Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
46Kommentarer
15474Visninger
AA

15. 13. - I've heard it before.

Kapitel 13:

I've heard it before.

-

(Undskyld hvis i finder nogle tastefejl eller grammatiske fejl. Dette kapitel er ikke blevet rettet igennem.)

Isabella's synsvinkel:

Det er blevet mandag igen. Jeg har ikke været i skole i hele sidste uge - undtagen mandag. Efter torsdag havde jeg det faktisk fint nok, men efter at Harry havde været hjemme til mig, vågnede jeg op fredag morgen med kvalme og hovedpine, da jeg var alt for nervøs for at gå i skole og skulle se Harry, efter hvad der skete.

Men i dag kan jeg ikke trække den længere. Jeg tvinger mig selv op og stå. Jeg tager min hvide oversized t-shirt af og lægger den på lægger den på min stol ved mit skrivebord. Jeg tager et par sorte jeans på og en mørkeblå t-shirt. Hurtigt smutter jeg ind på badeværelset og ordner mit hår og makeup. Jeg sætter håret op i en høj hestehale og børster mine tænder. Da jeg kommer nedenunder, sidder min far ved spisebordet og spiser, mens han læser avisen. 

"Godmorgen far," siger jeg og snupper et æble fra frugt skålen. 

"Godmorgen skat. Sovet godt?" spørger han.

"Ja," lyver jeg. Jeg har ikke kunne sove godt siden torsdag. Harry har kørt rundt i mit hoved, og jeg har først sovet omkring klokken 2. Heldigvis blev det weekend, men jeg vidste, at jeg ikke ville kunne slippe fra at se ham. 

Jeg tager en vandflaske fra køleskabet og går hen mod gangen for at putte den i min skoletaske. Inden jeg lægger den i, tager jeg en lille tår. Æblet er næsten spist op, så jeg går ud i køkkenet igen for at smide det ud. 

"Jeg kører nu, far," siger jeg ude fra gangen. 

"Hav en god dag!" svarer han. Jeg svinger min skoletaske over skulderen og tager mine bilnøgler fra skålen med nøgler, og jakken lader jeg hænge over min arm.

Da jeg sætter mig ind i bilen, smider jeg tasken på passagersædet og starter motoren. Skolen ligger femten minutter væk, og jo tættere jeg kommer til skolen, jo mere svedige håndflader får jeg. Jeg prøver at tørre mine hænder af i mine bukser, men sveden er der stadig. Kysset kommer tilbage, og jeg kan ikke koncentrere mig.

 

Efter kort tid kan jeg se skolen. Parkeringspladsen er allerede fyldt op med biler. Jeg drejer ind på parkeringspladsen og bliver nødt til at køre lidt rundt, før jeg finder en plads. Jeg slukker for motoren og griber min taske, og hurtigt er jeg ude af bilen igen. Nogle elever står sammen i grupper ved biler og snakker, andre går sammen i små grupper mod skolens indgang. Jeg gør som de små grupper. Går mod indgangen, mens jeg håber på at se Julia. 

Da jeg træder ind på skolen, bliver jeg omfavnet af varmen. Selvom vi er godt inde på foråret, er der stadig lidt koldt udenfor. Jeg går direkte mod mit skab og ignorere alle på gangen. Jeg vil ikke støde ind i Harry eller Louis, så jeg kigger ned i gulvet, mens jeg går med hurtige skridt mod mit skab. 

"Bella!" Jeg hører pludselig Julias glade stemme, mens hun løber hen mod mig og omfavner mig. 

"Hey Julia," svarer jeg kort og stille. Men som den gode veninde Julia er, kan hun tydeligt høre, at noget er galt. 

​"Hvad er der galt, B?" 

"Ingenting," svarer jeg koldt. Jeg har ikke lyst til at snakke om, hvad der skete mellem Harry og jeg. 

"Bella... Snak til mig. Jeg er her for dig," svarer hun forstående. Jeg sukker og trækker hende over mod mit skab, som jeg var på vej hen til. 

"Jeg kan ikke snakke om det her."

"Hvor så?" spørger hun forvirret. 

"Øhm... Mød mig ved cyklerne efter anden time," svarer jeg, efter jeg har tænkt mig lidt om.

"Vil du have mig til at pjække?!"

"Ja, vil du ikke ok?" beder jeg hende og prøver at sende hende mine bedste hvalpeøjne. "For mig?"

"Okay..." opgiver hun. "Men kun den ene time!"

 

Da jeg hører klokken ringe ud efter anden time, skynder jeg mig ud af klasseværelset og hen mod cyklerne. Gangen strømmer med elever, så der er heldigvis ingen lærer, som ser mig gå ud af skolen, selvom tredje time snart starter. Jeg stiller mig op ad en ad en af stål stolperne, mens jeg venter på Julia. Jeg ser også Louis og hans små venner stå udenfor og ryge. Men igen uden Harry. Jeg har heller ikke set Harry i dag, men jeg ved, at han ikke er syg. Det er han næsten aldrig. 

Efter kort tid kommer Julia løbende fra skolen. Julia er ikke den hurtigeste - og heller ikke den pæneste, når hun løber. Hun har ikke den bedste balance, så nogle gange er det lige før, at hun falder. Men det gør hun ikke. 

"Hvorfor tog det dig så lang tid?" spørger jeg, da hun stopper op foran mig. 

"Min lærer holdte mig hen. Spurgte om der var noget galt, da jeg ikke rigtig hørte efter," svarer hun og ruller med øjnene af læreren. "Men hvad er der galt med dig, Bella?" spørger hun bekymret. 

Jeg begynder at forklare hende, hvad der skete hele sidste uge. Alle de beskeder jeg fik fra Harry og alle de opkald, som jeg aldrig svarede på. Og til sidst - kysset. Julia bliver meget chokeret, men også lidt vred. Det var hende, der sagde, at jeg skulle holde mig væk fra Harry i noget tid, og det prøvede jeg også på. Så jeg aner ikke, hvorfor hun bliver vred. 

"Du ser sur ud, Julia. Please ik' bliv sur. Ikke på mig, men heller ikke på ham," beder jeg hende. Hun tager en dyb indånding og bliver mindre og mindre vred. 

Til sidst lægger hun sin ene hånd på mig arm. "Er du okay?" spørger hun.

"Jeg har afvist ham så mange gange, men det her var det hårdeste. Han har ikke været andet end sød mod mig, men jeg har afvist ham. Jeg kan bare ikke andet, efter Louis, ham og de andre gjorde det mod Jason." Hun nikker forstående og giver min arm et kærligt klem. 

Efter lidt tid hvor vi har stået og snakket, ringer klokken, og vi bliver nødt til at gå ind til time denne gang.

 

Da det endelig bliver spisepause, og jeg har fået min mad, finder jeg hurtigt Julia og Jason sidde ved et bord nede i bunden af cafeteriet. Jeg skynder mig derhen, for at undgå at støde ind i Louis eller Harry. Men først da jeg kommer tæt på, ser jeg, at foran bordet, hvor Jason og Julia sidder, sidder de tre drenge - Louis, Niall og Liam. Mit hjerte slår et slag over. Det sidste jeg vil i dag, er at komme til at snakke med Louis. 

Men heldigvis for mig kigger han kun på mig, men siger intet. Jeg kigger ned i jorden for at undgå øjenkontakt og skynder mig at sætte mig ned ved siden af Jason, som sidder med ryggen til drengene. 

"Hey, Bella," siger Jason og smiler. 

"Hey, Jason," siger jeg lavt og kort.

Det føles som om at hele cafeteriet sidder og stirre på mig, men jeg ved, at det kun er Louis' dræbende øjne, som falder på mig. Selvom jeg ikke kan se det, ved jeg det. 

Jason og Julia sidder og snakker om alt og intet. Jeg hører ikke rigtig, hvad de siger. I stedet sidder jeg og lytter efter til drengenes hvisken bag mig. Noget med et mødested, vist på Bond street. Det sted havde jeg været før for nogle uger siden. Det var her Harry reddede mig for ikke at blive opdaget af Louis, Niall, Liam og en fjerde fyr, jeg aldrig havde set før. 

"Denne gang er det Luke. Dette er hans sidste chance. Hvis han ikke kommer med den sum penge, jeg bad ham om, så er han så godt som død," hvisker Louis bag mig. Jeg kan ikke hører alle hans ord, men jeg fik navnet Luke, som jeg har hørt før, jeg kan bare ikke huske hvor. "Kierans tur er først om 3 uger, og han får ikke længere tid." Kieran? Dette navn havde jeg også hørt et sted. Luke og Kieran... Nu kan jeg huske det! Drengene snakkede om de to fyre for noget tid siden. Det var den dag, Harry hjalp mig komme væk fra Louis og de andre tre. Men var denne fjerde person så Luke eller Kieran? "Er planen forstået?" Jeg gætter på, at Liam og Niall nikker, da Louis snakker videre, før de når at sige noget. "Godt så. Vi mødes kl. 17 på mainstreet."

Mainstreet, Bond street. Jeg må tage derhen og se, hvad de har gang i. 

Jeg rejser mig langsomt fra bænken, Jason og jeg sidder på, for ikke at skabe opmærksomhed ved drengene. Jeg smider resterne af min mad ud. Jeg har ikke spist særlig meget, da jeg var for koncentreret i Louis og drengenes samtale. 

"Går du allerede?" spørger Julia. Jeg nikker. "Øhm, inden du går, så vil jeg bare lige hører, om jeg kan komme forbi dit hus senere?"

"Øhm.. Det går ikke, jeg skal arbejde," lyver jeg. Jeg bliver pludselig meget nervøs, da Julia er god til at se, når jeg lyver.

"Arbejde? Du plejer ikke at arbejde på en mandag," siger hun og rynker panden. 

"Øhm, jeg tog Lisas vagt." Jeg skynder mig væk, før hun når at sige mere. Jeg går hen til mit skab og finder bøgerne til sidste time. Min mobil propper jeg i baglommen. Jeg kigger på den kort og skriver til min far. 

Isabella: Jeg kommer ikke hjem efter skole. Har noget jeg skal ordne. Hjemme senest klokken 21. <3

Far: Okay, skat. Pas på dig selv!

Da min far har svaret, passer det med at klokken ringer ind til time. Jeg ved, at min far ikke er hjemme før klokken 17, så jeg kan nå og komme hjem, før jeg skal hen til Bond street. 

 

Gaderne tæt på Bond street kan være meget uhyggelige om aftenen. Jeg er glad for, at jeg ikke bor her. Jeg ville aldrig turde at træde udenfor. Og alligevel skal jeg nu til at stå og gemme mig i en af gyderne for at udspionere Louis. Noget jeg aldrig ville turde at gøre før henne. Noget jeg egentlig heller ikke rigtig tør nu, men jeg vil vide, hvad de drenge er ude på. Jeg kan mærke at mit hjerte banker hurtigere og hurtigere jo tættere, jeg kommer på Bond street. Jeg tørre mine håndflader af i mine bukser en gang imellem, da de langsomt bliver svedige. 

Da jeg ser Bond street skiltet, drejer jeg ind ad vejen før Bond street for at stille min bil der, så der ikke er nogen der ser den. Jeg stiger ud af bilen og lukker døren i efter mig. Derefter trykker jeg på lås-knappen på bilnøglen og begynder at gå ned ad denne vej, min bil holder på - Rowan street. En lille vej fører hen til Bond street, hvis man går lidt længere ned. Jeg er ret sikker på, at Louis og de andre vil mødes det samme sted som sidst, så jeg er heldigvis lidt væk fra dem, så er der større chance for, at jeg ikke bliver opdaget. 

Mens jeg går hen ad den lille gade, som fører til Bond street, kigger jeg hele tiden på mit ur. Louis og de andre skal mødes om 10 minutter. Det vil give mig tid nok til at finde den rigtige gyde at stille mig i. 

Da der er gået 10 minutter, står jeg i en gyde tæt på der hvor, jeg så dem sidst. Mit hjerte slår et slag over, da jeg hører Louis' dybe stemme. Den britiske accent kan man tydeligt høre. Selv har jeg ikke helt vildt meget accent i min stemme, men Louis har meget. 

Jeg stikker hovedet ud, så jeg kan se, hvad der foregår - men jeg er forsigtig. Der står tre fyre. Den ene er Louis, den anden er Niall og den tredje er Liam. De snakker ikke lavt, men normalt. Det undre mig lidt, da jeg kan høre, at de taler om deres plan. Jeg kan ikke høre præcis, hvad de siger, men de siger noget med denne Luke igen. 

Efter noget tid, hvor jeg bare har hørt på den snakke om deres plan, kan jeg høre, at en anden person kommer gående mod dem. Jeg kigger ud og ser en høj og lidt muskuløs fyr - dog ikke mere muskuløs end Louis og Liam. Han går direkte hen mod Louis og de andre. 

"Har du pengene?" kan jeg høre Louis spørge. 

"Ja." Denne stemme lød ikke på nogen måde velkendt. En dyb og hæs stemme. 

"Hørt noget fra Kieran?" spørger Liam.

"Ja. Han er i gang med at finde resten af pengene, men det går ikke helt godt for ham. Jeg ved ikke, om han kan nå det på tre uger," siger den dybe og hæse stemme igen. Denne person måtte være Luke. Han møder op på det rette tidspunkt og har penge med. Det kan kun være ham. Jeg kigger endnu en gang ud, og denne gang kan jeg se hans ansigt. Han har lyst hår og hans øjne er mørke. En flot fyr, må jeg sige. 

"Hvis han ikke kommer med de penge, er han død. Forstået?" siger Louis og tager fat i Lukes hvide t-shirt - præcis som han gjorde ved Jason. Luke nikker hurtigt, og han ser skrækslagen ud. Jeg vender hovedet tilbage igen og lader vær med at kigge. Jeg har ikke lyst til at se det, der skete med Jason igen, bare med en anden. 

"Sæt ham nu ned, Louis. Du ved hvordan man rigtig skal gøre det." Nu er en helt ny stemme kommet med ind i spillet. Men denne stemme er meget velkendt. Jeg er hundred procent sikker på, at jeg ved, hvem det er. Men jeg håber, at jeg tager fejl. Dette må ikke ske igen. 

Jeg kigger ud den sidste gang, og jeg havde ret. Det er den person, jeg håbede, jeg aldrig ville se her. Jeg løber alt, hvad jeg kan mod Rowan street. Jeg vil væk herfra. 

>>>>><<<<<

Uhh.. Kan i gætte hvilken person dette er? ;)

Undskyld for endnu en lang ventetid. I denne uge har jeg været hårdt ramt af influenza på højt niveau, og nu da det endelig er ved at være ovre, er hosten kommet frem i stedet. Jeg hoster uafbrudt, og jeg hiver efter vejret hver gang. Men jeg håber, at den snart går væk igen! 

Håber at I kan lide dette kapitel. Og endnu engang kan jeg ikke love hvornår det næste kapitel kommer ud, og jeg er bange for at der vil gå noget tid, men håber det ikke! Nu hvor der er forlænget weekend i næste uge, håber jeg, at jeg vil få skrevet en masse! Men næste uge igen, tager jeg dog på ferie, så der skal I nok ikke regne med at høre noget fra mig xD

XOXO Sarah Isabell! <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...