Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
46Kommentarer
15506Visninger
AA

4. 3. - You have beautiful eyes, do you know that?

Kapitel 3:

 

You have beautiful eyes, do you know that?

-

Isabella's synsvinkel:

"Bella! Der er morgenmad!" råber min far nede fra køkkenet. Jeg går ned ad trapperne, og ind i spisestuen. Han har hentet franskbrød hos bageren. Det dufter dejligt. Jeg sætter mig ned på stolen overfor ham.

"Hvad skal du så lave i dag?" spørger han bare for at have et eller andet at snakke om. Vi snakker ikke rigtig om følelser og sådan nogle ting. Jeg har aldrig rigtig snakket med mine forældre om følelser. Jeg var 4, da min mor forlod os, så der var jeg jo bare et barn. Selvom jeg ser min mor stadig, kan jeg bare ikke snakke om følelser til hende. Vi er heller ikke så tætte. Da hun forlod os, gik der 5 år, før jeg så hende igen. Det er lidt svært, at få et godt bånd efter det. 

"Jeg er ikke helt sikker. Arbejde?" svarer jeg.

"Jeg skulle spørge fra Jennifer, om du kan tage hendes vagt i overmorgen?" 

"Ja, det kan jeg vel godt." Jeg arbejder meget for tiden. Men det er fordi, at jeg ikke har andet at lave. Jeg har ingen venner - udover Julia - så hvad skal jeg ellers få tiden til at gå med? 

Min far bliver først færdig. Uden at spørge, om jeg vil have mere, rydder han det hele op. Endda min tallerken. Men hvorfor sige fra? Lige nu er ikke et godt tidspunkt, til at diskutere med min far. 

 

"Bord 3!" siger vores kok. Jeg tager imod tallerkenerne og servere dem til bord 3. Det er den tid på dagen, hvor der er mange mennesker. Folk har fået fri fra skole og arbejde. Borde skal tørres af, folk skal have serveret deres mad og folk skal betale regningen. Sådan bliver det ved om og om igen. 

"Så er dine venner kommet igen," siger Jennifer og kigger hen mod døren. Louis, Niall, Liam og Harry træder ind i lokalet. Et suk forlader mine læber. Ikke igen! Jeg har det okay med Niall, Harry og Liam, men Louis, ham kan jeg ikke klare! Han skal altid irritere mig, og få mig til at se ud som en dårlig servitrice foran alle kunderne. 

"Det er ikke mine venner," understreger jeg.

Jeg går hen for at tage imod deres bestilling. De skal have det samme, som de altid bestiller. 5 burgere, 4 colaer og 3 bakker pomfritter. Niall skal jo selvfølgelig have 2 burgere, hvis ikke mere. Jeg skriver det ned på min blok og går ind til kokken. Jeg servere deres mad og går videre til andre borde.

Jeg er helt væk i mine egne tanker, så jeg opdager ikke, at en fyr kommer ud fra toilettet. 

"Det må du virkelig undskylde!" siger jeg og ser op. Det er... Harry? Jeg begynder med det samme at gå i panik. Gik jeg seriøst lige ind i Harry Styles? Hvad nu hvis han bliver sur? 

"Det gør ikke noget," siger han og smiler venligt til mig. Hvad? Harry sød? I få sekunder står vi bare og kigger hinanden i øjnene. "Du har smukke øjne, ved du godt det?"

"Tak." Jeg kan mærke at mine kinder bliver røde. "Og i lige måde." Det her giver ingen mening. Han er pludselig sød. Måske er de drenge ikke så slemme, som de ser ud?

"Og igen, jeg er meget ked af Louis' opførsel den anden dag. Han kan godt være ret irriterende, men tro det eller ej, han er en af de sødeste mennesker jeg kender."

"Seriøst?" Jeg ser overrasket på Harry og derefter hen på Louis. Louis sød? Never! Det skal jeg se, før jeg tror det. Jeg kigger hen på Harry igen. Han smiler venligt til mig. Vi står kort bare og ser hinanden dybt i øjnene. 

"Nå, jeg må hellere gå tilbage til de andre." Jeg træder et skridt til siden, så han kan komme forbi. Jeg går om bag disken og tørre nogle glas af.

Kunderne er begyndt at gå, og det er blevet så sent, at der ikke rigtig kommer flere. Drengene sidder dog stadig og snakker. Jeg går hen for at tage deres tallerkener. 

"Var maden god?" spørger jeg venligt. Harry og jeg får øjenkontakt. Jeg smiler venligt til ham, men han kigger med det samme ned i bordet og prøver alt hvad han kan for ikke at få øjenkontakt igen. 

"Mega!" svarer Niall. Jeg tager deres tallerkener og går ud i køkkenet. Da jeg kommer tilbage ligger pengene på bordet, og drengene er smuttet. 

 

Jeg ligger i min seng. Jeg kan ikke få Harry ud af mit hoved. Hvorfor var han sådan? Først snakker han sødt til mig, og bagefter prøver han at undgå at få øjenkontakt med mig. Han er nok en af de eneste drenge, der har talt til mig. Selvfølgelig har drenge talt til mig, men han er den eneste, der har sagt søde ord til mig. Han er faktisk ret sød. Men det er forkert at få følelser for ham. Vi er to vidt forskellige personer. Han er bad boy og populær, og jeg er en taber med ingen venner. Hvordan skulle det nogensinde fungere?

 

>>>>><<<<<

Uhh.. Hvorfor tror I, at Harry var så sød mod hende?

Undskyld for et virkelig kort kapitel, men det næste bliver længere!

Hav en god fredag aften!

Der kommer snart mere!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...