Five Letters | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Færdig
Liam Payne's lillesøster Lara, fylder sytten år. Hun har altid været rigtig tætte med hele bandet, men efter de er gået på pause, er hun blevet ignoreret.
Lara bliver ikke behandlet særlig godt ad sine 'venner' og sin 'kæreste'. Til sidst bliver det hele for meget for hende, og hun prøver at begå selvmord. Lara bliver lagt i kunstig koma, inden hun er helt væk. Dog oplever hun en ud ad kroppen oplevelse, som mange mennesker har talt om, så hun ser alt hvad der foregår den nat på hospitalsstuen. Inden hendes selvmordsforsøg skrev hun fem breve. Et til hver af de fem personer der svigtede hende allermest.

15Likes
12Kommentarer
2215Visninger
AA

2. 1 | Niall

 

Kapitel 1

Niall

 

Niall. Du kunne altid få mig til at grine. Altid. Du var der altid, til at få mig op med humøret, når jeg var ked af det. Dine platte jokes og dit smil smittede altid af på mig, ligemeget hvor dårligt jeg havde det. Det hjalp altid at være sammen med dig og din positive udstråling. Jeg vil for altid være evigt taknemmelig for at have dig som ven. Jeg mindes dengang, du droppede et vigtigt interview, for at hente mig på skolen, fordi jeg havde ringet grædende til dig. Du kørte ti minutter in interviewet begyndte, bare for at tage dig af mig. Du var der altid. Du gav mig et smil på læben, i de hårdeste perioder. Jeg elskede vores dejlige venskab. De dage hvor vi bare kunne ligge på sofaen og lave ingenting sammen. Vi behøvede ikke at lave noget. Vi kunne få flere timer til at gå med at lave ingenting. Og alle de timer har jeg virkelig nydt. Lige pludselig var du bare forsvundet. Det knuste mig, at jeg ikke havde dig ved min side mere, men Niall. Jeg elsker dig. Held og lykke med din musik i fremtiden. Lara.

 

Niall læste for tusindende gang brevet fra Lara igennem. Lige nu sad han i en taxa på vej til hospitalet. Han havde i går nat modtaget et opkald fra Liam og Laras forældre. Hun havde begået selvmord. Eller, forsøgt. Som han forstod det på hende forældre, var hun gudskelov ikke død. Hun var blevet lagt i kunstig koma, eller hvad det nu var. Niall var ikke så god til sådan nogle ting, så han var ikke helt sikker. 

 

Laras forældre havde fundet fem konvolutter ved siden af hende. Et med hver af drengenes navne på. Gud hvor havde han det dårligt over ikke at have været der for hende, selvom han vidste, at hun havde det svært. 

Taxaen stoppede ude foran det store hospital og Niall steg ud. Med hurtige skridt var han nået op til damen bag disken. Skælvende sagde han Laras fulde navn, og damen så lidt ekstra længe på ham, inden hun forklarede ham vejen til den stue hun lå på.

 

Niall gik hurtigt ned langs de hvide gange, inden han stoppede op foran glasvæggen, der adskilte gangen og hospitalsstuen. 

Lara der ikke fattede hvordan hun både kunne ligge i en hospitalsseng  og stå i midten af rummet, blev meget lettet da hun så det bekendte ansigt ude foran glasset. Men da hun ville forsøge at spørge en sygeplejerske om lov til at gå ud til til ham, var det som om hun ikke hørte Lara. Lara blev også en hel del overrasket, da damen bare kunne gå lige igennem hende. Og det var der, det gik op for Lara, at hun havde en af de der ud-ad-kroppen oplevelser, ligesom hende pigen i If I Stay.

Fustreret over slet ikke at kunne gør noget, satte Lara sig i vinduskamen. 

Niall stod ude på gangen og så rundt efter et ansigt han kendte, da han fik øje på Harry der så helt smadret ud. Bag Harry kom alle de andre drenge gående, også Zayn. Det var første gang at alle drengene var samlet, siden pausen startede. 

 

De gav alle hinanden et rigtigt mandekram, inden de allesammen akavet stod og gjorde mine til at starte samtalen om Lara. Det var Liam der startede dem med at sige, at han nok var den der skulle se hende først, fordi han var hendes bror. Straks afbrød Harry ham, for at sige at han burde være først.

Lara sad i vinduskamen, og så fraværende på drengene. Var det virkelig hende der havde startet alt det her?

Midt i Liam og Harrys mini-diskussion, afbrød Louis dem med at påpege at der faktisk havde været små tal i hjørnet på konvolutterne. Louis mente at det vel måtte betyde noget, Zayn stemte sig enig, og det endte med at Niall fik lov til at komme ind først, fordi et tallet havde været på hans konvolut.

 

Da Niall åbnede glasdøren ind til lokalet, sprang Lara op fra vinduskamen for at kramme ham. Men da hun løb ham i møde, gik han lige igennem hende, han kunne slet ikke se hende. Hun fulgte efter ham hen til sengen, hvor han tog den liggende piges hånd i sin. Han satte sig på stolen ved siden af sengen, og kyssede hendes hånd.

Han tog en dyb indånding, inden han kørte sin anden hånd igennem, det nu brune, hår. "Hey" hviskede han stille. Lara stod lige ved siden af, og så ham tale til sit liggende jeg.

"Kan du huske dengang vi var i biografen og se den der vildt sjove film? Bare dig og mig?" begyndte han nervøst. "Selvfølgelig kan du det" hviskede han mest til sig selv. "Kan du så også huske at vi tabte alle popcornene udover hele gulvet?" grinede han, da han opdagede et par tårer trille ned ad kinderne på ham. Niall vidste simpelthen ikke hvad han skulle føle. Hun havde prøvet at tage sit eget liv, og han havde ikke været der til at stoppe hende.

 

"Det var en god dag.." sagde han stille, og tænkte på det gode minde. Han kunne slet ikke styre tårende mere, og lod dem derfor bare få frit løb. "Undskyld.." han så ned på pigen med de lukkede øjne og iltmasken på "Undskyld at jeg ikke har været der nok for dig her på det seneste. Jeg har bare haft så travlt med musikken og golf, at jeg helt glemte at tænke over hvordan du gik og havde det. Og jeg ved godt at det ikke er en undskyldning! Det ved jeg! Men jeg LOVER dig, at hvis du bare er sød ikke at give slip, så skal jeg nok være der for dig!" græd Niall et sidste lille "Unskyld" forlod hans læber, inden han kyssede hende hånd og forlod stuen med tårende rendende ned ad kinderne.

 

Lara stod til bage med en overvældende følelse af skyld. Hun kunne slet ikke klare at hun havde gået og været sur på ham. Hun ville bare ønske at hun ikke havde slugt de forbannede piller.

 

-------------------------------------------------------------------------------------

Woooooop woooooop!

Første kapitel! Hvad siger i så?

Jeg ved ikke hvor lange de her kapitler bliver, da jeg føler at det her nok bliver det længste, da vi jo også skulle have hele Nialls entre med?

Jeg ved heller ikke om i ville synes den her movella er god? Jeg er normalt helt forfærdelig til at skrive sørgelige/triste ting? 

Men jeg prøver!!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...