en essaysamling: ET TILLØB TIL LIVET

Dette er en samling af essays. Jeg er igang, og der vil udkomme flere essays hen ad vejen alt efter, hvilke emner jeg synes er interessante at tage op. Nogle vil komme fra skoleopgaver, andre vil være mine egne tiltag. Vær velkomne til at skrive feedback:)

1Likes
2Kommentarer
189Visninger
AA

1. SKAL - SKAL IKKE

Mobilen bimler og bumler, og det eneste, jeg kan tænke på, er: ”Skal jeg tage den, eller skal jeg lade være? Skal jeg tage en pause fra omverdenen og de utallige forpligtelser, der står i kø uden for den boble, som jeg befinder mig i? Den boble, som læsning skaber for mig? Måske kender du til den. Måske er det ikke læsning, der frembringer din. Måske er det noget helt andet. En sammensmeltning af alle de foretagender, der fostrer dit gode humør og tager dig til en anden dimension? Jeg håber, at du kender den boble.

        Det er sandsynligvis ikke så afgørende, om jeg tager mobilen denne gang. Men hvad med alle de andre dilemmaer, der kommer til at præge ethvert menneskes liv? Kan et sådant valg lede til fuldkommen forfald kun på grund af en doven mands synder en enkelt dag i et enkelt minut?

Jeg har altid været hurtig. Hurtig til at lære, hurtig til at lave lektier, hurtig til at læse, hurtig til at løbe. Hurtig. Mine forældre har fortalt mig, at jeg var den hurtigste pige i børnehaven. Men dengang gjaldt det ikke om at være hurtig. Og dog, til en vis grad gjorde det vel. Børn kan være nogle stride konkurrencemennesker. Er du selv det?

        Kyssefanger. Det var, hvad det gjaldt om. Pigerne skulle fange drengene og give dem et kys på kinden. Jeg husker vores løben rundt på Møllegårdens græsarealer. Duften af sommer, som kildrede i mine næsebor og satte tiden i stå. Gjorde det til en evindelig sommerdag. Evindelig indtil klokken 14, når mor svingede vores Citroën Berlingo ind på parkeringspladsen.

        Vinden. Vinden, der lige så nænsomt legede med mit hår. Der pludselig kunne blive til stormen på et skib. Åh ja, det kæmpestore, væltede træ. Det blev brugt til at fange gidsler, til at overvinde pirater, til at gå planken ud. Og når man endelig stod på spidsen af det rådnede træs tykke gren, blev man stillet for et valg, som kunne være afgørende for, om man ville blive kendt som bangebuks eller som helt: Skal jeg hoppe? Skal jeg ikke? Eller måske var det nærmere: Tør jeg hoppe?

Disse valg, hvorfor er de så vigtige? Jeg har prøvet at finde svar hos mig selv. Hvilke afgørende valg har jeg truffet? I en alder af 14 år kan det nok ikke være så afgørende, om man i dilemmaets øjeblik går den ene eller den anden vej. Eller hvad? Det bliver tit gjort til en hellig ting at være voksen. Det er dér, man former sit liv og sig selv. Sådan har jeg i hvert fald altid tænkt. Da jeg var mindre, planlagde jeg hele mit liv som voksen. Som om barndommen bare var et tilløb til livet, ligesom tilløbet til et længdespring. Og måske er det et tilløb. Men ikke bare et tilløb. Sagen er jo den, at springets længde afhænger af, om tilløbet er godt. Om man opnår den rigtige skridtlængde, den rigtige fart, den rigtige frekvens. Og afsættet. Mindst lige så vigtigt. Det er dér, man tager beslutningen. Tør jeg springe? At være bange. Er det ikke dét, der bremser os mest?

At gå tur på stranden. Løsrivende. Havluften er ikke ligesom nogen anden luft. Og jeg tror kun, det er i Danmark, at der er lige præcis denne. Den rette mængde salt, som krydrer følelsen af friskhed, følelsen af frihed. Bølgernes skvulpen. Stenene under mine bare fødder. Sandkornene, som titter frem mellem mine tæer. Intet spaophold kan være lige så rart som en tur ved stranden. Ingen bodylotion kan behage en lige så meget, som saltvandet gør i det øjeblik, man dykker under overfladen. At tillade sig selv at blive en del af bølgerne. Det er her, jeg tænker bedst. Det er her, jeg bliver overbevist om, at der ikke er noget, jeg skal. Men der er mange ting, jeg vil.

        Jeg har læst meget. Af alle de bøger, jeg har læst, er der især én replik i én bog, jeg husker på, når jeg bliver stillet for vanskelige dilemmaer. ”Det er vores valg i livet, der gør os til dem vi er, i langt højere grad end vores medfødte evner. ”[1] Måske har Professor Dumbledore ret. Og hvis han har det, er det så ikke vigtigt, at man tager det valg, man selv kan stå inde for? Er det ikke langt vigtigere, end at man tager det valg, omgivelserne regner med? Så ligesom i børnehaven, ligesom i længdespring, skal jeg da lade et godt tilløb gå til spilde, fordi jeg ikke tør springe? Skal jeg tage beslutningen på baggrund af de andre? Det vil jeg ikke.

Og så alligevel. At køre løbet helt alene kan være farligt. Jeg kunne ikke drømme om at glemme de mennesker, jeg holder af i de svære valg. ”Kunstnere kan påstå, at de er ligeglade med publikum. At deres arbejde kun drejer sig om dem selv. Ikke desto mindre udstiller de.”[2] Jeg tror, at en kunstner bedre kan forholde sig til sit maleri, og at man bedre kan forholde sig til sig selv, hvis andres meninger også tæller. Så skal jeg udelade dem helt? Eller skal jeg blot huske på, hvad der er vigtigst?

Livet er ikke en evindelig sommerdag. Før eller siden vil der svinge en Citroën Berlingo ind på parkeringspladsen, og jeg vil ikke kunne lege kyssefanger længere – heller ikke selvom jeg er drønhurtig. Ja, jeg er hurtig. Men hurtig er ikke mig. Mine aktioner i tilløbet er mig, og min beslutning i afsættet er mig. Er det ikke i aktionerne og beslutningerne, vi definerer os selv?    

        Min mobiltelefons ringen irriterer mig ikke. Ikke mere. Lyden af et opkald er ikke en påmindelse om eventuelle forpligtelser. Den er en påmindelse om, at jeg skal gøre, hvad jeg har lyst til. Der vil indtræffe afgørende beslutninger, uanset om man er i gang med tilløbet til det hellige voksenliv, eller om man befinder sig midt i dette. Men det er ikke længere noget skal – skal ikke. Det er mere noget i retning af vil – vil ikke. Eller for ikke at falde i dovenskabens never-ending, onde cirkel: mig – ikke mig. Hvordan synes du, det lyder, dig – ikke dig?

 

[1] Sagt af Professor Dumbledore i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer af J.K. Rowling

[2] Citat af Poul Anker Bech fra artiklen https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/om-nogle-sekunder-er-vi-væk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...