Purpose - (I Slept With Justin Bieber del 2.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 5 jun. 2018
  • Status: Igang
Arabella er blevet stor. Så stor, at hun nærmer sig de 2 år. Isabell får gode nyheder fra USA, da det viser sig, at det er lykkedes ministeriet at finde frem til Isabells argentinske rødder, og der er både gode og dårlige nyheder i vente. Justin har temmelig travlt for tiden med en Purpose tour, der snart skal skydes i gang. Han har endnu ikke set sin datter i al den tid, siden Isabell og han skiltes i Rockefeller Center, eftersom hun allerede havde tjekket ud af lejligheden på hotellet, da han med et knust hjerte vendte tilbage til hotellet. Justin har haft travlt med en masse arbejde, men mest af alt har han haft travlt med ikke at kunne finde hoved og hale i sit liv og med kærligheden, der ustandseligt har skudt ham i foden. Ja, man skulle ellers tro, at han havde lært af lektien ved at miste Isabell og ikke mindst hans datter, men det er desværre ikke tilfældet. Dog er det en ringe trøst, at Justin stadig har kontakt med Isabell over mails, men er det nu også nok i sidste ende?

73Likes
65Kommentarer
27533Visninger
AA

11. Humørsyg knægt.


Justins synsvinkel:

Badeværelset, Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, søndag d. 7 februar, 2016, kl. 11:41

"Duk duk duk!"

"Kunne du have noget imod, at skynde dig lidt? Der er ligesom andre der skal til?"

Hendes kaldende stemme var ikke til at tage fejl af, og med en svag irritation i kroppen stak jeg mit våde hoved fyldt med skummende shampoo i håret ud ved åbningen af glasdøren til brusekabinen.

"Altså helt ærligt! Jeg har ikke fået skyllet håret endnu. Giv mig lige fem minutter, okay?!", råbte jeg tilbage til tydeligvis Isabell, der befandt sig uden for døren.

"Omg! Du har været derinde i næsten en time! En TIME Justin!"

Jeg smilede sarkastisk med blikket mod døren og fortrak mig atter til bruseren og lukkede øjnene og vippede ansigtet op mod bruserens stråler, mens jeg stod og skyllede shampooen ud af mit hår, hvorefter jeg skrabede det værste vand væk fra mine øjne og greb ud efter min balsam. Ja, håret skulle ligesom have det godt, ligesom min krop forlangte det. Det handlede ligesom om velvære og ordenlig hygiejne, ikke?

"Duk duk duk! Altså Justin, hvor lang tid skal det her tage?!"

Jeg fnøs irriteret, mens jeg stod og masserede balsammen godt ind i mine hårlængder, der var blevet en anelse medtaget.

"Slap nu af Bells! Jeg er lige straks færdig! Fem minut..." "Det sagde du også for fem minutter siden!", afbrød hun mig med tydeligvis frustration i stemmen, og jeg kunne efterfølgende høre, at hun sagde noget lavt, der lød som det rene mumlen, men selvfølgelig kunne jeg ikke høre hvad, og jeg blev nok heller ikke klogere på det, eftersom det sikkert var skældsord for Isabells vedkommende og hun ville vel næppe fortælle mig det på senere tidspunkt.

Damn, hvor tøser kunne ændre humør fra det ene tidspunkt til det andet...

"Fik hun ikke nok pik i nat eller hvad?", tænkte jeg med et smørret smil for mig selv over tanken om hvilken fræk nat vi havde haft sammen. Og bare fordi hun var en anelse på tværs i øjeblikket, så holdt jeg ikke mindre af hende af den grund.

Jeg skyllede balsammen godt ud af håret og slukkede for bruseren, og jeg skrabede igen det værste vand fra mit ansigt og håret, og åbnede glasdøren og trådte ud af kabinen, hvorefter jeg greb det store hvide håndklæde fra den lille bordplads ved siden af håndvasken, og valgte blot at svinge det omkring min våde hofte, mens jeg smilte smørret til mit spejlbillede over resultatet, men det kunne nok ses bedst, når håret engang var tørt.

"Duk duk duk!"

"Yeah, take it easy, will ya!", svarede jeg opgivende til Isabells ustyrlige og utålmodige banken på døren, og jeg gik hen og låste op for døren og åbnede den og straks mødte jeg hendes opspærrede øjne.

"Lilla?! Ej Justin, det mener du seriøst ikke?", udbrød hun med stadigt store øjne på mig og mit hår, og jeg kørte min hånd gennem mit stadigt våde hår med et smørret smil, "Det er sgu da fedt! Bare vent til det tørrer, så kommer det rigtigt til sin ret.", svarede jeg med et blink med øjet, så Isabell pustede tungt ud og rystede opgivende på hovedet.

"Omg altså! Nå, men der er morgenmad i stuen. De andre spiser stadigt.."

Jeg nikkede til hendes konstatering med et skævt smil og gik forbi hende og begav mig med retningen mod gæsteværelset.

"Justiiin! Hvordan fanden kan man rode så meget? Det ligner jo en svinesti herude!"

Hendes lettere sure råben, fik mig til at tage benene på nakken mod gæsteværelset.

"Du gav mig jo heller ikke chancen for at blive ordenlig færdig, vel?!", råbte jeg smågrinende tilbage og smuttede hurtigt ind på gæsteværelset og smækkede døren i efter mig, eftersom jeg kunne høre hendes hastige fodtrin lige efter mig. Jeg lænede mig hurtigt med ryggen op ad døren, eftersom der ikke var nøgle i døren her. Men hvad fanden... Jeg var jo bare i drillehumør.

"Bang bang bang!"

Døren buldrede rystende højt bag mig, som om der var jordskælv og jeg havde fandeme svært ved at holde grinet tilbage i mig.

"Slap nu af bab.." "GU VIL JEG EJ SLAPPE AF!", råbte hun afbrydende bag døren, mens hun flere  gange bumpede mod døren og vippede ustyrligt i dørhåndtaget på den anden side, så den vippede op og ned hele tiden.

"Det ligner en sprunget atombombe på mit ellers ret flotte badeværelse! Hvad fanden havde du lige tænkt dig? Hvad?!", skældte hun højt, mens hun stadigt stod og bumpede op ad døren, som jeg dårligt turde fjerne mig fra.

Jeg kunne bare ikke stoppe mit grin over det her.. Fuck, hun var sjov at drille.

"Bells for helvede! Jeg skulle jo farve mit hår og barberes! Det er vel meget normalt, ikke?!", grinede jeg drilsk.

"Aaargh!", brølede hun skrigende bag døren, og det var altså ikke som et typisk hvinende belieberskrig, men sådan et rigtigt "du-går-mig-virkelig-på-nerverne-og-du-er-kraftedeme-irriterende-skrig". Ja, altså lignende den slags, ikke?

"Bang!", larmede og ramlede døren højt bag mig, fordi hun slog så hårdt i døren, at jeg frygtede, at hun havde slået hul i døren på den anden side. Ja, der var uden tvivl slagkraft i den lille kvinde bag døren - uden tvivl!

"Du er så fucking irriterende, du er!", udbrød hun skældende, så jeg virkelig havde svært ved at holde mit smørret grin inde. Ja ja, der var den! Jeg var irriterende..

"Rolig nu, jeg skal jo nok rydde op, okay?!", grinede jeg smørret for mig selv.

"What ever!", snerrede hun nærmest, så jeg lige kunne forestille mig, at hun så godt sur ud i ansigtet.

Jeg kunne høre hendes fodtrin ude fra gangen, hvorefter lyden af en smækkende dør lød.

Jeg pustede tungt ud og fjernede mig fra døren og tænkte at jeg måske nok havde gået en anelse over stregen med min flabethed, for jeg gjorde det absolut ikke med vilje. Jeg havde jo altid været drilsk til tider, og særligt når det kom til at drille piger. Jeg elskede at drille piger. Det tændte mig et eller andet sted. Det var en svaghed, som jeg bar på og den viste bare sit grimme fjæs til tider, og det gjorde den altså også her lige før.

Selvfølgelig skulle jeg jo nok rydde op efter mig, men Isabell havde insisteret at jeg skulle skynde mig og blive færdig, så jeg havde ikke haft en jordisk chance for at rydde op, fordi hun havde stresset så meget på mig..

Jeg fik tørret min krop og tørret grinet af mig, hvorefter jeg smed mit brugte håndklæde på lænestolen her på værelset, og jeg valsede som Gud havde skabt mig hen til min åbenstående kuffert på gulvet og jeg satte mig på hug foran den, for at finde et par hvide boxer briefs fra Calvin Klein frem, hvorefter jeg rejste mig fra gulvet og stillede mig lettere foroverbøjet, mens jeg løftede mine ben på skift for at få mine briefs ordenlig på.

Jeg hørte med det samme døren klikke op, så jeg mistænkte lidt at det var Isabell, der var dukket op igen.

Jeg vendte mig langsomt omkring med et lille svagt grin, "Bells hør he...", men jeg forstummede straks, da mine øjne mødte den smukkeste lille skabning stående i stramme denimleggings med blomsterbroderi på det ene bukseben og pink bluse, mens hun havde en pink sut hvilende i mundvigen og et stort dejligt smil kom fra hende, mens hun løftede armene i vejret og strakte fingrene.

"Jussiii!", udbrød hun glad, så jeg spærrede øjnene overrasket op og skyndte mig hen til hende og løftede hende op i mine arme, "Du sagde mit navn?!", udbrød jeg med glædestårer i øjenkrogene og tøvede ikke sekundet med at overdænge hende med en masse trutkys på hendes kind og hals, så hun vred sig i kroppen og kom med det sødeste lille grin, der gik lige i hjertet hver eneste gang.

- Fuck, hvor jeg elskede hende..

~

Stuen, Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, søndag d. 7 februar, 2016, kl. 13:41

Jeg kunne høre, at Isabell og Maria stod ude i entréen og snakkede om et eller andet, som jeg ikke fattede en brik af, eftersom det mere end tydeligt foregik på dansk.

Jeg vidste, at Maria var på vej hjem, eftersom hun ligesom også havde andre planer for, og det passede også mig helt okay, for så var det kun Isabell, Arabella, Mikey, hundene og jeg som var her. Det kunne ærligt føles lidt for meget når Maria og Isabell snakkede på dansk, så jeg ikke havde en jordisk chance for at vide hvad pokker de fablede om?

Forhåbentligt var det ikke noget særligt..

"A det?", udbrød Arabella, mens hun pegede i billedbogen, som jeg sad og holdte foran hende, mens hun sad oppe på skødet af mig med ryggen lænende op ad min mave og brystkasse, mens vi sad og slappede af i sofaen.

Arabellas gentagende spørgsmål ville normalt have fået mig ud af flippen, eftersom det var på dansk, men Isabell havde for lidt siden forklaret mig, hvad Arabellas spørgsmål betød på engelsk - rettere; "Hvad er det?", så jeg trods alt vidste lige her i nuet, hvad Arabella sad og spurgte mig om hele tiden, hver gang hun pegede på et nyt billede i billedbogen.

Jeg kyssede hende flygtigt i håret, mens hun sad med blikket forgabt i bogen og med sutten hvilende i munden. Hun virkede træt og noget sagde mig, at hun nok snart skulle have en lille eftermiddagslur.

"Det er en rød bold..", svarede jeg stille, mens jeg kiggede på hende, hvor hun så sig tilbage på mig og så ret forvirret ud. Og jeg forstod hende da også godt. Hun var slet ikke blevet belært med et eneste engelsk ord af Isabell og hendes familie, mens jeg havde været fraværende i al den tid, hvor jeg ikke havde haft samkvem med Arabella.

Det var faktisk lidt trist for mig at tænke på, at jeg mest kun kunne kommunikere med Arabella med kropssprog og mit tonefald..

Jeg valgte at gentage det ene ord, som billedet viste i bogen, mens Arabella så med et forknyt og forvirret blik op på mig.

"Ball..", gentog jeg roligt, så Arabella kom med et forvirret lille grin og hun hev resolut hendes sut ud af munden på sig selv, "Bol..", gentog hun lidt forvirret, så jeg smilede og nikkede roligt, "Ball..", gentog jeg i et roligt men bestemt tonefald.

"Ball!", gentog Arabella med et stort smil, så jeg ikke kunne lade være med at sukke lykkelig og tilfreds over, at jeg fik hende til at udtrykke sig med endnu et engelsk ord.

"Hvor er du dygtig lille skat..", svarede jeg stolt af hende og kyssede hende i panden, men igen så hun bare forvirret op på mig med et lille grin, hvorefter hun atter så ned i bogen, som jeg holdte foran hende.

Hun bladrede endnu engang, så to nye billeder dukkede op med en brun tøjbamse på den ene side og et par grønne gummistøvler på den anden side, og hun pegede hårdt ned på siden med bamsen.

"Bam bam!", udbrød hun grinende. Jeg smilede svagt, eftersom jeg ikke forstod hende.

Jeg var mest tilbøjelig til at tro, at hun sagde "Bam bam", som lyden af en pistol, men jeg tvivlede kraftigt på, at det var det hun mente. Ergo, måtte det vel betyde bamse på dansk, eller.. Det kunne jeg jo kun gætte mig til.

Jeg flyttede blikket væk fra Arabella og hendes billedbog og så hen på Mikey, der slappede af i den ene lænestol, mens han lå og stenede tv, der tydeligvis var Master Chef med blandt andet Gordon Ramsey, men hvor det tydeligvis var en dansk kanal, for der kørte danske undertekster, men det var han selvfølgelig ret ligeglad med.

Jeg hørte pigerne åbenbart fik snakket af ude fra entréen af, hvorefter lyden af hoveddøren lukkede i, og jeg flyttede blikket hen mod døråbningen, der gik fra stuen ud til entréen, og som jeg havde regnet med, dukkede Isabell selvfølgelig op med et svagt smil og armene over kors, mens hun blev stående i dørkarmen og betragtede os.

"De blodsugere udenfor, er slet ikke skredet endnu? Altså jeg fatter dem virkelig ikke?", udbrød hun med et opgivende suk, og hun begav sig hen til den ledige lænestol, der stod tættest på mig.

Jeg smilede skævt til hende, eftersom jeg sagtens kunne regne ud, hvem hun snakkede om - pressen selvfølgelig! Hvem ellers?

"De ved jo ligesom godt, at jeg er her Bells.. Det kan vel næppe komme bag på dig?", svarede jeg roligt og mærkede et tungt suk fra Arabella foran mig, så jeg flygtigt så ned på hende, hvor hun havde lænet sig helt tilbage op ad mig og tydeligvis slappede ret meget af, mens hun nærmest ukoncentreret lå og bladrede frem og tilbage i billedbogen.

"Jamen, de kan da ikke blive ved med at hænge her?", lød det i et tungt suk fra Isabell, så jeg atter så mig lettere over skulderen mod hende med et lille skævt smil.

"Det er jo deres levebrød baby... De vil helst ikke gå glip af noget..", svarede jeg roligt, så Isabell himlede med øjnene og rystede opgivende på hovedet.

"Vi har jo intet privatliv? Altså..", svarede hun opgivende og hun lænede sig bagover i lænestolen og slog fodskamlen ud af den, så hun rigtigt kunne slappe af nu.

Jeg smilede svagt til hende, selvom hun uden tvivl ikke ænsede mig et blik, "Sådan har det jo været længe Bells..", svarede jeg roligt med et lille suk og fik nu hendes opmærksomhed igen, så hun skulede hen mod mig.

"Det siger du ikke?", sukkede hun opgivende, så jeg trak på smilebåndet.

"Sådan er det jo bare, ikke?", slog jeg roligt fast, så Isabell så opgivende på mig, hvorefter hun rejste sig fra lænestolen igen, "Hvor herre bevares...", mumlede hun opgivende og hun gik ud af stuen igen, så jeg undrede mig lidt over det.

"Hvor skal du hen?", kaldte jeg undrende efter hende, men hørte et kort øjeblik efter, at en dør lukkede i.

Jeg sukkede lidt over, at det virkede til, at Isabell lukkede lidt af for mig.

"Tag det ikke så bogstavligt Justin..", brød Mikey ind med mit blik henne på dørkarmen, så jeg flyttede blikket hen på Mikey i stedet, der sad og smilede svagt til mig.

"Du kan vel godt forstå, at det nok føltes som en ret stor omvæltning for Isabell, at I slet ikke kan være i fred udenfor.. Hun havde vel vænnet sig til at føre et nogenlunde normalt liv, ikke?", forklare Mikey, så jeg sukkede tungt og nikkede svagt.

"Jeg må hellere snakke med hende..", mumlede jeg med et svar, og jeg så ned på Arabella, der lå og halvsov op ad mig, så jeg ikke kunne lade være med at smile lidt over det, hvor ved jeg så hen på Mikey igen med et skævt smil.

"Så kan jeg passende lige putte prinsessen her for en stund..", tilføjede jeg roligt, så Mikey nikkede med et lille smil.

"Jeg bliver bare hængende her..", svarede han roligt. Jeg nikkede med et smil og greb ordenligt fat om Arabella, der mumlede  træt, mens hun  flygtigt gned sig over næsen, og jeg vendte hende med fronten til mig og lagde hende op på min venstre skulder, hvor hun tillod sig at putte videre.

Jeg knipsede med hånden mod Esther og hintede mod gulvet, eftersom hun lå i fodenden i sofaen, mens Phil lå og slappede af som em lille sort bylt oven på Mikeys skød.

"Esther?", rømmede jeg mig, at hun altså lige måtte rejse sig fra mine fødder.

Hun peb med en lille pibende lyd i ren protest og i stedet for at hoppe ned fra sofaen, så fjernede hun sig bare fra mine fødder og lagde sig som en lille bylt i hjørnet af sofaen, så jeg ikke kunne lade være med at smile lidt af det.

"Well, så bliv du liggende der..", slog jeg roligt fast over for hende, hvorefter jeg rejste mig fra sofaen med Arabella puttende på min skulder, og jeg begav mig i rolige skridt med retningen mod Arabellas værelse, så hun kunne blive puttet...

~

Gangen, Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, søndag d. 7 februar, 2016, kl. 14:03

Med tungen lige i munden, lukkede jeg langsomt og forsigtigt døren til Arabellas værelse, så hun ikke skulle blive forstyrret af pludselige lyde eller hunde, der kunne finde på at rende ind til hende i tide og utide.

Jeg pustede roligt ud med et lille smil og begav mig roligt de få meter væk fra Arabellas værelse og hen til Isabells soveværelse, hvor jeg bankede roligt på et par gange, "Bells?", spurgte jeg roligt bag døren, og jeg tillod mig at åbne døren roligt op på klem.

"Ja, kom bare ind..", hørte jeg hende svare lavt, så jeg åbnede døren helt og opdagede hende siddende i skrædderstilling i hendes seng med hendes laptop åben foran hende på sengen.

Jeg smilede svagt og lukkede døren roligt bag mig, og valgte bare at gå hen til hende og tillod mig at sætte mig ned på den anden side af hendes dobbeltseng i halv skrædderstilling med mit højre ben nede på gulvet, og jeg betragtede hende nysgerrigt, at hun tydeligvis sad rimelig koncentreret med blikket nede på skærmen og skrev på et eller andet.

"Hvad laver du?", spurgte jeg med et nysgerrigt smil.

"Skriver, som du kan se..", svarede hun mumlende, uden så meget som at flytte blikket fra hendes laptop.

Jeg smilede smørret med et lille kort grin, "Yeah, I see that.. Men er det en opgave, ell.." "Nej, en mail til ministeriet i Californien..", svarede hun afbrydende og så endelig op på mig.

Jeg smilede undrende, "Eh... Ministeriet i CA? Hvorfor det?"

Isabell smilede endelig til mig, "De har tydeligvis endelig fundet nogen der kunne tyde på at være min familie..", svarede hun roligt, så jeg spærrede mine øjne overrasket op over hendes svar.

"What? Seriøst? Er det mon din biologiske mor?", udbrød jeg med et overrasket smil.

Isabell smilede svagt med et skuldertræk, "Nej, det er desværre ikke min mor, men det er mand, der hedder  Richardo Gonzales og han er født i 1949, og ministeriet mener at denne Richardo har relation til min adoption..", forklarede hun roligt, så jeg så undrende på Isabell.

"Relation? Bells, manden er da seriøst for gammel til at skulle være din far, ellers s..." "Justin...", afbrød hun mig sukkende og pustede ud, og jeg gav hende lov til at ytre sig.

"Det kan godt være at manden er godt oppe i årerne, men derfor ville han da sagtens kunne være min far.. Det er jo ikke til at vide? Ikke alle kan have unge forældre, vel?", forklarede hun med et lille smil.

Jeg grinede tørt og nikkede, "Oh yeah Bells.. Manden er godt oppe i tresserne.. Han kunne lige så vel være din bedstefar?", svarede jeg sarkastisk, så Isabell nikkede med et tungt suk, mens hun atter stirrede med blikket nede på hendes skærm.

"Ja, du har nok ret Jus..", sukkede hun og hun så op på mig igen med et lille smil, "Men ikke des mindre.. Hvis denne mand virkelig er min biologiske familie, så tager jeg gerne chancen.."

Jeg nikkede med et smil, "Så vil du skrive til ham eller n.." "Jeg regnede med, at når du rejser tilbage mod LA, så tager Arabella og jeg med dig, er det ikke i orden?", afbrød hun mig med et lille fnis, så jeg smilede kærligt og nikkede og jeg lænede mig mod hende og lagde mine arme om hende, og væltede os ned at ligge i sengen, "Selvfølgelig er det okay baby..", svarede jeg med et kærligt smil og trak hende ind i et blidt lille kys, som hun fnisende tog imod.

"Du behøver kun at spørge mig én gang, og du er mere end velkommen til at følge mig hvor pokker du vil..", tilføjede jeg roligt med et kærligt smil.

Isabell nikkede med et lille fnis og hun vendte sig om på siden med fronten til mig, mens hun puttede sig ind i min arm, og hun lagde sin ene arm over min brystkasse.

"Du er dejlig.. Ved du godt det?", mumlede hun fnisende.

Jeg så lettere skråt mod hendes dejlige smilende ansigt med hendes søde smilehuller i kinderne, "Hmm.. Gider du godt gentage det?", spurgte jeg med et lille flabet grin, så hun gjorde store øjne og kom med en o-mund, "Du! Altså!", fnes hun og hun skubbede sig lettere væk fra mig, men jeg strammede straks mine arme om hende og tvang hende halvt oven på mig, så vi fik tæt øjenkontakt.

"Du er dejligere babe...", hviskede jeg hæst, så hun fnes dejligt og lagde sine hænder om mine kinder og vi trak hinanden ind i et dejligt og dybtfølt tungekys, så jeg følte omverdenen forsvinde for en stund...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...