Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
46Kommentarer
15502Visninger
AA

7. 6. - Be there!

Kapitel 6:

Be there!

-

Harry's synsvinkel:

"Harry! Vågn op!" Jeg ryster forskrækket på hovedet og ser hen på Louis. "Du bliver nød til at følge med, det her er vigtigt!"

"Undskyld," siger jeg og kigger ned på papirene, der ligger på bordet foran mig. På et papir står der en masse om Kieran, og på et andet står der en masse om Luke.

"De kommer ud her, præcis klokken 14." Louis peger på parkeringspladsen på det store papir, hvor der er en tegning over hele skolen. Jeg er ikke helt sikker på, hvad vi skal, men jeg følger bare de andre. "Det bliver først om cirka en måned, vi gør dette, men det skal være planlagt så godt, så intet går galt!"

Da vi er færdige med at planlægge, går vi ud i køkkenet. Louis' mor har lavet mad til os. Vi sætter os ned og spiser. Jeg elskede at komme her, da jeg var yngre, men så er Louis blevet bad boy, og nu bliver jeg tvunget. Folk på skolen tror, vi er bedste venner, det er vi nu også, men ikke ligesom den gang vi gik i folkeskole. Jeg savner den gang, hvor vi tog her hjem og spillede videospil og havde det sjovt. Nu planlægger vi bare, hvordan vi skal gøre andre fortræd. 

"Jeg bliver nød til at gå, jeg har noget, jeg skal nå der hjemme," lyver jeg og bider mig nervøst i læben. Jeg er bange for, at Louis bliver sur og tvinger mig til at blive. 

"Okay, ses i skolen!" siger han bare og vinker til mig, da jeg går ud ad køkkendøren.

 

Jeg går med raske skridt hen ad gaden. Jeg vil ind på caféen og se hvordan Isabella har det. Da jeg så hende i skolen, så hun ikke glad ud. Jeg er bange for, at der er noget galt. 

Jeg går ind på caféen. Den lille klokke ringer, da jeg åbner døren. Jeg går op til disken.

"Hej, er Isabella på arbejde i dag?" spørger jeg. En ung pige ser op på mig. Hun smiler.

"Nej hr. det er hun desværre ikke, men jeg kan sige til hende, at du har været her."

"Det behøves ikke," svarer jeg og gengælder smilet. Jeg vender mig om på hælen, men bliver hurtigt stoppet af den samme stemme, som fortalte mig, at Isabella ikke er her i dag. 

"Men jeg ved hvor du kan finde hende!" siger hun med lidt højere stemme end før.

Jeg vender mig hurtigt om igen. "Hvor?" spørger jeg.

"På kirkegården." Kirkegården? Igen? Gad vide hvad hun laver der?

 

Jeg lunter hen mod kirkegården. Da jeg når til porten, stopper jeg op. Er det nu også en god idé? Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg gøre?

Uden at jeg tænker over det, har mine ben bevæget sig ind gennem porten og på vej hen mod midten af kirkegården. Jeg er ikke sikker på, hvor Bella sidder, men det kan være, at jeg kan se hende fra midten. 

Da jeg når ind til midten, ser jeg hende. Hun sidder på huk foran en gravsten. 

"Hvem ligger der?" spørger jeg. Hun kigger forskrækket op på mig, men da hun ser, at det er mig, kigger hun tilbage på gravstenen. Der kommer ikke noget svar i det første stykke tid.

"Det er min bror." Hendes stemme er lige ved at knække, men hun holder det tilbage. 

Jeg sætter mig på huk ved siden af hende. Jeg ligger en hånd på hendes ryg. 

"Hey.. Det er okay. Det er bare mig. Du må gerne græde," siger jeg trøstende. Vi rejser os op og tårene begynder at løbe ned ad hendes kinder. Jeg trækker hende ind til mig og tager godt om hende. Sådan står vi i noget tid. Hun giver tårene frit løb. Jeg forstår hende godt. Jeg mistede min mor, da jeg var 8 år gammel. 

"Er du okay?" spørger jeg lidt efter. Jeg giver slip på hende. Hun nikker og tørre tårene væk. 

"Det er bare.. Han var den eneste der forstod og.." Jeg afbryder hende.

"Hey.." Jeg ligger begge mine hænder på hendes skuldre. "Du behøver ikke at forklare. Jeg forstår det."

"Tak," mimer hun. Jeg ser hende dybt i øjnene. Et smil breder sig på hendes læber. Nok det smukkeste smil jeg nogensinde har set. 

"Har du brug for et lift hjem?" spørger jeg og smiler venligt til hende. 

Hun ser sig kort rundt og så tilbage på mig igen. "Det ville være dejligt," svarer hun.

Vi begynder at gå hen mod den store port igen. Jeg ligger en hånd på hendes lænd. Hun får et lille chok først, men derefter slapper hun af.

Jeg åbner bildøren for hende. Hun sætter sig ind på passagersædet. Jeg går hen på den anden side ad bilen og sætter mig ind. 

"Hvor bor du?" spørger jeg og er klar til at taste ind på GPS'en.

"Abbey Road 39." Jeg taster ind og trykker start. Jeg tænder moteren og begynder at køre. 

Stilheden ligger sig tungt over os. Den eneste der siger noget, er damen i GPS'en, der fortæller mig, om jeg skal dreje til højre eller venstre. 

Vi kommer til hendes hus. Jeg holder ind til siden og stopper bilen. 

"Tak for liftet," siger hun og sender mig et skævt smil. 

"Det var så lidt," svarer jeg og giver hende et stort smil. Hun åbner bildøren og stiger ud. Hun går ind på fortorvet og går hen til hendes hus. Jeg tænder moteren og begynder at køre. Jeg kigger mig over skulderen, men hun er allerede væk. 

 

Klokken er 06.21. Mit vækkeur har lige ringet. Jeg rejser mig op fra sengen og går hen mod mit skab. Jeg finder en hvid trøje og et par stramme sorte jeans. Jeg vender mig om og kigger mig selv i spejlet. Mit hår er uglet og stritter. Jeg tager min børste og redder det hurtigt igennem. 

Min mobil brummer kort. Jeg går hen mod mit natbord. Det er en besked fra Louis.

Louis: Hej bro! Ingen skole i dag! Kom hjem til mig... måske skal vi allerede gøre det på tirsdag!

Mig: Okay jeg kommer om 20 minutter! 

Jeg går ned i køkkenet og får lidt at spise. Jeg griber min læderjakke, og hurtigt er jeg ude af døren...

 

>>>>><<<<<

Så fik I også lige et kapitel fra Harrys synsvinkel! Jeg kommer nok til at skifte lidt imellem dem, men mest Isabella!

Kapitlet er måske lidt kort, men de andre kommer til at være længere.

Undskyld for ikke at have publiceret noget i noget tid, men har bare så meget at se til lige nu :) 

Hvad tror I, Louis snakker om?

Kom gerne med ris og ros!

Happy Halloween, Guys! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...