Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
573719Visninger
AA

54. Frustrerende Følelser.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 16. September, 2017 Kl. 13.12.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg tjekkede endnu engang min mobil og så på klokken. Over 1?. Umuligt at hun stadig var derinde. Så længe måtte han ikke engang have besøg..

Ja, lige siden Molly gik, havde jeg ventet på hende. Nu havde jeg gået så længe og overvejet at tage den her med hende, og når jeg så endelig skulle til det, så gad hun ikke snakke.. Eller, ej.. Det var nok mere bare et rigtigt dårligt tidspunkt, at jeg valgte at tage den med hende, men i det mindste gav jeg da udtryk for, at jeg ville snakke, hvilket man på ingen måder kunne sige, at hun havde gjort i løbet af den seneste uge.

Fuck, hvor jeg hadede, at vi ikke talte sammen. Hvorfor skulle det være så pisse mærkeligt imellem os?. Igen!.. Ja, det var sku som at starte forfra til dengang vi så hinanden igen for første gang efter vores allerførste møde i byen. Så akavet og så svært at finde ord at sige til hinanden, fordi hun pludselig stod der som min brors kæreste!.

Jeg havde virkelig tænkt meget på alt det her. Ja, faktisk havde jeg stort set ikke lavet andet, og jeg var kommet frem til, at det ikke skulle fortsætte sådan her, og at vi var nødt til at snakke hvorind hun ville det eller ej. Jeg havde ikke brug for at have hende rendende rundt her og ikke kunne tale med hende.

Efter alt den tid jeg havde brugt på at tænke alt det her igennem, så havde jeg faktisk også fået afklaret nogen ting. Jeg kunne godt se, at jeg måske overdrev lidt den morgen efter den nat, hvor vi endte sammen inde på pool-bordet. Faktisk var jeg ret egoistisk lige der eftersom, at jeg valgte at vise den vrede jeg følte ved, at hun sagde, at det her ikke skulle ske igen.. Jo, det var da stadigvæk fucking frustrerende og virkelig ikke noget jeg brød mig om at høre eller få gentaget, men ærligt.. Så kunne jeg jo godt forstå hende. Lidt!. Godt nok forstod jeg slet ikke hvad hun ville med en der sad i spjældet for at tjene massere af penge på det hun hadede allermest, men alt i alt, ja, så kunne jeg jo ikke blame hende for at have dårlig samvittighed.. Og da slet ikke, når jeg selv havde haft det..

Men det var jo bare pisse svært for mig at stå i sådan en situation. At være vild med sin brors dame var sku ikke det smarteste, men.. Hvad fanden kunne jeg gøre?.. Der var ikke en skid at gøre, andet end bare at holde sig væk fra hende, men.. Forfanden man!. Hvordan kunne man sige nej til hende?. Hvordan fuck kunne en mand sige nej til Molly!?. Det var jo fucking umuligt, specielt når hun gjorde mig fuldstændig vanvittig og fik mig til at glemme tid og sted!.. Og ikke mindst glemme, at hun var forbudt område!.

’’Men det er jo også hende, der skal være loyal og sige nej til dig, og ikke omvendt..’’

Årh, fuck den djævel der bare sad og fordrejede mit hoved man!. Sådan nogen provokerende tanker havde virkelig været alt for tit i mit hoved hele ugen. Det var virkelig min indre djævel der forsøgte at få mig til at være ligeglad, og jo.. Et eller andet sted havde den vel ret, men slet ikke nok til, at jeg var 100% enig. Jeg vidste, at Molly var forbudt område, og netop fordi jeg kendte hendes kæreste bedre end nogen andre, så var det absolut også min opgave at holde naglerne væk!.

Jeg tog en dyb indånding og forsøgte at køle mine tanker godt ned, så det ikke kogte alt for meget over for mig, ligesom det havde gjort mindst 10 gange i løbet af ugen. For uanset hvad. Uanset hvad der så end var rigtig eller forkert, så..

’’Så kommer du ikke udenom, at den pige fuldstændig fordrejer hovedet på dig!.. Bare det at se hende sidde i den divastol henne ved vinduerne, kan freake dig helt ud og sende dig til en anden planet uden jordforbindelse!’’

Årg, fucking ukontrollerede tanker!..

’’Er det måske ikke rigtigt?!’’

Jo, okay, de havde ret, men det var slet ikke det jeg prøvede at sige!. Uanset hvad, så måtte jeg tale med Molly, og hvis hun virkelig ikke ville mig, så.. Ja, så måtte det være sådan.. Hvis det virkelig var Jamie hun ville, så fint. Så måtte jeg sku bare komme videre..

’’Og hvordan har du så tænkt dig at gøre det?..’’

Jeg fnøs af min underbevidstheds spørgsmål og tog igen en dyb indånding for at ryste tankerne væk og få dem til at holde op.

Jeg valgte at sætte mit fokus tilbage på det som jeg egentlig var igang med. Frokost til mig selv.. Og Molly, hvis hun altså snart gad at dukke op?. Jeg havde dækket spisebordet og smurt et par forskellige mini-sandwichs til os, som jeg havde lagt på et fad, som man bare kunne tage af.

Faktisk havde jeg gjort mig ret umage med at lave dem. Jeg havde fundet nogen mini flutes i fryseren og have tøet dem op og ristet dem. Ja okay, nogen af dem fik jeg brændt på, så dem smed jeg ud, men de fleste blev faktisk rigtig gode.. Og så havde jeg fyldt dem med salat og agurk og så noget forskelligt kød, som kylling, skinke og tun, og så et par enkelte med æg og rejer.

Ved siden af de små sandwichs havde jeg skåret noget forskelligt peberfrugt og noget ekstra agurk, og så havde jeg stillet lidt forskellige drikkevarer frem til os, så der var lidt til enhver smag.

Ja, for nogen lød det jo meget simpelt, og det var det jo egentlig også. Jeg plejede bare aldrig at gøre så meget ud af fucking brød med fyld i!. Faktisk havde jeg aldrig prøvet at stå og lave så meget forskelligt og så også dække bord op til at spise en sandwich sammen med nogen. Jeg lavede altid bare til mig selv, tog den i hånden og smed mig i sofaen eller hvor jeg nu havde tænkt mig at æde den.. Tja, faktisk tvivlede jeg på, at det spisebord Jamie havde, var blevet brugt mere end 10 gange til at spise sammen omkring. Sjældent havde jeg i hvert fald siddet og spist med ham ved bordet eftersom, at vi stort set altid spiste på forskellige tidspunkter af døgnet.

Jeg tog fadet med alle de små sandwichs fra kogeøen, hvor jeg havde stået og smurt dem, og gik over til spisebordet, hvor jeg satte dem i midten af bordet imellem min og Mollys tallerken, som jeg havde dækket op, så vi skulle sidde overfor hinanden.

Jeg nåede kun lige at sætte fadet fra mig, da jeg fjernt bag mig hørte elevatoren dinge, hvorefter der lød et par hurtige skridt på marmorgulvet.

Jeg kiggede over imod elevatoren imens jeg bevægede mig roligt imod køkkenet for at hente de ekstra skåret peberfrugter og agurker, og så så Molly komme styrtende ind i lejligheden med et langt fra tilfredst blik i ansigtet.

Jeg stoppede op og rynkede kort panden idet hun satte kursen imod mig, men dog uden at skænke mig et eneste blik.

Meget frustreret satte hun sin taske på kogeøen og satte sig selv ned på en af barstolene imens hun nærmest rev lynlåsen op og begyndte at rode febrilsk rundt i tasken.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte jeg hende ærligt og mærkede lidt en knude i maven ved synet af hende og hendes frustrerede ansigt.

Min allerførste tanke, da jeg så hende, måtte jeg indrømme var ret egoistisk. Lige siden Molly skred tidligere havde jeg frygtet, at det var dagen, hvor hun ville lægge kortene på bordet for Jamie og fortælle ham, hvad hun havde lavet. Ja, det var blandt andet derfor, at jeg også gerne ville tale med hende. For at vide om hun havde tænkt sig at sige noget til ham om os, eller hvad.. Så ja, jeg frygtede faktisk, at hun om lidt ville sige, at hun havde sagt det og derved givet mig 100 gange større problemer, end jeg overhovedet kunne forestille mig!.

Molly svarede mig ikke, men fik istedet revet en kuvert og et lille hvid boks op, og hurtigt så jeg på boksen, at der var et billede af en Iphone.

’’Ny telefon?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt imens jeg stillede mig helt over til kogeøen uden at tage blikket fra hende og det hun havde gang i.

’’Jeg vil ikke have, at der sidder nogen og konstant ved hvor jeg er og hvem jeg snakker eller skriver med!. Så ja. Ny telefon, fordi jeg smadrede den gamle, da jeg kom ud af fængslet efter at have skændtes helt sindssygt med Jamie!’’ Svarede Molly lettere ophidset og frustreret imens hun rev den gennemsigtige blanke indpakning af Iphone-kassen, så hun kunne åbne låget.

’’Så du fortalte ham, at du havde fundet ud af det?’’

Mit spørgsmål fik Molly til at kigge op på mig og straks så hun lettere undrende på mig.

’’Skulle jeg bare have taget derind og ladet som ingenting eller hvad?’’ Spurgte hun skarpt.

’’Nej, slet ikke.. Men i den seneste tid, før Jamie røg ind, der svarede du bare ikke så meget igen’’ Svarede jeg hende helt roligt, da jeg slet ikke så nogen grund til, at jeg selv blev ophidset eller så undrende på hende.

’’Det var før jeg vidste at manden konstant har stalket mig!’’ Småvrissede hun og så tilbage ned på sin nye telefon, som hun hurtigt lagde fra sig, for istedet at flå kuverten op og rive, hvad der lignede et nyt simkort, ud af den.

’’Har du købt nyt simkort også?’’ Spurgte jeg ind.

’’Ja?. Du sagde jo selv at han kunne spore mig ved oplysningerne fra både min mobil og mit simkort’’ Svarede hun uden at kigge på mig, men istedet presse sit nye kort ud af holderen og derved finde den lille nål frem, som man skulle bruge for at kunne sætte simkortet i mobilen.

Ærlig talt, så kom det faktisk lidt bag på mig, at hun tog det så voldsomt og blev så gal over det. Det havde jeg sku ikke lige regnet med. Jo, nok havde jeg forudset, at hun ikke ville være så tilfreds med det, men at hun ligefrem reagerede sådan og virkelig blev så mærket af det, at hun smadrede sin mobil og købte en ny.. Det kom sku bag på mig.. Men ærligt, så syntes jeg bare, at det var fedt, at hun sagde fra.. Men hvad ville hun så gøre nu?.

’’Hvad så nu?. Hvordan vil du komme i kontakt med ham, når han ikke har dit nummer?’’ Spurgte jeg roligt ind, men var ikke helt sikker på om jeg ville høre svaret.

’’Hvem siger, at jeg overhovedet gider snakke med ham?’’ Spurgte hun køligt og så spørgende op på mig med et svagt hævet øjenbryn. Godt nok virkede hun meget selvsikker lige nu, men noget i mig sagde, at det var en klassisk pige-ting. Ja, lige nu var hun vred og meget bevidst om, hvad hun ville gøre og ikke gøre, men så snart vreden var faldet lidt, så fortrød hun sine ord og ændrede på den selvsikre stil.. Så ja, jeg ventede lige lidt med at blive glad og fyldt med håb indeni.

’’Come on, Molly..’’ Sagde jeg lettere opgivende, så hun kunne se, at jeg ikke rigtig åd den der.

’’Nej, jeg mener det sku!. Hvad skal jeg snakke med ham for, når han ikke engang stoler på mig og er nødt til at spore mig og holde øje med hvem jeg snakker i telefon med?!.. Han kan ikke kontakte mig nu og det har jeg det faktisk rigtig godt med!. Det er kun mine venner og familie der får mit nummer..’’ Sagde hun meget bestemt og så direkte på mig imens jeg bare valgte at nikke svagt og forstående istedet for at svare igen, at jeg var overbevist om, at hun ville skifte mening på et tidspunkt.. Ej, hellere holde kæft nu og så sige ’’hvad sagde jeg’’ senere, når det viste sig, at jeg ville få ret.

’’..Og så dig..’’

Hendes mere rolige ord fik mig til at kigge tilbage på hende og straks få øjenkontakt med et lidt mere roligt blik end før.

’’..Hvis altså jeg kan stole på, at du ikke giver Jamie mit nye nummer?’’ Fortsatte hun og så spørgende på mig.

Jeg smilede lidt ved tanken om, at hun valgte at stole på mig.. Og ikke mindst, at hun endelig talte til mig!.. Altså, jeg mener, talte ordentligt til mig uden følelsen af anspændthed og uden nogen former for akavet stemning. Lige nu i det her moment var det faktisk som om, at der slet ikke var andre problemer end at Jamie havde sporet hende.. Og det føltes sku virkelig rart!.

’’Jeg giver ikke numre ud, hvis jeg ikke må.. Men altså, hvis det er fordi du er bange for, at han spore dig igen, så kan jeg trøste dig med, at han ikke kan spore dig medmindre han har de oplysninger, som jeg fortalte om, og det har han jo ikke eftersom at både din mobil og dit simkort er spritnyt’’ Forklarede jeg roligt og helt afslappet.

’’Har du nogensinde oplevet at noget var umuligt for Jamie?’’ Spurgte hun mig måske en anelse flabet.. Men det kunne jeg faktisk godt lide. Jeg kunne virkelig godt lide Molly, som hun var. Ikke noget med, at jeg brød mig mindre om hende fordi hun var flabet eller svarede igen. Tværtimod, så var det vanvittig tiltrækkende!.

Jeg tøvede lidt med at svare og trak en smule på skuldrene, hvilket fik Molly til at nikke kort og forstående, hvilket nok betød, at hun tog det som mit svar.

’’Nej vel?. Så jeg tager ingen chancer. Det er kun mine nærmeste der får mit nummer.. Og så må jeg bare håbe på, at Jamie ikke kontakter Bryan og betaler ham for at skaffe de nye oplysninger på mig’’ Sagde hun lettere opgivende og kiggede tilbage på sin mobil og tog en dyb indånding og gned sig i hovedet med begge hænder.. Som om, at det virkede helt uoverskueligt for hende at sidde med alt det der nu?.. Særlig indviklet var det jo ikke ligefrem at starte en ny mobil op, men alligevel. Jeg kunne godt forstå hende, hvis hun havde det sådan lige nu, med alt det hun havde inde i det hoved at tænke på..

’’Lad det der lort ligge lidt, Mo.. Kom med over og spis’’ Sagde jeg med en smule opmuntring i min tone imens jeg rettede mig op ved kogeøen uden at tage blikket fra hende.

’’Har du lavet mad?’’ Spurgte hun lettere undrende og rynkede panden imens hun så imod spisebordet, hvor hun straks løftede øjenbrynene lidt, som om, at det overraskede hende.

’’Prøv lige og lign en der ikke troede, at jeg var fortabt i et køkken’’ Smilede jeg smørret og bevægede mig over imod spisebordet imens jeg hørte et kort fnis bag mig og derefter fodtrin der fulgte efter mig, hvilket fik mig til at trække lidt på smilebåndende. Okay, det hjalp faktisk det her..

Jeg stoppede ved spisebordet og så mig tilbage, hvor Molly kom efter mig og stillede sig op ved siden af mig med blikket nede på bordet.

’’Hold da op..’’ Smilede hun sødt og kiggede op imod mig, så vi fik øjenkontakt. Jeg smilede sødt til hende og bed mærke i hendes diskrete bid i læben imens vores øjne frøs fast i hinandens, hvilket gav mig et sug i maven. Dog blev det sug hurtigt til en gnavende følelse, da Molly sukkede og kiggede opgivende ned på bordet igen imens hun rystede svagt på hovedet.

’’Hvorfor gør du så meget for at hjælpe mig?.. Hvorfor er du ikke bare ligeglad med mig?’’

Mollys ord var meget lave og lød i mine ører småtriste. Som om, at hun tøvede med at sige det, som hun havde gået og tænkt over i længere tid end blot få sekunder..

’’Fordi jeg er involveret nu..’’ Startede jeg ærligt og så Molly trække lidt luft ind imens hun holdte sit blik nede i gulvet. Det fik mig dog slet ikke til at stoppe med at snakke. 

’’Jeg ser dig hver eneste dag og jeg kan ikke bare ignorere, at du er ked af det og så tro på, at du kan klare dig selv i alt det her.. For det ved jeg, at det kan du ikke’’ Sagde jeg ærligt og var ligeglad med om det måske lød forkert.. Hovedsagen var, at det var rigtigt, og det var jeg slet, slet ikke i tvivl om!.

’’Jeg skal nok klare mig fint’’ Svarede Molly hurtigt og så først nu op på mig med blanke øjne, så jeg fik tanken om, at hun var lidt berørt af det her. Dog ikke så meget, at hun var på renden til at græde.

’’Du er alt for sød til det her game, Molly.. Uden mig ville du bryde sammen’’ Fortsatte jeg ærligt og kunne med det samme se, at Molly var helt lost og ikke anede hvad hun skulle svare, da hun nok slet ikke forstod mig helt. Men skide hul i det. Så længe hun vidste, at jeg var der og nok skulle sørge for, at hun ikke knækkede yderligere, så var jeg egentlig pisse ligeglad med om hun troede på hvad jeg sagde nu, eller om hun tænkte, at jeg var idiot.

Jeg drejede mig helt imod hende i en rolig bevægelse og så, at hun straks kiggede skråt ned og derved brød vores øjenkontakt.

’’Uanset hvad du vælger at gøre, så er jeg lige bag dig.. Hele tiden..’’ Sagde jeg roligt og med så dyb seriøsitet i stemmen, at hun kunne høre, at jeg mente hvert et ord uden overhovedet at kigge på mig. Dog ville jeg gerne se hende i øjnene, og derfor tog jeg blidt min hånd op til hendes hage og drejede hendes blik imod mig.

’’Forstår du hvad jeg siger til dig?’’ Spurgte jeg hende stille, da vi fik øjenkontakt og jeg straks kunne se, at hendes blik med det samme låste sig til mit.

’’Mm’’ Mumlede hun hviskende og nikkede meget svagt.

’’Godt..’’ Hviskede jeg roligt tilbage og nikkede svagt uden at rykke mig en tomme fra hende, eller slippe spidsen af hendes hage, som jeg havde blidt fat i med fingrene.

Jeg stivnede lidt i kroppen, da jeg midt i vores øjenkontakt mærkede hendes meget blide hånd lægge sig på min hofte. Først havde jeg lyst til at kigge ned efter den, men med den øjenkontakt vi havde, så kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at bryde den. Istedet sank jeg en lille klump i halsen og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at pumpe idet der løb en tåre ned af kinden på Molly.

Jeg tog min hånd blidt væk fra hendes hage og gled den op på hendes kind, som jeg nænsomt aede med min tommelfinger, så hendes tåre forsvandt og kun efterlod sig et meget svagt spor. Dog gjorde min berøring ikke, at hun stoppede med at græde. Tværtimod, så kom der bare en ny ud i det modsatte øje.

’’Du skal ikke græde’’ Hviskede jeg stille og blidt, og så hende direkte i øjnene, men nåede ikke engang at blinke efterfølgende, før jeg mærkede en hånd i nakken på mig og et sæt dejlig bløde læber på mine, som fik hele min krop til at føles som om, at jeg havde taget den vildeste bane speed!.

Jeg lukkede øjnene og blev helt varm i kroppen, da jeg mærkede hendes hånd glide fra min hofte og om på ryggen af mig, hvor hun spændte sin hånd omkring min T-shirt, så den blev strammet en smule.

Jeg pustede tungt og gled min hånd fra hendes kind og hele vejen om i nakken og videre ud i luften, så hele min underarm blev placeret i et godt og fast greb om hendes nakke.

Jeg mærkede hendes tunge glide ind imellem mine læber og mærkede hendes grådige måde at bede om mere på.. Og dér kortsluttede den for mig og inden jeg havde set mig om, havde jeg strammet grebet om hende og løftet hende fra gulvet, så hun svang benene om mig.

Med ganske få skridt, drejede jeg mig imod spisebordet, hvor jeg hurtigt fjernede en spisebordsstol med foden og derefter slap Molly om ryggen. Det var dog kun for at rydde spisebordet fuldstændig for tallerkner, bestik og alt hvad jeg nu ellers havde sat på det skide bord, som lige nu kun var i vejen!. Med en hurtig bevægelse svingede jeg min arm henover bordet, så en allerhelvedes masse støj lød i hele hytten, da alt på bordet blev spredt overalt og sikkert splintrede sig i tusind stykker. Fuck da det!. Det var døde ting!.

’’Mmh!’’ Stønnede Molly imod mine læber idet jeg satte hende på bordet og greb fat om hendes bluse, som jeg straks løftede op med stor grådighed. Jeg slap kort hendes læber for at få blusen helt af og smidt væk, men fik dog hurtigt kontakt med hendes læber igen, da hun greb fat om kæberne på mig og trak mig ind i et nyt og grådigt snav.

Hun slap mine kæber efter få sekunder og kort efter mærkede jeg hendes hænder hive lidt op i min T-shirt, for derefter at gribe fat i mit bælte, som hun i en pæn og hurtig bevægelse fik løsnet op, så hun kunne skubbe mine bukser ned.

Jeg tog hurtigt fat om hendes skuldre og skubbede hende fra mig, så hun kom ned at ligge på bordet og i en hurtig bevægelse fik jeg godt fat i hendes jeans, som jeg hurtigt åbnede og rev af hendes ben, hvilket hun hjalp mig med ved at løfte røven og gøre det så nemt for mig som muligt.

Jeg lænede mig indover hende og med hendes dybe vejrtrækninger, som var som sød musik i mine ører, overmandede jeg hendes varme og nøgne mave med mine læber, som jeg førte længere og længere op af hendes krop imens hendes fingre viklede sig ind i mit hår, som hun rev lidt i.

’’Mmh’’ Stønnede hun blidt og pustende, så jeg spændte grebet om hendes lår, som jeg ellers lod mine hænder glide blidt op af, og hurtigt slap jeg hende med mine læber og trak hendes trusser af og derefter trak hende op at sidde, så jeg igen kunne fange hendes læber med mine, imens jeg trak mine boxers ned, så min pik, som dunkede voldsomt, var fri og fuldstændig klar til hende!. 

____________________________________________

Tja, så skete det igen - Hvordan tror i stemningen bliver denne gang?. Bedre eller værre? :) 

 

Og så skal jeg lige huske at sige... GLÆDELIG JUUUL ALLESAMMEN!. Hold op hvor har jeg glædet mig til den her måned!. Faktisk så meget, at jeg allerede pyntede op herhjemme d. 1. November :D haha 

Er der andre end mig der er sådan noget rigtig tossede julehoveder og bare elsker den tid på året?. Og hvad kan i bedst lide ved den? :D 

For mig er det varmen i den kolde tid. Julebag med familie og venner, råhygge i varme julestuer med hjemmelavet æbleskiver, gløgg, hjemmebag og hvad der nu ellers høre til, imens vi pynter julekager, laver dekorationer, ser julefilm og julekalender i tv'et og juleklip og spiller spil.. Bare i det hele taget det at være sammen med de mennesker jeg godt kan lide, gør mig helt varm om hjertet!. Forkælelse på højt plan!. :D 


Næste kapitel kommer snart - Dog skal jeg huske at sige, at da det jo er December, så er der jo ekstra travlt fordi man skal nå så meget, så det er begrænset hvor meget jeg får skrevet, men jeg lover at gøre mit bedste, så i ikke kommer til at sidde og vente på næste kapitel i hele December :) 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...