Purpose - (I Slept With Justin Bieber del 2.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 5 jun. 2018
  • Status: Igang
Arabella er blevet stor. Så stor, at hun nærmer sig de 2 år. Isabell får gode nyheder fra USA, da det viser sig, at det er lykkedes ministeriet at finde frem til Isabells argentinske rødder, og der er både gode og dårlige nyheder i vente. Justin har temmelig travlt for tiden med en Purpose tour, der snart skal skydes i gang. Han har endnu ikke set sin datter i al den tid, siden Isabell og han skiltes i Rockefeller Center, eftersom hun allerede havde tjekket ud af lejligheden på hotellet, da han med et knust hjerte vendte tilbage til hotellet. Justin har haft travlt med en masse arbejde, men mest af alt har han haft travlt med ikke at kunne finde hoved og hale i sit liv og med kærligheden, der ustandseligt har skudt ham i foden. Ja, man skulle ellers tro, at han havde lært af lektien ved at miste Isabell og ikke mindst hans datter, men det er desværre ikke tilfældet. Dog er det en ringe trøst, at Justin stadig har kontakt med Isabell over mails, men er det nu også nok i sidste ende?

73Likes
65Kommentarer
27504Visninger
AA

13. "Life is worth living."


Justins synsvinkel:

Restaurant Fabio, Falkoner Alle 54, 2000 Frederiksberg, Danmark, søndag d. 7 februar, 2016, kl. 20:17

"Altså.. Uanset hvor lækkert det her er, så kan jeg altså virkelig ikke få mere ned..", sad Isabell godt fnisende, mens hun sad og rodede lidt med den lange dessertske nede i den lille fishbowl med desserten i. Jeg sad og grinede lidt med.

Aftenen her på restauranten havde været en sand fornøjelse. Maden, drikkevarerne og atmosfæren - den var perfekt! Og det var Isabell også, selvom hun var i stramme jeans og tværstribet sejlerbluse, men hun var feminin, sød og alt for sexet i mine øjne. Og jeg var ærligt talt ikke ved mine fulde fem, efter vi havde fået champagne og rødvin så hatten passede. Mikey havde også fået lidt champagne til vores appetitvækkere og forretten, men efterfølgende havde han kørt på vandvognen, eftersom det ligesom var ham der kørte bilen.

Isabell og jeg var begge godt kørende og jeg havde virkelig meget lyst til hende nu, fordi procenterne lige var på det perfekte niveau, og ja.. Rødvinen havde den fantastiske effekt at den varmede kroppen op og for hver en tår jeg havde taget, så blev Isabell mere og mere sexet at se på, at det dunkede i pikken efter hende, men jeg skulle virkelig holde mig i skinnet, eftersom vi var ude i offentligheden, så selvom vi havde sendt hinanden de mest pirrende og flirtende blikke i løbet af aftenen, så havde vi ikke prøvet på noget yderligere.

Om de andre gæster havde lagt mærke til vores skjulte flirts i ny og næ, anede jeg ikke? Jeg håbede selvfølgelig ikke, men havde de, så håbede jeg også bare, at de havde lidt forståelse for, at de ikke bare busede ud med det af hensyn til Isabell og jeg. Desværre, så forholdte det sig sjældent sådan, at offentligheden havde empati for os kendte mennesker. De fleste mennesker så det som en fed bonus, hvis de kunne tjene en lille skilling for nogle skide oplysninger om kendte mennesker. Endnu en bagside af medaljen ved at være kendt, så jeg igen igen, som så mange andre gange kunne ønske, at Isabell og jeg bare var os. Os, der bare var simple mennesker, der boede blandt knap 8 milliarder mennesker på verdensplan, men på den anden side, så grublede bagtanken sig også om, at hvis jeg ikke havde været kendt, så havde jeg heller ikke mødt Isabell d. 22 april, 2013, og så havde jeg nok heller ikke kendt hende i dag, og hvad endnu værre var, så var bare tanken om at jeg ikke havde haft min alt for uundværlige datter den dag i dag også en grum tanke.

Puha, jeg sad jo og blev helt rørstrømsk i mine tanker i øjeblikket.

"Det er det måske ikke?", brød en fremmede stemme pludseligt ind midt i mine tanker, mens Isabell sendte mig et fnis og slap hendes rødvinsglas med hendes alt for uimodståelige læber, "Justin, er du halvt i drømmeland, siden der ikke er nogen kontakt til dig?", fnes Isabell og hun hintede med hovedet til venstre for sig, så det så var til højre for mit vedkommende, og jeg så op mod personen til højre for mig, hvor en kvinde godt oppe i årene stod og smilede ned til mig.

"Sorry, hvad?", spurgte jeg uforstående, så kvinden smilede på en tydeligvis undskyldende måde, og hun satte sig lettere på hug på trods af at hun var i stram lårkort kjole og højhælede sko. Ja, hun var en flot kvinde, men altså også sidst i fyrrene til begyndelsen af halvtredserne, hvis jeg skulle gætte mig til det, men det var tydeligt at se på hendes tøjstil og hendes mange armbånd og fingerringe i guld, at hun formentlig selv havde en del penge på sin egen konto.

"Ja undskyld Justin.. Det er vel okay, at jeg siger Justin, ikke?", undskyldte hun, så jeg nikkede med et lille kort grin, "Oh yeah.. Jeg er jo ikke kongelig!", jokede jeg med et lille grin, så kvinden nikkede svagt med et lille kort grin selv.

"Nej, selvfølgelig ikke..", svarede hun med et lille fnis, så jeg så lettere ned på hende, eftersom hun sad på hug ved siden ad mig og min stol.

"Men hvad vil de så?", spurgte jeg lettere interesseret, så kvinden nikkede og rakte en iPhone frem i rosaguld mod mig, så jeg så lettere undrende på hende.

"Jo, sagen er, at jeg og min mand er ude og spise, så børnene bliver passet derhjemme, men eftersom det gik langsomt op for mig og min mand, at selveste Justin Bieber også var her i restauranten, så tænkte jeg, om de kunne tænke dem, at facetime med min store datter derhjemme? De ville virkelig redde hendes aften. Hun er deres allerstørste belieber..", forklarede kvinden roligt med et charmerende grin, så jeg trak lidt på smilebåndet og så flygtigt hen på Isabell, der sendte mig et fnis, hvorefter jeg så ned på kvinden igen med et skævt smil.

"Ja altså.. Jeg ville jo egentligt sætte mest pris på lidt privatliv i øjeblikket, men siden de spørger så pænt, så kan det nok godt gå an.. Hvad hedder deres datter?", spurgte jeg med et skævt smil og tog pænt imod kvindens iPhone.

Kvinden smilede stort, "Åh, hvor har de dog et stort hjerte Justin! Hun hedder Emma og er sytten år.", forklarede kvinden, så jeg nikkede med et smil og betragtede kvinden sidde og trykke sig ind på facetime appen, mens jeg sad med hendes mobil i hænderne, og straks ringede den Emma op, som jeg så lige skulle hilse på.

Den ringede flere gange og kvinden rejste sig og stillede sig bag mig for at kunne være med i opkaldet sammen med mig. Den ringede i mange sekunder, til den endelig blev besvaret.

Jeg smilede over at se en temmelig blond ung pige tone lettere forvirret frem på skærmen, og hun lignede virkelig én der havde set et spøgelse.

"Mor? Jamen, det er jo Justin? Oh my god!", udbrød Emma i den anden ende på dansk, så jeg ikke fattede alle hendes ord andet end mit navn og hendes "Oh my god!"

Jeg smilede smørret, "Hey Emma. Har du det godt?", spurgte jeg på mit modersmål, så Emma tydeligvis fnes temmelig rødmende og nikkede febrilsk.

"Nu har jeg! Hvorfor er jeg dog ikke med min mor og far ude at spise?", forklarede hun med en tydeligvis skælvende og nervøs stemme, men på engelsk, så det var til at forstå, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Ja, selv hendes mor, der stod og fulgte med over skulderen på mig hyggede sig tydeligvis over det.

"Well, det var jo bare et tilfælde, at din mor stødte på mig her.. Kan du nu have det godt sweetie? Jeg vil smutte videre i teksten." "Neeej! Skal du allerede smutte igen? Jeg elsker dig bare så højt Justin! Du og din musik har hjulpet mig så meget!", brød hun hurtigt ind, så jeg trak smørret på smilebåndet og nikkede.

"Det glæder mig meget at høre.. Jeg elsker også dig Emma.. Vil du love mig, at leve dit liv fuldt ud og tro på at livet vil dig det godt.."

Emma nikkede og jeg kunne tydeligt se, at hun begyndte at græde, så jeg smilede med lidt lyd på.

"Aww sweetie.. Du skal ikke græde.. Jeg er jo lige her..", forklarede jeg og pegede mig selv mod hvor mit hjerte slog under brystet på mig selv, så hun nikkede, mens flere hulk kom fra hende.

"Nhhr.. Jeg vil aldrig nogensinde glemme denne dag her Justin.. J.. Jeg vil.. ville ønske, at jeg kunne kramme dig..", hulkede hun nærmest allerede helt vildt grådkvalt. Ja, jeg var tilbøjelig til at tro at pigen virkelig havde fået sit livs chok på denne måde. Hun var jo helt utrøstelig nu, og jeg havde ærligt talt lidt ondt af hende.

Jeg smilede medfølende og sendte hende et luftkys, "Pas på dig selv Emma og opgiv aldrig håbet..", prøvede jeg at trøste lidt, selvom Emma tydeligvis var ret utrøstelig lige nu, mens hun tog sig til munden.

"You give me purpose Justin..", hulkede hun, så jeg ikke kunne lade være med at blive ret svag i det øjeblik med et kærligt smil til hende.

"Aww Emma, det er bestemt gengældt.. Ses vi d. 2 oktober senere på året?", spurgte jeg roligt med et varmt smil til hende, så hun nikkede grædende.

"Men, der er så længe til..", snøftede hun, så jeg smilede med lidt lyd på.

"Op med humøret sweetie.. Jeg må smutte nu.", svarede jeg. Ja, selvom jeg selvfølgelig kunne snakke lidt mere med hende, så følte jeg ikke rigtigt, at det ville hjælpe på længere sigt og hvad andet var, så havde jeg ligesom planer med min Bells. For jeg var ligesom ikke som første prioritet taget i byen med Isabell for at snakke med fans og sådan. Ja, det var måske lidt egoistisk af mig, men jeg ønskede bare lidt alenetid med Isabell - Særligt eftersom jeg om en lille måneds tid ville blive omringet af alverdens fans, eftersom min Purpose turne startede op i Seattle d. 9 marts..

~

Ved baren i Hornsleth Bar, Løvstræde 4, 1152 København, Danmark, søndag d. 7 februar, 2016, kl. 22:37

Stedet bragte kun adgang for personer, der var mindst 23 år, men Isabell og jeg kom altså ind alligevel, og det kom heller ikke det mindste bag på mig, eftersom jeg nærmest havde et usynligt guldkort til alle steder uanset aldersgrænsen. Arg okay, måske ikke hvis jeg havde været under 18 år, men siden mine 18 år, så var jeg kommet ind de fleste steder, og nu hvor jeg havde passeret de 20 år, så kom jeg sådan set ind alle steder. På den anden side, så var der også kun under en måned til jeg fyldte 23, men ja, det var vel på sin vis alligevel underordnet, eftersom natklubber og lignende normalt ikke så stort på den slags, hvis man ikke havde været mig. Eller sådan mente jeg da, at det forholdte sig.

Isabell var måske en anelse overrasket over det, men ja.. Det vidste jeg selvfølgelig ikke helt, og for at være ærlig, så tror jeg heller ikke at hun skænkede det en eneste tanke over det. Hun var pænt tipsy, hvad jeg i øvrigt også var en hel del selv, så vi var begge i det store festgen til aften og Mikey fik igen at føle hvordan det var at skulle tage sig af mig, og nu også af Isabell, nu hvor vi var pænt berusede. Det var altså ikke, at vi væltede rundt endnu, men jeg følte tydeligt, at jeg havde fået godt indenbords, at jeg kunne være det bekendt at give den gas. Noget sagde mig også at Isabell nød det for fuld skrue.

Hun var vidst ikke særligt tit i byen, eftersom jeg vidste at hun mest gik op i at holde sig kørende med en hverdag med arbejde og at være enlig mor, men det var sikkert et spørgsmål om kort tid at den periode ville være slut for hende. Ja, jeg havde i alt fald planer for Isabell og min datter, men om Isabell ville dele den plan vidste jeg ikke endnu, og jeg havde endnu ikke en plan for hvornår jeg skulle tage hul på emnet. Måske var det om noget også lidt for tidligt at bringe den slags på banen, eftersom mit forhold til Isabell stadigt kun var ret nyt. Ja, det var jo hemmeligt for omverdenen, men jeg var typen, der nærmest gik all-in, når jeg virkelig havde ægte og dybfølte følelser for en særlig pige - og det havde jeg bestemt fået for Isabell. 

Isabell var faktisk nået til et stadie, der kunne sammenlignes med min gunst, som jeg havde i sin tid for Selena, til trods for Isabell og jeg ikke havde været sammen i al den tid, som jeg havde kendt hende, men jeg havde lært hende at kende stille og roligt lidt efter lidt siden første gang jeg mødte Isabell, og mine følelser til hende, der ellers havde været en god dæmper på, mens jeg havde haft mit on-off forhold til Selena, var pludseligt blusset ret meget op her på det seneste.

Jeg havde helt klart tænkt på Isabell i de baner før nu og da i al den tid, hvor jeg ikke havde set hverken hende eller Arabella, men jeg havde valgt at holde de tanker og følelser for mig selv, eftersom jeg havde gennemgået nogle hårde perioder med stress, depression, kærestesorger, problemer med ordensmagten og andre knap så heldige sager, og det var sådan set først her på det seneste, at jeg havde taget mit liv og min opførsel til endnu en overvejelse. Jeg sørgede for at omgive mig med mennesker, der kun ville mig det bedste og ikke fik mig rodet ud i flere problemer, og jeg kunne mærke, at jeg snart måtte tage kontakt til min mor. Der måtte nemlig helt sikkert være en mening med, at hun havde valgt at tage afstand til mig, nå men det skulle forhåbentligt nok snart komme.

Nu ville jeg bare fokusere på at have en sjov aften med min dejlige Bells, og så prøve at lukke ned for mange af de tanker, der rumsterede i mit hoved. Jeg var for pokker da ude for at more mig, ikke?

De fleste gæster herinde var temmelige festglade, og selvom jeg kunne fornemme en del øjne på mig, mens jeg stod ved baren og ventede på min bestilling, så virkede det samtidigt også til, at folk omkring mig faktisk respekterede, at jeg også var her. Og om de havde lagt mærke til, at Isabell også var her, vidste jeg ikke, men folks tanker om Isabell og mig interesserede mig heller ikke en skid i øjeblikket.

Pigen med den temmelige nedringede og stramme laktop, der bobbede hendes bryster godt op rakte mig atter mit diners club kort med et smil og placerede derefter en bakke med drink til Isabell og en flaske Jack Daniels til mig.

"Velbekomme!", råbte pigen på engelsk bag baren, bare for at overdøve den høje musik, der kørte for fuld skrald herinde, så jeg nikkede med blink med øjet og jeg skulle til at gribe fat om bakken med min bestilling, men et par genkendelige hænder nåede at overtage, så jeg sådan set ikke skulle tænke yderligere over hvem det var.

"Lad mig Justin! Så undgår vi også smadrede glas og drinks!", lød det grinende fra Mikey ved min side, så jeg så flygtigt op på ham med et skævt smil og nikkede, "Tak Mikey!", klappede jeg ham blidt på skulderen, så han selvfølgelig ikke fik overbalance med den fyldte bakke.

Jeg vendte mig med retningen hen mod hvor Isabell stod, og der stod seriøst én eller anden random gut med en ølflaske i hånden og tydeligvis bagte på hende. Jeg kunne havde lyst til at flippe ud, men jeg ville heller ikke vække for meget opsigt. Jeg stolede 100% på Isabell, at hun ikke var interesseret i andre end mig, men kæft hvor den fyr ikke var for sarte sjæle.

"Waz up?!", småråbte jeg lettere flabet, da jeg kom hen til vores drinksbord, hvor Isabell tydeligvis havde været i en fastlås samtale med fyren om, at hun ikke var interesseret i hans tilnærmelser. Ja, det kunne jeg selvfølgelig ikke vide mig sikker på eftersom jeg overhørte deres samtale, der tydeligvis foregik på dansk, for jeg fattede hat af deres ord, men alt efter Isabells udadreagerende kropssprog og hendes temmelig alvorlige råben mod fyren, indikerede temmelig meget på, at hun prøvede at afvise ham.

Isabell flyttede straks sin opmærksomhed hen mod mig, hvor jeg pludseligt stod til højre for hende, "Jeg klarer det Justin.", sagde hun i lavere tone tæt ved mit ansigt, så jeg nikkede med et svagt utilfreds smil. Ja, det var fandeme ikke i orden, at jeg blot skulle vende mig væk for en kort stund, og så stod der fandeme allerede en gut, der bagte sygt på Isabell. Bevares, hun var også virkelig en smuk og meget attraktiv pige, men alligevel.. 

Jeg så nu hen på fyren med ølflasken og sendte ham et ret koldt og ret afvisende blik, så det åbenbart ikke tog ham mange sekunder til at forstå, at han bestemt ikke var velkommen lige her.

"Altså ærligt talt Justin.", brød Isabell ind ved min venstre side, mens jeg flygtigt registrerede Mikey stille bakken med vores drikkevarer på det høje bord, og selvom jeg kunne snakke med Mikey om alt, så forstod han nu godt de øjeblikke, hvor jeg havde brug for at snakke privat med Isabell - selv her! Så han valgte at læne sig op ad skillevæggen med et skulende og overvågent blik mod os, hvor vores høje drinksbord ikke var placeret langt fra - ja, han skulle ligesom kunne passe på os, så der ikke pludseligt kom nogen og generede Isabell og mig på det groveste. Nok endnu en vagside ved at være alt for kendt, at Isabells og min sikkerhed ikke skulle ses gennem fingrene med. Og selvom det lød vanvittigt i manges øjne, så var sådan set alle mine legensdele forsikret for flere millioner af dollars What ever, det var underordenet lige nu. Ja, der var ret fyldt herinde, så vi havde ikke formået at finde os nogle siddepladser endnu, men whatever.. det generede sgu heller ikke mig at stå op lidt.

Jeg så atter med et charmerende smil ned på Isabell og valgte at give hendes røv et kærligt klem, eftersom vi stod i en krog, hvor de færreste registrerede hvad der skete lige her, og der var ligesom også en ret dæmpet belysning herinde, så hvad der foregik under bæltestedet herinde, bemærkede folk sig ikke meget af, så længe man befandt sig i mørke kroge. Det var noget andet ude på det okay fyldte dansegulv, hvor ret mange farver af lys og røg fra røgmaskinerne dominerede, så man kunne se ret meget, men nu stod Isabell og jeg ligesom heller ikke ude på dansegulvet endnu, men det kom vi jo nok til på et tidpunkt.

"Hvad?", spurgte jeg roligt med et flirtende smil til hende og fugtede mine læber, og havde seriøst lyst til at smage på hendes dejlige mund, men ja.. i fare for... Og jeg så mig flygtigt omkring i det pænt fyldte lokale, hvor der helt sikkert ville komme flere gæster valfartende herind, eller.. Det var jo søndag.. endnu. Så måske ikke for de fleste mennesker?

"Han gjorde jo ingenting, og jeg havde styr på det.", svarede hun, så jeg atter så på hende, hvor hun kom med et grin til mig, og jeg kunne se på hendes øjne, at hun bestemt ikke var ædru, men den var jeg ligesom også selv klar over.

Jeg grinede smørret, "Wut?! Jeg sendte ham kun et blik og så skred han jo pænt sin vej, så jeg har da ikke gjort noget. Har jeg?", svarede jeg lettere højt, men der var ved gud ingen grund til at stå og råbe hende i hovedet, eftersom vi stod ved en skillevæk, der satte en form for en dæmper for den høje musik og hvad andet var, så vedkom det heller ikke de andre gæster, der stod og sad blot få meter fra vores bord, hvad Isabell og jeg egentligt "snakkede om".

Isabell nikkede med et fnis, der bestemt ikke virkede seriøst, "Mmhm.. Det var også mere end tydeligt at se!", fnes hun. Okay, noget sagde mig, at hun var så beruset lige nu, at hun pludseligt overfortolkede mange ting - altså gjorde mere drama ud af det, end det der egentligt var. Men hvad.. Det generede mig heller ikke.

Jeg valgte at fiske efter min iPhone i inderlommen på min læderjakke, hvor jeg kunne fornemme Isabells opmærksomhed, "Skal du nu til at være asocial Justin?", grinede hun, så jeg så med et skævt smil ned til hende.

"Det her moment kræver en forevigelse.. Synes du ikke?", svarede jeg højt nok til hun hørte det, så hun nikkede med et fnis og nærmede sig mit øre, "Nu skal det vel heller ikke være alt for åbenlyst mellem os, vel?"

Jeg så atter på hende med et smørret smil og fugtede mine læber, "Lidt spas med omverdenen kan vi da godt lave, ikke?", svarede jeg med et skævt smil til hende og så atter ned på min iPhone og hoppede straks ind på instagram og direkte på cammet.

"Instagram Justin? Seriøst?!", udbrød hun tydeligvis i en målløs tone ved min side, så jeg så på hende igen med et smørret smil, "Bare rolig Bells.. Der er jo ingen der har sagt at vi skal posere med kys og kærtegn, vel?", blinkede jeg drillende med øjet, så Isabell bare smilede med hendes typiske blik, der sagde alt. Men jeg valgte at trække på skuldrene med et varmt smil til hende, og jeg så hen mod Mikey og rakte ham min iPhone over drinksbordet, "Gider du?!", råbte jeg til ham, så han nikkende tog imod min iPhone, og hvor det vidst gik op for ham, at der lige skulle knipses et billede af Isabell og mig.

"Say cheese!", råbte Mikey, så Isabell og jeg så hen mod Mikey, der tydeligvis tog et billede af os og rakte mig derefter min iPhone, og billedet var faktisk ikke blevet så dårligt, så jeg skrev en hurtig caption til billedet og taggede Isabell med det samme, hvorefter jeg postede det på instagram og derefter hoppede jeg ud af instagram igen og lagde min iPhone tilbage i min inderlomme på min jakke.

Jeg rakte derefter ud efter min uåbnede Jack D flaske og åbnede den og så flygtigt på Isabell med et smørret smil, "Skal du ikke have din Cosmo Bells?", hintede jeg med siden af hovedet mod den stærke rosafarvede drink på bordet, så Isabell fnisende greb ud efter den, "Ja ja, rolig nu!", grinede hun hvorved hun nippede et par tårer af hendes stilfulde glas. Selv stod jeg og hældte en god sjat op i mit whiskyglas.

Nuet var vidst nok noget jeg kunne fryde mig over i lange tider, for selvom Mikey også var til stede, så følte jeg alligevel en form for "frihed" nu hvor jeg havde en fantastisk aften sammen med pigen, som jeg havde fået oparbejdet så mange stærke følelser for, og men jeg stod rimelig paralyseret og betragtede hendes dejlige smilehuller, mens hun tydeligvis prøvede at drikke med måde, uden at ramme ved siden af, så lukkede jeg den dunkende techno og dance musik ude og kunne dårligt få mine øjne væk fra hende.

"Justin?", fnes Isabell og fik tydeligvis min fulde opmærksomhed, da en spinkel hånd sneg sig ned i min ene baglomme i mine jeans, så jeg så med et flirtende smil ned på hende, "Du ved godt, at du leger med ilden ikke baby?", sagde jeg tæt ved hendes ansigt, så hun bed sig fnisende i underlæben og nikkede svagt, og så mig dybt i øjnene.

"Det er svært at lade være.. Bare den måde du står og ser på mig pirrer mig.", forklarede hun med et dejligt fnis, så jeg nikkede mig enigt og med et smørret smil og så mig flygtigt omkring bare for at være lidt sikker på, at ingen rigtigt lod dem bemærke sig af os, hvorefter jeg så Isabell i øjnene igen, "What the hell..", udbrød jeg i en lavere tone og nærmede mig hendes læber, hvor hun tydeligvis gjorde det samme, så det var mere end tydeligt, at hverken Isabell eller jeg kunne holde vores savnede kys tilbage mellem os. Ja, vi havde ikke kysset siden vi sad i bilen tidligere. Og det burde jo faktisk være rigeligt for os, men slet ikke! Jeg var måske ved at blive lidt afhængig af hende?

 

 

 

 

Kysset endte dog næsten som det lige var begyndt, da Isabell brød kysset så pludseligt, og jeg forstod straks hvorfor, da ingen ringere musikken til "Sorry" rungede ud af højtalerne og min karakteristiske stemme bød ind kort efter.

"Ej, vi skal danse!", råbte Isabell ellevildt og greb fat fat i min hånd og trak mig grinende væk fra vores drinksbord og Mikey, der tydeligvis fulgte os opmærksomt med hans blik i sekundet vi smuttede forbi ham med retningen mod dansegulvet.

Jeg trak lidt modvilligt og grinende i Isabells arm, "No way! Ikke endnu!", protesterede jeg grinende, så Isabell alligevel formåede at få os trukket helt ud på dansegulvet, der ikke var voldsomt domineret af dansende gæster, men nok til, at jeg ud af øjenkrogen lagde mærke til de alt for mange blikke, der var rettet på Isabell og mig.

Isabell grinede højt og trak mig ind mod hende og hun slangede sine arme om nakken på mig, til trods for at netop denne sang ikke ligefrem var en sjæler.

Jeg lagde mine hænder om hendes spinkle hofter og kunne ikke holde grinet tilbage, "Du er godt klar over, at det ikke er en sjæler?", råbte jeg hende i hovedet, eftersom den ene store højtaler ikke stod langt fra hvor vi stod.

Isabell nikkede med et grin, og trak sig lidt fra mig, men uden at slippe mig, hvor hun flugtede sine hænder ned ad mine arme, til vores hænder mødtes, og lige der valgte jeg at svinge hende ind i vores lettere akavede dans, der ingen faste dansetrin havde, men hold da kæft, hvor vi morede os i dette øjeblik. Vaklende dansetrin og spontane snurreture jeg gav hende, så hun op til flere gange var ved at få overbalance af grin, løsnede op for os, så vi begge lukkede menneskers øjne på os ude, og hvor vi slet ikke tog os en skid af, at vi måske så lidt komiske ud. 

Whatever! Vi morede os jo! We had the time of our life!

~

Dansegulvet, Hornsleth Bar, Løvstræde 4, 1152 København, Danmark, søndag d. 7 februar, 2016, kl. 23:17

"Har du det godt?", spurgte højt med et smørret smil ned til hende, mens jeg holdte godt fast om hendes hofter lige under hendes jakke, mens hun stod og hang mig om nakken.

Hun nikkede med et fnis, og selvom musikken pumpede for fuld skrue ud af højtalerne og folk omkring os gik amok på dansegulvet, så stod Isabell og jeg bare og vuggede lidt, som om vores batterier allerede var ved at køre døde.

"Mmh..", svarede hun sikkert hvad jeg kunne mundaflæse hende på, for musikken overdøvede tydeligvis vores mumlen. Ellers skulle jeg virkelig tæt på hende ansigt for at høre det.

"Du er godt klar over, at det her vi har gang i er rimelig afslørende, ikke?", smilede jeg smørret, så Isabell tydeligvis stillede sig på tær i hendes ret høje pumps, bare for at komme mere op i højden til mig, og hun strammede grebet om nakken på mig, så jeg hurtigt så hende dybt i øjnene, "Mmhm.. Men jeg kan ikke rigtigt holde mig tilbage længere, og selvom folk glor nu og da, synes du så ikke, at det virker som om, at de er ret ligeglade?", svarede hun tæt ved mit ansigt, så jeg smilede med et tændt bid i underlæben, mens jeg så hende dybt i hendes ret mørke øjne, eftersom det roterende flerfarvede diskotekslys ikke skabte ret meget ordenligt lys for os, men det ragede mig heller ikke det mindste. Bare jeg kunne se Isabell - det var det vigtigste.

"Du har ret..", svarede jeg lavt, men sikkert højt nok til Isabell kunne høre mine ord, for hun nikkede svagt med et lettere alvorligt blik og lagde hendes højre hånd om min venstre kind og lukkede øjnene, hvor jeg straks kunne fornemme hvad hun ville. Og jeg gav mig straks.

Jeg lukkede øjnene og smagte grådigt på hendes dejlige læber og tunge, mens jeg tillod mig at trække hende en anelse tættere ind mod mig.

"Piiiifffft!"

"Weeeee!", blev vi afbrudt af en masse hujen og piften her på dansegulvet, så jeg trak mig lidt fra Isabell og smilede undskyldende ned til hende, og hun kunne tydeligvis ikke holde grinet inde selv.

"Er vi busted?", grinede hun, så jeg nikkede med et smørret smil og valgte at tage hende i hånden og flette fingre med hende, "I think so!", smilede jeg smørret og så flygtigt på de mange dansende gæster, der gengældte blikket mod Isabell og jeg.

Jeg så væk fra dem og ned på Isabell, "Lad os gå tilbage og få noget at drikke!", udbrød jeg højt, så hun nikkede, og jeg trak afsted med hende uden at slippe hende det mindste, mens vi begav os tilbage til drinksbordet, hvor Mikey stod og tog imod os med et svagt hovedrystende grin, "I kunne bare ikke dy jer, hva'?!", udbrød han, idet Isabell og jeg nåede hen til ham.

Jeg gav ham et håndklask og kort rygklap, mens Isabell tydeligvis havde haft heldet med at få fat i en barstol, der havde stået midt på gulvet ikke langt fra selve baren og hun valgte at sætte sig op på stolen ved vores bord og begyndte at drikke videre af hendes drink. 

Jeg så med et smørret smil på Mikey, "Ja, det er sgu svært Mikey, men mon ikke det går alligevel? Vi hygger os jo bare!", forsvarede jeg Isabell og mig, så Mikey nikkede med et smørret grin og armene over kors, "Ja, det tør siges! Jeg smutter lige op efter en cola. Jeg er straks tilbage!", svarede Mikey højt, og gav mig et blidt klap på min ene overarm, så jeg nikkede med et smørret smil og gik hen til Isabells side og greb ud efter mit glas med en bundsjat whisky i og drak det i en hurtig tår, hvorefter jeg greb ud efter min flaske og skruede atter låget af flasken for at hælde endnu en god sjat whisky op og hørte et lille grin fra Isabell, der sad med blikket nede i hendes mobil.

Jeg smilede smørret hen til hende og stillede flasken på bordet igen og tog mit glas i hånden og gik hen ved siden af hende og lagde min frie arm om livet på hende og så lige på hende, nu hun var steget lidt i højden på barstolen her. Jeg kunne også forestille mig, at hun faktisk nød at sidde ned efter dans og af at stå op i hendes ret høje pumps.

"Hvad sidder du og hygger dig sådan over babe?", spurgte jeg tæt ved hendes tinding og øre, mens hun så fnisende ned på hendes mobil.

Jeg tillod mig at give hende et blidt kys i siden på hendes pande, "Din caption på instagram skat? Den overlader ikke helt så meget over til fantasien.", fnes Isabell og viste mig det billede, som Mikey havde taget af os, og jeg så ned på hendes iPhone med et smørret smil.

"Nej, men synes du ikke selv, at livet er værd at leve baby. Særligt nu?"


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...