Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
574795Visninger
AA

47. Gensynets Glæde?..

 

Location: Fængslet, Seattle. Dato: Lørdag d. 9. September, 2017 Kl. 13.42.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Det var så mærkeligt at sidde her. I min egen lille bås ved siden af en række andre der var inde og besøge deres bekendtskaber i fængslet, og som var blevet placeret i en bås fuldstændig magen til den jeg sad i.

Var det sådan her alle besøgende fremover kom til at være?. At jeg skulle sidde foran Jamie og se på ham igennem en glasrude og tale med ham igennem en gammel sort telefon?.

Bare tanken om, at jeg ikke engang kunne give ham et kram, gav mig en klump i halsen, men endnu værre blev det, da døren inde på fangernes side gik op og én betjent kom ind i lokalet med Jamie efter sig.

Jeg stoppede helt med at trække vejret, da jeg så ham. Hvor så han dog ud!. Jamie plejede aldrig at se usoigneret ud på nogen måde, så at se ham der med hår der ikke var sat, i en orange fangedragt og med håndjern om håndledende foran sig, var virkelig ubehageligt. Det var lige før jeg var klar på at sige, at jeg dårligt kunne kende ham.

Jamie satte sig ned på stolen bag glasruden og slap ikke vores øjenkontakt ét eneste sekund, og bare det at kigge ind i hans øjne, der kunne jeg se, at han kunne se på mig, at jeg havde det elendigt ved at se ham sådan.

Han tog sine hænder op fra skødet og tog røret af den telefon han havde på hans side, og det fik mig i en rolig bevægelse til at tage mit eget rør af. Jeg satte det op til øret uden at trække vejret og sank en klump i halsen imens mit fjæs føltes så stift som cement.

’’Hey baby’’

Bare det at høre hans stemme gav mig et sug i kroppen og fik mig til at knibe øjnene sammen for ikke at begynde at hyle. Jeg pustede tungt ud og tog en dyb indånding ind igen for at få mit vejr tilbage og åbnede så øjnene igen og så ham direkte i øjnene.

’’Hej’’ Svarede jeg meget stille og mærkede hvordan mit hjerte bankede voldsomt imod mit bryst.

’’Forfanden, hvor ser du dejlig ud’’ Pustede han i røret og sendte mig et lille skævt smil, så jeg ikke kunne lade vær med at smile med lidt lyd på.

’’Hvordan har du det?’’ Spurgte jeg ham stille og lagde min ene arm og min anden albue på bordet, så jeg sad lænet lidt frem imod ham.

’’Jo, jeg har det sku udmærket’’ Svarede han helt afslappet som om, at det slet ikke påvirkede ham at sidde i fængsel.. Men okay, det havde Justin også fortalt mig, at det ikke gjorde. Jamie var iskold uanset hvor han var, så et eller andet sted kom hans svar slet ikke bag på mig overhovedet.

’’Hvordan har du det, babe?’’ Spurgte Jamie videre og gjorde ligesom jeg og lænede sig frem imod bordet. Dog måtte han sidde med begge hænder oppe ved telefonrøret, da hans håndjern stadig var omkring hans håndled.

’’Jeg har det godt.. Selvom jeg savner dig virkelig meget’’ Sagde jeg stille og ærligt og fik Jamie til at smile.

’’Jeg savner også dig.. Men forhåbentlig må jeg snart få mine besøg i et besøgslokale istedet for det her’’ Svarede han mig.

’’Er der også overvågning på der?’’ Spurgte jeg og hentydede til alt den overvågning der var omkring os allerede nu, hvor vi ikke engang kunne røre ved hinanden.

’’Måske i starten, men når de finder ud af, at jeg opfører mig pænt, så vælger de nok at lade mine besøg være private’’ Svarede Jamie med et afslappet smil og fik mig til at nikke forstående.

’’Kan du det?. Opføre dig pænt?’’ Spurgte jeg og valgte bevidst at komme med en flabet bemærkning til ham imens jeg sendte ham et frækt smil, som han straks reagerede på ved at sende mig et lumsk blik.

’’Hvis det føre til sex med dig, så kan jeg sagtens holde mig på måtten’’

Hans flabede bemærkning fik mig først til at grine lidt og smile, men efter få sekunder kom der en bestemt tanke ind i mit hoved som gjorde mig lidt utilpas.. Var det kun derfor han tænkte på at få sine besøg på den måde?. Selvfølgelig havde jeg ikke noget imod at han selvfølgelig havde tænkt på at være sammen med mig herinde, men alligevel.. Den måde han fik det til at lyde som, lød for mig som om, at det var det der var det vigtigste ved at få hans besøg private og i enerum.

’’Så det er grunden til at du vil have din besøg privat, hva?’’ Spurgte jeg og prøvede at skjule, at der måske lå en enkelt såret følelse eller to bag. Selvfølgelig blev jeg ikke såret over, at han ville mig, men altså.. Jeg havde langt hellere hørt ham sige, at det var for at holde om mig og bare have mig tæt på... Ikke kun sex..

’’Jeg er så træt af at fantasere om dig hver eneste aften, når jeg ligger alene.. Jeg vil meget hellere have dig rigtigt’’ Svarede han med et flirtende smil. Et eller andet sted, så var det jo sådan set et ja-svar?.. Var det ikke?.

Jeg smilede bare svagt og kiggede lidt ned i bordet foran mig. Måske jeg bare skulle skifte emne inden jeg pludselig hørte ham sige noget der lød endnu mere sårende?.. Eller inden det blev sådan for alvor sårende..

Det var faktisk også lidt underligt at snakke med ham om det på den her måde.. Også det, at jeg tænkte, at han mente det på den måde. Det gjorde han jo sikkert ikke, så hvorfor fik jeg pludselig tanken om, at det bare var derfor han ville have mig på besøg, når hans besøg blev private?. Inderst inde vidste jeg jo godt, at det ikke kun var derfor.. Hvorfor tvivlede jeg pludselig på hans kærlighed til mig?. Det havde jeg sku aldrig gjort før?..

’’Jeg skal noget i aften som jeg ikke har prøvet længe’’ Sagde jeg stille og roligt og kiggede op på Jamie igen som kort nikkede og så lyttende på mig.

’’Jeg skal i byen.. På klub’’ Sagde jeg lettere optimistisk og lød sådan helt afslappet, men alligevel rigtig glad for det.

’’Okay?.. Med hvem?’’ Spurgte Jamie kort og så afventende på mig uden at give tegn på, at han delte min glæde over det.

’’Bare med mine venner, og så Justin.. Det er så længe siden jeg har været ude på en rigtig bytur med mine venner, så derfor besluttede vi os for at i aften skulle vi ud og give den rigtig gas’’ Forklarede jeg og fik et kort nik fra Jamie som samtidig kiggede lidt ned i bordet og slet ikke så særlig begejstret ud i ansigtet.. Og ærligt, så generede det mig lidt.

’’Hvad er der?’’ Spurgte jeg og rynkede panden lidt og virkede undrende, trods det, at jeg havde en klar idé om, hvorfor han så sådan ud.

’’Nå, ikke en skid, du!.. Du sidder bare og fortæller mig, at du skal ud i byen og drikke dig pisse fuld imens jeg sidder her og glor ind i en kold væg man!. Hvordan tror du at det er?’’ Spurgte han mig vrissent og kiggede køligt på mig.

’’Hold dog op, Jamie. Det er bare en bytur med mine gode venner?. Det..’’

’’Jeg er sku da ligeglad!’’ Afbrød Jamie vrissent og så fortsat koldt på mig imens jeg blev ret stille og kun hørte mine egne tanker imens jeg kiggede køligt tilbage på ham.

Helt ærligt, så blev jeg virkelig pist på ham idet øjeblik det gik op for mig, at han ikke engang kunne glæde sig på mine vegne. Skulle jeg også spærres inde når han var, eller hvad?. Syntes han ikke, at jeg havde været det efterhånden længe nok i forhold til inden han røg ind at sidde?.

For ja!. Det havde jeg sku tænkt over!. Jeg vidste jo godt, at jeg til sidst havde valgt at rette ind og kun gøre som Jamie sagde for ikke at få noget vrøvl, men det pinte mig jo, og jeg var kun blev voldsomt opmærksom på det efter at Jamie var kommet ind at sidde og jeg havde følt den frihed til at gøre hvad det passede mig uden at spørge nogen om lov. Det var en så rar følelse at mærke den frihed igen, så lige nu, som vi sad her, følte jeg det som om, at der kom en stor hånd fra oven og rev mig tilbage til hvor jeg var før.. Hvor jeg bare sad og var til udstilling og nærmest kun sagde noget når jeg blev spurgt!.

’’Forventer du virkelig, at jeg skal sidde indespærret hjemme i din lejlighed, bare fordi du sidder her?’’ Spurgte jeg køligt og så småsurt på ham.

’’Uha nej da!. Bare fyr den af og lad helt vær med at tænke på, hvad fuck jeg laver man!. Go ahead!’’ Vrissede han fornærmet og så spydigt på mig.

’’Du ønsker virkelig, at jeg skal sidde og kukkelurer derhjemme?!. Jeg tænker kræftedeme hele tiden på dig!. Så meget, at jeg er ved at blive sindssyg af det. Det kunne fandme være rart med at pusterum og lidt luft fra det jeg føler ved at du sidder her.. Men den fornøjelse ønsker du mig ikke engang?. Vil du virkelig være sådan en nar overfor mig?.’’ Spurgte jeg køligt og fuld af irritation i kroppen.

’’Prøv og hør, bare fordi jeg sidder her, så skal du ikke tro, at du kan tale sådan der til mig, okay!’’ Vrissede Jamie efter at have banket hånden ned i bordet på hans side af ruden.

’’Tss’’ Fnøs jeg og rystede lidt på hovedet af ham.

’’Hvorfor kom jeg overhovedet?. Du kan ikke engang ønske mig noget godt’’ Vrissede jeg og rettede mig op i stolen og fjernede røret fra øret og lagde på.

Jeg sendte Jamie et sidste køligt blik imens jeg rejste mig og så, at han gav tegn til, at jeg skulle tage røret igen og høre hvad han havde at sige.. Men nej!. Forget it!.

Jeg tog min taske fra gulvet og vendte mig om for at gå, men nåede lige at se Jamie rejse sig fra stolen inde bag ruden imens han smed røret på.

’’Molly!’’ Hørte jeg svagt hans stemme i baggrunden imens nogen hårde bank lød på ruden. Dog fik det mig ikke til at vende mig om imod ham. Tværtimod, så ønskede jeg slet ikke at give ham den fornøjelse at tro, at han stadig kunne styre mig!. Det var jeg virkelig færdig med!.

Efter mine snakke med Justin, som havde gjort mig virkelig klar over det faktum, at Jamie virkelig havde mig om sin lillefinger, havde provokeret mig voldsomt. Inderst inde havde jeg jo nok vidst det hele tiden, men når Justin gav så klart og tydeligt udtryk for, at han også kunne se det og blev ved med at sætte det op på en måde, så jeg virkelig kunne se hvor latterligt det var at jeg fandt mig i det, så havde jeg ikke andet tilbage end at gå imod det. Sådan skulle det ikke være, ligemeget hvad!. Og da slet ikke, når han ville bestemme, at jeg skulle sidde derhjemme og glo istedet for at hygge mig og have det godt!.

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 9. September, 2017 Kl. 14.11.

 

Dørene til elevatoren gik fra på Jamies etage, hvor jeg steg ud. Som det allerførste overhovedet fik jeg øje på Justin, som kom gående imod mig og elevatoren iført sorte joggingbukser, sorte air max sko og en blå baseballtrøje med tydelig skrift af det hold han nu holdte med, og som jeg faktisk havde glemt.. Det var vidst noget med Seattle, men andet huskede jeg ikke lige. 

’’Er du på vej afsted allerede?’’ Spurgte jeg ham som det første, da det virkede sådan med den fart han havde på sig selv idet jeg fik øje på ham.

’’Ja, jeg skal mødes med Toby og de andre om 20 minutter, såe’’ Svarede Justin og stoppede roligt op foran mig. Godt nok talte han roligt, men det var dog ikke så roligt, at jeg ikke kunne mærke og se på ham, at han var totalt gearet op til den baseballkamp. Det var godt at se, men ærligt.. Efter hvad der skete i fængslet med Jamie, så kunne jeg godt lige have brugt ham herhjemme.. Men fuck det.

’’Okay’’ Svarede jeg bare og nikkede forstående og roligt og trådte til side, så han kunne komme til elevatoren.

’’Hey?’’ Spurgte Justin mig dog hurtigt og lagde diskret en hånd på min arm idet jeg trådte til siden. Jeg så op på ham og så hans undrende blik som var vendt direkte imod mig.

’’Hvad er der sket?’’ Spurgte han mig og overraskede mig virkelig. Var det så tydeligt, eller var det bare Justins sædvandelige evne til at kunne læse mig som en åben bog?.

’’Årg ikke noget. Det er ligemeget. Du skal videre’’ Sagde jeg beskedent, men fornemmede hurtigt på Justins opgivende suk og hans rullen med øjnene, at han ikke lod mig slippe så let.

’’Come on, Molly?’’ Sagde han lettere opgivende og så seriøst på mig.

’’Hvad skete der?’’ Spurgte han igen. Jeg tog en dyb indånding og rystede lidt på hovedet.

’’Det er bare Jamie. Han blev pisse sur over at jeg skulle i byen i aften.. Vi begyndte at skændtes lidt og til sidst rejste jeg mig bare op og gik og selvom han råbte efter mig og bankede på ruden, så gik jeg bare.. Men jeg blev fandme så irriteret, så jeg gad slet ikke at snakke med ham.. Virkelig!’’ Forklarede jeg så kort jeg kunne og så op på Justin, som nikkede forstående og kort efter smilede lidt.

’’I det mindste fik du da sagt fra overfor ham’’ Sagde Justin og forsøgte at lyde opmuntrende.

’’Ja, men nu er vi bare uvenner og det er fandme irriterende’’ Svarede jeg kort og fuld af frustration.

’’Fuck da det, Molly.. Det der skal sku ikke ødelægge din aften, vel?’’ Fortsatte Justin sine opmuntrende ord og sendte mig et sødt smil. Egentlig havde jeg tænkt mig at være skide hamrende irriteret lidt endnu, men med det smil han satte op, så var det virkelig svært.. For dét smil, fik bare mig til at smile lidt.

’’Prøv og hør, nu tager jeg til kamp, og når jeg kommer tilbage, så brager vi den af i byen, okay?’’ Smilede Justin og fik mig til at grine lidt, da hans optimisme og overgearede måde at være på faktisk klædte ham virkelig godt.

’’Okay.. God kamp’’ Smilede jeg tilbage til ham.

’’Thanks’’ Svarede han kort og forsvandt derefter storsmilende ind i elevatoren og efterlod mig alene tilbage i lejligheden, med et langt bedre humør end for 2 minutter siden!. 

_________________________________________________

Tjaa, så skete det.. Jeg løb tør for forudskrevet kapitler, da min seneste uge har været rigtig travl :/

Så derfor kan jeg ikke på stående fod skrive, hvornår næste kapitel kommer :/

Jeg har også nogen aftaler i weekenden - I aften skal jeg i tivoli med nogen veninder, så der kan jeg i hvert fald ikke skrive, men hvis jeg finder lidt luft imorgen, så håber jeg på at kunne få skrevet lidt mere, så i ikke skal vente alt for længe på næste kapitel :) 

Håber det er okay med jer :) 

Massere af kærlighed herfra - håber i får en skøn weekend <3 

#Muchlove 

-NetteC :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...