Five Letters | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Færdig
Liam Payne's lillesøster Lara, fylder sytten år. Hun har altid været rigtig tætte med hele bandet, men efter de er gået på pause, er hun blevet ignoreret.
Lara bliver ikke behandlet særlig godt ad sine 'venner' og sin 'kæreste'. Til sidst bliver det hele for meget for hende, og hun prøver at begå selvmord. Lara bliver lagt i kunstig koma, inden hun er helt væk. Dog oplever hun en ud ad kroppen oplevelse, som mange mennesker har talt om, så hun ser alt hvad der foregår den nat på hospitalsstuen. Inden hendes selvmordsforsøg skrev hun fem breve. Et til hver af de fem personer der svigtede hende allermest.

15Likes
12Kommentarer
2173Visninger
AA

7. Epilog

 

Epilog

 

Drengene sad allesammen sammen på den grimme brune sofa, der stod på hospitalsgangen. Eller...det var vel mere et slags venteværelse?

Stilheden hang over dem som en regenvejrssky, men det var egentlig ikke en ubehagelig stilhed. Den var bare trist.

Drengene havde ikke snakket særlig meget sammen siden pausen begyndte, og det var første gang de allesammen var samlet. 

 

Liam sad og nærmest trillede tommelfingre, tydeligt nervøs for hvad der ville ske med hans lillesøster. 

 

Zayn kørte hele tiden sine hænder igennem det mørke hår, skævede en gang imellem over mod døren.

 

Louis havde læst mindst tredive, af de blade der stod i den høje metalfarvede holder. Eller læst havde han nok ikke..hans øjne var gledet over ordene, men han havde ikke fået noget af det ind i hovedt 

 

Harry havde siddet i de sidste par timer, bare og set ud i luften. Han kunne simpelthen ikke holde til andet. Hans tanker forvirrede ham endnu mere, end han allerede var. Hvordan kunne han dog ignorere hende? Han vidste jo, at hun ikke havde det godt!!

 

Niall var så nervøs, at han havde spist fem cheeseburgere på tyve minutter. De andre drenge var dog ikke overraskede overhovedet. De vidste jo, hvor meget den dreng kunne spise! 

 

Ingen sagde noget, ingen gjorde noget. Alt var bare stille. Alle var fordybede i deres egne tanker, da Liam og Laras forældre kom gående ned ad gangen. Liam rejste sig hurtigt op, da han så deres skikkelser. "Har de sagt noget?" Spurgte han ivrigt, og hentydede til lægerne der holdte øje med Lara.

Med det samme begyndte Liams mor at smile over hele ansigtet "De siger at det ikke ser så slemt ud!! Så de vækker hende enten i dag eller i morgen!!" Hvinede hun glad.

 

Harry sprang op og krammede Liam hårdt. Og inden de vidste af det, havde de andre drenge tilføjet sig selv til krammet, så det blev et stort varmt gruppekram.

Deres store gruppekram blev afbrudt, da en af de læger der holdte øje med Lara, fortalte at de, uheldigvis, først vækkede hende i morgen. 

Skuffede, satte drengene sig tilbage i sæderne for at vente hele natten. Denne gang snakkede de dog. Med de største smil på ansigterne, fortale de fem drenge hinanden, alt hvad de havde lavet det sidste halve år.

 

.....

 

Den følgende morgen vågnede drengene med ømme nakker og render under øjnene. De havde ikke sovet særlig meget, og den korte periode de havde sovet, havde de trods alt sovet i en lille hård sofa med 'verdens mindste ryglæn' (ifølge Niall). 

 

Efter at have fået 'morgenmad' nede i den lille kiosk der lå lige ved informations stedet. Var de allesammen blevet ført ind på den stue Lara lå. 

Laras forældre så ligeså spændte ud som drengene, da lægerne pillede ved alle de ting der var tilkoblet til Lara.

 

(Nu skal det nok lige siges, at jeg virkelig ikke ved særligt meget, om sådan noget her. Jeg har prøvet at læse meget om det, men meget af det er rigtig forvirrende. Derfor 'opfinder' jeg egentlig bare min egen måde at vække hende på, da jeg ikke kunne finde ud af hvordan man gør, på nettet)

 

Inden drengene vidste af det, åbnede Laras øjne sig stille. De havde fået af vide, at du ikke måtte være alt for overvældende og højrøstede. Så de stod allesammen helt stille og roligt, og så på den brunhårede pige der lå foran dem.

 

Laras forældre var de første til at snakke til hende. De sagde ting som "Er du okay lille skat?", "Hvordan har du det?", "Gør det ondt nogen steder?", osv..

Lara satte sig op i sengen og så udover alle drengene og sine forældre. Det første ord der forlod hendes mund i flere dage var

"Undskyld.."

 

-----------------------

AAAYYY!!

Det var simpelthen det sidste!!

Der kommer et kapitel' her til sidst, hvor jeg egentlig bare lige takker jer, hahah.

-Matilde:)

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...