Purpose - (I Slept With Justin Bieber del 2.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 5 jun. 2018
  • Status: Igang
Arabella er blevet stor. Så stor, at hun nærmer sig de 2 år. Isabell får gode nyheder fra USA, da det viser sig, at det er lykkedes ministeriet at finde frem til Isabells argentinske rødder, og der er både gode og dårlige nyheder i vente. Justin har temmelig travlt for tiden med en Purpose tour, der snart skal skydes i gang. Han har endnu ikke set sin datter i al den tid, siden Isabell og han skiltes i Rockefeller Center, eftersom hun allerede havde tjekket ud af lejligheden på hotellet, da han med et knust hjerte vendte tilbage til hotellet. Justin har haft travlt med en masse arbejde, men mest af alt har han haft travlt med ikke at kunne finde hoved og hale i sit liv og med kærligheden, der ustandseligt har skudt ham i foden. Ja, man skulle ellers tro, at han havde lært af lektien ved at miste Isabell og ikke mindst hans datter, men det er desværre ikke tilfældet. Dog er det en ringe trøst, at Justin stadig har kontakt med Isabell over mails, men er det nu også nok i sidste ende?

73Likes
65Kommentarer
27545Visninger
AA

2. Skal kortene på bordet?


Isabells synsvinkel:

Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, tirsdag d. 2 februar, 2016, kl. 15:08

"A' den..", udbrød Arabella, mens hun for 117'ende gang prøvede at række ud efter en appelsin i frugtskålen midt på sofabordet.

Jeg sukkede og lænede mig frem i sofaen og greb ud efter appelsinen i skålen og så hen på Arabella, der stod omme på den anden side af sofabordet i kun røde strømpebukser og hendes hvide langærmede bodystocking inden under, efter hun endnu engang havde haft fræsermave og opkast, så hun endnu engang havde fået rent tøj på. Ja, det var sgu ikke altid lige let, at være enlig mor med en tumling, der var syg i tide og utide, og i øjeblikket stod den på en dum influenza, og hun ikke var den eneste, der var hårdt ramt. Det var jeg også selv..

Så ja, både jeg var hjemme fra arbejdet og Arabella var hjemme fra vuggeren, og så stod den bare på opkast, rod i hjemmet, og afslapning på sofaen med tegnefilm kørende på tv'et, mens min mor var så elskværdig at handle ind til Arabella og jeg, til trods for vi boede et pænt stykke fra hinanden, eftersom jeg og Arabella flyttede til Kastrup for et lille års tid siden, mens min bror og forældre stadigt boede i Nivå.

Huset som Arabella og jeg boede i var ikke fra hr-hvem-som-helst, eftersom han havde ønsket og ligefrem insisteret, at hans datter havde et godt sted at bo. Ja, det sagde lidt sig selv, Justin Bieber.. Nok havde han slet ikke haft samkvem med Arabella i al den tid vi havde været adskilt fra hinanden, ja faktisk siden april forrige år, hvor jeg havde fået mere end nok af ham, eftersom jeg syntes at han virkelig havde tippet det bæger, der i forvejen havde været fyldt til randen. Bollet med Kendall Jenner... Ja, den var jeg godt nok stadigt ikke kommet mig helt over, for jeg savnede ham stadigt til tider.

Jeg nævnte det bare ikke for ham..

Ja, Justin og jeg havde stadig kontakt - bare ikke så tit, men jævnligt via min mail. Han spurgte dog heldigvis ind til hans datter og fik billeder af hende undervejs, og han havde sendt gaver til hende på hendes første fødselsdag og til julen sidste år, men han havde bare ikke haft givet sig selv tid til at se hans datter, ikke én eneste gang! Det var sgu også for ringe, men på én eller anden sær måde kunne jeg godt forstå hvorfor?

Justin havde helt sikkert haft mange op og nedture og selvom han havde haft jævnligt kontakt med Kendall før i tiden efter jeg havde rejst fra ham, så havde han efterfølgende skiftet venner og bekendtskaber ud undervejs. Han havde været sammen med Hailey Baldwin. Yup, hvad omverdenen havde været usikker på i lang tid om Justin og Hailey havde noget sammen i det skjulte eller bare var venner, vidste jeg at Justin faktisk havde været sammen med hende et par gange, eftersom han havde fortalt mig det over mail, og om det var for at gnide salt i såret hos mig, at han havde indrømmet det over for mig, vidste jeg ikke?

Yderligere havde Justin også rendt frem og tilbage til Selena en gang eller to, samtidigt med at han havde datet adskillige supermodeller. Messy life, var vidst det rette man kunne kalde Justins liv. Jeg ville helst ikke hænge mig i det, men jeg skulle gerne indrømme, at jeg til tider havde himlet med øjnene over hans ret så rodede liv.

Yovanna Venture? Chantal Jeffries? Hailee Steinfeld? Jordan Ozuna? Og sådan fortsatte det i én uendelighed. Godt nok havde han ikke været sammen med dem alle sammen, men listen var nærmest uendelig, og jeg havde bare bidt det i mig. Han bestemte ligesom selv, men at han så havde sat det først, at hygge sig med en masse modeller i stedet for at give sig tiden til at se hans egen datter bare én eneste gang, magtede han åbenbart ikke, og det knuste mig til tider, for selvom Arabella stadig var ret lille, så havde jeg ondt af hende, at det bånd som hun og Justin havde nået at få skabt mellem dem, var som smuldret.

Arabella fik mig ud af mine  flyvske tanker, eftersom hun pludseligt stod foran mig og sofaen og prøvede at få fat i appelsinen, som jeg stadigt havde i hænderne, "Aaarh!", skreg hun skingert på en frustrerende og irritabel måde, fordi hun så gerne ville have den, mens hun stod og hoppede lidt med kroppen uden at flytte fødderne fra gulvet. Hun klynkede frustreret.

"Rolig nu skat..", svarede jeg opgivende og gav mig endelig til at pille den tykke orange skræl af appelsinen, mens Arabella stod og klynkede endnu mere utålmodigt.

"Altså, slap nu af!", hævede jeg stemmen frustreret, kun fordi jeg havde en led sammenblanding af kvalme, dårlige tanker og at jeg følte mig fuldkommen magtesløs i øjeblikket.

"Bang!"

"Heeey, så er jeg tilbage!", hørte jeg pludseligt min mors stemme råbe lettere ude fra gangen af, og jeg hørte hendes skridt der formentligt fortsatte direkte ud i køkkenet.

Jeg så med et træt smil på Arabella, der havde stoppet sin klynken, mens hun stod med tommelfingeren rodende i munden på sig selv, mens hun så søgende mod min mors stemme, mens jeg sad og finpillede appelsinen fri for det hvide skræl, som altid var så pokkers irriterende at pille af.

Igen vendte Arabella sin fulde opmærksomhed mod mig, og begyndte at gribe fat i appelsinen, som jeg finpillede, men jeg flyttede appelsinen væk fra hendes rækkevidde, så hun begyndte at klynke med små irriterende skrig, mens hun stod og stampede med hendes små fødder.

Jeg så lettere irriteret på hende med store øjne, "Altså, nu holder du op Arabella! Mor skal altså lige pille den ordenligt, så tag lige og væbn dig med tålmodighed, ikke?!", hævede jeg stemmen lettere frustreret, så hun begyndte at klynke grædende.

"Ærligt talt Isabell.. Hun vil jo bare have en appelsinbåd.."

Jeg flyttede blikket op på min mor, der tillod sig at løfte Arabella op i hendes arme, hvor på hun begyndte at trutte hende ved halsen, så Arabella begyndte at grine med svagt våde kinder.

"Jamen, hun har bare været på tværs det meste af dagen, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind!", vrissede jeg irriteret og skilte en appelsinbåd fra appelsinen og rakte den op til min mor, der tog imod den og gav den i hånden på Arabella, så Arabella ikke tøvede sekundet med at proppe den i munden med en svag sur grimasse, eftersom den sikkert var en smule syrlig, men hun fortsatte ufortrødent med at gumle og sutte på den, så saften løb roligt ned ad hendes lille hage.

Min mor så med et lille smil ned på mig og hun gik hen og satte sig i den ene matchende koksgrå lænestol til sofaarrangementet med Arabella på skødet.

"Det er der vel ikke noget at sige til skat.. I ligger jo begge med influenza...", bekræftede min mor roligt, så jeg nikkede med et hårdt suk.

"Ja.. I know... Det frustrerer mig bare det her..", svarede jeg roligt og tog mig til panden, hvorefter jeg skrabede mit løse viltre og småfedtede hår bagud, eftersom jeg ikke havde været i bad i dag, og valgte at samle mit hår i en rodet hestehale, hvor ved jeg viklede den hvide elastik jeg havde haft om mit højre håndled om mit hår i stedet.

Min mor nikkede med et svagt smil, "Det er vel forståeligt nok skat.. Du må altså sige det, hvis du vil have, at jeg bliver lidt og så laver aftensmad til os tre til aften?", spurgte min mor med et lille smil, så jeg så med et opgivende suk på hende.

"Jamen, hvad med Sebastian og far? De skal jo også have mad? Du ved jo, hvor dårlig far er til at lave mad.", svarede jeg med et sarkastisk smil, så min mor grinede lidt og lod Arabella mosle sig ned på gulvet, hvor hun gumlende på sin appelsinbåd vraltede med rokkende blenumse hen til hendes rod af legetøj på gulvet.

"Så må de jo bare bestille ved Dominos eller noget, ikke skat? Lad mig lave maden til os til aften, okay?", forklarede min mor lettere bestemt, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Hvis vi overhovedet kan få noget ned til aften?", svarede jeg med et suk, så min mor nikkede med et smil.

"Om ikke andet, så kan vi jo bare fryse det mad ned i fryseren, som ikke bliver spist..", forklarede min mor, så jeg nikkede med et lille smil.

"Forresten! Der er noget du skal se skat. Jeg henter det lige!", udbrød min mor ret forhippet, og hun rejste sig igen fra lænestolen og gik med hastige skridt ud i køkkenet.

Jeg sukkede svagt, og fjernede det råhvide fleecetæppe fra mine ben, hvor ved jeg vendte mig ordenligt op at sidde i sofaen, hvor ved jeg rejste mig helt fra sofaen, eftersom jeg kunne mærke, at jeg skulle på toilettet. Ja, det trykkede grumt i maven igen.

Havde jeg nævnt, at jeg hadede influenza og mavevirus? Okay, jeg anede faktisk ikke præcist hvad Arabella og jeg fejlede, men syge var vi altså!

"Mor?! Se lige til Arabella! Jeg skal lige på lokum!", råbte jeg irriteret over min rumlende mave, der gjorde ondt, og straks kom min mor frem fra åbningen til køkkenet med et random ugeblad i hånden, så hun stak mig i hånden.

"Okay, måske du skulle læse det her så!", udbrød hun hurtigt, så jeg blot nikkede irriteret over min mave og jeg spænede ud på toilettet og lukkede døren efter mig og smed ugebladet på gulvet ved wc'et, og skyndte mig at vippe wc-brættet op og hurtig var jeg om at hive mine grå joggingbukser og hvide bomuldstrusser ned til knæene og jeg satte mig med et lettelsens suk på brættet over hvilken klam sammenblanding af øv-mave og samtidigt en lykkefølelse, at jeg nåede det i tide.

Maven krampede på mig og jeg fik flygtige feberture, mens jeg sad og jamrede for mig selv over hvor meget jeg hadede at være syg. Der var næsten ikke noget værre i hele verden end sygdom.

Jeg lænede mig svedende og opgivende med siden til op ad flisevæggen til venstre for mig og lod blikket falde ned på bladet på gulvet ved mine fødder, der lå med bagsiden opad, og eftersom det her wc-shit nok kom til at tage lidt tid, så valgte jeg at strække armen ned efter det og samle bladet op.

Jeg vendte det om til forsiden og fik et chok over forsiden og overskriften, så jeg nærmest tabte kæben på gulvet af det her.

- Hvem pokker havde sladret til medierne om det her?


~


Justins synsvinkel:

Justins Lakehouse, 4224 Clybourn Ave, Burbank, Toluca Lake, Californien, tirsdag d. 2 februar, 2016, kl. 07:21

 

 

 

 

Svedig drøm...

Jeg vågnede lettere fortumlet over den ret vilde drøm, som jeg havde haft. Isabell, der havde sunget én af Demis sange og så i det hedeste outfit.. Yup, jeg kunne mærke at den drøm havde haft effekt på mig, for jeg kunne mærke pikken stod hårdt op i luften under mit tynde hvide sengetæppe.

Damn.. Englefisse!

Men desværre havde det kun været en drøm, og atter var jeg vendt tilbage til virkeligheden, hvor en sorg dukkede op i hjertekulen på mig, over at jeg slet ikke havde hende hos mig længere. Det var nok også lidt én af grundene til, at jeg mest muligt prøvede at undgå for meget kontakt med hende og ikke mindst min datter, selvom jeg godt nok ville have været der for Arabella, men alt for meget rod var sket i mit liv. Der var alt for meget der skulle rettes op på, og jeg vidste ikke, om jeg havde en lille skjult djævel på min ene skulder, som i min underbevidsthed snakkede til mig.

"Gør dit.. Gør dat Justin.." 

Sådan føltes det i alt fald, og jeg var ret meget på bar bund, lige hvad angik kærligheden for mit vedkommende. Selena halsede jeg stadigt efter, selvom jeg godt var klar over, at hun nok ikke lige følte præcist det samme for mig længere. Isabell var nærmest uopnåelig for mig, fordi hun faktisk havde givet stærkt udtryk, for at hun ikke kunne stole på mig.

Så den sidste mulighed jeg havde til overs, var piger. Piger i overflod, og gerne modeller! Smukke, lækre og sexede modeller - og gerne med på de værste! Ja tak!

"Damn Justin, du er fandeme lost..", tænkte jeg lettere deprimeret, og vendte mig om på min venstre side, og søvnigt glippede jeg mine øjne op, og fik øje på hende.. Pigen, som jeg selvfølgelig havde glemt navnet på..

Jeg havde vidst mødt hende i byen i nat. Hovedsagligt på The Nice Guy, kunne jeg forestille mig. Yup, i byen på en mandag aften - meget normalt, ikke?

"Brrrrr...", lød det ret meget som en notifikation eller noget lignende kunne jeg forestille mig fra min iPhone 7s i guld.

Jeg sukkede tungt og gabte højt, og valgte at vende mig om på den anden side, så jeg nu lå med ryggen til blondinen, der til en forveksling mindede lidt om Hailey, men det var sgu ikke Hailey. Måske det lidt var derfor denne blondine var kommet med mig hjem, fordi hun var lidt som noget velkendt for mig? Damn, damn, damn... Jeg var sgu ikke for små hvide mennesker.

Det . var . som . en . forbandelse!

Jeg sukkede yderligere og rakte ud efter min iPhone på sengebordet lettere i blinde, til jeg endelig fik fat i den, og jeg trykkede på homeknappen, og jeg tastede koden ind på skærmen.

Jeg havde ret! Jeg havde modtaget en notifikation, rettere en mailikon, var poppet op, og jeg valgte at hoppe ind i min Gmail, og et sug gik i maven på mig, da jeg opdagede en mail fra ingen ringere end Isabell. Sidst vi havde udvekslet mails med hinanden var vidste ved at være et par måneder tilbage?

"Damn Justin dit nokkefår! Det var sgu da i julen..", jokkede jeg lidt på mig selv i mine tanker.

Ergo, så var det altså kun lidt over en måned siden, men alligevel..

Jeg trykkede på mailen fra Isabell og læste den:

"Hey Justin.

Jeg ved at det må komme lidt som et chok, men se hvad min mor købte til mig i dag. Ja, du kan jo se billedet, som jeg har vedhæftet, men det står alt sammen på dansk, så du fatter det jo ikke, jo mindre du lige oversætter det.   Nevermind!   Der står, at min datter mistænkes for at være din datter, så meget kunne tyde på, at nogen har sladret om os? Det er i alt fald hverken mig eller min familie, for du ved jo ligesom hvordan jeg har det med det :/ Kender du til det?
 

Jeg ved godt, at vi havde været enige om, at mindske vores kontakt til hinanden mest muligt, og blot holde os til mails, men det her er altså vigtigt, at vi får snakket om det, så du skal være mere end velkommen til at kontakte mig på +45 20375125. Ja, det er så et andet nummer end dengang... Ja, det gider jeg ærligt ikke at rippe op i.

Men ring, hvis du har mod på det, ellers så bare skriv her, når du har tid?

Hilsen Bells."

Jeg sukkede tungt og lå i mange øjeblikke og stirrede på hendes telefonnummer. På en måde fandt jeg det rart, at hun havde givet mig det, og et andet sted, gjorde det faktisk ondt, for jeg vidste ikke hvordan jeg ville have det, når først jeg kom til at høre hendes stemme igen efter knap to år siden-

- Hvis jeg altså ringede til hende?

~

Ja, det første kapitel blev temmelig kort og ret kedeligt, men det skulle jo skydes i gang på én eller anden måde!

Kom gerne med en lille kommentar, hvis det lyster? :)

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...