Heartache ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2017
  • Opdateret: 27 dec. 2017
  • Status: Færdig
December er den mest stressende måned på året, og det er noget, Noah McKenzie kan skrive under på. Ikke nok med at det er stressende at arbejde på intensiv, så kommer hun også ud for følelsesmæssig stress, da hendes ex-forlovede, Harry Styles, havner på afdelingen. Da Noah ser Harry ligge bevidstløs i hospitalssengen, vækkes gamle følelser, og der går ikke længe, før hun fortryder de valg, hun foretog få måneder forinden.

14Likes
26Kommentarer
3692Visninger
AA

11. ❄ 17. december, 1999


17. december, 1999

Mørket havde for længst sænket sig, men til trods for dette, var det stadig tydeligt at se, hvordan sneen dalede ned udenfor. Store fnug som små dansede på himlen i forskellige bevægelser, og af og til så det ud som om, at nogle dansede i par.

Det eneste lys, der oplyste den kærlighedsfyldte lejlighed, var stearinlysene, som stod spredt rundt omkring i stuen. I lysenes skær kunne jeg se, hvordan Harry sad og betragtede det magiske vintervejr. Hans øjne fulgte intens snefnuggene, som om han studerede deres bevægelsesmønster.

Jeg tog et sip af rødvinsglasset i min hånd. Den bitre druesmag skyllede ned gennem min hals, og jeg skar en svag grimasse. Normalt nød jeg rødvin, men Harry havde købt en af de billige fra det lokale supermarked.

Med en blid bevægelse satte jeg vinglasset hen på sofabordet af glas. En skinger lyd fyldte stuen i et kort øjeblik, da glas mødte glas, og Harry rettede sin opmærksomhed hen mod mig.

”Hov, jeg ville ikke forstyrre dig,” sagde jeg og sendte Harry et undskyldende blik. ”Jeg kom vidst til at slippe glasset lidt for tidligt.”

”Du forstyrrer mig aldrig,” svarede Harry og lagde sin hånd oven på min. Han gav den et blidt klem og smilede forsigtigt. Mit blik landede på vores hænder, der efterfølgende flettede sig ind i hinanden.

”Tænk engang,” sagde jeg. Mit blik blev fjernt og drømmende. ”Det her er vores tredje jul sammen. Er det ikke vildt?”

Harry nikkede, tog en tår af den billige vin, hvorefter han satte glasset ved siden af mit på sofabordet. Han rykkede lidt på sig og tog så begge mine hænder i sine.

”Jo, det er vildt,” smilede Harry og strøg begge mine håndrygge med blide bevægelser. ”Det har været de tre bedste jule i mit liv, uden tvivl.”

Vores øjne mødtes, og vi sad og så hinanden dybt i øjnene for en stund. Stilheden lagde sig omkring os, men det forstyrrede på ingen måde. En behagelig varme bredte sig inden i mig, og følelsen af kærlighed vældede op i mig.

”Kan du huske vores første jul sammen?” brød jeg tavsheden. Et stort smil bredte sig på Harrys læber.

”Selvfølgelig kan jeg det. Hvordan skulle man kunne glemme så vidunderligt et minde?” svarede Harry, og jeg trak på skulderne. ”Jeg vil aldrig nogensinde glemme den. Særligt dagen ude på skøjtebanen står stadig klar for mig.”

Jeg så ned og smilede genert. Mine kinder brændte. Selvfølgelig kunne Harry huske den dag, og ligeledes kunne jeg. Jeg ville aldrig glemme dagen, hvor Harry for første gang sagde, at han elskede mig.

”Det er underligt at tænke på, at vi på det tidspunkt kun havde datet i nogle måneder,” sagde jeg og så op igen. ”Der er virkelig sket meget siden.”

”Ja, mon ikke,” sagde Harry drømmende. ”Men det har uden tvivl været de bedste år af mit liv.”

Mine kinder brændte fortsat, og jeg kunne lige se den røde farve mig. Til mit held var det ikke tydeligt i den halvmørke stue. Harry havde en tendens med kærligt at drille mig, når jeg rødmede – hvilket naturligvis fik mig til at rødme endnu mere.

”Kan du så huske julen i ’97, hvor vi havde været ud at hente juletræ?” spurgte Harry, og et stort smil bredte sig på hans læber. Hvis jeg ikke tog meget fejl, lå et grin på lur.

”Uh, det var så koldt det år,” sagde jeg og gøs lidt ved tanken om det. Hårene på mine arme rejste sig, og jeg kunne mærke gåsehuden sprede sig over hele min krop. Harry nikkede anerkendende.

”Det var virkelig koldt,” istemte Harry og tog en hurtigt tår af sin vin. ”Men det var nu ikke det, jeg tænkte på.”

Harry satte sit vinglas tilbage på sofabordet og tog igen min hånd i sin. Han så i et kort øjeblik ned på vores hænder, inden han rettede sit blik mod mig.

”Dine forældre havde rystet vildt på hovedet, da vi var kommet hjem med det store træ.” Harry smilede stort og et lille grin undslap ham. ”De havde aldrig set så stort et træ før.”

”Hovsa,” smilede jeg uskyldigt og lo kort. ”Men det passer altså ikke. Vi har engang haft et træ, der var større end det.”

”Jeg tvivler,” sagde Harry og kneb drilsk øjnene en smule sammen.

”Det passer!” udbrød jeg og trak mine hænder til sig. Jeg lagde pigefornærmet armene over kors og så på Harry med et småsurt blik.

”Så vidt jeg husker,” begyndte Harry og lagde en hånd på mit lår. En svag sitren gik gennem mig. ”Så var du ikke særlig gammel, så træet har bare virket større.”

Jeg sad stadig med armene over kors og en utilfreds mine, men efter nogle sekunder kunne jeg ikke længere holde masken. Et smil fandt sin vej til mine læber, og jeg rakte tunge af Harry.

”Ja, ja, så siger vi det,” sagde jeg og tog en slurk af vinen. Ligegyldigt hvor mange sip eller slurke jeg tog, så var vinen fortsat bitter.

”Men, Noah?” Harry rømmede sig og rykkede lidt uroligt på sig. Jeg rynkede undrende brynene. ”Jeg har tænkt på noget.”

Jeg ventede på, at Harry ville fortsætte med at snakke, men ikke et ord forlod hans læber de næste mange sekunder. Derfor rømmede jeg mig lavt som tegn på, at han gerne måtte fortsætte.

”Det er bare…” begyndte han, men syntes ikke at kunne finde de rigtige ord. Han sukkede dybt, inden han fortsatte. ”Du ved godt, at jeg elsker dig og din familie, men jeg synes bare, at det er på tide, at der skal ske noget nyt. Nye traditioner, måske.”

”Hvad mener du med det?” spurgte jeg uforstående og lagde hovedet en smule på skrå. Selvom Harry ikke havde holdt mange jule med en familie før, så vidste han udmærket godt, at min familie og jeg gik meget op i gamle traditioner.

”Jeg har bare gået og leget med tanken om, at vi kunne tage ud at rejse i år,” sagde Harry og kløede sig i nakken. ”Bare dig og mig, henover julen og frem til nytår. Vi kan både blive i udlandet til nytår, men vi kan også sagtens komme hjem igen.”

”Harry, nej, det går altså ikke,” sagde jeg og sukkede. ”For det første ved du jo godt, hvordan jeg har det med traditioner. Og for det andet, så har mine forældre sølvbryllup om fem dage. Jeg kan ikke tage ud at rejse på deres bryllupsdag!”

”Jamen, vi kan bare overraske dem med noget, når vi kommer tilbage,” blev Harry ved. Det var tydeligt, at han havde et brændende ønske om at kunne ud at rejse.

”Vi kunne også invitere dem med!” fløj det ud af mig, og min stemme var fuld af begejstring. Det ville være en vidunderlig gave til mine forældre, og Harry ville komme ud at rejse, som han så gerne ville.

”Men jeg kunne bare godt tænke mig en jul bare dig og mig,” sagde Harry tøvende og lod sit hoved sænke. Han så ned på sine hænder, der lå i hans skød.

”Du ved jo, hvor meget mine forældre betyder for mig,” sukkede jeg og lagde min ene hånd mod Harrys kind. Han så på mig. ”Jeg vil hjertens gerne med ud at rejse, men jeg forlader ikke mine forældre på deres sølvbryllup. Det håber jeg, at du forstår.”

”Ja, det ved jeg godt, men…” Harry sukkede dybt og så væk. Hans øjne blev fjerne, og jeg kunne ikke tyde hans blik. ”Så næste år, måske.”

Jeg åbnede munden for at sige noget, men inden jeg kunne få ordene ud, havde Harry rejst sig fra sofaen. Han tog sit vinglas, bundede den blodrøde væske, og traskede ud i køkkenet, hvor jeg kunne høre, at han satte glasset i opvaskemaskinen. Lyden af Harrys skridt stilnede af, da han forsvandt ind i soveværelset og stille lukkede døren efter sig.

 


Åh, åh - så kom der lidt knas mellem Noah og Harry.

Jeg håber virkelig, at I er begyndt at se et mønster ifht. Noah.

Hun er lidt en speciel pige, og det får også en indflydelse på resten af historien.

Og det er vildt at tænke på, at der nu kun er fire kapitler tilbage af min julekalender.

Jeg kan virkelig ikke forstå, at slutningen er så tæt på, og jeg glæder mig helt vildt

til at se jeres reaktioner, når jeg får sat det sidste punktum.

Del endelig jeres tanker om både Noah og Harry som personer, og om hvorfor

deres forhold gik i vasken.

Næste kapitel kommer tirsdag 19. december.

Amalie V. x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...