Tera

Maya er en ung prinsesse der gerne vil prøve at leve et normalt liv, hendes far tillader det ikke hvilket ender ud i at kong Wilmar d. 1. forviser sin egen datter. Maya får en mystisk drøm der fortæller om en vej den vil have hun skal gå for at finde noget hun ikke ved hvad er, hun har ikke noget at tage sig til og tager afsted, ud på en rejse der vil ændre både hendes og kongerigets liv.

1Likes
12Kommentarer
584Visninger
AA

2. 2. Drømmens vej

2. Drømmens vej

Hun havde gået i et par timer og mørket var ved at falde på, benende var ømme, fødderne gjorde ondt og øjnene var trætte. Ved siden af hende var der en stor trærod som foden til et sky højt træ, hun satte sig ned og lænede sig op af træets stamme. Maven begyndte at brokke sig over ikke at have fået noget ned siden morgenmaden, hun tog det lille stykke brød hun havde taget med op ad rygsækken og brækkede det i to dele så der også var til næste dag. Brødet var lidt tørt og hun blev hurtigt tørstig, hun huskede at have gået forbi en lille bæk et par meter væk fra hvor hun havde valgt at overnatte og satte kursen derhen for at slukke tørsten. Vandet smagte af jord og var lidt grumset, men hun tænkte ikke rigtigt over det, hun nød bare freden og hendes nye frihed, hun kiggede rundt inden hun gik tilbage. Det gøs i hende. Det var mørkt og skoven virkede uhyggelig og skummel, hun gik med raske skridt tilbage til træ roden og lagde sig straks til at sove.
Det var en kølig nat, hun vågnede og kunne mærke noget kulde der kom ind igennem tæppet, hun ignorerede det og lagde sig til at sove igen.
 

”Hvor skovene sluttes sammen er der en eng, en eng med blomster i lange baner. Solen er varm hele døgnet, det er den frie eng, find den! find den… Efter engen er stranden, følg den mød højre til at du når skoven med de tårnhøje grantræer, følg stien igennem skoven. Efter skoven kommer der et fladt og øde landskab der strækker sig over flere kilometer, efter øde landet kommer en bjergkæde, gå over den og der... vil du… finde… ”

 

Hun blev vækket af lyden af gøende hunde og galoperende heste hove. Det var den årlige jagt, den blev altid afholdt på festens anden dag, det var den eneste jagt hvor både adle og bønder måtte jage sammen. Hun pakkede sine ting sammen og kiggede rundt hun viste ikke hvilken vej hun ville vælge at gå. Drømmen kom til syne i hendes tanker, og hun huskede den himmelske stemme der fortalte om en vej til et sted bag nogle bjerge, hun huskede også hvordan hun så små glimt af et landskab der passede med den beskrivelse stemmen gav om ruten. Hvad var det hun skulle finde? hvis bare hun ikke var blevet vækket af den dumme jagt, mumle hun for sig selv. Hun vidste ikke hvor hun skulle gå hen så hun ville prøve at følge drømmens vej, ”hvor skovene sluttes sammen er der en eng” var hvad stemmen havde sagt. Hun prøvede at regne ud hvad stemmen mente med, hvor skovene sluttes sammen der gik en 20 minutters tid hvor hun grublede over svaret da det pludselig slog hende. ”Hvor skovene sluttes sammen er der en eng. Det ved jeg da godt hvor er” sagde hun ud i den tomme luft. ”Det må være der hvor at blåbærskoven mødes med tranebærskoven, hvilken vej er det nu det er...? nå jo, den ligger nord for blåbærskoven. ”


Hun begyndte gå mod nordøst for at finde stedet hvor begge skoves grænser mødtes. Et par minutter var gået da hun begyndte at kunne skimte noget af tranebærskoven da en busk tæt på hende pludselig begyndte at rasle. Maya blev nysgerrig og gik tættere på busken, i samme øjeblik holdt busken op med at rasle hvilket bare gjorde hende mere nysgerrig. Da hun ikke viste om det var et rovdyr der var bag busken samlede hun en gren op fra jorden som forsvar. Hun brugte den til at flytte bladene i busken. Pinden ramte noget blødt og der lød et hvin da der sprang et vildsvin ud af busken. Hun blev forskrækket og tog et skridt bagud og kiggede på vildsvinet, hun begyndte at le over at være blevet forskrækket over et vildsvin og tænkte at den nok var der for at finde føde, hun fandt en blåbærbusk og plukkede et par bær som hun gav til den.
Alle vidste at der fandtes vildsvin i alle tre skove da de var vilde med bærrene, men der var især mange i blåbærskoven og tranebærskoven da de lå op til byens agerjord og var rige på bær og planter.
Vildsvinet gryntede til hende som tak for bærrene og gik sin vej for at fortsætte sin søgen efter mad, Maya rejste sig også og begyndte at gå videre mod tranebær skoven.
Skoven begyndte at nærme sig mere og mere og hun blev mere og mere spændt på om der lå en eng med blomster hvor skovene mødtes, hun tænkte at hvis der nu ikke var en eng ville det ikke have været spild af tid at forsøge at finde den nu når at hun ikke havde et hjem at vende tilbage til.


Der var gået en del timer siden hun forlod træ roden samme morgen til nu hvor at hun endelig stod hvor skovene mødtes, hun følte sig lettet og begyndte at gå langs grænsen for at finde udkanten af skovene. Forude var der en lille sø som hun skulle gå udenom for at komme videre, så hun så sit snit til at fylde sin vand beholder op og slukke tørsten når nu hun ikke vidste hvornår hun ville finde vand igen. Vandet var en del mere rent end det hun havde fundet i bækken aftenen før, det smagte heller ikke af jord og hun så at der var små fisk der boede i den anden side af søen og et smil bredte sig på hendes læber over synet af de små skabninger der skulle bruge hele deres liv i den samme lille sø hvor de bare svømmede rundt og spiste alger og hvad de nu ellers kunne finde. Hun gik stille og roligt rundt om den lille sø langs vandkanten indtil at hun nåde stedet der var præcist overfor hvor hun stod før, hun drejede til venstre og fulgte atter træernes grænse igen. Det var begyndt at blive mørkt så hun fandt et nyt træ som hun kunne sætte sig opad for at sove, fødderne og benende var knap så ømme som dagen før og hun følte sig heller ikke særligt træt og valgte derfor at kigge på himlen for at se om hun kunne finde nogen stjerne billeder. Karlsvognen og lyren var de eneste hun kunne se igennem de halv tætte trækroner. Det var nu helt mørkt og hun mærkede at trætheden begyndte at komme over hende så hun lukkede øjnene og faldt stille i søvn. Den nat drømte hun ikke noget og vågnede heller ikke, der var heller ikke så koldt som natten før så kulden trængte ikke igennem tæppet.

Næste morgen vågnede hun til lyden af fuglesang, hun kunne høre lyden af svag musik i det fjerne som måtte komme fra festen, der var altid fyldt med musik og dans på festens sidste dag. Hun fortsatte med at gå i retningen af hvor skovene mødtes og kunne begynde at se lys i det fjerne og begyndte at løbe af ren begejstring over endelig at kunne komme væk fra skov miljøet. På vejen så hun et par vildsvin mere, den ene gang var det en mor med sin unge, det fik hende til at stoppe op og beundre dem inden hun fortsatte med at løbe mod lyset. Hun havde løbet et stykke og kunne se noget grønt bag træerne da hun mistede pusten og blev nød til at sætte farten ned. Hun gik med raske skridt og med et målrettet sind mod lyset, hun smilte og var spændt på at se om der nu også lå en eng med blomster i lange banner og ikke bare en grøn mark.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...