Piratkongerne på Dead Mans Rock

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2017
  • Opdateret: 20 sep. 2017
  • Status: Igang
Dette er en fan-fiction over Clone Captains karakter Raco Fire og min egen karakter Jake Black fra rpg forummet: http://theunderworld.danskforum.net
De er begge ledere af piratklanen: Blackfire og de er soulmates....
Desværre er det i Renæssance tiden, hvor der ikke bliver set med blide øjne på at to af samme køn finder sammen.
Historien starter omkring to år efter at de har fået bygget deres tilholdssted...
*Konkurrence historie*

0Likes
2Kommentarer
452Visninger
AA

4. 4. Forstyrrelser

Badet og middagen forløb uden problemer og forstyrrelser. De var begge for udmattede til at gøre andet end det mest nødvendige. De var lige blevet færdige med at spise, da de hørte advarsels horn gallere igennem luften. Begge fik travlt med at få fat i deres våben og komme ud af døren. De løb side om side ned til havnen hvor de otte skibe som var hjemme var ved at være klar til afsejling. Jake greb fat i Racos arm og standsede for at give ham et langt kys fyldt med kærlighed. Da deres læber skiltes hviskede Jake på deres races sprog.
"Pas på dig selv, så vi begge kommer tilbage til vores søn." Raco smilede kærligt og nikkede. Derpå skiltes de og løb ombord på hver deres skib. Sejl blev sat på de seks skibe som var hjemme, og snart var de fremme ved indsejlingen, hvor de lagde sig for anker i to rækker med langsiden vendt imod de fremmede skibe. De lå lidt forskudt så kanonerne på de skibe der lå i anden række havde frit udsyn til fjenden, som bestod af en flåde på seks skibe. 

Efter noget som føltes som flere timer, så Jake igennem sin kikkert at et af skibene havde hejst et hvidt flag og var på vej ind imod dem. Han gav med fløjte signal tegn til de andre om at han ville sejled ud og høre hvad de fremmede ville. Da han kom nærmere fortrød han lidt at det ikke var Raco som var sejlet frem. Han ville nok have nemmere ved at snakke med det par, som stod ved rælingen og ventede. Det var nemlig ingen andre end den mand og kvinde som havde jagtet et par år tidligere. Han huskede at kvinden havde råbt Racos navn og Raco derpå havde bedt ham om at flygte. Jake strammede sig an og stilledte sig ved rælingen på Draconia, da de lagde sig ved siden af det fremmede skib. Jake bøjede hovedet let.
"Jeg formoder at De er Edmund og Marion Fire. Hvad skyldes jeres besøg her?" Edmund fnøs og så Jake an, inden han med kold og kynisk stemme sagde:
"Du er den knægt som løb med min søn, den gang på stranden ved blodsøerne." Jake nikkede stift og forventede det værste. Han huskede stadig Racos ord om at han ikke ville overleve hvis familien fik fat i ham.
"Navnet er Jake "Seastormer" Blackfire." Marion spyttede nærmest ordene ud, imens hun så på Jake med øjne som nægtede at tro noget som helst.
"Blackfire... Har man hørt magen til frækhed. Sådan en slyngel skal..." Jake afbrød hende med en håndbevægelse, der fortalte at han ikke fandt sig i noget fra hende. Og hans stemme var hård.
"Raco og jeg har klanen Blackfire sammen. Desuden har Raco givet sin tilladelse til at jeg bære hans navn sammen med mit eget. Ét signal fra mig og De skal være heldige at slippe herfra med et skib som kan sejle ret langt." Man kunne tydeligt se på Marion at det passede hende ikke at blive afbrudt eller i rettesat. Edmund skulede med sammen presset læber, imens han ned stirrede Jake. Da Jake talte om det med signalet, så Edmund hurtigt op imod muren på begge sider af indsejlingen og derefter ind på de syv andre skibe, som lå klar med kanonerne fremme. Han ventede til Jake var færdig med at tale, hvorefter han talte med en stram tone.
"Vi har hørt rygter om at øens to konger har fået en prins. Hvis det er tilfældet kræver vi at se både min søn og sønnesøn." Jake kneb øjnene sammen og hans læber viste sig først som en tynd streg, for derefter at danne et skævt smil. Hans hud blev mørkere og øjnene blev næsten hel sorte. Besætningen viste at det var et dårligt tegn og holde den nødvendig afstand til deres kaptajn.
"Så de kræver... Hmm det tror jeg næppe. Hvis de skal nå meget som i nærheden af min familie, så bliver det kun iført længer og kneblet, så sandt som Hydra og min besætning er mine vidner. Og selv da bliver det kun på afstand. Jeg skal ikke nyde noget af at bringe min familie i kløerne på en af havets mest frygtede piratklaner." Et par fløjte signaler lød og Saxon, skibets Quatermaster, kom hen til Jake. Han hviskede noget i Jakes øre og sørgede for at skjule sine mundbevægelser med hånden. Jake nikkede, stadig med blikket på Racos forældre.
"I får lidt betænknings tid, to timer. Når de er gået skal I give besked om i går ind på mine betingelser, ved at hejse to hvide flag, eller om I vælger at forsvinde her fra..." Saxon var hurtigt gået igen og havde udstedt kommandoer til besætningen, som omgående var i fuld gang med at efterkomme dem. Jake gik langs rælingen til agter, hvor han blev stående og holde øje med Racos forældre, indtil de var uden for deres kanoners række vide. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...