En anderledes helt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2017
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Hvordan er vores syn på helte nutildags? Hvordan var det for år tilbage? Det afslører Angus Morris for os i denne novelle, En anderledes helt:

1Likes
0Kommentarer
148Visninger

1. Angus Morrison

"I dag er det mandag. Vejret er pragtfult . Det er varmt, solen skinnede og træerne er lige ved at spring ud. Arbejdet kalder, også selvom min chef siger, at jeg ikke har nogen grund til at møde op. Hvorfor? Nok fordi han mener jeg fortjener lidt ferie. Det jeg sikker på. Jeg knokler også hver eneste dag med at skrive de her rapporter.

I dag skal rapporten handle om det, som jeg, skal undersøge næste gang. Nemlig det menneskesyn på den ideelle helt. Vi som mennesker ønsker altid en helt, som vi synes er fantastiske, et af de her forbilleder, som vi ønsker vi var.  Det er det, som jeg skal finde ud af. Det er mit mål. Kan en type som mig være helt, hvorfor, hvorfor ikke? Følg med.

 

Angus lukkede bogen, så det gav et smæld i den gamle, røde Volvo 940 Sedan.  Der lugtede af en stærk væske, som stammede fra den tomme whisky flaske  der lå på bagsædet.  Der var indelukket, så der var dannet dug på ruden.  Det var nok Angus' tunge vejrtrækning eller røgen fra smøgen, som han sad med mellem de tynde, ru fingre.  Angus' lange, bølget og leverpostegsfarvet hår sad  uvasket på det smalle hovedet.  Hans markeret hage parti var ubarberet, hvilket det ofte var fordi han var så koncentrat om hans skrive arbejde.  Angus slukkede smøgen i askebægeret og startede den trætte motor, som hurtigt begyndte at brokke sig. Efter den var begyndt tændte han vinduesviskerne, som skubbede  regnen, som faldt fra de tunge skyer ned. Angus var typen, som havde det med altid at se tingene på en anden måde end det endelig var og derfor var hans tekster ikke altid sande, men det tog hans sig ikke af. Han elskede at folk hoppede på hvad som helst.  Angus drejede bilen ud fra restepladsen, hvor han derefter kom ud på motorvejen og satte bilen op i topfart. Den kom op på 90, den ramte 110 og lidt over. Det var ikke noget, som Angus tog særlig tungt. Nej, faktisk var det sjældent at han tog noget tungt. Den røde bil kørte af sted og holdt sin topfart. Den havde altid været god. Lige siden dengang Angus købte den af sin afdøde far.

Hans far. Han var død af hans problem med alkohol. Ville Angus dø på samme måde? Ville hans lever og nyrer dø hen? Det ville fremtiden vide, men nu var det ikke den, som man skulle fokusere på. Nej, man skal fokusere på nutiden. Den tid vi lever i nu.  Det burde alle gøre.  I hvert fald hvis man spurgte Angus.

Turen ind til Angus arbejde, The News, forgik som altid. Den samme rute, den samme resteplads og den samme fart. Alting var, som altid. En kedelig hverdag var også et andet ord for det. De samme ting skete og ligeså snart at Angus kørte ind på The News parkeringsplads og holdt det samme sted som altid, var han kun blevet mere bevist om, at ting bare var normale. Han slukkede motoren og åndede tungt ud, før han åbnede døren. Regnen øsede stadig ned, men det var Angus ligeglad med. Han var i forvejen en sjusket mand, som ikke gav en skid af, hvad andre sagde om ham. Med en rolig og sikker gang gik Angus mod den store glas bygning, hvor hovedkvarteret lå. Det  var et af de kendte steder. Faktisk var Angus en meget dygtig rapporter, men det kunne ikke ses på hans sjusket udsende. Folk så ham nok mere, som en hjemløs mand.

"Hey Morrison! Jeg troede du allerede var fyret? " Råbte en skaldet mand gemt under en sort paraply. Han grinede højlydt imens han løb mod svingdøren.

"Og jeg troede, at du havde fået hår på hovedet." Sagde Angus seriøst og rystede kort på hovedet, så det slaskede hår klamrede sig om hans ansigt. Kommentaren nåde ikke den skaldede mand før han var inde i bygningen, hvor  der var tørvejr. Angus åndede tungt og sjaskede hen til bygningens svingdør, som havde den susende lyd, hver gang den snurrede rundt. Angus tog uden tøven fat i håndtaget og skubbede den rundt. Allerede ved det første skridt inde i bygningen, blev de nysgerrige blikke rettet  mod mande, som allerede var blevet våd af den øsende regn. Angus gik hen til elevatoren, hvor han trykkede på pilen, som peger op.  Han ventede afslappet på, at elevatoren ankom, men i mellem tiden ville han ikke kunne undgå de stirrende blikke og de irritere kollegaer, som han normalt aldrig snakkede med.

"Hej Angus. Klar på endnu en dag? " En lille tynd fyr på omkring 20 år, gav Angus et venligt klap på skulderen. "Nej, det tror jeg ikke rigtig" Svarede han negativt og steg ind i elevatoren, som var ankommet. "Du er altid så negativ. Hvad med at smile en smule? " Kommenterede den unge fyr energisk. Det var næsten som om at han havde fået en energidrik, for han hoppede nærmest rundt i elevatoren. "Jeffrey, slap af. Hvordan kan du overhovedet være så begejstret for dit job? Du er den der bringer kaffe!" Angus hostede ned i sit ærme, hvilket fik dem omkring ham til at sende ham blikke. "Jeg er stolt af det. Jeg er min egen helt i mit eget liv på den måde, at jeg hjælper jer med at få jeres kaffe." Jublede fyren, som hed Jeffrey, lykkeligt. Han havde ret, men han var ikke et af de helteidealler, som Angus ledte efter. "Hør her, du er ikke en helt Jeff, men måske du kunne blive det en dag? " Forslog Angus imens elevatoren kørte ind på sin plads ved 6 sal. "Ikke en helt? Jeg forstår ikke…" Mumlede Jeffrey og holdt en bunke papir ind mod hans bryst, som Angus først havde lagt mærke til nu. "Du er ikke en helt. En helt er en stor mand, som kan mere end andre. Du kan bare server kaffe og i din optik mener du at du redder os. " Jeffrey trak på skuldrene.

"Vi dør ikke af mangle på kaffe, men det gør du, hvis folk ikke får det i tide. Du må hellere smutte inden du får klager" Forklarede Angus, imens de forlod elevatoren. Jeffrey luntede stille den modsatte vej af Angus, som gik hen til hans skrivebord. Han nåde ikke at sætte sig før chefen kom randende. "Angus? Jeg troede jeg havde sagt at du skulle have ferie? "

"En ferie på ubestemt tid? Så let slipper du ikke for mig hr. Dawson."

"Hvad snakker du om? Se på dig selv Morrison. Du er ved at rådne væk!"

"Er det virkelig sådan du behandler dine ansatte? Bare fordi du ikke har nosser nok til at fyre dem? "

"Det handler ikke om….."

"Bare stop Dawson! Jeg forlader ikke stedet før min rapport om helteidealer er færdig" Angus sluttede deres samtale og satte sig ned foran pc'en. "Nu glemmer du ikke, at jeg er chef her og jeg bestemmer!" Svarede Dawson Angus igen med en ophidset stemme. "Jeg  styre, hvem der er her og hvem der ikke er her! Og jeg kan ikke accepterer dit alkohol problem….." Sagde han stadig med en ophidset stemme, hvilket fik folks blikke til at rette sig mod dem.  De fleste kendte til Angus problem, men ingen havde mod på at sige noget. Folk var så menneskesky at det skulle være løgnt, men det var en af de ting, som Angus over så. At folk allerede vidste mere om ham og at de bare frygtede at sige noget mod ham.  "Det var ikke et problem før du gjorde det til et problem. Kan jeg få lov til at arbejde nu? " Han vende blikket op mod Dawson, som  lille og tæt stod foran ham. Dawsons ansigt var næsten blevet rødt af vrede, men han sagde ikke mere til Angus. Han drejede bare om på hælende og gik med vrede skridt hen til hans kontor og smækkede døren i. Det gav et højt brag, som fik flere af de nysgerrige blikke til at hoppe i stolene. Angus sukkede tungt og vende tilbage til computeren for a t skrive på hans rapport.

 

"Jeg, Angus Morrison, sidder her blandt en masse glade mennesker. Jeg mødte på arbejde, hvor jeg mødte en glad chef, som har taget min rapport om helteidealer til sig med glæde. Folk virker så nysgerrige eller i hvert fald kigger de en del herhen og det må vel betyde at de er meget opsat på at hører om mine tanker og ideer. Ikke sandt?

Lad mig starte dette for en enden af;

Helteidealer har altid haft den samme form igennem det meste af tiden.  Hvis man ser helt tilbage til oldtiden, hvor Homer dannede et helteideal, bliver vi overrasket over, hvor meget den tids helt ligner vores. 

 

-En lille smagsprøve på en anderledes helt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...