She's All That I Want

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 24 sep. 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du nu gøre, hvis Justin Bieber prøvede at score dig, mens du var på arbejde, og egentlig ikke brød dig om ham?

Jo, nu skal I høre. Her får I lige den 20. årige Eveline McCann's syn på den situation, hun stod i. Hende og hendes kæreste, havde haft deres op - og nedture sammen, og deres forhold var ved at synge på sidste vers. Pludselig en aften, hvor hun var på arbejde på den bar, hun på daværende tidspunkt arbejdede, mødte hun så lige Justin Bieber, der åbentbart kom forbi. Hvis hun nu lige havde været begejstret for ham, ville det være godt, men det var hun tværtimod. Hun havde jo aldrig hørt andet om ham, end det bras og de rygter, der var i medierne om ham, så hvorfor skulle hun være begejstret?

Følg med og se, om hun nu lige kan stå for stjernens charme og desperation... <3

13Likes
9Kommentarer
9226Visninger
AA

3. I CAN'T GET YOU OUT OF MY MIND!

 

JUSTINS P.O.V.

•••

Lørdag 5. September 2017 10:37 AM - Justins hus, LA, California, USA

Jeg vågnede overhovedet ikke udhvilet. Jeg var simpelthen så træt, og det var faktisk også dumt af mig at tage på Cuckoos i nat, for jeg skulle i studiet den dag. God, hvor var det også syret. I den tid, jeg havde sovet, havde jeg altså drømt om... Hvad hed hun nu? Jo, jeg havde fandme drømt om Eveline! Jeg savnede allerede hendes smukke øjne, og det søde smil, hun sendte til mig. 

 

Jeg fik et lille smil på læben, da jeg kom i tanke om, at jeg fik hendes nummer. Jeg skyndte mig at hive min mobil, der lå på mit ene natbord, til mig. Jeg gik ind på hendes nummer, og jeg kunne ikke vente med at skrive, så jeg gik bare igang. 

 


 


Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg havde gang i, for jeg vidste jo godt, at hun havde en kæreste. Og selvfølgelig fortryder jeg alt det, jeg skrev lige efter, jeg havde skrevet det? Det var så typisk mig, men alligevel havde jeg som sådan aldrig prøvet på en, der havde en kæreste, og selvfølgelig ville jeg da bare have, at hun var glad... Men jeg var sikker på, at hvis jeg en dag mødte ham Philip der, ville jeg nakke ham, hvis han ikke behandlede Eveline som den prinsesse, hun var. Hun var simpelthen så smuk, og jeg var 100 procent sikker på, at jeg aldrig havde set en smukkere... Men det var måske også en lille overdrivelse?

 

Ham Philip var godt nok også heldig, og jeg forstod ikke, hvordan så mange piger var så vilde med mig, og så hende, jeg faktisk var helt betaget af, ville mig ikke. Det var også meget typisk, og ham Philip måtte være helt igennem lækker, for en som Eveline, måtte godt nok være svær at score. 

 

EVELINES P.O.V.

•••

Lørdag 5. September 2017 11:02 AM - Eveline og Philips lejlighed, West Hollywood, California, USA

Jeg sukkede dybt og rejste mig fra sengen. Der var så mange tanker, der bare kørte rundt i mit hovede, så jeg havde absolut ingen tålmodighed eller noget. "Hvor skal du hen, baby?" Spurgte Philip, og jeg så over på ham. 

"Jeg går bare ned og laver lidt morgenmad til os," svarede jeg lavt og så ned i gulvet. 

"Okay, men er der noget galt?" Sagde han, da jeg var lige ved at gå ud af døren til soveværelset. Jeg rystede svagt på hovedet, og så gik jeg ud. 

 

Jeg var meget forvirret. Som i totalt forvirret. På et eller andet punkt, føltes det slet ikke virkeligt, at jeg havde skrevet med Justin Bieber, og det føltes ret meget som om, at det var en joke. Det var svært for mig at tage det hele seriøst, for det føltes slet ikke som om, at Justin var en rigtig person. Han var ligesom overalt, og jeg kunne ikke glemme ham. Jeg var bestemt ikke forelsket, for jeg havde Philip, som jeg elskede mere end noget andet. Men hver gang, jeg så tænkte på ham, kom jeg bare i tanke om de skænderier eller diskussioner, vi havde haft så mange af der på det sidste, og det var bare ikke rart at blive skubbet tilbage i. Han havde været meget skeptisk omkring mit arbejde, for han var bange for, at jeg knaldede med folk, og det fattede jeg overhovedet ikke. Jeg var ikke sådan en, der kneppede til højre og venstre, så det blev jeg bare rigtig ked af det over. 

 

Jeg fandt et par æg i køleskabet, og de andre ingredienser, jeg skulle bruge for at lave en lækker omelet. Jeg satte lidt musik på - Og nej. Det var ikke Justins musik - Jeg var ikke just fan, men det kunne måske ændre sig lidt? Måske skulle jeg bare tage mig sammen til at vænne mig til det? 

 

"Du er så fræk, babe!" Sagde Philip pludseligt, og jeg gispede. Han havde åbentbart stillet sig bag mig, og jeg anede ikke, hvor længe, han lige havde stået der og kigget på mig bagfra. Jeg vendte mig om og så på ham. Jeg grinte bare af hans kommentar, for hvad skulle jeg sige? 

 

Omeletten, havde jeg lige sat over, og jeg skulle jo holde øje med den, men det kom jeg ikke til, for Philip løftede mig op og satte mig på køkkenbordet. Han begyndte at kysse mig, men jeg trak mig hurtigt. Min hjerne kunne ikke rumme alt det der, for enten var han pisse liderlig, eller var en skide sur på mig over et eller andet ligegyldigt. "Hvad så?" Spurgte han og tog fat med sin hånd på min kæbe. Det var hårdt, men lige til at klare. Han virkede allerede sur, og det værste var jo, at det var noget så ligegyldigt som et kys. 

"Ikke noget? Hvad mener du, Phil?" Svarede jeg og lod bare som om, at jeg ikke vidste, hvad han mente. 

"Årh, hold op! Du ved godt, hvad jeg mener!" Sagde han højt og tog hårdere fat. Jeg kunne mærke, at tårerne pressede sig på, for det gjorde faktisk ret ondt. Det var også væmmeligt for mig, at han nærmest udførte vold på mig. 

"Philip, giv slip! Jeg har bare så meget om ørerne her for tiden, og... Og jeg må lige have en pause fra alt det her," forklarede jeg, og jeg var seriøst lige ved at græde. Det gjorde bare så ondt at se ham sådan, for vi havde faktisk så mange dårlige minder, der hang sammen med hans voldsomme temperament. 

"Hold kæft, hvor er du utaknemlig!" Råbte han, og der begyndte jeg for alvor at græde. Jeg fik revet mit ansigt ud af hans hånd, og jeg hoppede hurtigt med fra bordet. 

"Utaknemlig? Hvad har det med det hele at gøre?" Råbte jeg og hulkede. Jeg forstod ikke, hvorfra han fik, at jeg var utaknemlig. 

"Du har det så godt her, og så opfører du dig bare som en lille femårig, der ikke får sin vilje!" Råbte han, og jeg tog mig til hovedet. Hvad havde jeg gjort ham, udover at afvise hans sex? 

"Tydeligvis har jeg det ikke godt her, når du råber sådan af mig, bare fordi, at jeg lige afviser dig? Du er for meget, Philip!" Skreg jeg og lagde armene over kryds. Han grinte af mig, som om, at jeg var helt til grin. Det var fandme mere ham, der var til grin, end mig!

"Jeg er sikker på, at... At du har fundet en anden! Din... Din lille bitch!" Råbte han, og det var vist hans måde at vise ulykkelighed på. Jeg troede, at han faktisk var ked af det der. Jeg havde ikke fundet en anden, og det gjorde ondt at blive kaldt en kælling, fordi han troede, at jeg havde fundet en anden. Men hvis jeg var en kælling, hvorfor havde han så stået og kaldt mig fræk? Jeg forstod intet. 

"Hvorfor skulle jeg det? Forklar mig, hvorfor, du tror det!" Råbte jeg og græd endnu mere. 

"Nej! Jeg tror godt, at du selv ved, hvorfor jeg tror det! Jeg skrider!" Råbte han, endda højere end nogensinde før. Jeg var mundlam. Han tog sin mobil, der lå på køkkenbordet, og så vadede han med tunge skridt over til døren, og så smækkede den. Jeg stod helt alene i lejligheden. Omeletten var brændt på, og jeg græd bare. Det var så hårdt at miste en, man elskede på den måde. Men jeg var sikker på, at jeg ikke elskede ham længere. Jeg havde set en anden, helt forkert, side af ham, og jeg ville aldrig kunne se ham i øjnene igen, for det, han havde gjort. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...