Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575902Visninger
AA

13. ’’Find Hende!’’

 

Location: Gaderne, Seattle. Dato: Tirsdag d. 25. Juli, 2017. Kl. 17.17.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Det var egentlig ret sjovt. Hver eneste gang, siden jeg var lille, studerede jeg de fleste mennesker jeg kom forbi.  Det var et kedsommeligt trick jeg havde lært af min mor for at få en gåtur til at blive lidt mere spændende. At se på mennesker og så gætte på den historie de rendte rundt med.

F.eks. det unge par, som jeg så komme ud fra restauranten længere fremme med retning imod mig, flettede fingre og kvinden med en buket røde roser i hånden og et meget forelsket blik op på sin kæreste. De havde lige været inde og spise en god 3-retters middag med husets vin til.. Og så havde fyren været på knæ og friet helt diskret til sin elskede med en smuk sølvring med en lille diamant i. Ja, for guld og store diamanter var der nok ikke råd til, når man var så ung og sikkert studerede til læge og sygeplejerske.

Det var jo slet ikke sikkert, at det jeg tænkte var rigtigt, men det var nu en meget god måde at slå tiden lidt ihjel med, når man bare gik rundt i gaderne. At gå og placere folks historier på dem ud fra hvordan de gik og så ud, var kun rent tidsfordriv. Mine venner og veninder havde observeret det for længe siden. Nogen af dem synes at det var meget morsomt og joinede mig, imens andre bare rystede på hovedet og vendte øjne af mig, da det var så tåbelig og ligegyldig en ting at lave. Ja, gu fanden var det da ligegyldigt, men hvad skulle man ellers lave, når man bare gik rundt i gaderne?.

Jeg havde faktisk ikke rendt rundt så længe, efter at være skredet fra Jamies lejlighed uden så meget som at se mig tilbage, før jeg besluttede mig for at tage hjem til Becca. Faktisk overvejede jeg at tage derhjem allerede inden jeg overhovedet nåede ned med elevatoren, men lige der skulle jeg lige tænke lidt over det inden jeg tog beslutningen. For hvad ville Becca sige, hvis jeg bare kom hjem til hende nu?. Selvfølgelig vidste jeg, at jeg var velkommen, ligesom hun altid var velkommen hos mig, men hun vidste, at jeg var hos Jamie, så jeg var overbevist om, at hun ville spørge om der var sket noget imellem os. Og det var der jo, men havde jeg lyst til at snakke om det?. Egentlig ikke.

Derfor tænkte jeg så først på at lade vær med at tage derhjem, men jeg kunne selvfølgelig bare lade vær med at sige noget. Jeg kunne jo bare sige, at jeg bare savnede hende og bare ville se nogen andre mennesker indimellem også. For det var jo helt normalt og slet ikke noget galt i.. Og med den tanke trådte jeg ud af elevatoren med målet om at tage hjem til Becca, som jeg nu næsten var ved.. Faktisk var jeg kun lige et gadehjørne fra hende, eftersom, at hun boede lige inde på en sidegade til gågaden, hvor jeg havde gået de sidste 10-15 minutter.

Jeg nåede hjørnet, hvor en lille hyggelig bodega lå og drejede så omkring og fortsatte ned til næste dør, som var Beccas opgang. Jeg steg op på trappetrinet til døren og kiggede på dørklokken og fandt 2. sal til højre, hvor Beccas navn stod på. Jeg trykkede på knappen og gav mig så til at vente et kort stykke tid, før Beccas stemme lød i højtaleren.

’’Jaer?’’

 ’’Ja, det er mig’’ Svarede jeg helt enkelt uden at sige andet, hvorefter døren brummede, så jeg kunne trykke den ind og komme ind i opgangen, hvor jeg i et ekko kunne høre en dør blive låst op.

Jeg småløb op af trapperne imens jeg holdte fast i min taske, som hang på min skulder, og nåede så 2. sal indenfor ganske kort tid, hvor jeg så Becca stå i døråbningen til sin lejlighed kun iført en grå lang stropbluse som gik ned til midten af hendes bare ben. Hun havde håret sat op i en rodet knold højt oppe på hovedet og ingen makeup på. Faktisk lignede hun en der lige var stået ud af sengen.

’’Forstyrrer jeg?’’ Spurgte jeg hende roligt imens jeg tog de sidste par trin op af trapperne.

’’Nææ, slet ikke. Jeg sidder bare og skriver et ansøgningsskema til de uddannelsessteder jeg gerne vil søge ind på’’ Svarede Becca afslappet og gik ind i sin lejlighed, så jeg kunne komme ind og lukke døren efter mig.

Jeg smed mine sko og hang min jakke på en knage. Jeg tog min taske med mig og gik ind i stuen, hvor Becca var forsvundet ind, og blev slet ikke overrasket over at finde Elliot liggende og boble i sofaen med et joystick i hænderne og øjnene tapet til det FIFA han havde kørende på skærmen.

’’Hey, Elliot’’ Hilste jeg afslappet, da jeg trådte ind og bevægede mig over imod sofaen for at sætte mig, imens Becca satte sig oppe ved sit spisebord, hvor hendes computer stod tændt på bordet.

’’Hey Mo’’ Svarede Elliot rimelig fraværende og tog slet ikke øjnene fra tv-skærmen.

’’Hvad sker der så?’’ Lød det fra Becca, som straks fik min opmærksomhed op på hende.

’’Der sker sku ikke så meget’’ Svarede jeg med et tungt og pustende suk ovenpå alle de trapper jeg lige havde gået på.

’’Jeg troede du var hos Jamie i aften?’’ Spurgte hun afslappet og kiggede afventende på mig. Okay, den kom så lidt hurtigere end jeg havde regnet med.. Alt var fandme da også bare blevet så forudsigeligt, når det gjaldt forhold.

’’Mm – men så tænkte jeg at kigge forbi her og hygge lidt med jer’’ Svarede jeg afslappet og lænede mig tilbage i sofaen og smed fødderne op på hendes glasbord. Ja, fine på den var vi i hvert fald ikke, og når vi var hos hinanden opførte vi os som om vi var derhjemme. Sådan her sad jeg aldrig hjemme ved Jamie.. Så meget følte jeg mig slet ikke hjemme der endnu.. Bare tanken gav mig en knude i maven, da det mindede mig om alt hvad der var sket og alt hvad jeg havde siddet og tænkt på i mange timer tidligere..

Becca kiggede først lidt lurende på mig over mit svar, men endte dog med at smile svagt og nikke imens hun tog en dyb indånding ind igennem næsen.

’’Okay.. Men der er altså ikke særlig meget hygge over mig lige nu. Jeg skal virkelig have skrevet det her. Jeg har udskudt det så mange gange nu altså’’ Småsukkede Becca og gned sig i hovedet med begge hænder, som om, at hun var rimelig træt af at skulle sidde og bruge sin tid på at skrive alt det der.

’’Det er helt fint. Jeg har virkelig også bare brug for at sidde her og chille og lave komplet ingenting’’ Svarede jeg ærligt og lænede hovedet helt tilbage og virkelig bare sugede den afslappede følelse til mig – og ikke mindst – følelsen af at være i trygge omgivelser, hvor jeg bare kunne være i fred og komme lidt væk fra det hele.. Og så få styr på den hovedpine der havde meldt sig under min gåtur herhen, hvor jeg havde tænkt virkelig meget over denne her dag..

Det var nok derfor jeg brugte det trick med at studere andre mennesker?. For at få mine egne tanker lidt på afstand?. Ja, det var sku nok derfor..

Men det var virkelig også forstyrrende.. Det eneste jeg sådan rigtig fik ud af de mange tusind tanker jeg havde omkring Jamie var, at det slet ikke var så slemt som jeg faktisk havde troet.

Jeg havde husket Justins ord omkring Jamie. Hans råd om at lade det ligge og ikke blande mig i Jamies ting.. I starten frygtede jeg lidt for at snakke med Jamie, men efter flere timers tænkning følte jeg ikke, at jeg kunne holde min kæft. Jeg ville sige hvordan jeg havde det.. Og jeg havde ret til det!.. Og faktisk gik det jo okay, og var slet ikke så frygtindgydende som Justin ellers havde givet udtryk for med de skumle ord om ikke at blande mig og bare lade det hele ligge.

Jeg havde jo ingen grund til at være bange. Da vi snakkede om hans arbejde og jeg bragte tingene på banen var han jo helt rolig. Det var først da vi kom ind på det med at flytte sammen, at han blev sur, men det var jo noget helt andet. Uanset hvad, så følte jeg mig lidt dum over, at jeg havde gået og frygtet at tale med min egen kæreste bare fordi Justin havde sagt det.. Det var måske bare noget han havde sagt for at Jamie og jeg ikke skulle snakke sammen?.. Eller?..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Tirsdag d. 25. Juli, 2017. Kl. 22.34.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg fattede det sku ikke. Hvordan kunne man være så træt klokken 9 om aftenen?. Slap af, min arbejdsdag havde været ca. 2 timer, og jeg var allerede helt smadret?. Så hårdt var det sku da heller ikke at sidde på en barstol og snakke med mulige købere?.

Jamie blev helt klart irriteret, når jeg kom hjem allerede, men hvad fanden skulle jeg ellers gøre?. Jeg orkede kræftedeme ikke at sidde der og hænge mere.. Desuden var det tirsdag og dér kom sjældent et øje der var interesseret i mine varer..

Elevatoren dingede og dørene skød fra, hvor Jamies lejlighed kom til syne. Jeg gik forbi Jamies bodyguard som havde elevatorvagten og gik videre ind i lejligheden imens jeg hørte elevatoren lukke sig i igen og igen køre ned i stueetagen, hvor 2 af Jamies andre bodyguards stod vagt.. Men hey?. Hvor var de 2, der plejede at stå heroppe ved døren?.. Jamie plejede da ikke kun at have vagter i stueetagen, når han havde kaldt dem på vagt?.

’’Jeg er fucking ligeglad. Hun er her ikke, hun tager ikke telefonen når jeg ringer. Hun skal bare findes, forstår du det?!..’’

Jeg kiggede op af trappen til 1. salen, hvor jeg så Jamie komme gående ned af med telefonen oppe ved øret og et stramt udtryk i ansigtet.

’’Prøv og hør – I fortsætter lige indtil hun står herhjemme.. Ellers skal i sørge for at finde jer et rigtig godt sted at gemme jer, hvis ikke i ønsker at samle jeres tænder op med brækkede fingre og et skudhul i panden. Er det klart?..’’

’’.. Jamen, det er skide godt, så forstår vi hinanden..’’ Afsluttede Jamie sin vrede samtalen, hvorefter han fjernede telefonen fra øret og lagde på og gik direkte forbi mig meget målrettet ned imod stuen.

’’Hvad fanden sker der?’’ Spurgte jeg lettere undrende, men rimelig afslappet og fulgte roligt efter Jamie ned i stuen, hvor han gik direkte over til barskabet imens jeg smed mig ned i en af hans mange sofaer.

’’Molly er væk..’’ Svarede han køligt med ryggen til mig.

’’Væk?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt.

’’Ja, væk!. Jeg gik ind og snakkede med hende som du bad mig om, og så endte hun med at snakke noget om, at hun ikke vidste om hun ville bo her og jeg ved ikke hvad man.. Jeg sagde, at hun ikke skulle gå nogen steder og så er hun alligevel skredet.. UDEN at nogen overhovedet har stoppet hende man!’’ Forklarede Jamie og blev rimelig ophidset ved hans sidste sætning, som han dog skyllede ned med en ordentlig tår af hans sjus han havde hældt op i et glas.

Han hidsighed tog jeg egentlig ret roligt. Ja, jeg var jo vant til det, så det påvirkede mig faktisk ikke rigtig, når han var sådan oppe at køre. Hvad jeg ikke forstod var, hvordan han kunne tro, at Molly gjorde som han bad om?. Selv jeg vidste, at hun ikke var typen der rettede ind, hvis man gav hende ordrer.. Forhelved man, det lyste jo ud af pigen som solskin på en skyfri sommerdag.. Hvordan kunne han tro, at han kunne beordre hende at blive her og så regne med, at hun bare rettede ind?.

’’Forhelved, havde du regnet med, at hun ville gøre som der blev sagt?’’ Spurgte jeg helt afslappet og kiggede på Jamie, som jeg kunne se, nærmest blev mere irriteret over mine ord og det faktum, at jeg tog det så roligt.. Men hvad fanden skulle jeg ellers gøre?. Jeg var sku ikke typen der blev ophidset over, at min dame ikke sad, hvor jeg havde bedt hende om at sidde..

’’Hun ved åbenbart ikke hvem hun er oppe imod.. Men det skal jeg fandme nok lære hende.. Kræftedeme om der ikke kommer andre boller på suppen, for det der finder jeg mig kræftedeme ikke i man!’’ Brummede Jamie vredt og satte sig ned i sofaen overfor mig og bundede sit glas med hvad der lignede rent vodka.. 

___________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...