Sommernætter

Den sommernat, var den nat, du forsvandt.

0Likes
1Kommentarer
102Visninger

1. Sommernætter

Det var en sommernat som alle andre. Træerne var i fuld flor, græsset var grønt, og pæonerne sendte søde duftstrømme op i luften. Månen var fuld, og stjernehimlen klar. Alt i alt var der ikke noget specielt ved lige præcis den sommernat.

Kun at det var den nat du forsvandt.

Den sidste nat, hvor dine lange lyse lokker kildede min hage. Sidste nat din hviskende fnisen ramte mine ører, og den sidste nat hvor vi lå tæt, sammenslynget, som var vi en.

Man siger man skal stoppe mens legen er god. Det var der nogle der gjorde for os, den sommernat. Stoppede legen, mens den var god.

Om morgenen var du væk. I det blide morgenlys, gik sandheden op for mig. Du var væk. Og ikke bare væk i den forstand, at man kommer tilbage. Du var forsvundet. For evigt.

Din side af sengen var rodet, og din pude var på gulvet. Gardinerne var ikke trukket for, som du ellers altid plejede at gøre. En af dine små, søde vaner.

Døren stod vidtåben, og fordøren var ligeså åben. Den blafrede frem og tilbage i den kølige brise. Man kunne tydeligt se hjulsporene i gruset. Det må have været en frygtelig larm.

Måske vidste de, at jeg sov så tungt, som et menneske overhovedet kan. Måske var det en del af deres plan. Min krop forrådte mig.

Det var min skyld, at du forsvandt. Hvis jeg havde vågnet ved larmen. Hvis bare…

Hvorfor tog de dig? Hvorfor ikke mig? Du var det mest perfekte menneske, jeg nogensinde havde set, og jeg var… mig.

Men det nytter ikke at bebrejde en selv. Du forsvandt, og kommer ikke tilbage, lige meget hvor meget jeg håber og beder.

Der er en første og sidste gang for alting. Den sommernat var den sidste for os.

Vores os var væk. Nu var der kun mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...