Navn: Malene Kaas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2017
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
//DENNE ROMAN BLIVER IKKE OPDATERET FORLØBIGT, DA JEG HAR MISTET MODET PÅ AT LÆGGE MER' OP HER//
Malene Kaas er 17 år gammel og er ved at afslutte 1.g. Hendes forældre er voldelige og truende overfor hende, ikke nok med det, så kan de heller ikke stoppe med, at hakke ned på hinanden.
En enkel invitation fra vennen Elias og en nat med film, er alt hvad hun har brug for for at komme væk fra virkeligheden. Hun havde dog ikke forventet at Noah, deres tutor, også var inviteret. Og hun havde da heller ikke forventet at de ville begynde at tale med hinanden.
Efter dette møde ændre Malenes liv sig drastisk. Forældrenes opførelse bliver værre dag for dag, hende og Noah bliver tættere og hun er på så dybt vand, at hun ikke længere kan bunde. Hvad sker der med Malene og forældrene? Hvad er hende og Noahs forhold? Og vil Malene drukne i sit eget liv, eller finde sin vej?
//Detager i "Drømme på flugt!" konkurrencen med inspiration af citatet "Hvor tager man hen, når man ikke kan tage hjem?"//

2Likes
0Kommentarer
439Visninger
AA

2. Prolog - Navn?

 

Prolog

Navn?

 

"It’s not that I believe 
But that I am trying"

 

   Navn? Malene Kaas.

   Alder? Nok omkring de 17 år.

   Beskæftigelse? Tja, hun er 1.g'er og så arbejder man da også lige nede i den lokale Kwickly.

   Og hvad fortager man sig så nu? Man ligger rystende på sofaen i stuen. Ens kind brænder. Nej, hele ens krop brænder. Brænder som den ild der tager fat i træer og blade, som brænder sig vejen frem, og efterlader intet end ødelæggelse i sit kølvand. Den ild hvis hede vil brænde selv hud, og få den kødagtige lugt til at stige til luft. Den ild hvis røg brænder sig vej ned gennem ens hals, og som får en klump til at sætte sig fast indtil man intet kan gøre, andet end at prøve at få den friske luft ned i ens lunger.

   En rystelse går gennem kroppen på hende, og så falder hun til ro igen. Hun har ingen anelse om hvad klokken er eller hvad dag der er. Det eneste hun kan tænke på er den alt overskyggende smerte, som man ikke kan flygte fra. Smerte, smerte, smerte. Den er der altid. Om det så er fysisk eller psykisk. Så har den forfulgt hende gennem hele hendes liv, og hun har så svært ved at flygte fra den. Så svært.

   Hendes kind begynder at blive øm. Hun kan mærke huden snurrer, og hun er sikker på at der vil være et håndaftryk der når hun nu engang ser sig selv i spejlet. Smerte. Tåre triller ned ad hendes kinder, og lydløse hulk forlader hendes mund. Endnu en rystelse går gennem hendes krop. Af smerte. Hun bliver læggende. Bevæger ikke en muskel. Ved ikke hvor langtid der går. Hun hørte trinene gå langsomt væk fra hende efterfulgt af et bearbejdende suk. Langsomt hørte hun dem gå ned ad gangen og hen mod deres eget værelse.

   Malene begyndte at rejse sig fra sofaen, men knækkede forover af smerte og bed sig selv i læben til blodet begyndte at dryppe ned ad hendes hage og ned på den lyserøde nat-T-shirt. Med håndryggen fjernede hun blodet og begyndte at rejse sig. Hun gik med tunge skridt hen mod trapperne. Hendes skridt var så tunge. Ligeså tunge som bly. Et hvert skridt tog noget af hendes energi med sig. Hun kæmpede sig med besvær op ad trappen. Havde hele tiden en hånd på gelænderet for at være sikker på at hun ikke ville falde og komme endnu mere til skade.

   Hun gik ind på sit værelse og så sig selv i ansigtet. Skar så derefter en grimasse. Hun åbnede sit skab og tog en salve ud og begyndte stille at smøre den på den hævede kind. Hun klemte øjnene i da hun mærkede smerten i den igen, og trak så vejret dybt ned i lungerne.

   Endnu en dag ville starte i morgen, og så vil det hele bare køre i den samme onde cirkel.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...