Five Letters | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Færdig
Liam Payne's lillesøster Lara, fylder sytten år. Hun har altid været rigtig tætte med hele bandet, men efter de er gået på pause, er hun blevet ignoreret.
Lara bliver ikke behandlet særlig godt ad sine 'venner' og sin 'kæreste'. Til sidst bliver det hele for meget for hende, og hun prøver at begå selvmord. Lara bliver lagt i kunstig koma, inden hun er helt væk. Dog oplever hun en ud ad kroppen oplevelse, som mange mennesker har talt om, så hun ser alt hvad der foregår den nat på hospitalsstuen. Inden hendes selvmordsforsøg skrev hun fem breve. Et til hver af de fem personer der svigtede hende allermest.

15Likes
12Kommentarer
2176Visninger
AA

6. 5 | Liam

 

 

Kapitel 5

Liam

 

Liam. Jeg elsker dig. Det var det første jeg ville sige. Jeg elsker dig helt ubeskriveligt højt. Du er min eneste storebror og det er jeg glad for. Du har altid passet på mig! Både da vi var små, men også i nutiden. Det er ikke din skyld, at du ikke passede på mig når det kom til Matt. Jeg ved godt at du ville have gjort det, men jeg bad dig om at lade vær. Og det fortryder jeg. Liam du var den bedste storebror en pige kunne have! Vi havde verdens bedste forhold, og det var vores helt alene. Kun dit og mit. Kan du huske dengang hjemme hos mormor? Ude i haven? Jeg har ikke været meget mere end otte år gammel, så må du have været fjorten. Du prøvede at bilde mig ind, at vandslangen var en rigtig slange. Og jeg troede dig. Allerede dengang viste jeg min tillid til dig, for selvom jeg jo kunne se at det bare var en vandslange, så var det en rigtig slange, lige netop fordi du sagde at det var den. Liam, jeg elsker dig. Du har været den bedste storebror for mig. Også selvom jeg har savnet dig en del her det sidste stykke tid. Jeg elsker dig Liam. Lara.

 

Liam sad nervøst og så over imod glasdøren ind til hospitalsstuen. Han havde været helt i chok, da hans forældre havde ringet den nat og sagt at hun havde prøvet at dræbe sig selv. Han var styrtet ud ad sengen, taget tøj på og kørt til hospitalet, men han kunne åbenbart ikke blive lukket ind der. Han havde også fået sig endnu en overraskelse, da han havde fået stukket konvolutten i hånden. Han havde læst hendes brev mindst tusind gange siden.

Liam blev revet ud ad sin trance, da den gennemsigtige dør gik op, og en grædende Harry trådte ud. Han havde set ligeså forfærdelig ud som Liam, da de allesammen var mødt op. Selvfølgelig havde nyheden taget hårdt på alle, men det var helt sikkert Liam og Harry der var blevet ramt mest.

 

Louis og Zayn rejste sig hurtigt op for at gå hen og tage sig af Harry. Liam klappede ham stille på skulderen inden han selv trak ned i håndtaget på døren. Da han trådte ind i det lyse rum, blev han meget overrasket over at se sin lillesøster ligge der på hospitalssengen. Selvom hun lignede fuldkommen sig selv, blev han alligevel virkelig overrasket. 

Lara stod helt mundlam ved siden af Liam. Han havde dybe render under øjnene, et tegn på mangel af søvn. Hans hår var ikke sat, og udfra hans tøjvalg lignede det at han havde skyndt sig rigtig meget, hvilket han jo egentlig også havde.

 

Roligt satte Liam sig ned på stolen ved siden af den elektroniske hospitalsseng. Han betragtede sin lillesøster, inden han tog begge hendes hænder i sine. Han forsøgte forgæves at slugte klumpen der sad i halsen, men den ville simpelthen ikke ned. 

Nervøst kom de første par ord ud ad hans mund "L, jeg savner dig". Lara stod som forstenet. Hun havde mistet alt håb for, at han også savnede hende. "Jeg har været en rigtig lortebror.." mumlede han. Nej tænkte Lara, men hun kunne ikke sige det højt, ligemeget hvor meget hun ville. 

 

Liam begyndte at græde og Lara kunne ikke holde synet af sin yndlingsperson græde, ud. Hun vidste ikke at man kunne følte så meget fortrydelse på en gang. Troede ikke at det var muligt. Jeg savner også dig prøvede hun at sige, men ingen ord kom ud ad hendes mund. 

Uroligt pillede Liam med hendes hænder, der lå i hans. Lara havde aldrig set ham så nervøs, som hun så ham nu. "Undskyld.." mumlede han. Lara kunne mærke den skyldfølelse han følte, på lang afstand. Og hun brød sig ikke om det.

 

Lara satte sig i fodenden, på den seng hendes liggende krop lå på. Betragtede den grædende Liam beroligende køre tommelfingeren rundt på de hænder hun ikke kunne mærke. I flere minutter sad de bare på den måde. Liam var begyndt at falde lidt ned igen, og græd ikke ligeså meget som før. 

Han hviskede et sidste "Jeg elsker dig, Lara" inden han rejste sig op, kyssede hendes pande og forlod stuen. Lara følte sig tom. Han var den sidste af drengene, hvad skulle hun så gøre nu? Hvor lange skulle hun vente?

 

------------------------------------------------------------------------------------

IHH! det sidste kapitel!

For lige at få en ting på det rene, så har det hele tiden været meningen at kapitlerne i denne movella ikke skulle være så lange. Og slet ikke ligeså lange som i min anden movella "On Purpose".

DER ER STADIG EN EPILOG TILBAGE!!!!!!

-Matilde:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...