Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
46Kommentarer
15494Visninger
AA

16. 14. - Then show us how to do it

Kapitel 14:

Then show us how to do it

-

(Dette kapitel foregår på samme tid, som sidste kapitel)

Harry's synsvinkel:

Selvom Louis har valgt mig fra, ved jeg alligevel, hvad han planlægger at gøre. Jeg overhørte dem ved frokost tidligere i dag. Ingen havde set mig - heldigvis. Jeg ville ikke snakke med Isabella igen. Jeg blev rigtig såret efter den dag, jeg prøvede at kysse hende. At hun så bagefter kysser mig, men der stadig ikke var nogle følelser i det, sårede mig mest. Så derfor har jeg valgt at glemme hende og komme videre.

Nu hvor jeg ved, hvad Louis' plan er, vil jeg møde op på Bond street, hvor han sagde, at de skulle mødes. Jeg vil vise ham, at jeg stadig er den samme Harry, som han kendte. 

Da jeg kommer hjem, sidder min mor i sofaen og læser i et dameblad, mens tv'et er tændt. Min bonusfar sidder på sit kontor og arbejder. Min bonusfar arbejder tit hjemme - det er også rart nok, men nogle gange er det lidt for meget. Robin - min bonusfar - og jeg er tætte, ikke at vi snakker om alt sammen, men han har været der meget for mig, da jeg var yngre. Min mor er den kærligste mor i verden. Hun er der altid, når jeg har brug for hende. Jeg bruger hende dog aldrig. Jeg går altid op på mit værelse og kommer ned og spiser, ellers plejede jeg at være hos Louis og de andre - men det gør jeg ikke mere, så jeg er bare på mit værelse hver dag efter skole. 

Jeg smider tasken i gangen og tager noget hurtigt at spise. Men i stedet for at gå på mit værelse denne gang, sætter jeg mig ned ved siden af min mor og ser tv. 

"Hej, skat. Haft en god dag i skolen?" spørger min mor, mens hun lægger bladet til side. 

"Den var okay," siger jeg og smiler. 

"Det var godt," svarer hun og kigger mod tv'et. 

"Jeg kører en tur senere i dag. Jeg ved ikke helt, hvornår jeg er hjemme igen. Men det bliver inden midnat," siger jeg.

"Det er helt fint, skat." Da vi har siddet og set tv i lidt tid, går jeg op på mit værelse for at skifte tøj. Jeg tager min store, sorte hættetrøje af, så jeg står tilbage i bar overkrop. Jeg tager i stedet en hvid t-shirt på og en læderjakke, for at vise Louis, at jeg stadig er den, jeg var. Det er blevet på tide, at jeg viser, at Louis og de andre kommer i første række. Jeg går hen til spejlet og kører en hånd igennem mit krøllede hår. For første gang i noget tid, kan jeg endelig genkende mig selv. 

Da jeg har siddet på mit værelse i lidt tid, er det på tide at køre mod Bond street. Jeg tager min Vans sko på og går ud ad døren. Jeg låser bilen op, som står i indkørslen. Der er ikke langt til Bond street fra mit hus, men jeg ville ikke gå. 

I noget tid, holder jeg bare og venter lidt. Fra der hvor jeg har holdt bilen, kan jeg se Louis og de andre, men de kan ikke se mig. 

Jeg kan se, at Louis begynder at blive seriøs og give ham trusler. Jeg kender Louis ind og ud, så jeg ved, hvordan han ser ud, når han sender trusler. Dette er mit signal. Jeg stiger ud ad bilen og går mod drengene med selvtillid. De må ikke se, at jeg stadig har svaghed i mig, så den skal jeg lære at gemme væk.

Louis tager fat i toppen af Lukes t-shirt og løfter ham en smule fra jorden, så han står på tæer. 

"Sæt ham nu ned, Louis. Du ved hvordan man rigtig skal gøre det," siger jeg og stopper op lidt fra dem. 

Louis sætter Luke ned og kigger kort på mig. "Jamen se hvem vi har her. Er det ikke den håbløse forelsket Harry Styles?" siger Louis, og det får de andre til at grine. 

"Var. Var den håbløse forelsket," svarer jeg irriteret. 

"Hvad skiftede din mening, Harry?" spørger Niall. "Er de lyserøde skyer blevet sorte?"

"Det kan man vel godt sige," siger jeg og trækker på skuldrene

"Bevis det," siger Louis og kigger seriøst på mig. Jeg står lidt med rynket pande og ser forvirret ud. "Du sagde jo, at jeg vidste, hvordan det rigtig skulle gøres. Så vis os, hvordan man gør det."

"Okay." Jeg går med selvsikre skridt mod Luke og giver ham en knytnæve i ansigtet. Jeg aner ikke, hvad det var Louis sagde til ham, da jeg sad i bilen, så jeg aner ikke, hvorfor jeg slår ham. Luke tager sig til kinden, og jeg kan tydeligt se, at det gjorde rigtig ondt. 

Vi står alle og ser lidt på Luke. Ingen af os siger noget. 

"Flot gjort, Harold." Louis ved, at jeg hader at blive kaldt Harold. "Men du skal altså ikke tro, at du bare kan komme her og slå Luke og så tro på, at vi tilgiver dig."

"Jamen, hvad fanden vil du så have mig til at gøre?" spørger jeg en smule sur. Jeg havde håbet, at han ville tilgive mig med det samme, men det kan jeg godt se nu, at det var dumt at håbe.

"Du kan gå med os, men du skal gøre det meste af arbejdet," siger han. "For at vise os, at vi kan stole på dig, og du ikke knækker igen, selvfølgelig."

 

>>>>><<<<<

meget kort kapitel, men dette er så Harry's side af historien. I har vist ikke fået Harry's synsvinkel i noget tid, så jeg følte, at det var på tide.

Jeg håber, at I kunne lide det korte kapitel.

Jeg ved ikke præcis, hvornår der kommer mere, men tror først, at det bliver i sommerferien, hvor jeg også håber på, at få færdiggjort denne historie, og måske få lavet en to'er ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...