Heartache ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2017
  • Opdateret: 27 dec. 2017
  • Status: Færdig
December er den mest stressende måned på året, og det er noget, Noah McKenzie kan skrive under på. Ikke nok med at det er stressende at arbejde på intensiv, så kommer hun også ud for følelsesmæssig stress, da hendes ex-forlovede, Harry Styles, havner på afdelingen. Da Noah ser Harry ligge bevidstløs i hospitalssengen, vækkes gamle følelser, og der går ikke længe, før hun fortryder de valg, hun foretog få måneder forinden.

14Likes
26Kommentarer
3696Visninger
AA

3. ❄ Prolog | 29. december, 2000


29. december, 2000

Morgantown var klædt i de fineste hvide klæder. Solens vinterstråler fik den prægtige sne til at glitre som de millioner af stjerne på nattehimlen, og det var som at være en del af et rigtigt eventyr.

Selvom vinterens kolde brise havde fundet vejen hertil, havde den ikke kunne finde vejen ind i mig. Jeg var fuld af kærlighed, der fik lykken og varmen til at brede sig helt ud i finger- og tåspidserne.

Harrys hånd greb min, og han gav den et blidt klem. Jeg så op på ham og blev mødt af hans vidunderlige smil, der fik mit hjerte til at smelte.

”Har jeg fortalt dig, hvor dejlig du er?” spurgte Harry og kyssede mig blidt i panden. Jeg lukkede øjnene og nød fornemmelsen af hans læber mod min pande. Hvis bare øjeblikke som disse kunne vare evigt.

”Jeg elsker dig,” hviskede jeg og lod mine læber strejfe hans. Harry trak mig ind til sig, lagde sine hænder på min hofte, inden vores læber mødtes i et lidenskabeligt kys, som fik tiden til at gå i stå. Der fandtes kun Harry og mig i denne perfekte verden.

Vores tunge åndedræt og bankende hjerter var det eneste, der fyldte naturen omkring os, og vi smeltede sammen til en, som vi stod der i armene på hinanden. Jeg lagde mit hoved mod hans bryst og lyttede til, hvordan hans hjerte slog i sit vante mønster.

”Der er noget, jeg gerne vil vise dig,” sagde Harry og kyssede mig i håret. Jeg så op i hans grønne øjne, der var fyldt med drømme og livsglæde.

Harry tog mig hånd, og vi efterlod dybe fodspor efter os, da vi traskede gennem det tunge sne. Sneen knagede under vores fødder, hver gang vi tog et skridt.

Oppe på toppen af bakken var der udsigt over hele byen, og man kunne af og til høre et dyt fra en arrig bilist, der havde så forbandet travlt til trods for, at julen var forbi.

”Her har aldrig været så smukt før,” sagde jeg og betragtede byen, der strakte sig, så langt øjet rakte. Normalt føltes byen liden, men heroppe fra var perspektivet et helt andet. Det var som om, en hel ny verden lagde sig for fødderne for én, og mulighederne lå inden for rækkevide. Man skulle bare række ud og gribe dem.

”Tænk engang,” sagde Harry drømmende og omfavnede mig bagfra. Jeg kunne fornemme, hvordan han så ud over byen, fortabt i sine egne tanker og drømme. ”Jeg har været så heldig at kunne tilbringe den mest vidunderlige tid på året med dig hele fire gange.”

”Ja, det er vildt, ikke?” sagde jeg og flettede mine fingre ind i Harrys. ”Fire hele år.”

”Og forhåbentlig mange flere i vente,” hviskede Harry i mit øre, hvilket gav mig gåsehud, og fik hårene på mine arme til at rejse sig. Det var det eneste, jeg drømte om. Harry og jeg i medgang og modgang til evig tid.

”Forhåbentlig,” hviskede jeg, nok mest til mig selv. Jeg lukkede øjnene og indåndede duften af Harrys cologne, der duftede af citrus, fyr og kashmir træ. I starten havde jeg bedt ham om at købe en ny cologne, men efter fire år havde jeg vænnet mig til den bizarre blanding, som nu føltes som hjem og gav mig tryghed.

”Åh pis,” bandede Harry pludseligt og gav slip på mig. Han begyndte at rode panisk i sine jakkelommer, men jeg vidste ikke efter hvad.

”Harry, er der noget galt?” spurgte jeg bekymret og rynkede panden. Han fortsatte med at rode i sine lommer, og nogle sekunder senere tog han bilnøglen op ad inderlommen.

”Jeg har glemt noget i bilen,” sagde Harry med et smil og var med ét helt rolig igen. ”Jeg henter det lige. Det tager kun to sekunder.”

”Hvad har du glemt?” spurgte jeg uforstående, da det ikke var meningen, at vi skulle være her i særlig lang tid. Harry svarede mig ikke, men kyssede mig på panden og begyndte at gå ned ad bakken igen. Jeg fulgte efter ham.

”Nej, Noah, bliv her,” sagde han insisterende. ”Jeg kommer tilbage om to minutter, det lover jeg.”

Jeg så forvirret efter Harry, indtil han forsvandt ud af syne. Det kom bag på mig, at han ikke ville fortælle mig, hvad han havde glemt. Der havde aldrig været hemmeligheder mellem os, og jeg håbede ikke, at det var tilfældet. Hvis det var, ville mit perfekte glansbillede krakelere, og jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at bevare det.

Jeg satte mig på bænken og så endnu engang ud over byen. Selvfølgelig havde Harry og jeg ingen hemmeligheder overfor hinanden. Det havde vi aldrig haft, og det skulle vi heller aldrig have.

Som jeg sad der, kunne jeg pludselig mærke kulden, der langsomt sneg sig op gennem mine jakkeærmer som en slange, og det løb mig koldt ned ad ryggen. Kulden bredte sig henover mit bryst og trængte ind i mig, og før jeg vidste af det, sad jeg og klaprede en smule med tænderne.

”Jeg husker første gang, mine øjne mødte dine. De funklede som stjernerne på himlen,” lød Harrys stemme et sted bag mig. Jeg vendte hovedet for at se efter ham, og da jeg så ham sprang mit hjerte nogle slag over.

Et stykke bag mig var Harry gået på knæ i den kolde sne. Han holdt inde med at snakke og så blot på mig. Jeg rejste mig, og mine ben rystede under mig. Med vaklende skridt gik jeg hen til ham.

”Allerede fra første dag udstrålede du en glæde, som jeg ønskede at være en del af, og det har jeg været så heldig at være de sidste fire år,” fortsatte Harry og sank nervøst en klump. ”Jeg svor til mig selv, at jeg ville gøre mig til en bedre mand for din skyld, og jeg ville gøre alt for, at du skulle have det godt. Om det er lykkedes mig, er vist op til dig.”

Harry så ned i sneen og fnes kort. Han tog en dyb indånding inden han så op og fortsatte.

”Hvis du tillader det, vil jeg gerne være en del af dit liv til døden os skiller. I medgang og modgang.” Harry tog en blå velour æske op ad lommen og åbnede den. En diamant glimtede i solens stråler, præcis som sneen under os. ”Noah Martha McKenzie, vil du gifte dig med mig?”

Spørgsmålet hang i luften. Jeg kunne ikke finde de rigtige ord, selvom jeg godt vidste, hvad jeg ville sige.

”Ja. Ja, selvfølgelig vil jeg det, Harry Edward Styles,” hviskede jeg og faldt på knæ overfor ham. Tårerne begyndte at trille ned ad kinderne på mig, og jeg kunne ikke lade være med at hulke med et smil, da Harry satte diamantringen på min finger. Jeg betragtede den funklende diamant på min finger, inden jeg kastede mig i armene på Harry.

”Jeg elsker dig,” hviskede Harry i mit øre. ”Og tillykke med fødselsdagen.”


Første kapitel kommer fredag d. 1 december.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...