Luna Vallis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2017
  • Opdateret: 18 sep. 2017
  • Status: Igang
Hej, dette er en historie jeg kommer til at bruge tid på, og jeg vil prøve og lægge nye afsnit ud så hurtigt jeg kan. Det er omkring en pige ved navn Cassandra Morgan som i 1800 tallet flytter ud på landet helt ud hvor der næsten ingen er. Cassandra tror slet ikke dette vil blive godt, indtil hun møder Ethan. Vi følger da Cassandra og Ethan kærlighedshistorie, en historie der medfølger modstand men også medvind.

Jeg håber i vil følge med (:
Det bliver 100% en lang Historie.

1Likes
5Kommentarer
323Visninger
AA

2. Manden på den hvide hest

Det var underligt for mig.

Jeg fandt mit værelse, og der lå min taske. Værelset var ikke så stort som det der hjemme, det var firkantet og lyst, for enden var et lille skab hvor jeg havde plads til alt mit tøj og ved væggen et stort vindue.

Jeg besluttede mig for at gå en tur i området, skrive i min dagbog og vænne mig til at jeg nu høre hjemme ” Luna Vallis”. Det var navnet på herregården, området, eller hvad ,an vil kalde det.

Jeg gik hurtigt ud af døren og løftede lidt i min store kjole da jeg gik ned af trappen for ikke at snuble. Vi havde fået en syerske i Paris til at sy helt nye kjoler til turen, og min mor havde givet mig et splinter nyt korset. Min kjole var stor, og var syet i rød silke ned af den var der flænser, jeg kunne ret godt lide den. Jeg syntes dog den skulle have været brugt til et lidt finere selskab end en flere ugers tur herud.

Min dagbog lå fast i min hånd jeg har skrevet i den hele mit liv og når bare der er en lille følelse jeg syntes der skal ud, skriver jeg den ned. Det er min måde at håndtere mine følelser på, ikke ved at græde, råbe og flippe helt ud, men ved at skrive dem ned.

Min bog betyder meget for mig, den er pakket ind i blåt og med farvet sytråd syet ind.

Jeg gik ned af heden, der var faktisk meget smukt. Jeg begyndte at tænke og jeg tænkte at dette nye liv godt kunne blive noget for mig. Det var godt nok anderledes men alle har brug for forandring i deres liv.

Jeg gik lidt og tænkte i mig selv, indtil der lige pludselig kom en høj gøen, jeg kiggede op og så en stor grå ulv. Ulven stirrede ondt på mig, og jeg var bange, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så jeg stod bare stivnet med begge mine hænder foran mig.

Jeg havde aldrig været ude for noget lignende og turde ikke løbe, for jeg kunne godt regne ud at ulven ville hale ind på mig.

Det endte bare med at jeg blev stående.

”Hvad skal jeg gøre”

Den sætning kørte i mit hoved igen og igen.

Min dagbog faldt ud af min hånd og lå så lige foran ulvens pote. Det var uhyggeligt bare at stå der, vær gang den kom nærmere mig gik jeg et skridt tilbage.

Lige pludselig kiggede jeg igen op og så en ung mand på en stor hvid hest, min prins på den hvide hest.

Jeg gispede da han tog sit sværd op af skeden og truede ulven med det.

Jeg så op på den unge mand, han var uimodståelig, han var smuk, perfekt, jeg kunne ikke kigge væk fra ham. Jeg havde aldrig set nogen lignende ham, men han var lige der, foran mig på sin hest.

Så faldt jeg, mørket ramte mig, og jeg faldt til den kolde jord. Det eneste lige nu var mørket, jeg ved ikke hvad der skete, lige pludselig forsvandt alt, min prins, alt.

Der var ingen smerte, men der var kulde og mørke. Var jeg død, var jeg levende, hvad skete der. Jeg havde et håb om at se ham igen, prinsen på den  hvide hest. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...