She's All That I Want

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 24 sep. 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du nu gøre, hvis Justin Bieber prøvede at score dig, mens du var på arbejde, og egentlig ikke brød dig om ham?

Jo, nu skal I høre. Her får I lige den 20. årige Eveline McCann's syn på den situation, hun stod i. Hende og hendes kæreste, havde haft deres op - og nedture sammen, og deres forhold var ved at synge på sidste vers. Pludselig en aften, hvor hun var på arbejde på den bar, hun på daværende tidspunkt arbejdede, mødte hun så lige Justin Bieber, der åbentbart kom forbi. Hvis hun nu lige havde været begejstret for ham, ville det være godt, men det var hun tværtimod. Hun havde jo aldrig hørt andet om ham, end det bras og de rygter, der var i medierne om ham, så hvorfor skulle hun være begejstret?

Følg med og se, om hun nu lige kan stå for stjernens charme og desperation... <3

13Likes
9Kommentarer
9208Visninger
AA

4. CAN WE?

 

EVELINES P.O.V.

•••

Søndag 6. September 2017 09:47 - Eveline og Philips lejlighed, West Hollywood, California, USA

Jeg så ud af vinduet. Mine øjne var ømme. Jeg havde grædt så meget, og jeg huskede slet ikke, at jeg faktisk faldt i søvn dagen før, men jeg havde nok grædt mig selv i søvne. Er du gal, hvor jeg savnede ham. Jeg var tom uden ham. Jeg er ked af, at jeg skulle sige det, men jeg var helt sikker på, at jeg elskede ham. Han var jo min! Jeg ville have ham tilbage. Selvom vi havde vores op -og nedture, kunne man ikke andet end at elske den mand. Eller det kunne man godt, men ikke når man var faldet i den fælde, som jeg var. Mest af alt, græd jeg lige der, fordi jeg ville have ham tilbage. Jeg var nok lidt for, jeg ved ikke... Måske var jeg lidt for sød, og lidt for god til at glemme folks fejl, og derfor bare tilgive dem. Shit! Jeg var helt broken. Der gik det for alvor op for mig, hvor meget han betød for mig. Han betød jo alt. 

 

En besked virbrerede ind på min mobil, og jeg turde ikke at se på den. Hvis det nu bare var en eller anden, der havde hørt det fra Phil, at vi kinda havde slået op, magtede jeg virkelig ikke at se på det. Til sidst, kunne jeg ikke lade være, for hvis på min iPhone, blev den ved med at blinke, for den vidste åbentbart, at jeg ikke havde tjekket den. Det drev mig til vanvid, for at være ærlig. 

 

Jeg kiggede på skærmen, og jeg så hurtigt, at beskeden var fra fucking Philip! Jeg smilte lidt, men jeg vidste heller ikke, om jeg havde mod på at svare. Altså, hvad nu, hvis han skrev, at det officielt var ovre med os, eller at han aldrig ville se mig igen? Hvordan ville jeg så reagere? Nok ikke som den mest glade tøs i verden. Han vidste jo for fanden godt, at jeg elskede ham!

 


 


 

I starten troede jeg, at det var en kæmpe joke! Men så snart, at han skrev den lange besked, varmede det mig helt op, og jeg kunne ikke fatte, at han skrev sådan.  Jeg vidste jo godt, at der var noget, han ikke mente under vores skænderi, men alligevel sad det i baghovedet, for han kunne fandme også være hård. Meget hård. 

 

Det var ikke fordi, at han bare var tilgivet over sms. Nej nej! Vi skulle godt nok snakke ud, både om tonen herhjemme og hinandens grænser. Vi måtte gerne have off-dage, hvor vi bare ikke helt kunne rumme det med at kysse hele tiden, ifølge mig. 

 

Faktisk havde jeg også tænkt en lille smule på Justin. Han var virkelig sød, men jeg var sikker på, at jeg ikke ville kunne noget med ham. Nargh, han var ikke min type. 

 

Jeg var også hundrede procent sikker på, at Phil ikke kunne undvære mig. Jeg var jo hans lifesaver! Ej, joke, men hvis han godt kunne leve uden mig, ville han nok ikke have skrevet. Jeg elskede ham. 

 

Det bankede på døren, og jeg skyndte mig ud i entréen. Jeg tog en dyb indånding, bøjede hurtigt i knæene og åbnede døren. Han stod med sine store overarme ude, allerede. Jeg smilte smalt til ham og gik ind til ham, og han lagde armene rundt om mig. Han virkede nok ret stor for mange, for hans overarme var literally gigantiske. Han pressede mit hoved blidt ind mod hans brystkasse, og jeg lagde armene rundt om ham. Jeg bed lidt i noget løs hud på min underlæbe, og jeg hev mig ud af krammet. "Hvor har du sovet i nat?" Spurgte jeg lavt og så op på ham. 

"Jeg sov hos Andrew. Bare på sofaen," svarede han og kørte en hånd igennem hans hår. Jeg nikkede lidt, og så ned i gulvet. Jeg var da glad for, at han da havde haft et sted at sove, for han kunne godt være sådan en, der bare lagde sig på gaden, og så havde skide ondt af sig selv. 

"Okay. Var det fint?" Spurgte jeg lavt. Ja, jeg må da indrømme, at det var en anelse... Meget akavet. Vi havde jo haft vores største fight dagen før, men jeg havde dog ikke regnet med, at det blev så akavet. 

"Øhm ja. Det var godt nok. Hans sofa er blød," svarede han og sukkede. Nej, det sagde han da godt nok ikke lige, gjorde han? Hans sofa er blød... Nej da! Det var endnu et tegn på, at det var akavet, og han prøvede vist nok at bryde den akavede stilhed. 

"Godt. Skal vi ikke sætte os, og... Du ved, få det hele redt ud, eller bare få snakket lidt om det?" Sagde jeg, og jeg håbede virkelig, at han havde lyst. Nogen gange, kunne han godt være sådan en, der bare kunne sige, at det hele var fint, men alligevel gå rundt og bære nag i flere dage. 

"Jo. Det ville måske være en god idé. Du fortjener vist også en undskyldning face-to-face!" Sagde han, og vi gik over mod spisebordet. Jeg nikkede med et lille smil, og vi satte os overfor hinanden. 

 

Imens vi snakkede lidt, fik jeg et par beskeder fra folk, og tro det eller ej, men den ene var fra Justin. Jeg kunne ikke helt være i mig selv, for Det var jo rimelig upassende, nu hvor jeg lige sad og snakkede, men jeg blev nødt til at se, hvad han skrev. Jeg ved ikke, hvorfor, men uanset, hvad, var det bare som om, at han var vigtigere, end alt andet. Det var nok bare en naturlig reaktion fordi, at han jo var verdenskendt, og det. 

"Hvad er det?" Spurgte Philip, da jeg begyndte at taste min kode ind. Jeg så forvirret, men også nervøst på ham, og han smilte. 

"Øhm, bare en veninde, der lige skriver. To sekunder," svarede jeg, og jeg håbede ret så meget, at det ikke lød som en løgn. Jeg kunne bare ikke lyve, for når jeg løj, rystede jeg helt, og jeg stammede rigtig meget. 

"Hvem? Jenna, Yoon eller, hvem?" Spurgte han nysgerrigt, og jeg kunne mærke, at han godt vidste, at det var en løgn. 

"Yoon," svarede jeg helt cool. Jeg tror, at jeg reddede den fint. Philip nikkede og tog sin egen mobil. Jeg klikkede ind på Justins besked, og læste den. 

 

JUSTINS P.O.V.

•••

Søndag 6. September 2017 10:29 - The Holly Studio, Hollywood, California, USA

Jeg kedede mig vildt meget. Jeg sad i studiet, og jeg havde lige skrevet til Eveline. Jeg kunne virkelig bare ikke få hende ud af mit hoved. Jeg måtte jo på en eller anden måde lige få fat i hendes snap, eller noget. Luke var lige taget hjem, så jeg var næsten alene i studiet. Der var en ung pige, der var ved at få indspillet en af hendes egne sange inde i rummet ved siden af, og hun havde lige fangirlet totalt over mig, og hun sagde, at hun var en hardcore Belieber, og det varmede.

 

Jeg fandt min mobil frem, og jeg begyndte at skrive noget, men slettede det igen, og så begyndte jeg på noget nyt, men det lød også underligt, så det slettede jeg også igen. Jeg var så bange for, hvad Eveline ville tænke, når jeg skrev sådan til hende. Det skulle lyde helt rigtigt... Men til sidst, skrev jeg bare et eller andet crab.

 


 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...