’ Svarede Becca en smule vredt og så afventende på mig.

Jeg lukkede øjnene og sukkede imens jeg gned mig lidt i panden. Jeg fik det så dårligt af det her. Jeg ønskede jo ikke noget dårligt for hverken Elliot eller Becca. Det var forfærdeligt at sidde her og høre hvordan de stod i en lortesituation og så afvise at hjælpe, selvom jeg i hendes øjne sagtens kunne gøre noget for at hjælpe.. Men for mig at se var det, at Elliot begyndte at arbejde for Jamie, nærmest værre end hvis det endte med at Elliot måtte flytte til New York.. Langt væk fra, Becca.. Åh gud altså!. Hvordan kom jeg pludselig i denne her mega røvede situation?!.

’’Jeg er ked af det, Becs, men der er intet jeg kan gøre..’’ Sagde jeg opgivende og så op på hende, hvor jeg kun fik et mega surt og utilfredst fjæs, som rystede på hovedet, i ansigtet.

’’Så det er den måde vi hjælper hinanden på efterhånden, eller hvad?’’ Spurgte hun virkelig fornærmet med krydsede arme.

’’Det er ikke fordi jeg ikke vi..’’

’’Nej, ved du hvad?. Du behøver slet ikke at forklare noget som helst. Det er helt fair.. Nu ved jeg bare, at man ikke kan regne med dig, når det virkelig brænder på.. Eller bare i det hele taget..’’

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg og rynkede panden og hentydede mest til hendes sidste stikpille hun kastede imod mig.

’’Du er der aldrig mere. Du har aldrig tid mere efter du har fundet sammen med Jamie. Du sidder bare i det der forgyldte bur og er pisse hamrende ligeglad med om nogen af os andre ryger på gaden eller må flytte over på den anden side af USA..’’ Vrissede hun surt og tog fat i sin taske ved siden af hende i sofaen og rejste sig op.

’’.. Spørgsmålet er, om du overhovedet stadig er vores ven!’’ Stak hun til mig imens hun tog tasken op på skulderen og forlod mig ved bordet, hvor jeg bemærkede at nogen få mennesker skulede over til os. Ja, de havde sikkert hørt det, trods det, at vi slet ikke råbte eller talte specielt højt.

’’Becca, vent lige’’ Sagde jeg lettere trist og opgivende og drejede mig lidt og kiggede mig selv over skulderen og sofaens lave ryglæn.

’’Becca’’ Kaldte jeg efter hende igen, men desværre stoppede det hende slet ikke. Hun tøvede ikke engang.. Hun gik bare, og forlod mig helt alene tilbage med mega dårlig samvittighed.

Ærligt, så burde jeg slet ikke have dårlig samvittighed, for.. Jeg gjorde jo det rigtige.. Men det vidste Becca jo ikke, og jeg kunne på ingen måder fortælle hende det. I hendes øjne var jeg bare den værste ven i verden, og det var slet ikke noget jeg brød mig om. I det hele taget brød jeg mig ikke om at svigte dem jeg elskede eller holde noget skjult for dem.

Jeg havde altid kunne fortælle dem alting om mit liv, så det var klart at Becca ikke engang overvejede tanken om, at der kunne være en grund til, at jeg sagde som jeg gjorde. Normalt havde jeg jo altid en grund, og det havde jeg også nu.. Jeg kunne bare ikke fortælle hende den, og derfor forstod jeg godt hvorfor hun ikke forstod mig.. Men det gjorde sku ondt alligevel. Specielt det sidste hun sagde.. Jeg var stadig deres allesammens ven, men der var bare sket så meget, og hvis hun bare kendte til 1% af det, så ville hun kunne forstå mig 100%!.

Det var kræftedeme også bare så.. Argh man!!. Hvorfor helved skulle Jamie også være typen der var rodet ind i sådan noget!. Gid jeg havde vidst det fra starten!.. Så sad jeg kræftedeme ikke her og følte, at jeg fik alle konsekvenserne af det!. 

______________________________________________

Sådan noget lort, hva Molly?...

Var Molly en god eller dårlig veninde her?. 

Hvad kunne hun evt. have gjort istedet?. Hvad ville I have gjort?. :D 

 

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...