Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
575207Visninger
AA

14. Bekymret..

 

Location: Beccas lejlighed, Seattle. Dato: Tirsdag d. 25. Juli, 2017. Kl. 23.21.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Yeah!.. Hva så?. Skal du have revanche?.. Igen?’’ Smilede Elliot hånende til mig med et flabet løftet øjenbryn. Jeg fnøs lidt af ham og rystede på hovedet imens jeg blidt kastede joysticket til hans playstation hen på sofabordet og lænede mig tilbage.

’’Nej, det er sku ligemeget. Når man har tabt den 3. revanche i træk, så må man nok erkende nederlaget, synes du ikke?’’ Svarede jeg med et lille smil og strakte min krop imens både Becca og Elliot fnes lidt af mig og derefter gav hinanden et afslappet kys. Eller det var nok mere Becca der gav ham et vinder-kys imens hun lå med hovedet på brystet af ham og bare slappede af i hans arme.

Virkelig overlegent alligevel, ikke?. At have sin kæreste liggende på brystet og nusse en, så man må sidde med armene omkring hende for at nå joysticket med begge hænder og samtidig også holde om hende.. I den stilling og så vinde samtidig?. Ej, den – eller de sejre havde han sku fortjent. Hvordan kunne jeg også tro, at jeg kunne tvære Elliot i FIFA?. Af alle mennesker, så burde jeg sku da vide, at manden var nærmest prof FIFA-spiller.. Men noget skulle jeg jo lave og jeg var ingen dårlig taber, hvis jeg selv skulle sige det. I hvert fald ikke, når jeg var indstillet på, at sejren ikke betød det store.. Det gjorde mig ikke noget at få mega tæsk i FIFA af Elliot. Vi hyggede og fik tiden til at gå og det var alt jeg bad om.

’’Er du ved at være træt, baby?’’

Elliots ord fik min opmærksomhed væk fra mine tanker og over på både ham og Becca, som lå og gabte lidt og nikkede med hovedet.

’’Ja, det har været en lang dag synes jeg..’’ Svarede hun lettere sløvt og kiggede over på mig.

’’Skal du ikke også på arbejde imorgen, Molly?’’ Spurgte hun mig og gav mig straks en lille knude i maven. Jeg sukkede svagt og rystede svagt på hovedet.

’’Nææ, jeg.. Jeg er blevet fyret’’ Svarede jeg roligt og valgte at sige det præcis som det var. Hvorfor snøre sig udenom?. Jeg kunne ligeså godt sige det som det var jo?.

’’Hva?’’ Udbrød både Becca og Elliot og så noget forundrede ud i deres ansigter.

’’Ja, jeg vidste jo godt at det ville ske jo.. Det var jo kun et midlertidigt job, så’’ Svarede jeg rimelig afslappet og afklaret. Selvfølgelig var det stadig ikke fedt at have mistet det job som man havde søgt efter i flere omgange, men hvad kunne jeg gøre?.

’’Hvornår er det sket?’’ Spurgte Elliot med rynket pande og et afventende blik på mig.

’’Igår’’ Svarede jeg kort.

’’Bare sådan uden videre?’’ Spurgte Becca videre og fik mig til at nikke.

’’Ja. Chefen hev mig ind på kontoret efter min vagt og sagde, at de ikke længere havde brug for mig’’ Svarede jeg og lænede mig frem til bordet og tog mit glas med sodavand som Becca havde været så sød at give mig.

’’Amen, det kan han sku da ikke bare sådan?. Nu står du der uden job og du har ting der skal betales lige om lidt?!’’ Brokkede Becca sig på mine vegne og blev faktisk rimelig sur. Som om, at det var hendes eget job hun havde mistet.

’’Jeg får løn i de næste 3 måneder, så det bliver ikke noget problem. Problemet er bare hvad jeg skal gøre efter de 3 måneder og hvis jeg ikke har fundet noget’’ Svarede jeg hende.

’’Amen forhelved.. Skat?. Kan du ikke høre om de har noget ledigt inde ved dig?’’ Spurgte Becca Elliot og kigger straks op på ham.

’’Tjo, det kan jeg da godt, men jeg er altså ikke sikker på, at de har noget. I forvejen har de svært ved at finde noget at lave til mig på mine vagter’’ Svarede Elliot hende sødt.

’’Bare prøv og spørg. Så spørg jeg også på mit ar..’’

’’Prøv og hør, guys. Det er rigtig sødt af jer, men det behøver i altså ikke’’ Afbrød jeg Becca. Ikke fordi, at jeg ikke ville arbejde ved dem. Jeg mener, det var jo nogen gode nok jobs, det var slet ikke det. Elliot arbejdede i en biograf og Becca i en tøjforretning. Men ærligt, så behøvede de ikke at gøre sig den ulejlighed. Og faktisk var jeg også lidt bekymret for om det ville trække ned hos dem, at de kom efter så kort tid og anbefalede nogen af deres venner til ledige jobs. Det var jo kun sådan noget som man gjorde når man havde været der i mange år. Både Elliot og Becca havde ikke engang haft deres jobs i halvandet år, og derfor valgte jeg at stoppe Becca, da jeg ikke ville have, at de skulle anbefale mig til noget på deres arbejdspladser.

’’Jo, vi skal nok finde ud af no..’’

’’Becca..’’ Stoppede jeg hende hurtigt, men med en venlig tone. Dog også med et lettere seriøst blik på hende.

’’Nej..’’ Afsluttede jeg roligt og rystede lidt på hovedet til hende, så hun forstod, at jeg mente det.

’’Jamen.. Hvad gør du så?’’ Spurgte hun mig ærligt.

’’Jeg finder på noget.. Ligesom jeg plejer, right?’’ Smilede jeg afslappet og blinkede kækt, så både Elliot og Becca fik smil på læberne. De vidste godt inderst inde, at jeg altid nok skulle klare mig på den ene eller den anden måde. Jeg var sku ikke så nem at slå ud.

’’Ja, i know, men.. Du ved, at vi står klar til at hjælpe, hvis det ender helt galt, ikke?’’ Svarede Elliot mig og fik mig til at smile et varmt og trygt smil imens jeg nikkede. Var der noget bedre end venner man bare vidste, at man altid kunne regne med og stole på?. Nej, vel?.

’’I er så søde. Tak. Men nu har jeg en masse tid at løbe på og, Becca, du er igang med at søge ind på en handelsuddannelse, så du har rigeligt. Ikke tænk mere på mine sager..’’ Svarede jeg roligt og ville faktisk have tilføjet lidt mere, men blev afbrudt af min mobil, der endnu engang begyndte at brumme på bordet med skærmen nedad.

Jeg sukkede bare over den og lod den ringe imens jeg vendte blikket tilbage på Becca og Elliot.

’’Hvorfor tager du den ikke bare, Molly?’’ Spurgte Becca lettere alvorligt og opgivende.

’’Fordi han bare vil vide hvor jeg er henne, og han har godt af at stege lidt og ikke vide alting hele tiden..’’ Svarede jeg helt køligt, men alligevel roligt.

I de sidste, hvad?. 3 kvarter – havde Jamie ringet stort set 50 gange og ikke en eneste af gangene tog jeg den. Jeg havde stadig ikke fortalt Becca og Elliot om min og Jamies lille fight hjemme ved ham. Jeg brugte bare undskyldningen om, at jeg bare var gået for at få noget luft og ikke havde brug for at nogen skulle vide lige præcis hvor jeg var, og den godtog både Becca og Elliot, da de jo havde kendt mig længe og vidste, at jeg var typen der gik meget op i at have et privatliv og have frie tøjler til at lave hvad jeg ville uden at skulle stå til ansvar eller regnskab hos nogen..

’’.. Desuden har jeg heller ikke tid til at sidde og skvadre i telefon lige nu, når jeg besøger jer’’ Fortsatte jeg helt afslappet og samtidig meget bestemt.

’’Jo men, han har ringet 70 gange nu og han begynder altså at virke meget insisterende, synes du ikke?’’ Svarede Becca lettere undrende og med en svag rynket pande.

Jeg trak bare på skuldrene og rystede svagt på hovedet imens jeg vendte mundvigene bevidst nedad for at udtrykke, at jeg faktisk var ret ligeglad med hvor insisterende han var. Det var slet ikke mit problem og det var bestemt ikke noget jeg ville tænke på.

*Bip-Bip.. Bip-Bip*

Min første tanke efter min sms-tone havde lydt var, at det nok var Jamie der havde lagt endnu en vred telefonsvarerbesked, men alligevel greb jeg telefonen med et tungt suk og vendte skærmen, hvor jeg straks blev rimelig overrasket over at se, at det faktisk var min mor der havde forsøgt at ringe og nu havde skrevet en besked, som jeg kunne se ikke var helt normal, hvilket gjorde, at jeg straks åbnede den og begyndte at læse.

 

’’Hej Pusling.

Far og jeg har lige haft besøg af to venlige unge mænd som er sendt ud for at lede efter dig af Jamie.

Hvor er du henne?.

Du gør din os virkelig urolige :/

Giv lyd fra dig, skat <3

Love Mor og Far’’

 

’’Shit’’ Pustede jeg og gik straks til tasterne imens jeg fjernt kunne høre Becca spørge om hvad der skete.. Dog svarede jeg hende slet ikke, da det var lidt vigtigere at få min mor og far beroliget.

 

’’Jeg er helt okay <3

Jeg er bare hos Becca og Elliot – Ingen grund til at bekymre jer :)

Elsker jer <3 :*

Love <3’’

 

Bare det at se min mors besked og læse om de mænd der havde været på ’’besøg’’ gjorde mig ret nervøs. Som min mor også skrev, så var det Jamie der havde bedt dem om at tage ud og lede efter mig, og med det samme var jeg klar over, at det nok var nogen af alle dem der arbejdede for ham, som netop nu ledte efter mig.. Men hvordan fanden havde de fået mine forældres adresse?.. Da Jamie mødte mine forældre var det på en restaurant. Han havde sku aldrig været hjemme hos mine forældre, så hvordan kunne nogen af dem overhovedet kende deres adresse?.

Som sagt gjorde det mig faktisk rigtig nervøs, og det som kun gjorde det værre, var tanken om, at hvis de kunne finde mine forældres adresse, som oven i købet var hemmelig i telefonbøger og på nettet, så kunne de også finde alle mine venners adresser og så om lidt dukke op her og skabe et drama, hvor jeg skulle ende med at stå og forklare alting overfor Becca. Hun var jo pisse nysgerrig og jeg ville helt sikkert ikke slippe udenom.

Og hvad ville mine andre venner ikke også tænke, hvis nogen store mænd pludselig kom dumpende og bankede på og spurgte efter mig?. Det ville jo gøre alle pisse nervøse sikkert.. Det ville jeg i hvert fald blive. Først ville jeg blive nervøs over at få sådan et par store gutter i min hoveddør, men bagefter når de havde forklaret sig ville jeg da blive mega bekymret for vedkommende som ’’var væk’’.. Nej, det gik sku da ikke. Det kunne Jamie sku da ikke gøre imod andre mennesker!. Unødvendig bekymring og nervøsitet?. Nej, forfanden da!.

’’Hallo, Molly?’’

’’Hva?’’ Sagde jeg hurtigt og kiggede op fra min mobil og hen på Becca og Elliot som begge så afventende og meget undrende ud.

’’Hvad er det der sker?’’ Spurgte Becca undrende.

’’Øhm..’’ Mumlede jeg og kiggede lidt forvirret rundt imod mine ting, som primært var ude i gangen og nede ved det ene bordben af sofabordet.

’’Jeg bliver nødt til at gå’’ Sagde jeg beslutsomt og rejste mig straks og tog min taske ved bordbenet med mig i farten op at stå.

’’Ej, hvad sker der, seriøst?’’ Fortsatte Becca og sprang nærmest op fra Elliot og fulgte efter mig ud i gangen.

’’Det er bare Jamie. Han leder efter mig. Han har været hjemme ved mine forældre og spørge om jeg var der, så jeg er nødt til at tage hjem til ham, så han ikke pludselig bekymre alle omkring mig’’ Svarede jeg lettere ærligt, men undlod at fortælle, at det var hans folk han havde sendt ud. En lille ligegyldig detalje også jo, så det var vel ligemeget?.

’’Wow.. Jamen, okay så’’ Svarede Becca imens jeg hurtigt stak fødderne i mine sko og hev min jakke ned fra knagen, og hun selv krydsede armene og lænede sig op af dørkarmen lige ved siden af mig.

’’Vi ses, ikke også?’’ Sagde jeg lettere forstyrret i mit hoved og kiggede anspændt på hende.

’’Ja, selvfølgelig’’ Svarede hun mig helt roligt og nikkede.

’’Godt’’ Sagde jeg og gav hende en kort krammer og et luftkys ved siden af hovedet som hun gengældte.

’’Vi ses, Elliot’’ Kaldte jeg ind til stuen, hvorefter jeg nærmest fløj hen til hoveddøren og låste den op.

’’Ja, hey’’ Lød det svagt fra ham før jeg trådte ud af lejligheden og smækkede døren efter mig.

Jeg småløb ned af trapperne imens jeg fumlede lidt med min jakke, da jeg meget gerne ville have den på, og tænkte i det samme på, hvad min plan var nu?.. Skulle jeg bare tage hjem til Jamie, selvom jeg virkelig ikke have lyst, for at få ham stoppet i at kime mine venner, familie og bekendtskaber ned?.. Eller skulle jeg bare lade ham lede og så gemme mig i gaderne indtil han forhåbentlig fik sine folk til at stoppe med at lede efter mig?.

Jeg var egentlig ikke så meget i tvivl. Der var nok ikke så meget at gøre, andet end at tage hjem til Jamie og få ham stoppet i det han havde gang i. Mest så han ikke endte med at bekymre alle omkring mig.. Men ærligt, så havde jeg mest lyst til bare at gemme mig i gaderne og vise ham, hvor stædig jeg kunne være, og at han skulle lære at respektere, at jeg også havde noget at skulle have sagt. Det nyttede sku da heller ikke noget, at han bare sagde ’’Du bliver her’’ og så forventede at jeg rettede ind.. Det var jo langt ude!. Jeg var hans kæreste, forfanden – ikke hans hund!.

Jeg kom ned til opgangens hoveddør og rev den op og fløj nærmest ud på gaden med kursen direkte imod gågaden. Dog stoppede jeg hurtigt og meget brat op, da jeg følte, at jeg var ved at støde ind i nogen imens jeg gik og så hvor jeg gik imens jeg forsøgte at få det sidste ærme på af min jakke.

Jeg kiggede op og foran mig stod 2 store gutter og kiggede på mig med et blik der sagde alt.. De havde vidst fundet hvad de søgte nu?.

Jeg sukkede tungt og kiggede lidt væk fra dem og rystede lidt på hovedet imens jeg fugtede mine læber med min tunge. Jeg kiggede op på dem igen og skjulte alt hvad der overhovedet kunne ligne frygt eller nervøsitet. For det var faktisk ret skræmmende at opleve det her.

’’I kommer for Jamie, ikke?’’ Spurgte jeg og kunne ikke engang selv høre en eneste snært af nervøsitet i min stemme. Denne ene gut nikkede svagt med et køligt blik.. Det var åbenbart normalt ikke at se afslappet ud i Jamies omgangskreds, for selv han havde til tider svært ved at smile..

’’Følger du med?’’ Spurgte den ene af dem og trådte diskret til siden og gjorde plads imellem dem begge, så jeg kunne gå videre.

Igen sukkede jeg opgivende, men valgte at gå med dem. Ja, jeg havde jo faktisk allerede besluttet mig for at tage hjem til Jamie, så jeg kunne ligeså godt tage med dem istedet for at gå alene så sent om aftenen, hvor gaderne så småt var ved at være tomme.

’’Ringer du til de andre og siger at vi har fundet hende?’’ Lød det fra den ene fyr, som tydeligvis snakkede til den anden, imens de begge gik bag mig.

’’Jeg er igang. Ringer du til Jamie?’’ Svarede den anden fyr ham og straks blev jeg 100% sikker på, at de her 2 gutter ikke var decideret ansat af Jamie som hans ’’bodyguards’’ ved elevatoren eller hans rengøringsdame var. De kaldte ham ved fornavn og efter hvad jeg havde observeret, så gjorde de folk Jamie havde ansat, aldrig det.. 

________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :D Hav en skøn dag allesammen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...