Tera

Maya er en ung prinsesse der gerne vil prøve at leve et normalt liv, hendes far tillader det ikke hvilket ender ud i at kong Wilmar d. 1. forviser sin egen datter. Maya får en mystisk drøm der fortæller om en vej den vil have hun skal gå for at finde noget hun ikke ved hvad er, hun har ikke noget at tage sig til og tager afsted, ud på en rejse der vil ændre både hendes og kongerigets liv.

1Likes
12Kommentarer
584Visninger
AA

5. 5. Hjælpen

5. Hjælpen

Maya vågnede med en tør føelse i halsen, hun satte sig op og kiggede forviret rundt, "hvor er jeg?" Sagde hun meget lavt. En kvinde kom ind i rummet og sagde "du er i min hytte, jeg fandt dig bevidstløs på jorden da jeg var ude for at plukke bær, jeg går ud fra at du er ny på disse kanter siden du rørte ved skovens mos, har jeg ret?" "Ja frue" svarede hun. Kvinden grinte let og sagde "kære barn, du behøver ikke at kalde mig Frue, mit navn er Annelise, hvor var du egentlig på vej hen siden du skulle igenem skoven?" Og så fortalte hun om hele hendes lange rejse mod det ukendte mål bag bjergkæden. Annelise spærede øjene op og sagde "du må være den udvalgte" "hvad mener du svarede" Maya, "der går et rygte om at der skulle være nogle store smukke væsner bag den bjergkæde, de skulle efter sigende have brug for hjælpe for at kunne komme væk fra bjergkæden da møtke kræfter skulle være over dem". Maya sagde hurtigt og sikkert "jeg skal nok hjælpe dem, hvis de har udvalgt mig må jeg også være der for dem!" Annelise smilede til hende og sagde "min hytte ligger i det din drøm omtalte som "ødelandet" du kan blive her i nat og få noget godt at spise, du ligner desuden en der godt kunne bruge et godt måltid, imorgen kan du så fortsætte din rejse" Maya sagde pænt tak og hjalp Annelise med at lave mad, de skulle have katofler med okse til. Efter maden hjalp hun med at gøre hytten ren og bagefter skulle de bære lidt brænde ind til natten. Annelise sagde at hun kunne sove på bænken i køkkenet den var det eneste bløde møbel hun havde ud over sin egen seng, hun gav hende også et varmt skind så hun ikke skulle fryse i løbet af natten og så gik de til ro.

Solen var kun lige begyndt at stå op da Maya blev vækket af Annelise der larmede i køkkenet, hun var ved at lave rørlg med brød til. Maya spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med og Annelise svarede "nej kære, du kan bare sætte dig ved bordet og så kommer jeg med maden om et øjeblik" hun nikkede og satte sig ned. Maden duftede fantastisk, Annelise satte en tallerken foran Maya og hendes mundvand begyndte at løbe, "spis du bare så du er klar til rejsen" sagde Annelise, og de begyndte begge at spise, under maden snakkede de lidt om hindandens fortid og Maya fandt ud af at Annelise havde mistet sin mand for omtrent et år siden, hans skib var forlist, kun én fra besætningen havde overlevet. "Nå, men nok om fortiden, lad os få dig sendt afsted" sagde Annelise og hun førte Maya ud af døren, hun sagde pænt tak for Annelises hjælp ig gav hende et kram inden hun vende sig om og gik afsted, Annelise stod og vinkede til hende til at hun var ude af syne.

Det var et langt og øde landskab hun befandt sig i. Hun kunne skimte bjergekæden i det fjerne, men der var lang vej, hun tænkte "jeg er da trods alt næsten fremme nu" og smilte for sig selv. Hun satte i løb og valgte ikke at se sig tilbage for ikke at miste modet. Bjerget blev støre og støre og kom tættere og tættere på, hun mistede pusten og måtte sætte farten ned så hun gik i et raskt tempo. Bjerget var nu kun få meter fra hende og hun begyndte at kigge efter en vej op af bjerget,til højre for hende fandt hun en lille sti, den var ikke så nem at se da den var lidt tilgroet og var af sten og grus så den galdt ind med bjerget, hun begav sig op af stien og snublede et par gange og fik lidt hudafskrabninger her og der, men det lykkedes hende til sidst at nå toppen af bjerget og det syn der mødte hende fik hende næsten til at falde bagover. Det kunne ikke passe, hvordan kunne de være virkelige, hun troede kun at det var i historier at de fandtes. Synet der mødte hende var bjerget der dannede en kæmpe cirkel om en dal med en gammel landsby, landsbyen var beboet af drager i alverdens farver og størelser, hun tænkte at det måtte være dem hun skulle finde, det måtte være dem hun skulle hjælpe mod de mørke kræfter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...