Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
46Kommentarer
15479Visninger
AA

11. 9. - I'm sorry

Kapitel 9:

I'm sorry

-

Harry's synsvinkel:

Senere samme dag:

"Hvad fanden var det?" spørger Louis hårdt og giver mig dræber øjnene. "Du ydmygede mig foran halvdelen af skolen!"

"Undskyld. Det er bare.." Jeg når ikke at sige mere, før han afbryder mig.

"Undskyld? Er det seriøst det eneste, du kan sige?"

"Hvad vil du have mig til at sige?!"

"Bare lad mig være," siger han og ligger armene over kors. "Forsvind. Og kom først tilbage, når du ved, hvad der er vigtigt her i livet."

Jeg nikker sammenbidt. Den har jeg vel selv bedt om. Jeg har modsagt ham foran halvdelen af skolen. Det har svækket hans position som leder. Som i en trance går jeg ud i gangen og åbner døren. Da den falder i bag mig, går sandheden op for mig. Jeg er nødt til at vælge.

***

Jeg går min vej og går hen mod Isabellas hus. Jeg banker på, og Bella åbner. "Hvad laver du her, Harry?" spørger hun surt.

"Jeg ville bare se, om du er okay," svarer jeg lavmælt.

"Jeg har det fint! Er der mere?"

"Isabella. Luk mig nu ik' ud."

"Jeg fatter ikke, at du bare kan stå der og se på, mens Louis torturere andre," siger hun.

"Jeg.."

"Jeg gider ikke at høre på det, Harry." Hun lukker døren, før jeg når at sige mere.

"Undskyld." Det ene ord hænger fortabt i luften og når aldrig sin modtager.

Jeg står i flere minutter. Det føles som en evighed. Til sidst giver jeg op og går. Uden at vide det, er jeg begyndt at gå ned mod en sø, som ligger i nærheden. Der kom jeg tit som barn, før alt det her drama med Louis pludselig ødelagde vores venskab, vi dengang havde.

Jeg stiller mig ved bredden og kigger lidt fortabt ud over vandet.

"Hvorfor skal altid være så besværligt?" mumler jeg for mig selv. Der er ingen i nærheden, så om jeg tænker højt eller ej, det kan vel være ligemeget. Jeg troede aldrig, at denne dag ville komme. Hvordan jeg skal vælge mellem Louis og Isabella? Louis har været min bedste ven, siden vi var 3 år gamle. Jeg kan stadig huske, da han flyttede ind over for os. Vores forældre talte godt sammen, så de tænkte, at det ville være godt, hvis Louis og jeg blev venner. Men nu... nu har jeg mødt Isabella. Hun er sød, smuk og den venligste person, jeg kender. Men jeg mister alle mine venner i skolen, hvis jeg vælger hende. Men Isabella gør mig glad. Jeg får det godt indeni, når jeg tænker på hende. Hun får mit hjerte til at banke dobbelt så hurtigt end normalt. Men Louis… Louis har været der lige siden, jeg var 3. Og han er der stadig for mig. Han viser det ikke, men jeg ved, at når jeg virkelig har brug for ham, så vil han være der for mig. Men Louis vil gerne gøre andre ondt, og jeg kan ikke lide at se folk sådan. Og slet ikke når jeg ved, at jeg også er indblandet i det. 

Hvordan skal jeg nogensinde kunne vælge?

***

Jeg træder ind ad døren til vores hus. Jeg er kold og driv våd, efter en gåtur i styrtende regnvejr. Jeg smider mit overtøj i gangen og går op på mit værelse. Jeg smider mig opgivende i sengen. Efter noget tid falder jeg i søvn.

 

>>>>><<<<<

Undskyld at dette kapitel blev så kort, men jeg synes, at dette kapitel er vigtig for historien, selvom det er meget kort.

Hav en god onsdag! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...