River - the elf prince

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 6 dec. 2017
  • Status: Igang
En smuk skov-elverprins lever et fantastisk liv sammen med sin familie og bedst som han tror, at han skal leve sådan resten af sine dage, støder han på ingen andre end en sort-elver kvinde, der hurtigt skal vise sig at ændre hans liv for evigt.

4Likes
3Kommentarer
275Visninger
AA

2. The forest empire

The forest empire

Vinden blæste igennem træerne, skabte en sød musik og det varede ikke længe, før den blev efterfulgt af en latter så varm og blid, samt hestehove der trampede af sted.

”Du er alt for langsom Rain!” råbte River til sin lillesøster. ”Du kommer aldrig til at indhente mig med den fart!”

Begge elvere sad på ryggen af to stærke heste, der galoperede af sted igennem skoven, imod deres lille såkaldte landsby. Da Rain ikke svarede, kiggede River sig kort over skulderen, kun for at se sin søster kom ridende forbi ham i fuld fart.

”Hey!” råbte han overrasket efter hende.

”Jeg indhentede dig da!” råbte hun drillende tilbage til ham. Hendes store grønne øjne lyste op i solens skær og de lange brune lokker hun bar, svang rundt om ansigtet på hende, takket være den vilde vind.

River grinte svagt for sig selv og sparkede ellers blidt til sin hest, for at få hende til at ride hurtigere. Efter at have reddet i godt og vel 10 minutters tid, kom de begge til landsbyen og Rain var den første, hvilket hun så glædeligt gjorde tegn på. Som en sejrsherre der havde vundet et slag, løftede hun sin højre arm i vejret og jublede hylende.

”JAAAAAA!” hun så med et stort smil hen på River, der allerede var begyndt at stige af sin hest. ”Endelig vandt jeg over dig, du er nu ikke længere ubesejret din sorthårede djævel!” hun pegede drillende på ham, med hestens tøjler i hånden.

River himlede bare med øjnene og klappede sin hest på halsen. ”Ja, det er hvad du tror, men jeg lod dig altså vinde,” Han kiggede med et drillende smil hen på hende og fjernede ellers tøjlerne fra sin hest. ”Bare så du ved det.”

”Som om, du er bare en dårlig taber,” kommenterede hun en sidste gang, før hun selv lod sig glide af hesten. De delte et varmt smil, før de begge lod hestene gå fri, så de kunne gå videre ind i landsbyen. ¨

Deres landsby var noget af det smukkeste at finde. Husene var lavet af de smukkeste gyldne træer. Nogle af dem havde en øverste etage, der var bygget op i træerne, imens andre huse stod på den smukke græsfyldte jord. Der var en enkel mølle i landsbyen, som var beboet af den skøre ’troldkvinde’, hvis mening kunne få alle til at undre og tvivle på sin egen mening. Der duftede altid så besynderligt hos hende, af klamme brygge og brændt træ. Troldkvinden var dog ligeglad, hun opholdte sig altid i sit telt alligevel.

Husene var ikke for tætte op af hinanden, men de var ej for langt væk hellere, det var helt perfekt.

River smilte for sig selv og hilste ellers på elverfolket omkring ham. Han var ikke bare en almindelig elver, tvært imod var han søn af høvdingen og på den måde en prins. Alle ønskede at hilse på ham, hver dag, gerne med et håndtryk. Han var så småt begyndt at vende sig til det, trods alt blev man nød til det efter så mange år som prins. Dog var det ikke kun ham af royalt blod, han havde også sine tre søstre, Rain, Leaf og Storm. At være den eneste dreng i en søstre flok var hårdt, men han elskede dem af hele sit hjerte og ville ikke skifte dem ud med noget.

Da de nåede til midten af landsbyen, hvor det største af husene snoede sig op af det skovens største træ, kom ingen andre end kongen ud. Hans far... Majestætisk så han rundt med sine klare blå øjne, imens vinden havde fat i hans lange lyse hår. Ansigtet var karismatisk med markerede kindben, lang fin næse og øjenbrynene en smule skarpe. Det var på det punkt at River lignede sin far, ansigtet, men alt andet var langtfra ens.

I det han fik øje på River, smilte han kort og gjorde et vink med hånden, der betød at han skulle komme hen til ham. River smilte en sidste gang til Rain, før han gik hen til sin far. For at vise ham respekt, stillede han sig på hans højre side og så nu selv ud over deres landsby.

”Spilder du dagen med at ride igen?” lød hans fars dybe stemme.

Overrasket så River hen på ham og skulle lige til at komme med en kommentar, men drejede blot hovedet om igen. ”Ja, det gør jeg.”

Hans far fnyste kort. Dog udviklede det sig hurtigt til at være en lille klukken. ”Du stadig så ung, så… mon ikke det går for denne gang.”

Igen så River overrasket hen på ham. Her smilte hans far drillende og begyndte langsomt at gå ned mod landsbyen. River så forvirret efter ham, før han løftede på sine skuldre og vendte sig om, for at gå ind i sit hjem. Dog havde han ikke taget mere end et skridt, før et højt horn lod. Den høje tone fik den ellers så rolige landsby til at panikke. Selv kunne River mærke at det løb ham koldt ned af ryggen.

Det var et advarselshorn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...