Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
573719Visninger
AA

23. ’’Du Drømmer..’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Søndag d. 30. Juli, 2017 Kl. 20.12.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

At stikke mig en Netflix og sige: ’’Find, hvad du synes vi skal se’’, var nok det dummeste man kunne gøre, hvis man havde en forhåbning om, at jeg ville kunne finde noget på 5 minutter. Det var mildest talt umuligt. Det var præcis ligesom, når jeg skulle vælge mad fra et menukort. Det tog mig 40 år, og alligevel ville jeg ende med at vælge noget jeg kendte og vidste hvad var.

Det havde Jamie også fundet ud af, da han bad mig vælge hvad jeg skulle have nede fra den god Thai-restaurant, hvor Jamie netop var kørt ned for at hente vores mad. Jeg løj vidst ikke, hvis jeg sagde, at jeg i hvert fald brugte 30 minutter på at vælge min mad.. Og så endte jeg alligevel med noget jeg havde prøvet før og som jeg vidste, at jeg kunne lide, trods det, at jeg startede med at tænke, at jeg ville prøve noget nyt.

Det var tydeligt at Jamie blev ret utålmodig til sidst, men han var faktisk virkelig god til at holde det inde. Nok fordi han ikke ønskede at ødelægge vores aften, hvor vi havde aftalt at se en film og bare hygge på sofaen.. Og det var så også derfor, at jeg lå nu og prøvede at finde en film på Netflix, som jeg ville se. Jamie havde bedt mig vælge imens han kørte efter maden, og jeg var ret sikker på, at han forestillede sig, at jeg havde valgt en film til når han kom tilbage.. Det skulle han dog ikke regne med. Han havde været væk i 20 minutter efterhånden og jeg var ikke blevet en skid klogere på hvilken film jeg ville se endnu. Ligesom med maden, så startede jeg med at ville se en film jeg ikke havde set før.. Men mon ikke det endte med en velkendt, men stadig god en?..

Jeg gispede lidt og spjættede i kroppen, da jeg pludselig hørte en dør smække rimelig højt ovenpå. Ja, Jamies lejlighed var jo ret åben, så en smækkende dør ovenpå kunne nemt høres, da hans gang ovenpå var åben ved trappen, så man kunne stå oppe øverst på trappen og kigge ned i stuen.

Trin lød på trappen og jeg kiggede straks derhen og fik et sus igennem kroppen, da jeg så Justin komme småløbene ned af den.

Jeg smed hurtigt fjernbetjeningen fra mig og satte mig op i sofaen og kastede dynen af mig, som jeg lå under. Selvfølgelig stadig med tøj på.

Jeg havde tænkt meget over Justins spydige bemærkning til mig tidligere - faktisk næsten alt for meget, hvis jeg skulle være helt ærlig – og det havde virkelig gået mig på. Så meget, at jeg var nødt til at tale med ham om det.. Men hvordan skulle jeg gøre det?. Det havde jeg også tænkt meget over, og jeg blev enig med mig selv om at få ham på tomandshånd. Og nu havde jeg muligheden.

Justin kom helt ned af trapperne og gik direkte imod elevatoren uden at skænke mig et eneste blik, trods det, at han nok godt, ud af øjenkrogen, kunne se, at jeg kom gående imod ham op af trappetrinene der adskilte stuen fra entré-området.

’’Hey. Justin?.’’ Var det første der kom ud af munden på mig, idet Justin trykkede på elevatoren. Han vendte sig om imod mig og så helt ulæseligt på mig.

’’Jaer?’’ Svarede Justin lettere køligt og kiggede afventende og tørt på mig, så jeg faktisk blev en smule nervøs og stoppede op få meter fra ham.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte jeg, men rystede kraftigt på hovedet af mig selv indvendigt, da Justin rynkede panden lidt og så uforstående på mig.. Næsten som om, at det var verdens dummeste spørgsmål..

’’Øhm.. Ud?’’ Svarede Justin tørt og kiggede længe og meget undrende på mig.

’’Okay..’’ Sagde jeg stille med en knude i maven og halsen.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin fortsat undrende og gav mig en god mulighed til at forklare mig ud af denne her akavede episode, som jeg havde skabt ved at spørge sådan ind til noget der i virkeligheden var pisse ligegyldigt..

’’Det var bare, øhm?.. Hvis du ikke skulle noget vigtigt, så skal Jamie og jeg se en film.. Du kunne jo være med, hvis det nu var?’’

’’Her kommer endnu mere af det akavede.. Flot, Molly!’’

Mine tanker havde så meget ret.. Med den usikkerhed i min stemme og den tøven i mit spørgsmål, så gjorde jeg kun det hele endnu mere akavet. Fuck man!..

Elevatoren dingede og dørene gik fra.

’’Hvis jeg ville sidde og glo på jer kissemisse, så havde jeg nok ikke gjort så meget ud af at komme ud af huset i aften, vel?’’ Svarede Justin virkelig spydigt og vendte sig om og gik ind i elevatoren..

’’Hvorfor er du sådan der overfor mig?’’ Fløj det ud af mig meget hurtigt. Ja, det var nu eller aldrig, hvis jeg skulle have svar på det jeg egentlig ønskede mig svar på. Hvornår fik jeg ellers Justin på enehånd?. Han var her jo aldrig..

Justin stoppede op og vendte sig imod mig igen og så spørgende på mig, hvilket fik mig til at uddybe mig selv kort efter, at jeg tog en dyb indånding og tog mod til mig selv.

’’Du snakker totalt spydigt til mig, når du endelig siger noget..’’ Sagde jeg kort og virkelig ærligt, da det var sådan jeg havde det.

’’.. Jeg føler ikke, at du vil have mig her.. Eller i det hele taget, så føler jeg mig bare ikke velkommen, når du er her?’’ Fortsatte jeg, da Justin bare stod og kiggede anspændt på mig uden at sige noget.

’’Og hvad hvis det du føler, nu er rigtigt?’’ Spurgte Justin og gav mig en ordentligt verbal mavepuster, som gjorde mig rimelig mundlam et kort stykke tid.

’’Er det da det?’’ Spurgte jeg virkelig skuffet og følte at mine følelser faktisk blev ramt klokkerent af det han sagde. Justin tog en dyb indånding og trak lidt på skuldrene imens han kiggede kort væk fra mig.

’’Måske..’’ Mumlede han og ramte mig igen med hans ord.. Ja, det gjorde sku da ondt at få af vide, at man faktisk var uønsket, trods det, at vi havde talt om tingene og lovet hinanden at prøve at få det her til at fungere.

’’Okay?..’’ Mumlede jeg rimelig skuffet og kiggede lidt ned imens jeg krydsede armene og tog en dyb indånding.

’’Jeg troede bare, at vi havde aftalt at prøve ikke at have sådan et anspændt forhold til hinanden..’’ Sagde jeg ærligt og kiggede op på Justin, som bare stod og så tomt på mig.

’’Jeg sagde jeg ville prøve.. Det betyder ikke, at det ville lykkedes..’’ Svarede Justin uden tøven og lød ret ærlig i sine ord.

’’Så det du siger er, at du ikke vil have mig her?’’ Spurgte jeg ærligt og var klar til den næste verbale mavepuster.

’’Det er Jamies hjem det her, og det er ham der bestemmer.. Og han vil gerne have, at du er her.. Derfor vælger jeg at gå’’

’’Hvorfor, Justin?.. Vi kan vel forhelved allesammen være her?’’ Spurgte jeg lettere frustreret lige efter han havde afsluttet sine ord, hvor han dårligt nåede at trække vejret, før jeg kom på banen. Det generede mig bare, at det skulle være sådan her. Jeg ønskede ikke alt det her lort. Helst ønskede jeg, at vi alle kunne have det godt sammen og at Justin følte, at han ikke skulle gå hver gang jeg var her.. Det var faktisk det der gjorde mest ondt på mig, og ærligt, så blev det meget hurtigt også et emne i mine overvejelser om at flytte herhjem, som Jamie så gerne ville have mig til..

’’Nej, Molly.. Det kan vi sku ikke.. Faktisk var det langt federe tidligere på ugen, hvor du ikke var her..’’  Svarede Justin tørt og vendte sig derefter om og trådte ind i elevatoren og trykkede sig ned i stuen, så dørene roligt lukkede sig i.

’’Justin..’’ Forsøgte jeg at stoppe ham og tog et skridt frem, men desværre lod han elevatoren køre istedet for at stoppe den ved at sætte en fod i klemme eller sådan noget..

’’Pis..’’ Mumlede jeg lettere frustreret for mig selv, da jeg hørte elevatoren køre nedad.

Jeg vendte mig om og kørte mine hænder op i mit hår, som var sat op i en høj knold, og kneb øjnene sammen.

På en måde ønskede jeg, at jeg virkelig ikke havde startet denne her samtale lige nu, men omvendt, så var jeg faktisk også lidt glad for det.. Altså glad på en lidt dårlig måde, hvis man kunne sige det sådan?.. Det gjorde mig jo bevidst om Justin og hvordan han havde det, og eftersom, at han ikke havde det godt og jeg nu var blevet klar over det, så kunne jeg måske gøre noget ved det?.. Desværre nok bare ikke lige i aften, da det nok ville stille spørgsmålstegn hos Jamie.. Og han var sku nok den sidste der skulle vide, at der var ’’ballade’’ imellem Justin og jeg..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 31. Juli, 2017 Kl. 02.27.

 

Jeg sukkede tungt og lettere irriteret, da jeg for 7000. gang drejede mig om at ligge på en ny side, men stadig ikke følte, at jeg kunne falde ordentligt til ro.. Det værste var næsten det, at jeg vidste hvorfor jeg ikke kunne sove..

Det var udelukkende pga af mine tanker.. Tanker som havde kørt på repeat i flere timer og som jeg ikke engang havde kunne slippe, da jeg så film og hyggede med Jamie..

Jeg pustede tungt og satte mig op i sengen og gned mig træt i hovedet, hvorefter jeg kørte min hånd op i mit småuglede hår, som jeg samtidig fik fjernet lidt fra mit ansigt. Jeg kiggede frem for mig og ud på Jamies altan, hvor den smukke udsigt udover Seattle var som malet i vinduerne, og det gik heller ikke længe før tanken om noget frisk luft, kom ind i mit hoved.. Måske noget frisk luft kunne få mig til at slappe lidt af, så jeg kunne sove?..

Jeg vippede forsigtigt den store dobbeltdyne, som Jamie og jeg delte, af mig og steg ud af sengen kun iført mine hvide g-strenge. Jeg kiggede ned på gulvet og fandt hurtigt Jamies hvide T-shirt, som han havde haft på igår, og tøvede ikke ét sekund med at tage den på.. Og ja, selvfølgelig var den stor nok til nærmest at være en kjole for mig..

Jeg kløede mig lidt i mit hår imens jeg med rolige skridt gik mod altandøren, som jeg forsigtigt låste op og skubbede til siden imens jeg kiggede tilbage på Jamie som lå og snorksov i sengen. Bare jeg ikke vækkede ham, var det eneste jeg kunne tænke på idet jeg åbnede skydedøren.. Men heldigvis virkede det ikke til, at han var så nem at vække lige nu, da han ikke engang bevægede sig af den stille lyd af døren der blev åbnet.  

Den kølige natteluft ramte min hud og gav mig små kuldegysninger idet jeg trådte ud i det og fortsatte hen til gelænderet, som jeg lagde min ene arm på, og min anden albue, hvor jeg satte min hånd op til hovedet, så jeg kunne hvile det på min hånd.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede kort øjnene imens jeg nød følelsen af køligheden under min næse. Utroligt at luften kunne føles så frisk inde midt i byen, ikke?.

I flere sekunder nød jeg virkelig bare at stå her med hele Seattle under mine fødder, men desværre erstattede mine tanker igen mit moment og overtog det hele.

Det var den snak med Justin, der plagede mig så ufattelig meget. Jeg havde slet ikke regnet med, at sådan nogen ord fra ham, kunne ramme mig så hårdt som de nu gjorde..

Egentlig burde jeg jo være ligeglad med hans mening, men sådan var jeg bare ikke som person. Jeg ønskede ikke at træde nogen over tæerne og dét, at jeg faktisk fik bekræftet, at jeg trådte Justin ret hårdt over tæerne, var virkelig meget en bombe.. Ja, jeg var selvfølgelig godt klar over, at melodien imellem os ikke var den sødeste af dem alle, men at han ligefrem ønskede, at jeg slet ikke kom herhjemme.. Det var jeg sku ikke lige forberedt på.

Men hvorfor havde han det overhovedet sådan?. Altså, jeg mener, vi havde jo aldrig været det man kalder ’fjender’. Vi har aldrig decideret hadet hinanden, eller på nogen måder gjort hinanden ondt, så hvorfor havde han det så svært med, at jeg var her?. Var det virkelig fordi, at han stadig synes, at det var akavet, at jeg nu var sammen med Jamie, når jeg engang havde været sammen med Justin en enkelt nat?. Det kunne da ikke være så akavet?. Det var så længe siden, Jamie vidste det ikke engang og vi havde ligesom lagt låg på den og sådan.. Ja, hvad sagde man?.. Glemt det lidt?.. Det var i hvert fald fortid.. Men åbenbart ikke for ham?.

Jeg troede egentlig at fyre havde nemmere ved at ligge sådan noget bag sig end kvinder. Altså, selvfølgelig havde jeg da ikke glemt det sådan på den måde, men lagt det bag mig havde jeg da?. Jeg tænkte i hvert fald ikke på det hver gang jeg så på Justin.. Men det gjorde han måske, når han så på mig?.. Eller?.. Wow, nu kunne jeg godt lidt forstå fyre, når de stod med en kæreste som var skide sur over noget de ikke selv anede hvad var.. Ikke at Justin og jeg var kærester eller at det på nogen måder skulle sammenlignes, men altså.. Ej, forget it..

Men én ting var i hvert fald sikkert.. Shit, han forvirrede mig!. Den måde han..

’’Nej.. Fuck man!.. Mmhr!..’’

Jeg rynkede straks panden og kiggede mig over skulderen, igennem de store panoramavinduer, hvor jeg så Jamie ligge og rykke uroligt på sig i sengen, og meget hurtigt gjorde han det klart for mig, at han havde mareridt.

Uden at tøve småløb jeg ind på værelset igen og direkte hen i hans side af sengen, som selvfølgelig var tættest på døren, hvor jeg satte mig ned ved ham.

’’Hey?.. Hey, hey, hey?’’ Sagde jeg helt stille og trykkede og rystede lidt i hans brystkasse for at vække ham fra hans mareridt.

Jamies småforvirrede øjne åbnede sig og jeg stoppede straks min rysten og trykken i hans brystkasse og placerede blidt min hånd på siden af hans hals, hvor jeg nussede ham lidt på kinden med min tommelfinger.

’’Er du okay, skat?’’ Småhviskede jeg stille og så ham direkte i øjnene, som bare stirrede blankt på mig.

Jamie tog en dyb indånding idet han beslutsomt placerede sine hænder på mine hofter og trak mig henover ham, da jeg endte med at ligge på siden nede i sengen, på min plads, med mine ben henover hans krop, som han også drejede om at ligge på siden i det sving han lavede, da han lagde mig ned i sengen.

Jeg fugtede blidt mine læber med min tungespids og lagde min øverste hånd på hans øverste kind, som jeg blidt begyndte at nusse.

’’Gift dig med mig..’’

Jeg blev straks meget paf og stirrede bare helt stille på ham.. Hvad var det lige han mumlede?..

’’Hvad?’’ Spurgte jeg stille og sank en lille klump i halsen.

’’Jeg vil have, at du gifter dig med mig..’’ Mumlede Jamie igen uden nogen som helst form for tøven og samtidig med et meget lille smil gemt i mundvigene.

Jeg bed mig lidt i underlæben imens mit hjerte begyndte at banke. Dog stoppede det lidt igen, da jeg så Jamie blinke meget langsomt og meget træt med øjnene.. Og dér stod det ret klart for mig..

’’Jeg tror du drømmer, skat’’ Hviskede jeg meget stille og nussede ham igen lidt på hans skægstubbe på kinden med min tommelfinger.

Jamies smil i mundvigen bredte sig meget svagt, men stoppede dog kort efter, da han lukkede øjnene og tog en dyb indånding imens han trak mig helt ind til sig og holdte mig helt tæt.

Hans tunge vejrtrækning der begyndte, gjorde mig klar over, at han sov, og det fik mig til at tage en dyb indånding og selv lukke øjnene lidt.. Dog slap jeg slet ikke ordene..

’’Gift dig med mig.. Gift dig med mig...’’

De kørte bare i sløjfer i mit hoved.. Selvfølgelig var jeg klar over, at han snakkede i søvne, men alligevel.. Det var sku nok ikke noget jeg ville glemme, at jeg havde hørt ham sige, lige foreløbigt, tror jeg.. 

_________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...