En Ufuldstændig Romance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2017
  • Opdateret: 28 aug. 2017
  • Status: Igang
Igennem hele livet bliver man konfronteret med utallige valg og utallige meninger om hvilke valg man bør tage.
Følg Olivia i hendes færd igennem et af hendes sidste år som teenager.
Hvilke valg vil hun tage når det gælder Skole, Venner, Fremtid, Selværd og ikke mindst Kærlighed?

1Likes
2Kommentarer
127Visninger
AA

1. Iskaffe ’en masse’ (fransk udtale)

 

   Solens varme stråler kærtegner endnu engang min venstre kind, idet en af de få skyer på himlen langsomt glider bort fra solstrålernes passage ned mod Jorden. Med lukkede øjne nyder jeg den næsten kogende varme, der nu vender tilbage til min krop. Jeg griber blidt fat i mine solbriller, der indtil nu har været solidt plantet i mit hår og fører dem ned foran mine øjne. Jeg høre en velkendt latter og åbner dernæst øjnene. Omkring 10 meter foran mig, midt ude i menneskemængden er Christopher og nogle af hans venner nu dukket op. Jeg kender et par stykker af dem, men det er ikke muligt at holde styr på alle Christophers venner. Han må være den mest venlige person på hele skolen. Det lader til, at han efterhånden kender alle. Han kender uden tvivl flere end jeg og det på trods af, at jeg startede før ham.. men jeg var også væk næsten hele sidste år.

 

   Han færdig gør sin iskaffe og kaster den mod skraldespanden, men rammer helt ved siden af. Mens han går over mod koppen for at samle den op, udtaler han nogle ord til sine venner. Ordene når dog ikke mine ører, over larmen fra menneske mængden. Dernæst griner han, idet han tager fat om koppen igen og får smidt den ordenligt ud denne gang. Det er som om han ikke står stille et eneste øjeblik, så energisk et menneske tror jeg aldrig før jeg har mødt og hans smil, det sidder helt naturligt på ham hver gang jeg ser ham. Han lader til at være fuldstændig ligeglad med hvad andre mennesker tænker om ham, jeg derimod bliver komplet lammet af frygt over den slags tanker og er efterhånden blevet rimelig kedelig på grund af dem.

 

   Christopher.. han er ikke verdens flotteste fyr, men der er noget over ham.

 

   Christopher.. han er ikke ligesom alle andre.

 

   Pludselig går den op for mig, at han kigger direkte over mod mig, hurtigt kigger jeg væk og lader som ingenting. I samme øjeblik dumper min veninde Molly ned i sædet ved siden af mig, med to kopper iskaffe, hun rækker straks den ene til mig.

   ”Karamel til dig og en med vanilje til mig,” siger hun med et smil på læben. Hendes solbriller er lige ved at falde ned fra hendes næsetip, men hun når lige at redde dem med det ene håndled.

Hun sætter sig - lige som jeg - med ryggen lænet op af bænk bordet og blikket ud mod menneske mængden. Glad tager jeg imod koppen, det er lige hvad jeg har brug for i denne varme.

   ”Og de lovede ellers regn,” siger hun. ”Det her vejr ku jeg godt vænne mig til,” hun læner sig lidt længere tilbage og vender ansigtet mod himlen.

   ”Pas nu på du ikke får pandaøjne,” joker jeg. Hun tipper hovedet lidt ned igen og vender ansigtet mod mig imens hun små griner. Hun tager en tår af sin iskaffe.

   ”Eller nok nærmere omvendt panda, de har jo sorte øjne og hvidt hoved,” mumler jeg lidt til mig selv, selvom det nok stadig er højt nok til, at hun høre det.

   ”Hey Olivia, jeg har besluttet mig at gå ud med ham der Jonas.”

   ”Hvem er Jonas?” spørg jeg hende.

   ”Det kan du da godt huske, ham der der fik sin ven til at spørge mig.”

   ”Ej seriøst? Det mener du ikke vel? Han havde ikke engang modet til selv at spørge dig.”

   ”Jeg syntes det er sødt.. og jeg kan da også godt forstå, at det må være lidt skræmmende sådan at invitere en pige ud.. Altså Olivia, du tør jo heller ikke at gøre noget ved det, når du selv kan li en fyr vel, så du af alle burde da kunne forstå det,” siger hun lettere drillende.

   ”Jaer, men jeg kunne f.eks. aldrig finde på, at be dig om at fortælle en fyr at jeg ka li ham, det er da sådan lidt børnehave agtigt.”

   ”Men det kan jo være lige meget hvis det i sidste ende lykkedes.”

   ”Okay, men så vend tilbage til mig efter din date og fortæl mig om det såkaldt ’lykkedes’ eller om han fortsatte sine børnehavelege,” joker jeg.

   ”Deal,” siger hun med et glimt i øjet og rækker hånden frem mod mig. Jeg griber hendes hånd og giver hende et fast håndtryk.

   ”Deal,” siger jeg grinende.

 

-*-

 

   Parken er fuld af ungt liv, næsten hele skolen er mødt op, selv sidste års tredje G’ere og nogle andre grupper af gamle elever. Jeg syntes også at kunne spotte nogle putter, de ser ihvertfald små og ukendte ud. Alle er vi mødt op i skolens lokale park til den årlige lad-os-nyde-den-sidste-uge-af-sommerferien-fest, den rigtige fest er først senere i aften, men jeg foretrækker at undgå delen der udelukkende handler om at blive stiv.

 

   Et øjeblik sidder Molly og jeg bare stille ved siden af hinanden, det er ikke alle venner jeg bare kan være stille med, men Molly, hun er en af dem. På mange punkter er vi som komplette modsætninger - Jeg er næsten et hoved højere end hende. Hun har skulderlangt hår, naturligt mellemblondt, farvet næsten platinblondt. Jeg har langt hår, holdt i min naturlige lysebrune farve. Hun er energisk og farverig, både i sin personlighed og i sin tøjstil. Jeg er solidt plantet på Jorden og klæ'r mig i mørke farver. Molly er en rigtig pige, sød og feminin, bestemt og med en stor personlighed. Jeg er bare mig...

   Men Molly, hun forstår mig alligevel, som kun få andre gør. Hun forstår min humor, selvom den er usædvanlig ringe. Vigtigst af alt kan vi være ærlige overfor hinanden og stadig vide, at alt hinanden siger, er sagt i kærlighed. Molly, hun er en pige jeg kan stole på.

 

   ”Hey Molly, kan jeg fortælle dig en hemmelighed?” spørg jeg. Hun vender sig begejstret mod mig med et stort smil.

   ”Ja selvfølgelig, jeg elsker hemmeligheder!”

   ”Medmindre jeg holder dem for dig,” hun små griner af mit forsøg på at være sjov.

   ”True,” siger hun med et drillende blik.

   ”Okay... så du kender godt Victoria ikk?” Hun nikker anerkendende og jeg fortsætter, ”kort efter jeg kom hjem sidste år ikk?.. Så altså for omkring et halvt år siden. Der snakkede jeg lidt med hende, sådan om kærlighed og.. forhold og sådan. Hun er jo i et meget seriøst forhold, så altså.. helt ud af det blå.. altså fordi vi snakkede bare lidt om, at jeg følte at jeg måske var ved at kunne finde ud af sådan no.. den slags..”

   ”Du følte dig klar til at få en kæreste?”

   ”Mmm.. jaer. Så øhm.. men ud af det blå sagde hun så ’hvad med Christopher?’, fordi hun mener åbenbart at vi to vil passe godt sammen af en eller anden grund.”

   ”Hvem er det nu Christopher er igen?” jeg vender hovedet over mod drengegruppens tidligere placering, de har rykket sig lidt, men jeg spotter dem hurtigt.

   ”Kan du se drenge gruppen derovre?” Jeg forsøger diskret med hovedet, at rette hendes blik i drenge gruppens retning. ”Ham til højre med det blonde hår.”

   ”Nåå, er det ikke ham der synger i det der band?”

   ”Jo, han er i et band med nogle fra skolen.”

   ”Han ser da meget sød ud, men han er da også lidt af en mundfuld er han ikk?”

   ”Hvad mener du?” spørg jeg.

   ”Nu kender jeg ham ikke så godt, men han løber da altid rundt og opføre sig sådan lidt ADHD agtigt” jeg griner af hendes kommentar.

   ”Lige præcis, så jeg sagde også til Victoria at ’det tror jeg virkelig ikke’, for seriøst jeg er da alt for kedelig til en fyr som ham. Men så sagde hun, at hun ville have sagt det samme om sin kæreste inden de fandt sammen. Men altså seriøst! Der er no way! Han tænker sikkert slet ikke engang på den slags, han har så travlt med at løbe rundt og lave alt muligt halløj.. og altså han opføre sig jo sådan lidt umoden ikk?”

   ”Victoria har nok ret i, at du ikke skal dømme ham allerede. Har du overhovedet snakket med ham før?”

   ”Et par gange, men aldrig seriøs snak og altid i selskab med andre på skolen, så det er svært at vide hvem han er bag det ydre.”

   ”Ja, for bare fordi han opføre sig sådan der, når du har set ham i skolen, betyder det jo ikke at han altid er sådan.”

   ”Nej, men jeg tror virkelig ikke, at vi ville passe sammen.. Jeg kan dog stadig ikke lade være med at gå og holde lidt øje med ham og tænke ’gad vide hvorfor Victoria mener det?’”

 

-*-

 

   ”Olivia er det dig?” hører jeg min far ude fra køkkenet af.

   ”Jep, vi orkede ikke rigtig mere,” svarer jeg, imens jeg sætter mine sko på plads. Der dufter lækkert af lasagne ude fra køkkenet af, jeg træder ind i køkkenet og ser, at min far sidder som sædvanlig - ved spisebordet med sin computer og arbejder.

   ”Mmm her dufter godt, har i gemt noget til mig?” spørg jeg.

   ”Ja, jeg har sat det i køleskabet,” svare han uden at kigge væk fra computeren. Jeg forbereder hurtigt en tallerken til mig selv og putter den i mikro-ovnen. Lænet op af køkkenbordet venter jeg på, at min mad bliver klar.

   ”Hvor var det nu du var igen?” han får revet sig løs fra computer skærmen, tager sine briller af og kigger endelig på mig.

   ”Bare sådan noget hygge noget med dem fra skolen.”

   ”Er du så klar til at komme tilbage i skole igen?” spørger han.

   ”Jae, de fleste siger jo at andet år er det værste, så jeg er ikke så bekymret nu da det er overstået.”

   ”Nej, men derfor skal du jo stadig gøre dit bedste.”

   ”I know, det har jeg da også tænkt mig,” svare jeg med et smil på læben.

   ”Er du hjemme til aftensmad imorgen?” ’Pling’ lyder det fra microovnen.

   ”Nej, jeg skal jo til koncert med Molly,” fortæller jeg for 25. gang. Jeg tager hurtigt min mad og skænker mig et glas vand, inden jeg bevæger mig ovenpå med det hele.

 

 

 

 

 

----------*----------

Såe... jeg kommer til at lægge denne historie op lidt af gangen. Jeg kan ikke love hvornår kapitlerne kommer, men jeg gør mit bedste for at der ikke skal gå for længe. Jeg gør således, at jeg lægger et kapitel op, når jeg har færdiggjort det næste. På den måde kommer kapitel 2 først, når jeg er færdig med kapitel 3.

Jeg ved endnu ikke hvordan historien kommer til at udvikle sig, da jeg ikke har planlagt den fra start til slut - som jeg normalt ville (hvilket også er grunden til, at dette er den første historie jeg nogensinde har postet).

Derfor er jeg meget åben over for konstruktiv kritik og kommentarer generelt, om historien, karakterene, grammatikken etc. da dette for mig, i stor grad også handler om at lære at blive bedre til at skrive. 

 

Jeg håber at i er nogen derude der vil have lyst til at joine mig på rejsen.

Ze_Wolff

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...