Tera

Maya er en ung prinsesse der gerne vil prøve at leve et normalt liv, hendes far tillader det ikke hvilket ender ud i at kong Wilmar d. 1. forviser sin egen datter. Maya får en mystisk drøm der fortæller om en vej den vil have hun skal gå for at finde noget hun ikke ved hvad er, hun har ikke noget at tage sig til og tager afsted, ud på en rejse der vil ændre både hendes og kongerigets liv.

1Likes
12Kommentarer
589Visninger
AA

1. 1. Forvist

1. Forvist

Hun stod og betragtede slottet fra broen der gik hen over den brede voldgrav, hun undrede sig over hvordan hun dog kunne have havnet med et så kedeligt liv som hendes. Kjoler, sko, smykker med diamanter og diademer var ikke nok, hun ønskede mere end det royale liv bag slottets mure. Lige siden hun var en lille pige havde hun vidst at hun var anderledes, og at hun ikke levede op til den royale standart, når hun skulle lege med de andre prinsesser ville hun altid lege kriger eller udforsker, det var for kedeligt at lege te selskaber og udklædning i de fineste balkjoler man kunne ønske sig.
Hun kastede et hurtigt blik over byen inden hun gik ind, hun beundrede stilheden der var over byen, og formodede at byens folk var ved at gøre sig klar til den store forårsfest, den blev afholdt d. 5. maj hvert år. Sådan havde det været i alle de 599 år som byen have eksisteret i. Forårsfesten var ikke engang lavet for at fejre at foråret var kommet, den var til for at fejre byens fødselsdag, det var d. 5. maj for 599 år siden at landet, som byen blev bygget på blev fundet af en mand ved navn Gunnar Gormsen og hans kone Hilda. De var byens grundlægger. Hun kom i tanke om at hun selv burde forberede sig inden festen skulle afholdes den næste dag. Alle havde haft så travlt den sidste uges tid med at pynte op og gøre klar, alle hestene i hele byen var blevet vasket, striglet og havde fået flettet man og hale, de kongelige heste havde endda også fået blomster flettet med i, grise og køre var blevet slagtet på de bedste manere, og blev opbevaret i slagterens kølerum så de var klar til den store fest, og når ja, så var der alle syerskerne, de havde haft allermest travlt, de skulle jo både sy de store flotte balkjoler som byens kvinder skulle have på og mændenes jakkesæt, som ovenikøbet skulle matche i farverne til deres hustrus kjole.

 

De sad ved middags bordet og fik en lækker to retters menu, faderen, også kaldet kong Wilmar d. 1, snakkede begejstret om hvordan han skulle holde sin store åbningstale ved forårsfesten, som der skulle starte den 3 dage lange fest. Han kiggede på sin datter og spurgte ”Maya min kære, hvad er det dog der for dig til at se så tankefuld ud? ”. Hun kiggede op på sin fader og fortalte ham at hun gerne ville ud og se verden, prøve at leve som en normal pige, bare én dag, det ville være nok. Wilmar sagde i et meget hårdt toneleje at det bestemt ikke kunne komme på tale, og at hun snart skulle tage at blive voksen og stoppe med at sige sådanne ting, han ville ikke tolerer det længere. Hun svarede kort og hurtigt men med en næsten hviskende stemme der dog lød trodsig ”javel, fader. ”
Samme aften da hun lå i sin seng og kæmpede med at falde i søvn fik hun en ide, hun ville tale med kongen lige efter hans store åbningstale til festen, hun ville fortælle ham at han skulle give hende lov til at leve et almindeligt liv i én dag, bare én dag, og så ville hun stoppe med at snakke om hvordan hun ville være anderledes, og leve op til den royale standard og blive den prinsesse som byen havde håbet på siden den dag hun blev født. Hun besluttede at det var det hun ville gøre, og hun faldt i søvn med en vilje der var helt urokkelig.
Den nat drømte hun at hun var en almindelig pige der arbejde med at udforske verdenen hvor at hun oplevede spændende steder såsom gamle ruiner, templer, pyramider og skattekamre med mumier der gemte sig i mørket og sprang frem for at angribe med sværd af aluminium, når hun kom inden for en afstand af 10 m fra dem, og giftige slanger inde i junglernes dybeste og mørkeste dele. Hun drømte ikke blot om at være udforsker, hun var det, så realistisk var drømmen.

”Et år mere er nu gået og vi samles alle atter igen på dette torv, i dag fejre vi at det er præcist 599 år siden at Gunnar Gormsen og Hilda Gormsen fandt dette smukke landskab som vi i løbet af alle disse år har gjort til vores hjem. Vi har bygget farme med planter og dyr, huse, butikker, ja, vi har bygget slottet hvor min familie og jeg bor, sammen har vi skabt et samfund, et samfund der bygger på ærlighed og troskab, vi har sammen lært at stole på hinanden, lært at arbejde sammen, uden det ville vi ikke have alt det som vi har den dag i dag, 599 år efter at der var intet på disse kanter… lad festlighederne begynde! ”

Byens folk jublede og klappede af deres konges store tale, de begyndte at spredes ud til de forskellige boder og aktiviteter der var blevet sat op. Talen var slut og Maya vurderede det til at være at være det rette tidspunkt til at tale med sin fader.
”Fader, jeg er kommet på et godt kompromis til det med at jeg vil ud i verdenen. Hvis jeg får lov til at bo ved en af familierne i byen i én dag, så vil jeg ligge mine drømme bag mig og opføre mig som den prinsesse i ønsker at jeg skal være, jeg har bare brug for den ene dag, og jeg vil hellere end gerne arbejde som dem, jeg vil se hvordan det er at være vort folk, fader. ”  Wilmar stod med et tomt udtryk og Maya kunne ikke rigtigt tyde hvad han tænkte og begyndte at kunne mærke uroen i sig selv over hans lange svar tid. ”Jeg syntes at det er forrykt! Og hvis du ikke tager dig sammen med det samme, så bliver jeg nød til at smide dig ud! ” sagde Wilmar meget groft, hun kiggede på ham med sit mest viljefaste udtryk i øjnene og stod ved, at hun ville ud til en af byens familier.
”Jeg kan se at du har gjort dit valg, du nægter at forfølge din pligt som landets prinsesse og du skal derfor ikke bo hos vort folk, det er imod reglerne for hvad man gør og hvad man ikke gør og det ved du også godt! Jeg har derfor besluttet at jeg må smide dig ud af slottet, ud af min familie, du er en skændsel, en fejl! Du er ikke længere min datter. Du får til solnedgang til at pakke dine ting du vil have med, og forlade byen. ” Hun vendte sig om og løb op til slottet, hun tog ikke mange ting med, kun det nødvendige. En børste, noget undertøj, sokker, trøjer, bukser, et ekstra par sko og et tæppe til om natten. Hun tog også noget værktøj med så hun kunne bygge sig selv en hytte når hun fandt et godt sted at være, fri for regler, fri for disciplin, fri fra landsbyboer og fri fra kong Wilmar. Hun løb ud af byen så hurtigt hun kunne og stoppede først da hun nåde blåbærskoven der lå i den østlige side af byens udkant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...