Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575397Visninger
AA

53. Forhold Eller Ejerskab..

 

Location: Fængslet, Seattle. Dato: Lørdag d. 16. September, 2017 Kl. 11.22.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg gik med utålmodige, men rolige skridt frem og tilbage i den besøgscelle, som jeg var blevet anbragt i, imens jeg ventede på, at vagterne hentede Jamie. Jeg havde krydset arme og et stift blik ned i gulvet, hvor jeg ud af øjenkrogen kunne fornemme de ting der var placeret herinde.

Et bord i midten af cellen med 2 stole og en briks ovre i højre side, hvor der nok var forgået alt andet end at nogen tog sig en morfar.. Ja, det kom i hvert fald ikke til at ske idag!. Det var 100!.. Selvfølgelig fordi, at der var en vagt der skulle være til stede imens Jamie og jeg talte sammen, men allermest fordi, at jeg på ingen måder havde lyst til at være sammen med Jamie, efter det jeg havde fundet ud af!.

Døren til cellen jeg befandt mig i, blev låst op bag mig, og jeg vendte mig hurtigt rundt og så Jamie komme ind iført sin orange fangedragt, og med en vagt lige i hælene.

Vagten lukkede og låste døren efter dem og stillede sig diskret op af væggen ved siden af døren. Jamie drejede sig imod ham og rakte sine hænder frem, så vagten kunne låse hans håndjern op og idet de røg af hans håndled, vendte han sig imod mig og sendte mig sit mest charmerende smil imens han gik imod mig med hurtige skridt.. Tss!. Det kunne han sku godt glemme det der!.

’’Heey, babe’’ Smilede Jamie flirtende og rakte hænderne frem for at gribe fat om mine hofter imens jeg bare kiggede på ham med krydsede arme. Dog løsnede jeg dem hurtigt idet han kom ind for rækkevidde og satte en hånd op på brystet af ham, så jeg stoppede ham, uden overhovedet at tage mit utilfredse blik fra hans øjne, som straks blev mere eller mindre uforstående.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte han undrende og sænkede sine arme.

’’Har du sporet mig?’’ Spurgte jeg ham køligt og blinkede knap nok eftersom, at jeg ville se hver eneste reaktion fra ham. Han rynkede panden og øjnene voldsomt og så meget undrende på mig.

’’Pff?’’ Fnøs han og rystede uforstående på hovedet uden at droppe det undrende blik.

’’Hvor længe har du sporet mig?’’ Spurgte jeg alvorligt og ret surt, selvom jeg faktisk godt vidste det. Jeg ville bare vide om han løj for mig eller om han var ærlig, når han svarede.

’’Jeg ved sku ikke hva..’’

’’Årg, forfanden, Jamie, du lyver for mig nu!. Du har sporet min mobil, så du har kunne holde øje med mig!’’ Afbrød jeg ham, da jeg allerede var forbedret på den klassiske ’’benægt-benægt-benægt’’-situation.

Jamie kiggede sig kort og ret diskret over skulderen imod vagten, som dårligt nok lavede en bevægelse eller dårligt nok trak vejret. Jeg tvivlede på, at han frygtede at være her, men nok følte han sig lidt malplaceret. Forstod man det?. Ja, det ville alle sku nok føle, hvis de stod i rum med to mennesker som skændtes.. Eller.. Hvor den ene uden tøven kastede anklager i hovedet på den anden, som tydeligvis droppede at lyve og istedet valgte at tage en dyb indånding ind og kigge lettere undrende og med rynket pande på mig.

’’Hvor ved du det fra?’’ Spurgte han mig brummende og stirrede køligt på mig. Tja, havde det ikke været for den vagt, som – til mit held – var her sammen med os, så tvivlede jeg sku ikke særlig meget på, at Jamie havde reageret en smule anderledes end så kølig og afslappet, som han virkede lige nu.

Jeg tog en dyb indånding og krydsede mine arme, imens jeg kort kiggede ned i det beskidte grålige betongulv, og bed mig blidt i underlæben.

’’Nej, Molly!. Lad vær med at tøve på din selvsikkerhed nu!’’

Min indre lille udgave af mig selv, skreg sin sætning meget tydeligt. Så tydeligt, at jeg straks kiggede køligt op på Jamie igen og stod selvsikkert overfor ham, trods det, at jeg havde en kæmpe mistanke om, at han om lidt ville blive ret sur.

’’Jeg fandt din ’’hemmelige’’ mobil i din skuffe på dit kontor..’’

Jamies øjne lynede imod mig. Ja, hvis øjne kunne dræbe, så havde han nok dræbt mig allerede. Og jo, selvfølgelig var det da ubehageligt, men hvorfor skjule, at jeg vidste det?. Hvorfor spille dum?. Desuden følte jeg mig lidt mere sikker ved at stå her, fordi vagten var her, for han ville da nok blande sig, hvis Jamie pludselig.. Hvad kunne man sige?. Sprang i luften og havde svært ved at styre sig?..

’’Har du rodet i mine ting?!’’ Spurgte han mig meget kontrolleret, men virkelig vredt, så en kold gysen løb igennem mig.

’’Du har sporet mig, så..’’

’’HAR DU?!’’ Afbrød Jamie mig og hævede stemmen, så det brummede helt ind i knoglerne på mig.

’’Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, forhelved!. Okay?!. Jeg kedede mig og endte med at sidde inde på dit kontor og så uden at tænke åbnede jeg skuffen og fandt den mobil, som du åbenbart har holdt skjult for mig, så du kunne lade mig kigge i din mobil uden at være bange for, at jeg fandt ud af, at du går og ved hvad jeg laver, hvor jeg render hen og hvem jeg snakker med, evig og altid!..’’ Vrissede jeg og hævede selv stemmen som tegn på, at jeg ikke bøjede mig eller på nogen måder var bange for ham.. Selvom jeg inderst inde frygtede hvert eneste sekund, at bomben ville springe for ham.. Igen!.

Jamie tog et skridt tilbage og stod lidt og trippede på sine ben imens han meget frustreret gled sine hænder igennem hans hår og hørte min forklaring.. Eller, faktisk så tvivlede jeg lidt på, at han overhovedet hørte rigtigt efter, efter jeg indrømmede, at jeg havde rodet i hans ting, for derefter virkede han meget fraværende. Som om, at det var info nok for ham, og så kunne alt det andet være ligemeget.

’’.. Er det ikke nok, at du beder dine drenge om at holde øje med mig, når jeg er i byen med mine venner?!. For du skal ikke ét eneste sekund være i tvivl om, at jeg så dem med det samme!. Det er kræftedeme ydmygende, at du sender vagthunde efter mig, det er!..’’

’’Nå, og hvorfor tror du jeg gør det, hva?!. Hvorfor tror du, at jeg sender drengene efter dig!?’’ Spurgte han meget hurtigt og så vredt på mig.

’’Fordi du ikke stoler en skid på mig!..’’

’’Wrong, babe!..’’ Brummede Jamie hurtigt og spydigt.

’’..Fordi du én gang før skred hjemmefra selvom jeg sagde, at du skulle lade vær!. Jeg brugte timer på at finde dig fordi du ikke tog din forbandede telefon!. Jeg ringede efter alle mine drenge for at få deres hjælp til at finde dig, så når du skal være så fucking barnlig og ikke tage den med mig og istedet vælger bare at ignorere mig og skride, så vælger jeg kræftedeme andre metoder, så jeg ikke skal fare byen rundt og bruge alle mine kontakter til at finde dig, istedet for at sende dem allesammen ud og lave penge for mig!’’ Brummede Jamie rasende og virkede til fuldstændig at have glemt den ene tilskuer vi havde. Men på den anden side, så var jeg også ret ligeglad med at han stod der. Så længe han var der til at hjælpe, hvis Jamie først gik helt amok, så var det sku fint, at han hørte det her!.

’’Så det handler om penge, eller hvad?!’’ Svarede jeg spydigt og så spydigt på Jamie, som bed tænderne sammen og kæmpede for at styre sin vrede imod mig, men jeg var ligeglad. I mine ører var det bullshit, det der!.

’’Jamie, jeg er din kæreste. Det er sku ikke normalt, at man sender sine ’’medarbejdere’’ ud for at finde mig, når jeg - som den voksne kvinde jeg er - vælger at gå en tur og få det store skænderi vi havde lidt på afstand. Det er fandme ikke grund nok til at begynde at gøre så stort et nummer ud af det og begynde at spore mig!..’’ Svarede jeg bestemt og så anspændt og meget seriøst på ham.

’’..Det her er ikke et forhold, Jamie.. Det er et ejerskab’’ Fortsatte jeg, da Jamie ikke havde særlig meget at sige til sit forsvar. Dog kiggede han bare køligt og vredt på mig og var meget svær at tyde.. Ja, altså, andet end at han var ret vred over det her.

’’Du lovede mig ikke at have flere hemmeligheder for mig..’’ Sagde jeg virkelig skuffet og så stramt på ham.

’’Ja, men hvis jeg ikke havde gjort det her, så ville jeg sku da aldrig have styr på dig man!’’ Svarede Jamie spydigt og så skarpt på mig.

’’Så det er dit krav til din kæreste?. At du skal vide hvor hun er, hvad hun laver og hvem hun taler med konstant?!. Som jeg sagde før. Det er ikke et forhold. Det er ejerskab, så..’’

’’Jeg ejer dig fandme også!’’ Brølede Jamie vredt og greb fat i mine arme og lænede mig op af væggen i en hurtig bevægelse, dog uden at banke mig ind i den kolde mur. Alligevel gispede jeg i ren chok over hans hurtige handling.. Og ikke mindst over hans ord!.

’’Du er min!.. Okay?!’’ Brummede han tæt ved mit ansigt med en vred stemme og lod sine mørke øjne bore sig ind i mine, så jeg slet ikke var i tvivl om, at han mente det, trods det, at han lød en smule sexet inde bagved.

’’Jeg skal fandme ikke have halsbånd på og vagter i røven for at være din!’’ Vrissede jeg og satte mine hænder op på brystet af ham for at skubbe ham væk. Inderst inde kunne jeg godt lide hans styrke og den mandighed han udviste, men lige nu var jeg så vred på ham, at det ikke fik mig til at overgive mig til ham. Han vidste, at jeg godt kunne lide, når en mand steppede op og var en rigtig mand, men det trick skulle sku ikke virke nu!.

’’Slip mig!’’ Vrissede jeg og pressede hårdere til hans bryst, hvilket bare fik ham til at stramme grebet om mig. Dog slap han mig kort efter, da jeg nægtede at opgive min skubben til hans bryst.

Jeg pustede tungt og kiggede vredt på ham og fik hurtigt det samme blik tilbage.

’’Du er en idiot, du er!’’ Vrissede jeg og gik udenom ham. Jamie greb hurtigt fat i min arm idet jeg gik forbi ham. Han fik vendt mig om imod ham, men i en hurtig bevægelse trak jeg armen til mig og så irriteret og vredt på ham.

’’Du skal fandme ikke gå, du skal ikke!’’ Vrissede han med sin brummende tone og greb ud efter mig, men fik mig dog ikke eftersom, at jeg hurtigt tog et skridt tilbage.

’’Tss. Watch me!’’ Svarede jeg flabet og så hvordan hans hoved kortsluttede indeni og det slog gnister ud af ørerne på ham..

Igen. Hvis det ikke havde været for den vagt der var herinde med os, så havde han sku nok reageret lidt mere voldsomt end bare at se lynende på mig og spænde i kæben imens han bed tænderne hårdt sammen.

’’Din fucking so man!’’ Brummede Jamie hårdt med sammenbidte tænder, og havde det ikke været fordi, at jeg selv var ligeså forbandet arrig som han var lige nu, så havde den sætning såret mig dybt.. Men jeg vidste det jo. Når Jamie og jeg skændtes og vi nåede helt herud, så var han tilbøjelig til at sige sådan nogen ting uden egentlig at mene dem.. Det havde jeg efterhånden lært, trods det, at det var længe siden vi havde stået i sådan et voldsomt skænderi som dette..

Jeg rullede bare med øjnene af ham, for bevidst at være flabet overfor ham, og vendte mig så rundt og kiggede på vagten. Jeg sendte ham et kort blik og hurtigt forstod vagten, hvad jeg ville.. Okay, hvis han var i tvivl, så var han sku nok den dummeste mand på kloden.. Ærligt!.

Vagten låste celledøren op og jeg gik med hurtige skridt ud af cellen efterfuldt af vagten, som låste efter mig.

Jeg fik min taske tilbage af vagten ved sikkerhedsområdet, hvor jeg skulle tjekkes for at blive lukket ind til Jamie, og gik videre med vagten ned i forhallen, hvor jeg skulle lukkes ud.

Jeg nåede at tænke rigtig mange tanker på vejen ned til forhallen, og hurtigt mærkede jeg også eftervirkningen af mine handlinger overfor Jamie. Ja, nok var jeg hård og bestemt overfor ham, men nu, hvor jeg kunne lade mine sande følelser komme ud, mærkede jeg, hvordan min krop begyndte at ryste og hvordan mit hjerte begyndte at pumpe hårdt.

Ja, det var sku ikke fordi, at jeg nød at være hård imod Jamie, og som jeg hele tiden var ret bevidst om, så var det nok kun noget jeg turde fordi der var en vagt i lokalet.. Ja, havde vi været alene, havde jeg sku nok ikke turde at tage det her skænderi med ham. Eller i hvert fald havde jeg taget den, men nok med lidt mere tristhed og ro i kroppen, så det ikke gjorde Jamie så gal, som det endte med at gøre ham.

Selvfølgelig var jeg selv pisse rasende på ham, men.. Jeg kendte efterhånden Jamie og vidste, at han kunne være farlig for sine omgivelser, hvis man fik ham op i det røde felt.. Og det havde Jamie sagt på et tidspunkt, at jeg var rimelig god til, hvilket jeg også havde fået bevist flere gange.. Det var jo nok også derfor, at jeg til sidst undgik de situationer her og bare lukkede ned for mig selv. Fordi jeg stod alene imod ham og vidste, at jeg ikke havde en chance.. Men det havde jeg nu, og ærligt, så fortjente han at få min vrede at se.. For tanken om at være så overvåget som jeg havde været, gjorde mig rasende, og det skulle han sku vide!.

Hoveddøren til fængslet gik op og jeg gik ud i den virkelige verden igen, hvor jeg hurtigt tog nogen dybe indåndinger af den friske luft.

Mange følelser styrtede rundt i kroppen på mig lige nu. Så mange, at det var helt umuligt at følge med. Mit energiniveau var gået fra 10 til 2 på det korte besøg. Jeg var fuldstændig drænet. Det var sku hårdt at være så vred og samtidig så pisse ked af det!. Jeg orkede knap nok den togtur hjem herfra..

Jeg åbnede min taske og rodede godt i den indtil jeg fandt min mobil. Jeg låste den hurtigt op med touch-id, og gik ind i ’’telefon’’, for at finde Justins nummer. Måske han var sød at hente mig?..

Jeg fandt hans nummer og skulle lige til at ringe ham op, da det gippede i mig og mindet om hvad mit og Jamies skænderi gik ud på, dukkede op i mit hoved.

En boble af en ekstra portion vrede sprang i mig og jeg strammede grebet om mobilen, så mine fingre mærkede smerten fra den hårde mobil.

Jeg bed tænderne sammen og kiggede køligt frem for mig imens tankerne fløj rundt i mit hoved, og efter at have hørt tilstrækkeligt af diverse tanker, tog jeg beslutningen og lagde alle mine kræfter i min arm, som på no time tyrede min mobil imod jorden, hvorefter jeg løftede foden og trampede så hårdt jeg overhovedet kunne på den, så skærmen splintrede.

Jeg trådte igen og ramte tydeligvis klokkerent eftersom, at telefonen gik fra hinanden, så den var fuldstændig ubrugelig. Selv simkortet røg ud. Jeg bøjede mig hurtigt ned og samlede det lille simkort op og valgte uden at tøve at knække det.

Jeg behøvede ikke meget overtagelse til at smadre min mobil fuldstændig. Hvis Jamie havde fået en app der kunne spore mig, så kunne andre sikkert også, og som Justin havde sagt, så havde Jamie skaffet de nødvendige oplysninger for at spore mig, og jeg tvivlede virkelig kraftigt på, at han ikke stadig havde dem.. Om ikke andet, så havde ham Bryan dem vel?.. Og hvor nemt var det ikke for Jamie at ringe til Bryan, tilbyde ham et godt beløb og så få ham til at spore mig på en af de telefoner Jamie lånte inde i fængslet.. Eller på den telefon som han havde snakket om, at han ville få en af sine drenge til at komme ind med til ham..

-Fuck no, om han skulle kunne sidde derinde og spore mig!. Hvis jeg lod ham gøre det, så var det skænderi vi lige havde haft jo fuldstændig nytteløst!. Den her mobil skulle bare smadres og sendes til forbrændingen i skraldespanden længere fremme!. 

___________________________________________

Så kom der lidt godnatlæsning ud til jer :D 

 

Hvad synes i om Mollys reaktion på alt det her?. Gjorde hun det rigtige, eller ender det måske med at bide hende i røven i sidste ende? :)

Kom gerne med bud - Måske jeres bud giver historien en spændende og ny drejning end den der er planlagt :D 

 

Næste kapitel er ude snart :) 

#MuchLove <3 

 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...