Ridderen På Den Røde Vespa

Mine følelser gemmer jeg i en lille boks i mit hjerte. En ridder vogter dem. En sort ridder. Men nogle gange slipper de ud. Nogle gange kan jeg ikke styre mig. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var som før. Men samtidig ved jeg, at jeg aldrig bliver sådan igen.

0Likes
0Kommentarer
207Visninger
AA

2. Den Røde Vespa Fra Italien

 

Mine følelser gemmer jeg i en lille boks i mit hjerte. En ridder vogter dem. En sort ridder. Men nogle gange slipper de ud. Nogle gange kan jeg ikke styre mig. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var som før. Men samtidig ved jeg, at jeg aldrig bliver sådan igen.

 

Jeg sidder og leger med den lille knaldrøde italienske motorcykel, der hænger på mit nøglebundt. En Vespa, er det ikke sådan, de hedder? Souvenirs har jeg utallige af, og dette er den nyeste. Alligevel er det lille håndtag af metal allerede faldet af. Vespa’en minder mig om min ferie i Italien, men samtidig minder den mig om så meget mere. Italien er det jeg vil kalde heaven on earth. Jeg forestiller mig at køre med tog gennem alperne, på vej mod Norditalien. Jeg forestiller mig Gardasøen, de varme temperaturer, det uforpligtende. Smalle og ujævne gader, som er belagt med gammeldags brosten, så der nærmest er firs procents chance for, at man forstuer en ankel, når man går der. Jeg elsker det. Midt i min tankestrøm er der en fornuftig stemme, som kalder mig tilbage til religionstimen. Jeg kunne bogstavelig talt falde i søvn, men den fornuftige stemme, der vil give mig en god fremtid tager styringen over min hånd, som nu fjerner sig fra Vespa’en på mit nøglebundt og i stedet for bevæger sig op i vejret. Alle fingre undtagen pegefingeren lægger sig pænt men anspændt ned, og jeg venter pænt men anspændt på at blive taget, så jeg kan sige et eller andet bullshit, pænt men anspændt, så frøken lærer vil synes, at jeg er vildt klog og vupti, jeg bibeholder mine gode karakterer. Den evige cirkel. Samme rutine. Hver dag. Sådan har det været i syv år nu. Jeg tænker på, om det mon ville have været anderledes, hvis jeg var blevet på den anden skole i stedet for at flytte over på denne konkurrencemindede skole i anden klasse. Jeg ved det ikke, måske vil skæbnen bare, at det er sådan, jeg er.

 

”Hey Pat skal du med i genbrugen? ” spørger Lisa gennem lokalet. Jeg står og pakker mine skolesager sammen. Tjekker omhyggeligt lektiekalenderen, så jeg får de rigtige bøger med hjem til weekenden. Endelig fri fra skole. Normalt ville jeg have sagt nej, fordi jeg skal hjem og slappe af, så jeg er klar til træning, så jeg er klar til lektier næste dag. Men nej. Ikke i dag. Jeg smider nogle bøger spontant ind i mit skab, lukker lektiekalenderen og pakker hurtigt min taske. Lisa og Gustav står og venter på mig i døråbningen. Hvor er jeg glad for, at de gør det. ”Så er jeg klar” siger jeg, sådan rigtig glad og stolt, og jeg kan mærke hvordan hjulene på Vespa’en spinner i min lomme af begejstring for, at jeg skal ud og more mig. ”Jamen lad os bukke for den hellige Patricia Friis, der simpelthen er gået hen og blevet klar!” udbryder Gustav med en overdreven slags høflighed i sin stemme, som om han er min tjener eller whatever. Lisa og jeg griner, og vi går sammen ud af klassen ud i friheden og hen mod genbrugen. Uden for skolen ser vi Konrad og hans slæng stå og grine og gøre nar ad hinanden. De går i parallelklassen. Konrad ser egentlig ufatteligt godt ud, jeg har aldrig rigtig tænkt over det før. Vi får øjenkontakt, eller, jeg står og stirrer og han kigger på mig og tænker hvad helvede er der galt med stalkertøsen, og jeg kigger hurtigt væk. Jeg bliver pludselig enormt bevidst om min krop, mit udseende, hvordan skal jeg nu stå med hænderne, så det ser nogenlunde naturligt ud? Som en refleks griber jeg fat om Vespa’en i min lomme, og jeg vender tilbage til virkeligheden igen. Tilbage til snak om hvilke fund, vi mon kan gøre os i genbrugen, defekte mobilopladere, de tonsvis af lektier og alt det der virkelighedssnak. Men det er som om, at det keder mig lidt. Jeg plejer ellers altid så ivrigt at bidrage til denne ligegyldige, tilfældige snak. Hvor er det bare for dårligt, at Apple sælger deres varer så dyrt, men de kan ikke finde ud af at lave tilbehør der holder! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal overkomme lektierne, jeg tror jeg vier hele min weekend til naturfagsweekend og andet i den stil. Men hvor vil jeg egentlig gerne dybere ind på mine venner. Hvorfor går Lisa altid med kohl om øjnene og lader som om hun er hård, når hun slet ikke er det, og hvorfor tilbringer Gustav ikke noget tid med de andre drenge? Jeg vil gerne prøve at ryge en cigaret. Hvordan smager vodka, og er der nogen som helst chance for at forelske sig i en person, hvor følelserne er gengældt? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...