Five Letters | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Færdig
Liam Payne's lillesøster Lara, fylder sytten år. Hun har altid været rigtig tætte med hele bandet, men efter de er gået på pause, er hun blevet ignoreret.
Lara bliver ikke behandlet særlig godt ad sine 'venner' og sin 'kæreste'. Til sidst bliver det hele for meget for hende, og hun prøver at begå selvmord. Lara bliver lagt i kunstig koma, inden hun er helt væk. Dog oplever hun en ud ad kroppen oplevelse, som mange mennesker har talt om, så hun ser alt hvad der foregår den nat på hospitalsstuen. Inden hendes selvmordsforsøg skrev hun fem breve. Et til hver af de fem personer der svigtede hende allermest.

15Likes
12Kommentarer
2217Visninger
AA

3. 2 | Louis

 

Kapitel 2

Louis

 

Louis. Jeg savner dig. Jeg har savnet dig SÅ længe. Du var altid ved min side, når jeg havde brug for dig. Du havde altid en skulder, jeg kunne græde ud ved. Du var der altid til at trøste mig, ligemeget på hvilken tid ad døgnet. Kan du huske, dengang jeg ringede til dig klokken halv fire om natten på en Tirsdag? Og at du var ved mit hus ti minutter efter? Det var ting som de her, jeg simpelthen bare elskede ved dig. Du har altid været så ufattelig loyal og lyttende. Til sidst var du der bare ikke. Det knuste mig virkelig, at du ikke svarede på mine opkald. Men Louis, jeg elsker dig stadig helt ufattelig højt! Det må du aldrig glemme. Lara.

 

Louis så for sidste gang ned på brevet, inden han hørte døren gå op. Ud kom en grædende Niall. Hurtigt rejste Louis sig op, for at gå hen og slå armene om den grædende Niall. Niall tog imod krammet med det samme og efter et stykke tid, trak de sig fra hinanden. Louis øjne fulgte Niall hen til den grimme brune sofa der stod lidt nede ad den hvide hospitals gang. Han satte sig ned ved siden af Liam, der med det samme lagde armen om ham.

Louis holdte hårdt fat om sammenfoldede brev han havde i hånden, da hån trådte ind på hospitalsstuen. Lara der ellers havde sat sig op i vinduskamen, farede op fra sin siddende stilling da hun så ham træde ind ad døren. Hun skyndte sig alt hvad hun kunne over imod ham, men blev igen mindet om, at hun ikke kunne gøre noget i den tilstand hun var i. Hun følte sig som et spøgelse, og det var ikke særlig sjovt at være et spøgelse.

 

Louis satte sig i stolen, prøvede at holde tårene der pressede sig hårdt på, inde. Men da han ville starte den første sætning, var det første der kom ud ad munden på ham, et hulk. Inden han vidste af det, strømmede de salte tårer han havde prøvet at holde inde, ned af kinderne på ham. Det første hulk blev efterladt af flere, og Louis sad og græd ved siden af Laras seng i et par minutter inden han tog sig sammen til at tale til hende.

Med hævede øjne løftede Louis sit hoved, som havde ligget på de hvide lagener ved siden af Laras skulder. Lara stod ved siden af Louis og prøvede at trøste ham, men det var svært, når nu han hverken kunne se eller høre hende. 

Han så ned på den liggende Lara med lukkede øjne, og tog fat om den livløse hånd, der lå ved siden af hendes hofte. Louis holdte om Laras hånd med begge sine hænder. I en forsigtig bevægelse bragte han alle hænderne op til munden og kyssede Laras lille hånd, der lå imellem hans.

 "Undskyld.." mumlede han meget stille. Tårene strømmede ned ad kinderne på ham "Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld.." han tog en dyb indånding inden han forsatte den sætning han var startet på "Undskyld at jeg ikke har været der for dig Lara! Jeg ved ikke engang om du kan høre mig... Jeg er blevet far...han hedder Freddie, min søn. Det ved du sikkert godt..Lara..undskyld at jeg har været sådan en shitty ven her på det sidste..eller..det sidste lange stykke tid. Jeg ville ønske at jeg bare kunne gøre det hele om, være der for dig som jeg altid har været! Jeg troede vel bare ikke at du havde det så dårligt mere, men jeg kan godt se at jeg tog fejl.. undskyld.." 

 

Lara stod og så på Louis uden at vide hvad hun skulle gøre. Hun havde sådan en forfærdelig trang til at give ham verdens største kram. Hun ville trøste ham, som han altid havde trøstet hende, men det kunne hun ikke. Nu fortrød hun sin dumme beslutning endnu mere. Hun kunne ikke lide at se de personer hun holdte af lide.

Louis kyssede hendes hånd, der lå imellem hans, en sidste gang inden han grædende gik ud ad glasdøren.

Lara stod tilbage med en forfærdelig følelse i kroppen. Hvad havde hun dog gjort..

 

--------------------------------------------------------------------------

Kapitel 2!

Jeg tror at de fremtidige kapitler kommer til at være på denne længde, måske lidt længere. 

Jeg håber btw at i har det helt fantastisk!

-Matilde

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...